Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet



Relaterede dokumenter
Bobby Zachariae, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital. Zachariae

Målsætninger i sundhedsvæsenet et historisk perspektiv Begreber. Sundhed og livskvalitet Helbreds-relateret empowerment

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Erfaringer fra DANBIO databasen


Rehabilitering dansk definition:

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Den historiske udvikling for neonatal sygepleje

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Morten Freil Direktør

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Indre og ydre motivation

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Patientinvolvering. Hvilken betydning har det for - Patientsikkerhed - Forventninger - Personale

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!

Faglige visioner Palliation

Psykiatri- og misbrugspolitik

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

LÆR AT TACKLE hverdagen med langvarig sygdom

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Program PRO Patient Reported Outcome Data

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

SUNDHEDSPOLITIK

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose


Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?

Målsætninger og handleplaner. Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Patienten i centrum. DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Health literacy. Dagens program

Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

VÆRDIBASERET NEUROREHABILITERING

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Læsning som mental sundhed. Mette Steenberg Læseforeningen

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet

SUNDHEDSPOLITIK

Ny patientuddannelse til mennesker med leddegigt

Terminal palliativ indsats

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Status -virker rehabilitering efter kræft

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Børn og unge i flygtningefamilier

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Træthed efter apopleksi

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Bobby Zachariae Professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital. Bobby Zachariae. Zachariae

En værdig død - hvad er det?

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

En national strategi til at mindske mistrivsel?

Transkript:

Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet på tværs

Hvilke problemer skal brugerinddragelse løse? Brugerinddragelse som selvstændig værdi Brugerinddragelse i praksis: patient centrerede tilgange Effekter på kvaliteten: aktuel evidens

Breslow. Am J Public Health. 2006; Johns Hopkins, American Healthways. Dis Manag. 2004. 7. EU Horizon 2020: Health, demographic change and well being; Amtsrådsforeningen i Danmark, 2003; Danske Regioner, 2007.

Helbredsrelateret livskvalitet som central målsætning i det moderne sundhedsvæsen Når sygdomme begrænser patienter og borgeres livskvalitet er det primært fordi sygdom og behandling sætter begrænsninger for deres muligheder for at handle og træffe valg af betydning for deres livssituation

WHO: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men en tilstand af fysisk, psykisk, social (og eksistentiel) trivsel Fysisk funktion og trivsel Psykisk funktion og trivsel LIVSKVALITET Social funktion og trivsel Eksistentiel trivsel (1) World Health Organization. The first ten years. The health organization. Geneva: World Health Organization; 1958. (2) WHOQOL SRPB Group. A cross cultural study of spirituality, religion, and personal beliefs as components of quality of life. Soc Sci Med 2006 Mar;62(6):1486 97.

Psykisk: Depression, posttraumatisk stress, angst, kognitive forringelser m.m. Fysisk: Smerter, sanseforstyrrelser, fysiske forandringer, træthed, forringet søvnkvalitet m.m. LIVSKVALITET Eksistentielt: Mening med livet, leve med usikkerhed, opretholde håb m.m. Socialt: Problemer i familien, parforholds problemer, arbejdsfunktion m.m. De fire livskvalitets områder påvirker hinanden

De store udfordringer i sundhedsvæsenet og i sundhedsprofessionel patient relationen: Støtte borgernes og patienternes evne til at mestre helbredsmæssige udfordringer Primær, sekundær og tertiær forebyggelse gennem at støtte borgere og patienters motivation og evne til at reducere risikoadfærd og fremme hensigtsmæssig sundhedsadfærd i biologisk, psykologisk og socialt perspektiv Forbedring af behandlingsresultater gennem sikring af compliance/adhærens Vi får ikke råd til lade være!

De sundhedsprofessionelles kerneopgave er dobbelt: At være sygdoms centreret og sikre den bedste medicinske behandling og pleje At være patient centreret og fremme empowerment ved i samarbejde med patienten at tilvejebringe viden, fremme holdninger og støtte færdigheder, der gør det muligt for patienten at handle, tage medansvar og træffe egne, kvalificerede valg og vedrørende sin behandling, pleje og samlede (helbreds relaterede) livssituation. Breslow. Am J Public Health. 2006., Biogen Idec, 2011

Vores aktuelle menneskesyn antager, at selvdetermination er central for vores livskvalitet Selv determination: oplevede muligheder for at træffe valg af betydning for vores liv

AUTONOMI KOMPETENCE Livskvalitet Trivsel Psykisk og fysisk helbred FORBUNDETHED Ryan & Deci, 2002

Mennesker har et grundlæggende behov for at være autonome, selv regulerede, snarere end at være ufrivilligt styrede af eksterne kræfter eller ikke kontrollerede interne kræfter. Uanset, hvad vi gør, har vi behov for, at vores adfærd er i overensstemmelse med vores selv Autonomi er ikke et individualistisk begreb om uafhængighed af andre

Mennesker har et grundlæggende behov for at føle sig kompetente, dvs. have den nødvendige indsigt, viden og de nødvendige færdigheder, der gør os i stand til at tage ansvar for og være i kontrol over os selv, vores adfærd, vores livssituation Og har et grundlæggende behov for at være kompetente og autonome i forbundethed og interaktion med andre

Omhandler de psykologiske processer/kræfter som fører en person i retning af et specifikt mål Er nødvendig for at gennemføre og vedligeholde en given adfærd Kommunikation og interventioner mhp. at motivere mennesker til adfærdsændring er mest effektive, når de respekterer deres behov for autonomi, kompetence og forbundethed

Grundlæggende menneskelige behov, der skal imødekommes i relationen mellem patient og sundhedsprofessionel Autonomi Kompetence Forbundethed Patienter har behov for at opleve genuin frivillighed og personligt ejerskab, når de træffer et indre personligt valg i forbindelse med deres helbredsrelaterede mål Patienter har behov for at forstå, hvordan de kan opnå deres helbredsrelaterede mål og føle, at de kan gennemføre den nødvendige adfærd Patienter har behov for at føle sig respekterede og at den sundhedsprofessionelle og andre centrale personer føler omsorg for dem

Krav til personale patient relationen i det 21. Århundrede

A general moral philosophy of health care with interrelated three core attributes: Consideration of patients needs, perspectives, and individual experiences Provision of opportunities to patients to participate in their care Enhancement of the patientclinician relationship Epstein et al., 2005; Epstein & Street, 2007

Tre kerneværdier: Patientperspektivet, Inddragelse, Partnerskab Operationel definition: Inddragelse og forståelse af patientens perspektiv: bekymringer, tanker, forventninger, behov, følelser og funktion Forstå patienten med udgangspunkt i hans/hendes unikke psykosociale kontekst Etablere fælles forståelse af problemet og dets behandling i overensstemmelse med patientens værdier Støtte patienter i at dele magt og ansvar ved at involvere dem i valg i det omfang de ønsker det Epstein et al. 2005; Epstein & Street, 2007

Effekter af patient centrerede tilgange

o Øget patient tilfredshed o Mindre stress, angst, depression o Øget patient self efficacy o Mere præcise diagnoser o Øget compliance/adhærens o Bedre behandlingsresultater o Øget professionel tilfredsstillelse o Færre patientklager o Tidsbesparelser Egbert et al. 1964; Orth et al. 1987; Greenfield et al. 1988; Ong et al.; 1995; Stewart, 1995; Ford et al. 1996; et al. 2003; Swenson et a. 2004; Stewart 2000; Mead & Bower, 2002

K = antal undersøgelser

Patient centreret kommunikation Specifikke bio psyko sociale interventioner EMPOWERMENT/MESTRING Borger/patient variable: Oplevet kontrol Oplevede handlemuligheder Viden og ressourcer Deltagelse i beslutninger Optimisme og håb Se nye muligheder (Om)definere sig selv Følelsesmæssig kompetence Modtage og give som en del af et fællesskab Mening, udvikling, personlig vækst Livskvalitet Fysisk Psykisk Socialt Eksistentielt Sygdomsrisiko Prognose Levealder

Leflen for politisk korrekthed At flytte ansvar fra system til borger/patient Løftede pegefingre Simple teknikker/indgreb/håndgreb Kun for patienter/borgere med ressourcer (Høj SØS) En spareøvelse Men: værdier, holdninger, måder at tænke på, samarbejde