Fjerde del: ICF s etiske løfte (Pledge og Ethics)



Relaterede dokumenter
ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

MINIMUMSKRAV FOR PCC CERTIFICERING KOMPETENCE FOR KOMPETENCE. Copyright 2006, International Coach Federation.

MINIMUMSKRAV FOR ACC CERTIFICERING KOMPETENCE FOR KOMPETENCE

MINIMUMSKRAV FOR ACC CERTIFICERING SPECIFICERET FOR HVER KOMPETENCE. Copyright 2006, International Coach Federation.

Etiske Principper og Standarder

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Coaching. Kinesisk ordsprog

Mentor ordning elev til elev

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Fra aktiv lytning til Karl Tomm

Klassificeringsniveauer for ICF s kernekompetencer

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

Mentorordning elev til elev

Fra tabu til fagligt tema

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

European Mentoring & Coaching Council. Etiske regler

Samtaleskema (anklager)

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Managementrådgivernes Etiske kodeks

Situationsbestemt coaching

Mål for personlige og sociale kompetencer

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab engagement som coach

Calgary-Cambridge Guide

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Det brændende spørgsmål

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Kommunikation dialog og svære samtaler

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Værdifuld. Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Ung og sund Du bestemmer

Tryg base- scoringskort for ledere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Ledelse af frivillige

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Professionel borgerkontakt - MBK A/S

Bliv verdens bedste kommunikator

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Psykisk arbejdsmiljø

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Værdi-Type-MUS på Arbejdsmarkedsområdet

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

DEN GODE KOLLEGA 2.0

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Der er 3 niveauer for lytning:

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

Mentor eller certificeret coaching

Læreplaner. Vores mål :

Bedre Balance testen:

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab

Assertiv kommunikation

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Forum for Virksomhedsmæglere

N9DZk&feature=related

Trivselsundersøgelse 2015

Fokus på det der virker

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Emotionel intelligensanalyse

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Vejledning til opfølgning

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

De 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Kommunikationspolitikken på TH. LANGS HF & VUC

Trusted Advisor. En metode til at opnå mere tillid, hurtigere.

Feedback på arbejdspladsen

Informationsteknologiløsninger

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Transkript:

COACHING OG ETIK Første del: ICF s filosofi omkring coaching Den internationale sammenslutning for coaches, The International Coach Federation (ICF) repræsenterer den form for coaching, som anser klienten for at være eksperten i sit eget liv og arbejde, og tror på, at enhver klient er kreativ, ressourcefuld og hel. På dette grundlag er det coachens ansvar at: Finde ud af, afklare og stille sig på linie med, hvad klienten ønsker at opnå Opmuntre klienten til at gå på selvopdagelse Frembringe løsninger og strategier, som kommer fra klienten Holde klienten ansvarlig Anden del: ICF s definition på coaching Professionel coaching er et løbende professionelt forhold, som hjælper mennesker til at skabe ekstraordinære resultater i deres liv, karriere, virksomhed eller organisationer. Gennem coachingprocessen uddyber klienterne deres viden, forbedrer deres præstationsevne og forøger deres livskvalitet. På hvert møde vælger klienten samtalens fokus, mens coachen lytter og kommer med bemærkninger og spørgsmål. Denne interaktion skaber klarhed og sætter klienten til at handle. Coaching forøger klientens fremgang ved at give større fokus og opmærksomhed på valg. Coaching koncentrerer sig om, hvor klienterne er nu, hvad de er villige til at gøre for at nå deres mål, og hvor de ønsker at være i fremtiden. Coaches, der er medlemmer af ICF, erkender, at resultater handler om klientens intentioner, valg og handlinger, støttet af coachens indsats og brug af coachingprocessen. Fjerde del: ICF s etiske løfte (Pledge og Ethics) Som professionel coach anerkender jeg og erklærer, at jeg vil respektere mine etiske forpligtelser over for mine coachingklienter, kolleger og offentligheden i almindelighed. Jeg forpligter mig til at overholde ICF s etiske love (Code of Ethics), at behandle mennesker med værdighed og som selvstændige og ligeværdige mennesker, og at repræsentere disse standarder over for dem, jeg coacher. Overholder jeg ikke dette etiske løfte eller ICF s etiske love, er jeg indforstået med, at ICF med sin beføjelse kan gøre mig ansvarlig, for det jeg har gjort. Derudover er jeg indforstået med, at min ansvarlighed overfor ICF for kontraktbrud kan indebære, at jeg kan miste mit ICF medlemskab eller ICF autorisation. Side 1

COACHING OG ETIK ICF-standarden for etisk adfærd Almindelig professionel adfærd Som coach: 1) Vil jeg opføre mig på en måde, der afspejles positivt på coach-erhvervet og jeg vil afstå fra adfærd eller udtalelser, der kan få negativ betydning for folks forståelse eller accept af coaching som erhverv. 2) Vil jeg ikke forsætligt udtale mig usandt eller vildledende offentligt, eller fremsætte skriftlige, falske påstande i forbindelse med coaching-erhvervet. 3) Vil jeg respektere, at der er forskellige måder at coache på. Jeg vil respektere andres indsats og bidrag og ikke udlægge dem som mine egne. 4) Vil jeg være opmærksom på alt, hvad der kan føre til misbrug af min indflydelse ved at anerkende coachingens egenskab og at den kan påvirke andres liv. 5) Vil jeg altid være opmærksom på personlige problemer, der måtte kunne svække, konflikte med eller forstyrre min coaching eller mine professionelle relationer. Når det er nødvendigt vil jeg straks søge professionel hjælp, sætte de nødvendige aktiviteter i gang og om nødvendigt begrænse eller standse min coachingbeskæftigelse. 6) Som træner eller vejleder af nuværende eller potentielle coaches, vil jeg overholde ICFs etiske kodeks i alle uddannelses- og vejledningssituationer. 7) Vil jeg udføre og rapportere undersøgelser med kompetence og ærlighed, og jeg vil overholde anerkendte, videnskabelige normer. Mine undersøgelser vil have alle nødvendige godkendelser eller tilladelser fra involverede personer. De vil blive udført, så de beskytter deltagerne på rimelig vis fra alle potentielle skader. Alle undersøgelser vil blive gennemført, så de overholder det aktuelle lands love. 8) Vil jeg oprette, vedligeholde, lagre og bortskaffe alle coachingregistre på en måde, der fremmer fortroligheden og overholder alle gældende love. 9) Vil jeg kun bruge ICFs medlems-kontaktinformation (email-adresser, telefonnumre osv.) på den måde og i det omfang, det er tilladt af ICF. Side 2

ICF-standarden for etisk adfærd forts. Professionel adfærd over for klienten 10) Jeg er ansvarlig for at sætte klare, passende og kulturfølsomme grænser, der regulerer enhver fysisk kontakt, jeg måtte få med mine klienter. 11) Jeg bliver ikke seksuelt involveret med nogen af mine klienter. 12) Jeg vil lave klare aftaler med mine klienter og respektere alle aftaler mht. mine professionelle coachingforhold. 13) Ved coachingarbejdets begyndelse vil jeg sørge for, at klienten forstår, hvad coaching er, fortrolighedens forpligtelser, økonomiske aftaler og andre betingelser for coaching-aftalen. 14) Jeg vil beskrive mine kvalifikationer, ekspertise og erfaring som coach. 15) Jeg vil ikke vildlede eller komme med usande påstande om, hvad min klient vil kunne opnå ved coachingprocessen eller fra mig som coach. 16) Jeg vil ikke give mine klienter eller mulige klienter informationer eller råd, som jeg ved eller tror, er vildledende. 17) Jeg vil ikke bevidst udnytte aspekter af coach-klientforholdet til min egen personlige, professionelle eller økonomiske fordel eller vinding. 18) Jeg vil respektere klientens ret til at afslutte coachingen når som helst under forløbet. Jeg vil være opmærksom på tegn på, at klienten ikke længere har fordel af coachingen. 19) Hvis jeg mener, at klienten vil have større gavn af en anden coach eller en anden rådgiver, vil jeg opfordre klienten til at skifte. 20) Jeg vil foreslå, at min klient søger andre rådgivere, når jeg anser det for passende eller nødvendigt. 21) Jeg vil gøre alt rimeligt for at informere relevante myndigheder i tilfælde af, at min klient afslører en hensigt om at bringe sig selv eller andre i fare. Fortrolighed 22) Jeg vil respektere min klients fortrolighed, med mindre der er en anden aftale med klienten, eller hvis loven kræver noget andet. 23) Jeg vil indgå aftale med klienterne, før jeg bruger deres navne som referencer eller offentliggør anden information, der kan identificere dem. 24) Jeg vil aftale det med klienten, før jeg overdrager information om klienten til min stedfortræder. Interessekonflikter 25) Jeg vil søge at undgå konflikter mellem mine egne og min klients interesser. 26) Når som helst en interessekonflikt eller muligheden for en sådan opstår, vil jeg åbent diskutere det med min klient, så vi kan sørge for, at det kommer min klient til gode. 27) Jeg vil informere min klient om alle forventede betalinger fra tredjeparter, som jeg måtte modtage efter referencer fra klienten. 28) Jeg vil kun bytte serviceydelser, produkter eller anden ikke-økonomisk betaling, når det ikke påvirker vores coachingforhold. Side 3

Detaljeret forklaring af ICFs kernecoachingkompetencer De følgende elleve kerne-coachingkompetencer er defineret af ICF og udviklet for at opnå bedre forståelse for de kompetencer og fremgangsmåder der bruges i coaching i dag. De vil også hjælpe dig med at afstemme forholdet mellem den forventede coach-specifikke uddannelse og den uddannelse du har fået. Endelig blev disse kompetencer brugt som grundlag for ICFs anerkendende procesundersøgelse. Kernekompetencerne er grupperet i fire klynger iht. logisk sammenhæng baseret på en almindelig betragtning af kompetencerne i hver gruppe. Grupperingerne og de individuelle kompetencer er ikke vægtede de repræsenterer ikke nogen form for prioritering, for de er alle basale og kritiske for enhver kompetent coach. BEMÆRK: Hver kompetence beskrevet på følgende sider har en definition og tilhørende adfærd. Adfærd klassificeres enten som: Bør altid være til stede og synlig i alle coachingforhold (almindelig skrift) eller: Er nødvendige i specielle coachingsituationer og derfor ikke altid synlige i alle coachingsammenhænge (kursiv). A. ETABLERING AF GRUNDLAG 1. Overholder etiske retningslinjer og professionelle normer Forstår coachingetik og normer og evner at bruge dem på passende måde i alle coachingsituationer. a. Forstår og udviser ICFs adfærdsnormer (se liste) i egen adfærd, b. Forstår og følger alle ICFs etiske retningslinjer (se liste), c. Kommunikerer klart forskellene mellem coaching, rådgivning, psykoterapi og andre rådgivererhverv, d. Henviser klienten til en anden rådgiver efter behov, er klar over, hvornår dette er nødvendigt og kender de tilgængelige ressourcer. 2. Etablering af coachingaftalen Forstår hvad der kræves i det specifikke coachingforhold og kan udforme en aftale med den potentielle og nye klient om coachingproces og -forhold. a. Forstår og kan forhandle effektivt med klienten om retningslinjer og specifikke parametre i coachingforholdet (f.eks. logistik, honorar, planlægning, inddragelse af andre, om nødvendigt), b. Opnår aftale om, hvad der er passende i forholdet og hvad der ikke er, hvad der er tilbudt og hvad ikke og om klientens og coachens ansvar, c. Afgør om der er effektiv match mellem hans/hendes coachingmetode og den mulige klients behov. Side 4

B. SAMARBEJDE OM FORHOLDET 3. Etablerer et tillidsfuldt og nært forhold til klienten Er i stand til at skabe et trygt, støttende miljø der giver vedvarende, gensidig respekt og tillid a. Viser ærlig interesse for klientens velvære og fremtid, b. Viser vedvarende personlig integritet, ærlighed og oprigtighed, c. Laver klare aftaler og holder løfter, d. Viser respekt for klientens opfattelser, lærestil, personlighed, e. Giver vedvarende støtte og kæmper for ny adfærd og aktiviteter inklusive de, der involverer risici og frygt for fiasko, f. Beder om tilladelse til at coache klienten i nye, følsomme områder. 4. Coachingtilstedeværelse Kan være fuldt til stede og skabe spontane relationer med klienten, er åben, fleksibel og tillidsfuld a. Er til stede og fleksibel i coachingprocessen, bevæger sig i nuet, b. Har adgang til egen intuition og stoler på selvets indre bevidsthed følger mavefornemmelsen, c. Er åben for ikke at vide alt og for at løbe risici, d. Ser mange måder at arbejde med klienten på og vælger i øjeblikket den mest effektive, e. Bruger humor effektivt for at skabe lethed og energi, f. Er sikker ved skift af perspektiv og eksperimenterer med nye muligheder for egne aktiviteter, g. Har selvtillid nok til at kunne arbejde med stærke følelser og kan styre sig selv uden at blive overvældet af eller involveret i klientens følelser. C. AT KOMMUNIKERE EFFEKTIVT 5. Aktiv lytning Kan fokusere fuldstændigt på, hvad klienten siger og ikke siger, forstår meningen med det sagte sammenholdt med klientens ønsker og støtter klientens personlige udtryksform a. Er opmærksom på klienten og dennes dagsorden og ikke på egne ønsker for klienten, b. Hører klientens bekymringer, mål, værdier og overbevisninger om, hvad der er og ikke er muligt, c. Skelner mellem ordene, tonefaldet og kropssproget, d. Laver sammendrag, omformulerer, gentager og genspejler det klienten har sagt for at sikre klarhed og forståelse, e. Opmuntrer, accepterer, udforsker og forstærker klientens udtryk for følelser, opfattelser, bekymringer, overbevisninger, forslag osv., f. Integrerer og bygger på klientens idéer og forslag, g. Trækker en linje eller forstår essensen i klientens kommunikation og hjælper klienten fremad i stedet for at forfalde til lange beskrivelser, h. Tillader klienten at få luft eller forklare situationen ude fordømmelse eller begrænsninger for at komme videre til næste trin. Side 5

6. Stærke spørgsmål Evner at stille spørgsmål der kan afsløre den nødvendige information for at få det maksimale ud af coachingforholdet og klienten a. Stiller spørgsmål der viser at man har lyttet aktivt og har forståelse for klientens synsvinkel, b. Stiller spørgsmål der kan fremkalde opdagelser, indsigt, engagement eller aktivitet (f.eks. spørgsmål, der udfordrer klientens antagelser), c. Stiller åbne spørgsmål der skaber større klarhed, muligheder eller ny læring, d. Stiller spørgsmål der fører klienten hen imod, hvad klienten ønsker, ikke spørgsmål, der får klienten til at forsvare sig eller kigge tilbage. 7. Direkte kommunikation Evner at kommunikere effektivt under coachingsessioner og bruge det sprog, der har den største, positive virkning over for klienten a. Er klar, velformuleret og direkte i kommunikation og feedback, b. Omformulerer og udtrykker budskabet, så klienten kan se det, som han/hun er usikker på, fra en anden synsvinkel, c. Angiver klare coachingmål, dagsordner for møder, formål med teknikker eller øvelser, d. Bruger et passende og respektfuldt sprog over for klienten (f.eks. ikke kønsdiskriminerende, racistisk, teknisk sprog eller faglig slang). e. Bruger metaforer og analogier for at illustrere et synspunkt eller maler et verbalt billede. D. AT FREMME LÆRING OG RESULTATER 8. Skaber bevidsthed Kan integrere og evaluere mange informationskilder og skabe fortolkninger, der hjælper klienten med at opnå bevidsthed og derved de aftalte resultater. a. Går bagom det sagte og vurderer klientens bekymringer uden at hænge fast i klientens beskrivelse, b. Undersøger tingene for at fremme forståelse, bevidsthed og klarhed, c. Hjælper klienten til at forstå underliggende bekymringer, typiske og fastgroede opfattelser af sig selv og verden, forskelle mellem fakta og fortolkninger, forskelle mellem tanker, følelser og aktiviteter, d. Hjælper klienter med selv at opdage nye tanker, overbevisninger, opfattelser, følelser, stemninger osv. der styrker deres evne til at handle og opnå det, der er vigtigt for dem, e. Kommunikerer bredere perspektiver til klienterne og inspirerer dem til at ændre synsvinkel og finde nye handlingsmuligheder, f. Hjælper klienterne til at se forskellige, indbyrdes relaterede faktorer der påvirker dem og deres adfærd (f.eks. tanker, følelser, krop, baggrund), Side 6

8. Skaber bevidsthed forsat- a. Formulerer indsigter over for klienten på en måde, som klienten kan bruge og forstå, b. Identificerer styrker kontra områder, der skal styrkes og gro, og hvad der er mest vigtigt at tage fat på i coachingen, c. Beder klienten skelne mellem ubetydelige og vigtige emner og enkeltstående kontra tilbagevendende adfærd, i tilfælde, hvor der er forskel mellem det sagte og det gjorte. 9. Tilrettelægger aktiviteter Evner i samarbejde med klienten at skabe muligheder for vedvarende læring under coachingen, i arbejds-/livssituationer og for at kunne gør det, der mest effektivt fører hen imod de aftalte coachingresultater. a. Brainstormer og hjælper klienten med at definere aktiviteter der vil gøre klienten i stand til at vise, praktisere og fordybe sig i ny lærdom, b. Hjælper klienten med at fokusere på og systematisk undersøge specifikke hensyn og muligheder, der er centrale for de aftalte coachingmål, c. Ansporer klienten til at undersøge alternative ideer og løsninger, evaluere muligheder og træffe relaterede beslutninger, d. Fremmer aktivt eksperimenterende og selv-opdagende adfærd, hvor klienten straks anvender det, der er blevet diskuteret og lært under sessionerne, i hans/hendes arbejdsliv eller tilværelse, e. Fejrer klientens succeser og muligheder for fremtidig vækst, f. Udfordrer klientens antagelser og perspektiver for at fremprovokere nye ideer og finde nye muligheder for aktivitet, g. Er fortaler for eller kommer frem med synsvinkler, der passer til klientens mål og får klienten til at overveje dem uden begrænsninger, h. Hjælper klienten til at gøre det nu under coachingsessionen, og yder øjeblikkelig støtte, i. Fremmer, udvider og udfordrer, men skaber også en behagelig indlæringshastighed. Side 7

10. Planlægning og målsætning Kan udvikle og opretholde en effektiv coachingplan sammen med klienten a. Samler indhentet information og formulerer en coachingplan og udviklingsmål med klienten, der håndterer bekymringer og større læringsog udviklingsområder, b. Skaber en plan med resultater der er opnåelige, målelige, specifikke og har tidsfrister, c. Justerer planen iht. coachingprocessen og efter ændringer i situationen, d. Hjælper klienten med at identificere og få adgang til forskellige kilder til lærdom (f.eks. bøger, andre rådgivere), e. Identificerer og sætter tidlige succesmål, der er vigtige for klienten. 11. Styrer fremgang og ansvarlighed Kan holde fokus på, hvad der er vigtigt for klienten og lader klienten få ansvaret for at komme i gang a. Stiller klare krav til klientaktiviteter, der kan flytte klienten mod de angivne mål, b. Følger op ved at spørge klienten om disse aktiviteter, som klienten har forpligtet sig til under den/de tidligere sessioner, c. Giver anerkendelse til klienten for, hvad der er gjort, ikke gjort, lært eller hvad klienten er blevet opmærksom på siden de tidligere coachingsessioner, d. Forbereder, organiserer og gennemgår effektivt al information der er indhentet under sessionerne sammen med klienten, e. Holder klienten på sporet mellem sessionerne ved at holde fokus på coachingplanen og de resultater, der var skabt enighed om og på emner for fremtidige sessioner, f. Fokuserer på coachingplanen, men er også åben for at justere adfærd og aktiviteter baseret på coachingprocessen og ændre retning under sessionerne, g. Er i stand til at flytte frem og tilbage i det store billede af, hvor klienten er på vej hen og opstille en ramme for, hvad der bliver diskuteret, og hvor klienten ønsker at nå hen, h. Fremmer klientens selvdisciplin og holder klienten fast på, hvad vedkommende siger, han/hun vil gøre, mht. resultaterne for en påtænkt aktivitet eller en bestemt plan med relaterede tidsrammer, i. Udvikler klientens evne til at træffe beslutninger, håndtere nøgleemner og udvikle sig selv (ved at få feedback, prioritere og angive indlæringshastighed og ved at tænke over og lære af erfaringer), j. Konfronterer klienten på en positiv måde, når han/hun ikke udførte de aftalte aktiviteter. Side 8