Målsætninger i sundhedsvæsenet et historisk perspektiv Begreber. Sundhed og livskvalitet Helbreds-relateret empowerment
|
|
- Mogens Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bobby Professor, dr.med Aarhus Universitetshospital, 2013 Målsætninger i sundhedsvæsenet et historisk perspektiv Begreber Sundhed og livskvalitet Helbreds-relateret empowerment Empowerment-relaterede faktorer af betydning for helbred og livskvalitet Kronisk sygdom er en stressor! Kontrol/hjælpeløshed Self-efficacy Social støtte Evne til adfærdsændring Patient-centrerethed en forudsætning for empowerment 1
2 Første epoke Mål: Reducere dødelighed Behandling af akutte sygdomme traumer, infektionssygdomme Hygiejne, kirurgi, antibiotika Tilgang Biomedicinsk Sygdoms-centreret relation mellem patient og sundhedsprofessionel 2
3 Anden epoke Mål: øge levealderen Forebyggelse af sygdom Hjerte-karsygdomme, kræftsygdomme Sikkerhed, miljø-faktorer, livsstilsfaktorer Tilgang Biomedicinsk, folkesundhed Sygdoms-centreret relation mellem borger, patient og sundhedsprofessionelle, adfærdscentreret, kampagner Tredje epoke Mål: lang levealder med høj livskvalitet Sundhedsfremme Kroniske sygdomme, f.eks. diabetes, MS, Hjertekarsygdomme, kræftsygdomme Sikkerhed, miljø-faktorer, livsstilsfaktorer, mestring Tilgang Bio-psyko-social forståelse Borger/patient-empowerment Patient-centreret relation mellem borger, patient og sundhedsprofessionelle Breslow. Am J Public Health. 2006; Johns Hopkins, American Healthways. Dis Manag EU Horizon 2020: Health, demographic change and well-being; Amtsrådsforeningen i Danmark, 2003; Danske Regioner,
4 En målsætning i det moderne sundhedsvæsen Helbredsrelateret livskvalitet som central målsætning i det moderne sundhedsvæsen Når sygdomme begrænser patienter og borgeres livskvalitet er det primært fordi sygdom og behandling sætter begrænsninger for deres muligheder for at handle og træffe valg 4
5 WHO: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men en tilstand af fysisk, psykisk, social (og eksistentiel) trivsel Fysisk funktion og trivsel Psykisk funktion og trivsel LIVSKVALITET Social funktion og trivsel Eksistentiel trivsel (1) World Health Organization. The first ten years. The health organization. Geneva: World Health Organization; (2) WHOQOL SRPB Group. A cross-cultural study of spirituality, religion, and personal beliefs as components of quality of life. Soc Sci Med 2006 Mar;62(6): Fysisk Fysisk funktion (evne til at udføre daglige opgaver) Fysiske symptomer (træthed, smerter osv.) Psykisk Livstilfredshed Kognitiv funktion Depression, angst 5
6 Socialt Social funktion (evne til at indgå i arbejdsmæssige og andre sociale sammenhænge) Stigmatisering Eksistentielt Oplevelse af håb, mening og sammenhæng Benefit finding, post-traumatisk vækst Psykisk: Depression, posttraumatisk stress, angst, kognitive forringelser m.m. Fysisk: Smerter, sanseforstyrrelser, fysiske forandringer, træthed, forringet søvnkvalitet m.m. LIVSKVALITET Eksistentielt: Mening med livet, leve med usikkerhed, opretholde håb m.m. Socialt: Problemer i familien, parforholds-problemer, arbejdsfunktion m.m. De fire livskvalitets-områder påvirker hinanden 6
7 WHO (1948; 2006): Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk, social og eksistentiel trivsel Fra ensidig fokus på negative fysiske og psykiske tilstande - til inddragelse af positive tilstande (livskvalitet, trivsel, glæde, etc.) WHO, 1958; 2006; 2009 NEGATIV POSITIV LAV LAV POSITIV NEGATIV HØJ HØJ 7
8 Negative symptomer ( dis-ease ) Høj Lav Positive symptomer ( well-being ) Lav Delvis sundhed Maksimal sygdom Høj Maksimal sundhed Delvis sundhed WHO (1948): Sundhed som maksimal fysisk, psykisk og social velbefindende Bio-psyko-social model (Engel, 1977) Traditionel biomedicin: biologisk reduktionisme (aparatfejlsmodellen: sygdom som resultat af patogener, abnormiteter, traumer) Helbred forstås bedst som resultatet af et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer George Engel, MD 16 8
9 Vores organisme er et komplekst selvregulerende system, der forsøger at tilpasse sig den aktuelle situation! Biologisk, psykisk og adfærdsmæssigt i et kontekstafhængigt perspektiv Sygdom opstår, når selvreguleringen ikke fungerer optimalt Selvreguleringen kan forstyrres af alvorlig stress, fysiske belastninger, infektioner osv. Nogle mennesker er mere sårbare, f.eks. af arvelige årsager Omgivelser Hjerne Immun system Hormon system Adfærd 9
10 De store udfordringer i sundhedsvæsenet og i sundhedsprofessionel-patient-relationen: Støtte borgernes og patienternes evne til at mestre helbredsmæssige udfordringer Primær, sekundær og tertiær forebyggelse gennem at støtte borgere og patienters motivation og evne til at reducere risikoadfærd og fremme hensigtsmæssig sundhedsadfærd i biologisk, psykologisk og socialt perspektiv Forbedring af behandlingsresultater gennem sikring af compliance/adherence Vores aktuelle menneskesyn antager, at selvdetermination er central for vores livskvalitet Selv-determination: oplevede muligheder for at handle og træffe valg af betydning for vores liv Empowerment er et overordnet begreb om de processer, der fremmer selv-determination 10
11 Generelt Empowerment is the process that allows one to gain the knowledge, skill-sets and attitudes needed to cope with the changing world and the circumstances in which one lives Helbredsrelateret A construct that links individual strengths and competencies, natural healing systems and proactive behaviors Zimmerman & Rapaport, 1988; Wallerstein & Bernstein, 1994 Når sygdomme begrænser vores livskvalitet er det primært fordi sygdom og behandling sætter begrænsninger for vores muligheder for at handle og træffe valg i vores liv Helbreds-relateret empowerment At tilegne sig viden, holdninger og færdigheder, der øger muligheder for at handle og træffe egne, kvalificerede valg vedrørende vores (helbreds-relaterede) livssituation At opleve sig som empowered fremmer trivsel og livskvalitet! 11
12 KOMPETENCE AUTONOMI SELV- DETERMINATION FORBUNDETHED (til andre) Deci & Ryan, 2002 Er forbundet med: Oplevet kontrol og indflydelse over symptomer og konsekvenser af sygdom og behandling Oplevede handlemuligheder i fht mit helbred, min behandling og min livssituation generelt Adgang til helbreds-, sygdoms- og behandlingsrelevant viden og ressourcer Mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om min behandling og pleje (patient-inddragelse) 12
13 Og med: At kunne opretholde et positivt syn på sygdom, behandling og livssituation (optimisme og håb) At være i stand til at se nye muligheder, tænke kritisk og selvkritisk og se situationen fra andre synsvinkler Evne til at (om) definere sig selv i relation til sygdom, behandling, sundhedssystemet, relationer til andre, arbejde/livssituation Og med: Evne til og mulighed for at identificere, forstå og udtrykke vores tanker og følelser (følelsesmæssig kompetence) på en passende måde overfor andre (kommunikationsfærdigheder) At føle sig som en del af et fællesskab (social integration) og kunne udnytte de sociale ressourcer som dette fællesskab repræsenterer (social støtte) Mulighed for at opleve mening, personlig vækst og udvikling (eksistentiel livskvalitet) 13
14 De sidste års forskning har dokumenteret, at faktorer forbundet med empowerment har betydning for Livskvalitet Sygdomsrisiko Sygdomsforløb/prognose Levealder En række bio-psyko-sociale mekanismer er kendt Empowerment er ikke en teori, men et overordnet rammebegreb, der kræver præcisering afhængig af situationen, målgruppen og det enkelte individ Manglende konkretisering af empowerment giver et diffust og uanvendeligt begreb Empowerment-begrebet kan (og bør) præciseres og underbygges ved at knytte an til relevant psykologisk teori og forskning 14
15 Centrale teorier/begreber/forskning Stress-forskning Livskvalitetsbegrebet Den bio-psyko-sociale sundhedsmodel (Engel, 1977) Kontrol/hjælpeløshed (Seligman, 1968 m.fl.) Self-efficacy (Bandura, 1977) Social support (Sarason, 1981, m.fl.) Mestring (Lazarus, 1966) Health beliefs (Rosenstock, 1974) Theory of planned behavior (Ajzen, 1985) Health literacy (Nutbeam, 1993) Centrale teorier/begreber/forskning Stress-forskning Livskvalitetsbegrebet Den bio-psyko-sociale sundhedsmodel (Engel, 1977) Kontrol/hjælpeløshed (Seligman, 1968 m.fl.) Self-efficacy (Bandura, 1977) Social support (Sarason, 1981 m.fl.) Mestring (Lazarus, 1966) Health beliefs (Rosenstock, 1974) Theory of planned behavior (Ajzen, 1985) Health literacy (Nutbeam, 1993) 15
16 Stress er resultatet af oplevede krav og udfordringer, som vi føler os tvunget til at håndtere, som kræver anstrengelse, og Hvor de interne og eksterne ressourcer vi har til rådighed opleves som utilstrækkelige til at håndtere disse krav Kort fortalt: Ubalance mellem krav og ressourcer! 32 16
17 Stressorer belastende livsomstændigheder Fortolkning af krav, ressourcer og egne evner til håndtering af disse krav Oplevet stress Ingen stress Følelsesmæssige reaktioner Biologiske og adfærdsmæssige reaktioner Sygdoms-risiko og forværring 33 ADFÆRD PSYKE Immunsystem Hormonsystem Hjerte-karsystem HELBRED 34 17
18 Centrale teorier/begreber/forskning Stress-forskning Livskvalitetsbegrebet Den bio-psyko-sociale sundhedsmodel (Engel, 1977) Kontrol/hjælpeløshed (Seligman, 1968 m.fl.) Self-efficacy (Bandura, 1977) Social support (Sarason, 1981, m.fl.) Mestring (Lazarus, 1966) Health beliefs (Rosenstock, 1974) Theory of planned behavior (Ajzen, 1985) Health literacy (Nutbeam, 1993) 36 18
19 Ukontrollerbare negative begivenheder Oplevet tab af kontrol Generaliseret hjælpeløshed Seligman, Ikke-kontrollerbar stress har vist sig at medføre dysreguleret immunforsvar og øget tumorvækst Kontrollerbar stress er forbundet med mere velfungerende immunforsvar og hæmmet tumorvækst Visintainer et al. 1982, Shavit et al. 1985, Laudenslager et al. 1988, 38 19
20 Centrale teorier/begreber/forskning Stress-forskning Livskvalitetsbegrebet Den bio-psyko-sociale sundhedsmodel (Engel, 1977) Kontrol/hjælpeløshed (Seligman, 1968 m.fl.) Self-efficacy (Bandura, 1977) Social support (Sarason, 1981, m.fl.) Mestring (Lazarus, 1966) Health beliefs (Rosenstock, 1974) Theory of planned behavior (Ajzen, 1985) Health literacy (Nutbeam, 1993) Et mål for forventning om fremtidig mestrings-evne Min tro på mine evner til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at opnå et bestemt resultat (Bandura, 1977;1997) Self-efficacy er domæne/opgave-specifik 20
21 Mastery: erfaringer med egne handlinger Vikarierende (andres) erfaringer Adfærd Indsats Vedholdenhed Imaginær erfaring (mental træning, visualisering) Self-efficacy (forventning) RESULTAT Tanker Konstruktiv feedback Mål Bekymring Stress og overlevelse efter kræftbehandling 21
22 Kræft-relateret self-efficacy Nielsen BK, Pedersen AF, Vaeth M, Jensen AB, R. Perceived stress and survival in cancer: a prospective study (Abstract, ICBM 2008). 22
23 Centrale teorier/begreber/forskning Stress-forskning Livskvalitetsbegrebet Den bio-psyko-sociale sundhedsmodel (Engel, 1977) Kontrol/hjælpeløshed (Seligman, 1968 m.fl.) Self-efficacy (Bandura, 1977) Social support (Sarason, 1981, m.fl.) Mestring (Lazarus, 1966) Health beliefs (Rosenstock, 1974) Theory of planned behavior (Ajzen, 1985) Health literacy (Nutbeam, 1993) 46 23
24 Mænd Kvinder House, Social støtte Hvor ofte får du den sociale og følelsesmæssige støtte, du har brug for? (HR: 0.94) Social integration 8 spm: Kontakter med venner og familie, gruppe-, sociale-, og religiøse aktiviteter (HR: 0.83) Justeret for hinanden, helbred i 2001, og sociodemografiske variable amerikanere Barger,
25 En undersøgelse af kræftpatienter viste en generel positiv effekt af at være gift for overlevelsen, sammenlignet med skilte og enlige (Lai et al. 1999) Sammenhængen var generelt stærkere for mænd end for kvinder, hvilket også er fundet for andre sygdomme. Selvom der er kontrolleret for alder, behandling og tumor, kender man ikke mekanismen bag en sådan effekt. Social støtte en stress-buffer! Dysreguleret immunfunktion og øget sygelighed hos personer, der tager sig af en pårørende med Alzheimers sygdom (Kiecolt-Glaser ) Effekten modvirket af oplevet social støtte 50 25
26 Hvem kan du dybest set regne med vil lytte til dig, når du har brug for det? Hvem kan du dybest set regne med vil hjælpe dig i en krisesituation, selvom det vil være besværligt for dem? Hvem føler du dybest set er til at stole på, når du har brug for hjælp? Sammen med hvem, kan du fuldstændig være dig selv? Hvem føler du virkelig værdsætter dig som den person du er, på godt og ondt? Hvem kan du dybest set regne med vil støtte og trøste dig, når du er oprevet over noget? Hvem kan dybest set du regne med, uanset hvad du har gjort? Hvem kan du stole på vil være fuldstændig ærlige overfor dig, når det gælder? Sarason et al Socialt netværk Sociale påvirkninger Positive følelser Neurohormonale reaktioner (f.eks. cytokiner) Sundhedsadfærd HELBRED 52 26
27 At yde støtte til partner, der udsættes for smertefulde stimuli aktiverer belønningsrelaterede områder i hjernen Inagaki & Eisenberger, 2012 Centrale teorier/begreber/forskning Stress-forskning Livskvalitetsbegrebet Den bio-psyko-sociale sundhedsmodel (Engel, 1977) Kontrol/hjælpeløshed (Seligman, 1968 m.fl.) Self-efficacy (Bandura, 1977) Social support (Sarason, 1981, m.fl.) Mestring (Lazarus, 1966) Health beliefs (Rosenstock, 1974) Theory of planned behavior (Ajzen, 1985) Health literacy (Nutbeam, 1993) 27
28 Oplevet kontrol over egen adfærd Meta-analyse af 185 undersøgelser viser, at TPB forklarer hhv. 27% (R=0.52) og 39% (R= 0.62) i variationen af adfærd og intention. Armitage & Conner (2001): Efficacy of the theory of planned behaviour: A meta-analytic review. British Journal of Social Psychology, 40, Holdninger til den pågældende adfærd Intention om adfærd Faktisk adfærd Sociale normer zachariae Ajzen, 1985; Annesi, 2005 Påvirkelige gennem personalepatient-relationen Oplevet kontrol over egen adfærd Meta-analyse af 185 undersøgelser viser, at TPB forklarer hhv. 27% (R=0.52) og 39% (R= 0.62) i variationen af adfærd og intention. Armitage & Conner (2001): Efficacy of the theory of planned behaviour: A meta-analytic review. British Journal of Social Psychology, 40, Holdninger til den pågældende adfærd Intention om adfærd Faktisk adfærd Sociale normer zachariae Påvirkning af det sociale miljø Ajzen, 1985; Annesi,
29 Begreb Definition Udforskning Intention Oplevet sandsynlighed for at gennemføre adfærdsændringen Er det sandsynligt, at du vil (eller ikke vil) gennemføre den pågældende adfærd? Holdning Personlig vurdering af adfærden Vurderer du den pågældende adfærd som positiv, neutral eller negativ? Sociale normer Oplevet adfærdsmæssig kontrol (locus of control; self-efficacy) Forestillinger om centrale personers positive eller negative holdninger til adfærden behov for anerkendelse som motivation for adfærdsændring Personens tro på at han/hun har eller kan udøve kontrol over den pågældende adfærd Er du enig i at de fleste personer betragter den pågældende adfærd som positiv (eller negativ)? Tror du at det at gennemføre den pågældende adfærd afhænger af dig selv? I hvor høj grad tror du, at du vil være i stand til at udvise den pågældende adfærd? Krav til personale-patient-relationen i det 21. Århundrede 29
30 Helbredsrelateret empowerment som resultat De kvaliteter ved patienter og borgeres oplevelser som gør dem empowered Helbredsrelateret empowerment som proces De processer i sundhedsvæsenet (og samfundet) som fremmer empowerment Patient-empowerment fremmes af patient-centrerede tilgange En patient-centreret tilgang til mødet mellem patient og sundhedsvæsen bliver et væsentlig krav til sundhedspersonalets funktion i det moderne sundhedsvæsen. Committe on Quality of Health Care in America: Crossing the quality chasm: A new health system for the 21st century. National Academy Press Breslow L. Am J Public Health, Johns Hopkins, American Healthways. Dis Manag Amtsrådsforeningen et al Danske Regioner m.fl EU Horizon
31 Tre kerneværdier: Patientperspektivet, Inddragelse, Partnerskab Operationel definition: Inddragelse og forståelse af patientens perspektiv: bekymringer, tanker, forventninger, behov, følelser og funktion Forstå patienten i fht hans/hendes unikke psykosociale kontekst Etablere fælles forståelse af problemet og dets behandling i overensstemmelse med patientens værdier Støtte patienter i at dele magt og ansvar ved at involvere dem i valg i det omfang de ønsker det Epstein & Street, 2007 Personalets villighed og evne til at anerkende og udforske patientens tanker, holdninger, følelser Fokus på såvel objektive som subjektive aspekter, herunder udforskning af patientens sundheds- og sygdomsmodel. Skabe mening og sammenhæng: hjælper patienten med at udforske og formulere sin fortælling om sygdom og behandling Stewart, 1984; Mead & Bower,
32 Patient-centreret tilgang Fokus på patienten som en hel person snarere end på fysiske processer og symptomer Fokus på at etablere en fælles forståelse/ model af sygdommens årsager, symptomer og behandling Tilstræber en bio-psyko-social forståelse af patientens sygdom Engel, 1977; Stewart, 1984; Mead & Bower, 2002 Mere præcise diagnoser Øget patient-tilfredshed Øget compliance/adherence Mindre stress, angst, depression Øget patient self-efficacy Bedre behandlingsresultater Øget professionel tilfredsstillelse Færre patientklager Tidsbesparelser Egbert et al. 1964; Orth et al. 1987; Greenfield et al. 1988; Ong et al.; 1995; Stewart, 1995; Ford et al. 1996; et al. 2003; Swenson et a. 2004; Stewart 2000; Mead & Bower,
33 Patient-centreret kommunikation administration Specifikke bio-psyko-sociale interventioner EMPOWERMENT Borger/patient variable: Oplevet kontrol Oplevede handlemuligheder Viden og ressourcer Deltagelse i beslutninger Optimisme og håb Se nye muligheder (Om)definere sig selv Følelsesmæssig kompetence Modtage og give som en del af et fællesskab Mening, udvikling, personlig vækst Livskvalitet Fysisk Psykisk Socialt Eksistentielt - Sygdomsrisiko Prognose Levealder 33
Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereBobby Zachariae, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital. Zachariae
Bobby, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital Psychooncology Research Unit established in 2000 at the Dept. Of Oncology, AUH based on a grant from the Danish Cancer Society EPoS
Læs mereStress og stresshåndtering
B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed
Læs mere28-11-2013. Bobby Zachariae Professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital. Bobby Zachariae. Zachariae
Bobby Professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital Bobby Sundhed og livskvalitet Helbreds-relateret empowerment Kronisk sygdom er en stressor! Betydning for helbred og livskvalitet Beskyttende forhold
Læs mereStress og stresshåndtering
Stress og stresshåndtering Status over aktuel viden Bobby Zachariae Professor, dr.med. cand.psych. Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitet 2011 B.Zachariae Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereDet sunde fællesskab Travl eller stresset?
Bobby Zachariae Professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital Det sunde fællesskab Travl eller stresset? Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Hvad er stress? Konsekvenser af stress Forhold
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereTemagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013
Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereLotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.
Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes
Læs mereMOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1
Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereArbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet
Læs mereStress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1
Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mereSundhed, trivsel og håndtering af stress
Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereSundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes
Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes Parallel session 15/3 2018 Helle Terkildsen Maindal, Professor, Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus Universitet Steno Diabetes Center C,
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereOm sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
Læs mereSundhedssystemet og lægens bidrag
Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereStress og stresshåndtering
Stress og stresshåndtering BOBBY ZACHARIAE Undersøgelser tyder på, at stadig flere danskere oplever stress i hverdagen. Mens 36 % af danskerne i 1987 følte sig stressede ofte eller af og til, steg dette
Læs mereAttitude-behavior relation and sustainable mobility
Attitude-behavior relation and sustainable mobility Artikelpræsentation Trafikdage 2013 Aalborg Universitet Hannah Ellingsgaard Cand.Psych. Hve@frogne.dk Kort om: Projekt GrønTaxi Kort om: Projekt GrønTaxi
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED
BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereMotivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse
Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs merePsykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard
Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereMotivation hvad er det?
Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:
2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.
Læs mereDet personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion
Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs merePost-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed
Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling
Læs mereRehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering
Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs mereCabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold
Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs merevisualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereUlighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig
Læs mereAKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?
AKON Konference 2017 Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde? Beskrivelse Workshop 1 "Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?" Hvordan finder vi balancen mellem arbejdsvilkår og mental
Læs mereLÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende Som pårørende glemmer man nemt at passe på sig selv, fordi man har fokus på den syge. Kurset har givet mig værktøjer til at genstarte mit liv, så jeg igen kan komme
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereFamiliedannelse efter assisteret befrugtning
Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereSundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen
Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen 12.12.2017 Bjarne Bruun Jensen Steno Professor og chef for bjarne.bruun.jensen@regionh.dk
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereBrugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?
Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereHvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereMette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereTeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum
Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy
Læs merevisualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereHelhedsorienteret sundhedsfremme
SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er
Læs mere