INDLEDNING... 2 Fra ressource til byrde... 2

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 Fra ressource til byrde... 2 EMNEVALG... 5 Emne... 5 Faglig tilgang... 5 Emneafgrænsning... 5 Målsætning... 6 Målgruppe... 6 Metode... 7 LIVSKVALITET... 7 Hvad er livskvalitet?... 9 Reduktion af uoverskuelighed...10 Behov og livskvalitet...12 INDBLIK I LIVSALDRE... 14 GENERELT OM LIVSHISTORIEARBEJDET... 17 Identitet...18 Subjektiv-identitet og psykosocial-identitet...19 Fællesskab Fælles tredje...20 Selvtillid - Selvfølelse...21 Maslows definerede behov og livshistoriearbejdet...21 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER OG PÆDAGOGENS ROLLE... 22 Relationer...24 Professionel Personlig Privat...25 LIVSBOGEN... 28 Livsbogens indhold og udformning...28 PRAKTISK METODEBESKRIVELSE... 31 Overvejelser - kontrakt...32 Fokus på ressourcerne...33 Det færdige produkt livsbogen...34 KONKLUSION... 34 PERSPEKTIVERING... 35 LITTERATURLISTE... 38 1

Indledning Fra ressource til byrde De ældres rolle i samfundet og den måde ældre opfattes på har ændret sig drastisk op igennem det 20. århundrede. I takt med industrialiseringen og urbaniseringen af befolkningen er de ældres rolle som familieoverhoveder blevet stærkt reduceret, og de ældre opfattes i dag i langt højere grad som en samfundsbyrde end som et centralt element i familierne. Familier er i dag ikke på samme måde som tidligere afhængige af de ældre familiemedlemmers hjælp. Det har flere årsager. Den vigtigste er, at industrialiseringen og den teknologiske udvikling er gået og stadig går så stærkt, at de ældre ikke længere har så meget at bidrage med, når det gælder viden om erhverv og arbejde. Ligeledes har institutionaliseringen af børn været med til, at der ikke længere er brug for de ældre til at tage sig af familiens børn. I løbet af perioden 1900-2000 er den gennemsnitlige levealder steget fra 55 til 77 år, hvilket betyder, at den periode, de ældre har at være gamle i, er steget med over 20 år 1. Alderdommen er i dag meget mere end en afslutning på livet, den udgør en epoke for sig. Samtidig forventes det, at den andel af befolkningen, som er over 65 år, vil stige med 70% frem til år 2035, uden at det samlede befolkningstal stiger væsentligt. De ældre vil blive mange flere, og de vil være ældre i længere tid end i dag. Det vil derfor være nødvendigt med en omprioritering af de ressourcer, der er til rådighed, og der vil uden tvivl blive brug for et paradigmeskift i holdningen til de ældre. Der er i samfundsdebatten stor opmærksomhed på, at der skal være gode vilkår for de ældre, men denne opmærksomhed er næsten altid rettet mod, at de ældre skal have ro, renlighed og regelmæssighed 2. Det er vores opfattelse, at man sjældent i debatten interesserer sig for, at det at have et godt liv, når man er gammel, er andet end varm mad kl. 12 og bingo hver onsdag. På mange plejehjem har man skemalagt mellemmenneskelige relationer og defineret dem som terapi. Det skyldes ikke mangel på vilje, men er ofte et spørgsmål om økonomiske ressourcer, at livskvalitet i ældreplejen bliver reduceret til et spørgsmål om pleje og omsorg. Som tidligere nævnt vil der i løbet af de næste 30 år ske en markant ændring i alderssammensætningen i samfundet. Andelen af borgere over 60 år vil stige væsentligt og gruppen af ældre vil være mere raske, mere aktive og blive ældre end tidligere. Denne gruppe mennesker har haft mulighed for at leve et liv med, set i forhold til tidligere, mere tid til fritid og selvvalgte 1 Befolkningsbevægelser, Danmark Statistik 2 http://www.purhusnet.dk/kv2001/venstre/ 2

aktiviteter. Disse mennesker vil utvivlsomt stille andre krav til den pleje og den omsorg de modtager. Antallet af pædagoger, der arbejder inden for ældreområdet, er begrænset. Hverken Forbundet af Offentlige Ansatte - FOA eller BUPL har nogen registreringer heraf. Bent Madsen skriver i sin bog Socialpædagogik og samfundsforvandling om nødvendigheden af, at socialpædagogikken tilpasser sig den aktuelle samfundssituation, men det er efter vores mening ikke kun socialpædagogikken, der skal tilpasses, det samme gælder for almenpædagogikken. 3 Pædagogikken må til enhver tid afspejle de behov, der er i samfundet, og som en naturlig konsekvens heraf er vi sikre på, at antallet af pædagoger indenfor ældreplejen i de kommende år vil stige. Det er vores overbevisning, at pædagoger ikke kun kan være et alternativ og et supplement til den pleje og omsorg, som plejepersonalet kan tilbyde, de vil også kunne tilføre arbejdet en ny dimension. Det er derfor vores opfattelse, at der nødvendigvis må ske en opprioritering af den del af omsorgsarbejdet, der ligger ud over pasning og pleje. Vi tror, at pædagoger kan komme til at spille en vigtig rolle i arbejdet med ældre og her kan arbejdet med de ældres egne historier være et godt redskab. Flere steder indenfor det pædagogiske arbejdsfelt, arbejder man med livshistorier, hvor pædagoger sammen med brugerne arbejder på at skrive historier om brugerens liv. Livshistoriearbejdet kan være nyttigt i forhold til at få bearbejdet og dokumenteret vigtige begivenheder i den ældres liv, men arbejdet kan også være meget omfattende, og derfor være vanskeligt at give sig i kast med. Den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, der er sket gennem det forrige århundrede har betydet, at mange ældre føler sig værdiløse og tilovers i forhold til den yngre generation. Her mener vi, at samtalen om minder, både egne og fælles, kan være med til at få de ældre til at føle sig ønskede og betydningsfulde. Det at arbejde med minder kan være medvirkende til, at mennesker i alle aldre kan holde fast i deres egen identitet, deres selvværd og til at der skabes sammenhæng mellem før og nu. I specialet vil vi arbejde med mulighederne i livshistoriearbejdet generelt, og på baggrund heraf udfærdige en bog som vi kalder Livsbogen. Livsbogen er en bog, der stiller en række spørgsmål, som den ældre kan besvare. Den indeholder også sider, hvor man kan indsætte billeder og andre effekter, der fortæller noget om det liv, den ældre har levet, lever og kommer til at leve. Bogen kan være med til at give et overblik over den ældres liv, men også tjene andre formål. Udover at være den ældres egen journal, kan den også være et vigtigt erin- 3 Socialpædagogik og samfundsforvandling, side 89-109 3

dringsmateriale for børn og børnebørn. Bogen er først og fremmest tænkt som et selvstændigt stykke værktøj, der indeholder den ældres egen livshistorie, men den vil også kunne bruges, som et indledende arbejde til et mere omfattende livshistoriearbejde. Vi har valgt at målrette bogen mod de ældre, men den vil med få justeringer kun bruges af stort set alle. 4

Emnevalg Emne Livskvalitet i ældrepædagogik med livsbog som mål. Faglig tilgang Pædagogik og psykologi. Emneafgrænsning Pædagogers arbejde med ældres livskvalitet med livsbog som redskab. Der er i samfundsdebatten fokus på, at ældre skal have pleje og omsorg, men samfundet glemmer, at livskvalitet i alderdommen er mere end ro, renlighed og regelmæssighed. Vi mener, at det også er vigtigt at fokusere på livskvaliteten ud fra de ældres perspektiv, og at det at se på den ældres livshistorie kan være et redskab til at forbedre livskvaliteten. Vi tror, at udarbejdelse af en livsbog vil kunne hjælpe til at overskueliggøre den ellers omfattende proces, som livshistoriearbejdet kan være, og dermed vil give flere mulighed for at komme i gang med arbejdet. Derudover er det vores opfattelse, at livshistoriearbejdet kan være en personlig erkendelsesproces og vil kunne tjene som et vigtigt erindringsredskab for såvel den ældre som personalet, børn og børnebørn. Vi vil arbejde med velfungerende ældre inden for ældreplejen. Med velfungerende mener vi ældre som er i stand til at samtale omkring livskvalitet og udarbejdelsen af en livsbog, da det er de bærende elementer i vores opgave. Vi fravælger at se på og vurdere de nuværende forhold på plejehjem, såsom normering, belægning, forskellige sygdomsvinkler, uddannelsen af personalet og øvrige samfundsmæssige forhold. Det er gjort ud fra en tanke om, at dette ligger udenfor det pædagogfaglige arbejdsfelt, og fordi vi vil have mennesket i fokus og ikke eventuelle sygdomme. Dette gør vi velvidende, at disse forhold på alle måder spiller ind og reflekteres i det pædagogiske arbejde. 5

Målsætning 1) Hvad er livskvalitet for ældre? 2) Kan en livsbog skabe større livskvalitet for den ældre? - Samfundets syn på alderdom/ældre - det at blive gammel. - Livskvalitetsbegrebet. - Luhmann. - Indblik i menneskelige behov, med Maslow som teoretisk vinkel. - Indblik i livsaldre, med Erikson som teoretisk vinkel. - Livshistoriearbejdet generelt - Den ældres rolle/udbytte. - Pædagogiske overvejelser/pædagogens rolle. - Livsbogen, dens indhold og udformning. Vi vil endvidere bearbejde følgende spørgsmål: - Kan livshistoriearbejdet give den ældre mulighed for at komme i kontakt med meningsfæller? - Kan det tydeliggøre identiteten, og kan det at lave en livshistorie falde ind under det at skabe? -Kan livshistorien overskueliggøre et langt livsforløb, integrere og fuldstændiggøre et menneske, så det oplever sig selv som et individ i et større fællesskab? Målgruppe Velfungerende ældre. Vi er klar over, at vi med denne definition kategoriserer en meget stor gruppe mennesker som værende ens. Dette er naturligvis ikke tilfældet, da mennesker i den 3. livsalder er lige så forskellige som resten af befolkningen. Gruppen af mennesker mellem 65 og 100 år udgør ca. 800.000 personer 4, og det er en gruppe mennesker, der rummer ligeså mange ligheder og forskelligheder, som det gør sig gældende inden for f.eks. betegnelsen de unge. Når vi i opgaven alligevel har valgt at bruge de ældre som det beskrivende ord for vores målgruppe, så er det fordi det trods alt er det ord, der bedst beskriver typen af de mennesker, vi ønsker at målrette resultatet af vores speciale imod. 4 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 224 maj 2001 6

Vores definition af ældre er de personer der er over 65 år gamle, og som ikke er væsentligt svækket af aldersbetingede sygdomme. Det gør vi velvidende, at nogen kan føle sig gamle som 52-årige, og at andre først har samme selvopfattelse, når de er 85 år. Det er dermed efter vores opfattelse ikke muligt at give nogen præcis definition af, hvornår man er gammel, da det i høj grad er en subjektiv opfattelse, som er forskellig fra person til person. Metode Vi vil ved hjælp af relevant faglitteratur tilegne os viden om begrebet livskvalitet, og vi vil ved hjælp af Maslow og Erikson få indblik i menneskets behov og livsalder. På baggrund heraf vil vi samle materiale og ideer til opbygningen af en livsbog, og danne vores egen mening om, hvad livskvalitet i alderdommen er, og om hvordan man som pædagog kan bruge disse oplysninger. Vi vil bearbejde og formidle den viden vi får, dels som en skriftlig opgave og dels som en livsbog, der illustrerer og anskueliggør de teorier og teser vi er kommet frem til i den skriftlige bearbejdning. Vi har valgt at opbygge vores opgave, med udgangspunkt i vores målsætningen. Det har vi valgt, fordi det for os giver mere overskuelighed og er en rækkefølge som vi finder naturlig. Livskvalitet Søgen efter det gode liv efter meningen og indholdet i den dagligdag og den verden vi omgiver os med, er mere aktuelt end nogensinde før. Livskvalitet er blevet et modeord, som optræder mange steder og i mange forbindelser. Begrebet er de seneste år især blevet brugt inden for social- og sundhedssektoren 5, hvor undersøgelser af livskvalitet ofte bliver brugt til at vurdere om det i et samfundsøkonomisk perspektiv kan betale sig at bruge penge på at helbrede en 80-årig eller om de penge en operation koster vil være bedre givet ud ved at operere tre på 40 år. Her har man ofte antaget, at den person, der har flest år tilbage at leve i, også må være den der har den største livskvalitet. Der har dog vist sig et behov for at få individets egne opfattelse af sin livskvalitet indregnet i målingerne. 5 Ventegodt, Søren Måling af livskvalitet fra teori til praksis, side 16-19 7

Til det bruges ofte en internationalt anerkendt målemetode QALY Quality-Adjusted Life Years 6 hvor den forventede restlevetid bliver ganget med en livskvalitetsfaktor. Denne faktor er den individuelle opfattelse af hvor godt jeg har det. Selvom man efter at have fået amputeret en syg finger i patologisk forstand er 100% rask, så betyder det ikke nødvendigvis, at personen opfatter sin livskvalitet som optimal. Her er livskvalitetsfaktoren måske kun 0,5 og har personen 20 år tilbage at leve i giver det et QALY tal på 10. QALY målingerne kan give et billede af hvordan et menneskes livskvalitet ser ud i et givent øjeblik, men det er efter vores mening ikke et særligt præcist billede, da langt flere elementer end lige netop individets fysiske velbefindende spiller ind på livskvaliteten. I den politiske sfære bliver livskvalitetsbegrebet ofte brugt i forbindelse med ældrepolitik 7. Her er det politiske dogme ofte, at mere ældrepleje er lig bedre livskvalitet man er ikke opmærksom på indholdet og kvaliteten af den pleje man yder, men koncentrerer sig hovedsageligt om kvantiteten. Hjælpen til de ældre består således næsten udelukkende af hjælp til fysisk pleje og praktiske gøremål selvom psykisk sundhed og velbefindende er mindst lige så vigtig for at leve et godt liv. Spørgsmålet er, om det overhovedet er relevant at forsøge at definere begrebet livskvalitet kvantitativt, og om det er en målbar størrelse, som kan bruges til noget i det pædagogiske arbejde. Kan man måle, hvor godt man har det, ligesom man kan måle blodtryk og højde? Ikke efter vores mening, men de forskellige målemetoder og modeller, der findes indenfor livskvalitetsforskningen, kan bruges som skabeloner og rettesnor for nogle af de forhold, der for den enkelte kan være med til at skabe det gode liv. Målinger af menneskelige forhold kan nemt bruges til det modsatte af det, de måske oprindeligt var tænkt til; Målinger af, hvor god nogle menneskers livskvalitet er, kan bruges til at udstøde og sætte andre i bås, som ikke har den samme høje livskvalitet. Ligesom målinger af IQ ikke bare bliver brugt, til at sige noget om, hvor kloge nogle få mennesker er, men også til at definere de resterende som mindre kloge. Tal og statistikker kan bruges og misbruges på mange måder, så efter vores mening er direkte målinger af livskvaliteten ikke relevant i forhold til det pædagogiske arbejde. Målingerne kan bruges til at sige noget generelt om den livskvalitet, en større gruppe mennesker besidder, og man kan derudfra udarbejde generelle skitseringer af rammerne for livskvalitet. 6 www.pubhealth.ku.dk/~hake/sok/kapitel2.pdf 7 http://www.purhusnet.dk/kv2001/venstre/ 8

Hvad er livskvalitet? Med et mere kvalitativt udgangspunkt bliver begrebet livskvalitet ofte sat lig med det gode liv. Den svenske psykolog Siri Næss har sat lidt flere ord på definitionen: Et menneske har det godt og har livskvalitet i samme grad som det: 1. Er aktivt 2. Har samhørighed 3. Har selvfølelse 4. Har en grundstemning af glæde 8 En anden svensk psykolog, Madis Kajandi, har lavet en model over, hvilke elementer der kan ligge i begrebet livskvalitet. Hun deler begrebet op i: 1. De ydre livsvilkår 2. Mellemmenneskelige relationer 3. Den indre psykologiske tilstand Ud fra hver af disse pinde er der igen nogle begreber, som spiller ind på livskvaliteten. Det er op til den enkelte at udfylde modellen med det, der for personen er gode ydre livsvilkår såsom bolig, arbejde osv. Det er vigtigt at huske, når vi snakker om livskvalitet, at det er individuelt, hvad der for den enkelte er det gode liv. Ydre livsvilkår (YL) Bolig, arbejde, økonomi Livskvalitet Mellemmenneskelige relationer (MR) Partner, venner forældre, egne børn 8 Livskvalitet s. 23-25 Den indre psykologiske tilstand (PT) Engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser, glæde 9

Ovenstående modeller skal ses som grundlæggende skabeloner for mange af de forhold, der gennem undersøgelser har vist sig at have indflydelse på det gode liv og dermed livskvaliteten. Livskvalitet kan og skal ikke opfattes som en konstant størrelse, den er i kontinuerlig forandring, ændrer sig i takt med alderen og er individuel. Derfor vil nogle af forholdene i modellen i perioder af livet være vigtigere end andre, og det er vores opfattelse, at når vi taler om den ottende livsalder, så er det den indre psykologiske tilstand, der er af størst betydning. Den ottende livsalder er den alder, Erikson benævner som den sidste fase i livet, som vores målgruppe tilhører. I den ottende livsalder er mennesket ikke længere erhvervsaktivt, ligesom de fleste mellemmenneskelige relationer er etableret, og det er derfor noget vanskeligere at ændre på disse forhold. Det er derfor vigtigt at koncentrere sig om den indre psykiske tilstand hos den ældre. Vi vil uddybe den ottende livsalder nærmere under afsnittet om livsaldre. De ydre livsvilkår og de mellemmenneskelige relationer er naturligvis også af vigtig betydning. For at have energi og overskud til at arbejde med forholdene i PT, tror vi at forholdene i YL og MR skal være tilfredsstillende for det enkelte individ. En dårlig økonomi, en elendig bolig og manglende venner og familier, vil højst sandsynligt fylde så meget i personens hverdag, at det aktive og engagerede liv ikke vil være muligt. Dog kan manglerne hos nogle medføre oprørstrang, så de dårlige forhold bliver et incitament for kampen for det bedre. Dårlige forhold resulterer ikke nødvendigvis i at mennesker henfalder i apati, men sandsynligheden herfor er større. Reduktion af uoverskuelighed Samfundet er i dag en meget kompleks størrelse. Tilværelsen er ikke på samme måde som for bare to generationer siden forudbestemt af, at man bliver noget i kraft af hvad ens familie er. Erhverv og den måde man organiserede familierne på gik tidligere i arv, og tilværelsen var på mange områder mere eller mindre konstrueret for én, uden at man selv behøvede og havde mulighed for træffe at valg. Nu og i fremtiden skal man selv være aktivt deltagende i at konstruere den virkelighed man lever i. På alle områder er valgmulighederne utallige og det kræver en lang række valg og deraf følgende fravalg at reducere tilværelsens elementer til en overskuelig størrelse. 10

Niklas Luhmann 9 har beskrevet samfundet som en række sociale systemer med hver deres opgave og mennesket som et psykisk system. Samfundet er netop blevet uoverskueligt, fordi antallet af sociale systemer man kan vælge og vrage imellem, er steget voldsomt op igennem det forrige århundrede. Det gør ifølge Luhmann ikke nødvendigvis samfundet mere kompliceret, men det betyder at der findes flere valgmuligheder for det enkelte individ, end det er muligt at forholde sig til. Systemerne er specialiserede indenfor hver deres område, sociale forhold, psykologi, kærlighed osv., og der er ikke noget centrum hvorfra alt udspringer. Systemerne i Luhmanns udgave er lukkede i forhold til omverdenen, de er selvrefererende i forhold til den samlede viden, som det pågældende system er i besiddelse af. Dvs. at omverdenen optræder som et forstyrrende element for systemet, og systemet bliver nødt til at forholde sig til forstyrrelsen og derudfra afgøre, om det vil bruge og indlemme forstyrrelsen i systemet, eller om det vil ignorere forstyrrelsen. Da systemerne er lukkede, kan det enkelte individ ikke umiddelbart vælge at indgå i et system, men kan, via den forstyrrelse der sker, når systemerne interagerer, opnå et nyt vidensniveau. For det enkelte individ handler det således om at reducere kompleksibiliteten i hverdagen ved at foretage valg og fravalg, og på den måde finde sine egne systemer at integrere sig i samfundet med. Netop integration i samfundet er en af velfærdssamfundets vigtigste opgaver. For at have et velfungerende samfund er det vigtigt, at så mange som muligt bidrager til samfundsøkonomien. Til alle tider har der været grupper af mennesker som af den ene eller anden grund har haft svært ved umiddelbart at integrere sig i samfundet. Som vi også vil komme ind på under afsnittet om livsaldre, er det af afgørende betydning, at mennesket føler sig som en del af en sammenhæng og er integreret i forhold til samfundet. Samhørighed og integration er vigtige elementer for at komme igennem de kriser, der opstår igennem livet, og for at opnå livskvalitet. Bent Madsen omtaler det paradigmeskift, der er sket, mellem overgangen fra industrisamfund til videnssamfund, som værende årsag til, at nogle mennesker er blevet udstødt og marginaliserede i forhold til det normale samfund 10. Den teknologiske udvikling er gået og går stadig så hurtigt, at mange ikke har haft mulighed for at følge med, og på den måde har mistet deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Når så samtidig 9 Pædagogiske grundfortællinger, side 126-132 10 Socialpædagogisk og samfundsforvandling, side 79. 11

en stor del af disse menneskers opfattelse af sig selv som individer er bundet til det at have et arbejde, så er det Bent Madsen opfattelses, at der er brug for en ny socialpædagogik og efter vores opfattelse også en ny almenpædagogik. Omvendt tror vi også, at det er vigtigt at være opmærksom på, at paradigmeskiftet ikke bare udstøder mennesker, der ikke længere lever op til samfundets krav, men det skaber også plads til mennesker, der ikke tidligere har haft adgang til arbejdsmarkedet. Den marginalisering, der er sket i kraft af overgangen fra industri til videns/informationssamfund, kan på mange områder sammenlignes med det der sker, når man går fra at være erhvervsaktiv til at blive pensionist. Her kan pædagogikken social som almen - spille en vigtig rolle i forbindelse med at skabe og igangsætte aktiviteter, der kan give mennesker selvfølelse og status uden at disse er bundet til en samfundsøkonomisk produktion. Behov og livskvalitet Abraham H. Maslow er blandt grundlæggerne af den humanistiske/eksistentialistiske psykologi. Han bruges mest indenfor arbejdspsykologien, hvor hans behovspyramide kan hjælpe til en forståelse af arbejdsmiljøet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Maslows behovspyramide, for at den sammen med Siri Næss og Madis Kajandis definitioner af livskvalitet, og Erik H. Erikson teori om den ottende livsalder, kan give en forståelse af de ældre. Vi har valgt at benytte Maslows behovspyramide, fordi elementerne i denne ikke kun er gyldige indenfor arbejdspsykologien, men er basale, almenmenneskelige behov. Pyramiden er inddelt hierarkisk, hvor det nederste lag udgør de fysiske og mest basale behov. Hvis disse behov ikke dækkes vil de andre behov falde i baggrunden og blive betydningsløse. Når det fysiske behov er dækket, vil behovet for sikkerhed melde sig. Maslow har valgt at kalde de tre nederste lag i pyramiden for mangelbehov og de to øverste for vækstbehov. Han mener, at mennesket først er tilfreds, når alle behov i pyramiden er dækket, og at disse kun kan blive dækket ved trinvis opstigning 11. 11 Psykologihåndbogen side 143-144 12

Selvrealiseringsbehov At sætte sig mål At udvikle sig kreativt At eksperimentere At skabe Vækstbehov Præstationsbehov At have status At værne sin egen identitet At få anerkendelse Mangelbehov Sociale behov Sikkerhedsbehov At være i et fællesskab At have gruppe tilhør At have kontakt med meningsfæller At få sikkerhed At få beskyttelse At få faste rammer Fysiske behov At spise sig mæt At sove trygt At få varme Vi mener at behovene i pyramiden, ligesom synet på livskvalitet, er individuelle. Sammenligner vi Madis Kajandis model med Maslows behovspyramide er der adskillige lighedstræk. F.eks. er de mellemmenneskelige relationer og det sociale behov det samme. Endvidere kan den indre psykologiske tilstand sammenlignes med selvrealiseringsbehovet. Opfyldelsen og udlevelsen af begge modeller medfører altså livskvalitet. Men er behovene uden tilknytning til omgivelserne? Vi mener, der er stor forskel på den enkeltes baggrund, meninger og værdier, og disse spiller ind på de behov og mål man sætter sig. Fra land til land, og fra kultur til kultur er der stor forskel på, hvordan den ældre generation bliver anset. I nogle lande indgår de ældre som en naturlig del af familiemønstret, mens der herhjemme er en stadig større kløft generationerne imellem. Der er sket en ændring af hvilke behov, der har betydning for det enkelte menneske. Mennesker, der har oplevet krig og hvad deraf følger af mangler på social og økonomisk tryghed, vil i stigende grad være optaget af at få dækket de materielle behov - mangelbehovene, hvorimod efterkrigsgenerationerne er mere optaget af at få dækket de æstetiske behov vækstbehovene 12. 12 Anders, Jørgen Goul Politik og samfund i forandring s. 81-82 13

Vi mener, at alle disse aspekter spiller ind på hvilke behov, hvert enkelt menneske har og at det hos nogle derfor kan være vigtigere at få de sociale behov dækket, frem for selvrealiseringsbehovet. Hos andre er de mellemmenneskelige relationer mere vigtige end de ydre vilkår, og omvendt. Den endegyldige livskvalitet er ikke først opnået, når alle behov er dækket, men når det enkelte menneske har fået opfyldt lige netop de behov, det ønsker på et givent tidspunkt. Indblik i livsaldre For at få større forståelse for den ældre og dennes virkelighed, når det er nået til den sidste del af livet, vil vi nu gøre rede for Eriksons teori om den ottende livsalder. Den dansk/amerikanske psykolog Erik H. Eriksons udviklingsteori er årsagen til, at vi i dag er nået til en erkendelse af, at voksendommen er en udviklingsmæssig og konfliktfyldt fase. Erikson bragte udviklingen ind i voksendommen og frem til alderdommen, hvor Freud havde opfattet udviklingen som slut i den tidlige ungdom. Erikson mener desuden, at hverken den tidlige eller sene udvikling kan forstås, hvis den ikke ses inden for livshelhedens kontekst. Menneskets psykologiske udvikling stopper ikke ved pubertetens afslutning, men fortsætter gennem livets otte faser/aldre 13. Vi lærer hele livet igennem. Disse otte livsaldre er hver karakteriserete af en krise. Krisen er ikke en katastrofe, men nærmere en periode eller et vendepunkt i livet med en konflikt, hvor udviklingsmulighederne både er forhøjede og sårbare. Konflikten kan enten løses med fremskridt eller tilbagegang, integration eller udviklingshæmning. Overvindelsen af konfliktens modsætninger fører til en dyd. Ikke en dyd i den moralske forstand, men en ressource og kraft 14. Hver krise/konflikt kan fejle eller sejre, og udfaldet heraf er afgørende for formningen af personligheden. Endvidere skal livsaldrene ikke opfattes som afsluttede enheder. Der er en konstant dynamik livsaldrene imellem; en forarbejdning og videreudvikling af tidligere krisers udfald, men også en fremadrettethed og lydhørhed over for hvad kommende livsaldre vil kræve. Der sker justeringer, tilbagegang, opsamlinger og udviklinger hele livet igennem, og derfor skal mennesket forstås igennem den hele udvikling 15. 13 Livsbuen, side 114-116 14 Livsbuen, side 114-116 15 I live endnu side 35 14

Vi vil ikke gå nærmere ind i de syv første livsaldre, men kort gengive dem i følgende skema. Vi vil sætte fokus på den ottende, da det er den, der er fagligt relevant for vores valgte målgruppe. Stadier Psykosocialt adfærdsmønster Psykosocialeksistenskrise Grundlæggende styrke Kernepatologi grundlæggende antipati Radius for betydningsfulde relationer Beslægtede principper for social orden i samfundet Bindende ritualiseringer Ritualisme I. Spædbarnealder oral: - at få - at give Tillid kontra mistillid Håb og forventninger Tilbagetrækning Moderskikkelse Kosmisk orden Numiøs ( samvær ) Idolisme ( stivhed ) II. Småbarnealder Anal: - at holde fast - at slippe Selvtillid kontra mistillid Vilje Tvangspræget adfærd Forældreskikkelse lov og orden Skønsom Legalisme ( lovlydighed ) - at trænge ind - at omslutte Initiativ kontra skyld Hæmning III.Lege alder Infantilgenital: Målbevidsthed Kernefamilien (børnehaven) Ideale forbilleder Dramatisk (leg) Moralisme IV. Skolealder Latens: - at fremstille - at samarbejde Driftighed kontra mindreværd Kompetence kunnen Træghed naboskab skole Teknologisk orden Formel (teknisk) ( indhold) Formalisme ( vægt på form og måde ) V. Ungdom ado- selv - at være sig lescens: - at dele med andre Pubertet Identitet kontra identitetsforvirring Eller negativ identitet Troskab Afvisning Grupper af jævnaldrende og andre gruppe forbilleder for lederskab Ideologisk verdensopfattelse Ideologisk Totalisme (totaliære systemer / dyrkelse) VI. Tidlig voksenalder Genital: - at finde sig selv (i en anden) Intimitet dvs. Fortrolighed kontra isolation Kærlighed (og arbejde) Udelukkelse (tab af sig selv) Partnere i venskab, sex, konkurrence og samarbejde Mønstre for samarbejde Kontaktmæssig Elitisme (klikedyrkelse) VII. Voksenalder Prokreativ: - at drage omsorg at skabe noget Generativitet Kontra stagnation og selvoptagethed Strømninger i uddannelse, kultur og traditioner Omsorg Forkastelse Familie og arbejde arbejdsdeling og fælles husholdning Generationsmæssig (omsorg) Autoritisme ( regler ) VIII. Alderdom - at være og have været - at se mod afslutningen Integritet kontra fortivelse og afsky Visdom Foragt menneskeslægt min slægt Visdom og filosofi Filosofisk Dogmatisme Den ottende livsalder er karakteriseret af krisen: Integritet kontra fortvivlelse og afsky. Integriteten er det positive og udviklingsfremmende udfald af krisen. 15

Integritet uskadthed, uberørthed; helhed, fuldstændighed; om menneskets selvstændighed og ukrænkelighed 16 Det er altså en følelse af helhed og fuldstændighed, som det meningsfyldte og tilfredsstillende tilbageblik på livet giver. Men da livet også er præget af fiasko og sorg, kan udfaldet af krisen blive negativt og udviklingshæmmende. Dette resulterer i en følelse af fortvivlelse og afsky. Det kan ske, når tilbageblikket på livet er præget af bl.a. forfejlet kærlighed, familiekriser, urealiserede mål og arbejdsmæssige nederlag. Et sådant tilbageblik vil medføre en følelse af ubrugelighed og uværdighed, som kan få den ældre til at miste troen på nutidens måde at leve på. Dogmatisme vil blive den overskyggende tænkemåde, og den sidste fase i livet vil blive domineret af fortvivlelse og afsky mod livet 17. Konflikten imellem de to modsætninger integritet, og fortvivlelse og afsky fremkalder dyden visdom. Her mener Erikson at: den distancerede, men dog aktive interesse i livet i mødet med døden, der opretholder og befordrer erfaringens integritet til trods for ringeagt over for menneskelige brist og frygten for den endelige ikke-eksistens 18 visdom via integration med menneskeheden. 19 Altså opfatte sig selv som en helhed og fuldstændig, i en større helhed med menneskeslægten. Som tidligere nævnt foregår samfundsudviklingen i dag i et sådant tempo, at sandsynligheden for at de ældre ikke gennemlever livets sidste krise med positiv udgang er større. Her tænker vi især på de ældres tilknytning til arbejdsmarkedet, familiemønstret, kløften mellem generationerne, de fysiske afstande mellem familierne, isoleringen af de ældre på plejehjem og samfundets syn på de ældre - ældrebyrden. Disse aspekter kan være medvirkende årsager til fortvivlelse og afsky for livet, men dermed ikke sagt, at livsalderens sidste krise umuligt kan gennemleves positivt. Ifølge Maslow har mennesket bl.a. behov for at have kontakt med meningsfæller, at værne om sin identitet, at sætte sig mål og at skabe. 16 Psykologisk pædagogisk ordbog, side 183 Integritet. 17 Udviklingspsykologiske teorier, side 94. 18 Livsbuen, side 117 midt. 19 Udviklingspsykologiske teorier, side 94 midt. 16

De behov sammenholdt med Eriksons teori om den ottende livsalder, hvor menneskets tilbageblik på livet og integritet er afgørende, udløser spørgsmålene: Kan livshistoriearbejdet give den ældre mulighed for at komme i kontakt med meningsfæller? Kan det tydeliggøre identiteten og kan det at lave en livshistorie falde ind under det at skabe? Kan livshistorien overskueliggøre et langt livsforløb, integrere og fuldstændiggøre et menneske, så det oplever sig selv som et individ i et større fællesskab? Disse spørgsmål vil vi uddybe i det følgende afsnit om livshistoriearbejdet generelt. Generelt om livshistoriearbejdet Den tidsalder vi lever i er kendetegnet ved at være optaget af det enkelte individ og af materialistiske værdier. I begyndelsen af og op til midten af sidste århundrede havde man status i kraft af familiens sociale status. I 1960-70 erne og i begyndelsen af 80 erne var der en tendens til, at man havde status i kraft af, at man var til - man var sig selv og havde værdi som det menneske man var. Nu mener vi, at der er en tendens til, at man er noget i kraft af det arbejde/uddannelse man har. Nye mennesker møder man ofte med spørgsmålene: Hvem er du? og nå, men hvad laver du så interessen for det andet menneske ligger ofte ved, hvad personen laver og ikke i hvordan personen er. På trods af at den verden vi lever i umiddelbart kan synes overfladisk, er der en stadigt stigende interesse for at arbejde med livshistorier. Det ses bl.a. ved interessen for at forske i slægtshistorie, der er blevet så omfattende, at man på landsarkivet i København har været nødt til at ansætte ekstra personale til at klare presset 20. Ydermere oprettes der rundt omkring i landet skrive- og fortælleværksteder, hvor deltagernes egen livshistorie er i centrum. Livshistorier bruges også med stigende frekvens inden for mange områder af det pædagogiske arbejdsfelt. Arbejdet med livshistorie kan være et vigtigt arbejdsredskab til børn, unge og voksne, der har været udsat for traumatiske hændelser 21. Her kan arbejdet med livshistorier være medvirkende til, at brugeren opnår en forståelse for og en erkendelse af den situation som vedkommende er i. Livshistorier vinder også indpas indenfor normalområdet. I kraft af at børn i dag bruger langt mere tid i daginstitutioner end før så lang tid, at der tales om en dobbeltsocialisering, er mange vuggestuer og børnehaver begyndt at bruge barnets bog. Barnets bog kan bruges 20 Livshistoriebøger, side 17. 21 Samvirke marts 1997 17

til at skildre den hverdag barnet tilbringer i institutionen og følge barnet fra institution til institution. Ligeledes oplever vi en stigende interesse for at arbejde med ældre og livshistorier. Livshistoriearbejdet med ældre kan tjene flere formål. Arbejdet kan være med til, at den ældre via den proces det er at arbejde med sin egen historie, får overblik og mulighed for at bearbejde nogle af de begivenheder, der har været afgørende for, at personen er der, hvor personen er i dag. Det kan ligeledes være med til at anskueliggøre, at personen er mere end det vedkommende er i dag jeg har været andet end den gamle gigtplagede grå dame du ser nu jeg rummer både barnet, den unge, den voksne og den aldrende kvinde. Ydermere kan det færdige livshistoriearbejde være en værdifuld gave til familien. Mange unge har en oplevelse af, at det kan være svært at finde noget af fælles interesse at samtale med den ældre generation om, og her tror vi, at det at fortælle om dengang farmor var barn, kan være med til at skabe en fælles referenceramme. Arbejdet med livshistorier kan også være med til at skabe betydningsfulde relationer mellem den ældre og pædagogen. Det er således vores opfattelse, at livshistorie ikke kun kan være til glæde og gavn for den ældre, det kan også have betydning for pårørende, venner og for det professionelle plejepersonale. Identitet Liv udgøres af den samlede mængde begivenheder i menneskets tilværelse, betragtet som en sammenhængende og kontinuerlig historie. Ingrid Strøm 22 Livshistoriearbejdet kan hjælpe til at overskueliggøre denne sammenhængende og kontinuerlige historie og tydeliggøre identiteten. Livshistorien kan få mennesket til at føle sig som tilhørende en familie og opleve sig selv som et individ i et større fællesskab. I Eriksons teori om den ottende livsalder beskriver han vigtigheden af dette forhold. Mennesket skal forstå sig selv som tilhørende sin egen slægt og menneskeslægten. Dette kan opnås, hvis krisen gennemleves positivt så integriteten sejrer. Udfaldet af krisen er afgørende for identiteten, der ligesom den psykologiske udvikling er dynamisk, hvor personlige værdier, tidligere erfaringer og oplevelser er med til at præge individet. Livshistoriearbejdet kan tydeliggøre identiteten gennem refleksion og overskuelighed og hjælpe til en forståelse af både subjektiv-identitet og psykosocial-identitet. 22 Livshistoriebøger, side 9. 18

Netop det at skabe overskuelighed kan sammenholdes med Luhmanns teorier om kompleksitetsreduktion. Mennesket bliver nødt til at reducere mængden af viden og information, for gennem kompleksitetsreduktion at danne sin egen identitet. Identiteten er følelsen af at være sig selv, være adskilt fra andre og det at være den samme uanset om man ændrer sig 23 Identitet indeholder flere forhold, bl.a. om hvem vi er og hvordan vi er. Hvem vi er, er ydre karakteristika som oftest siger noget om vores nutid. F.eks. navn, alder, uddannelse, arbejde og bopæl. De indre karakteristika giver indblik i hvordan vi er. F.eks. ved beskrivelse af hvad vi kan og ikke kan lide, hvad der betyder noget for os, idealer og værdier. Når vi i dag møder et fremmed menneske spørger vi hyppigst til de ydre karakteristika og som tidligere nævnt, oftest med spørgsmålene: Hvem er du? eller: Hvad laver du?. Subjektiv-identitet og psykosocial-identitet Identiteten er vores egen opfattelse af os selv, men også andres opfattelse af os. Dette kaldes for subjektiv-identitet og psykosocial-identitet. Subjektiv-identitet er det enkelte menneskes opfattelse af sig selv og egen situation i forhold til sociale erfaringer. Gennem refleksion og forholden sig til sig selv, bliver identiteten tydeligere. Livshistoriearbejdet skaber den refleksion og forholden sig til sig selv, som er til gavn for det enkelte menneskes selvopfattelse. Maslow mener, at identiteten er vigtig under præstationsbehovet. At værne om sin identitet og få anerkendelse er behov, som netop livshistoriearbejdet kan udfylde. Subjektiv-identitet er den måde, andre opfatter os på. Ved at spørge andre om, hvordan de ser én, ved selv at se på den måde andre er over for én på, og ved at betragte, hvordan de reagerer på det man siger og gør, kan man få tydeliggjort den psykosocial-identitet 24. I livshistoriearbejdet kan gruppearbejde med livshistorier være med til at tydeliggøre den psykosociale identitet. I en fortællegruppe kan den enkelte fortælle om sit eget liv og få direkte respons fra andre deltagere. Men også på tomandshånd, mellem bruger og pædagog, kan den subjektive-identitet tydeliggøres. Her er det endvidere vigtigt, hvordan relationen mellem de to mennesker er, og pædagogens rolle er væsentlig i dette forhold. Det vil vi uddybe nærmere under pædagogens rolle. 23 Livshistorier i pædagogisk arbejde, side 48. 24 Livshistorier i pædagogisk arbejde, side 49. 19

Fællesskab Fælles tredje Livshistoriearbejdet giver pædagoger mulighed for at møde det enkelte menneske, hvor det er, og det giver mulighed for at trække på disse ressourcer til videreudvikling. Vi vil derfor nu på et mere konkret plan redegøre for, om dette kan have nogen gavn for livskvaliteten. Ifølge Maslow og Madis Kajandi har mennesket en række behov, det enten ønsker opfyldt eller kræver at få opfyldt, for at livskvaliteten kan opnås. Da de to teoretikere, som tidligere nævnt, har visse fællestræk i deres teorier, vil vi tage udgangspunkt i Maslows behovspyramide. Et af de sociale behov, Maslow nævner, er behovet for at være i et fællesskab. Kan livshistoriearbejdet opfylde det? Fællesskab kan skabes ved, at en gruppe mennesker er samlet om noget. Sidder en gruppe mennesker omkring et bord, hvor en samling af forskellige genstande fra deres opvækst ligger, kommer minderne hurtigt frem. Deltagerne kan få til opgave at vælge en ting, og herefter fortælle om hvilke minder de forbinder med denne. Genstandene kan virke som fødselshjælper for hukommelsen, og gruppen kan få en følelse af fællesskab omkring det at mindes 25. Vi mener, at konkreter kan hjælpe med til, at få den ældres ressourcer frem i dagens lys. Vi mener altså ikke, at ældre ikke kan huske og derfor har brug for konkreter, men ser disse som redskaber i livshistoriearbejdet. Det kan ligeledes være en fordel at samle ligestillede f.eks. mænd om temaet værktøj/biler - fordi det kan være nemmere for den enkelte at tale med andre, som ved hvad vedkommende snakker om 26. Men fællesskab kan også opstå mellem kun to personer. Det kunne måske være en pædagog og en ældre, der er sammen om at lave den ældres livshistorie. Hvis visse forudsætninger er til stede kan de måske få et fælles tredje. Et fælles tredje opstår, når man er sammen om en produktiv aktivitet: som skal udgøre det indhold, der er fælles for begge parter, og være det, der er uden for begge parter, samtidigt me,d at det er det fælles anliggende imellem dem 27 25 livshistorier i pædagogisk arbejde, side 114-115. 26 livshistorier i pædagogisk arbejde, side 13. 27 Social pædagogik og samfundsforvandling, side 253. 20