Directorate General for Communication Direction C - Relations with citizens Public Opinion Monitoring Unit Bruxelles, den 31. januar 2011 Eurobarometer januar 2011 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (Standard EB 74.3 om energi) Europæerne og energi SAMMENFATNING AF ANALYSE Dækning: EU-27 (26.574 EU-borgere adspurgt) Befolkning: Europæere, 15 år og derover Metode: Personlig (CAPI) Undersøgelsesperiode: 25. november - 17. december 2010, gennemført af TNS Opinion INDLEDNING 4 I. HVORDAN SKAL MAN HÅNDTERE PROBLEMER MED ENERGIFORSYNINGEN? 8 1. Europæisk gennemsnit 8 2. Forskelle og nationale tendenser 9 II. GENSIDIG BISTAND ELLER EJ I TILFÆLDE AF EN ENERGIKRISE? 10 A: Af hensyn til europæisk solidaritet 10 1. Europæisk gennemsnit 10 2. Forskelle og nationale tendenser 10 B. Af hensyn til landets energisikkerhed 11 1. Europæisk gennemsnit 11 2. Forskelle og nationale tendenser 13 III. HVORDAN PRIORITERES ØGET SAMARBEJDE OM ENERGI? 16 1. Europæisk gennemsnit 16 2. Resultater i prioriteret rækkefølge: forskelle og nationale tendenser 17 Stabilitet i energipriser, respondenternes første prioritet (29 %) Vedvarende energi, respondenternes anden prioritet (27 %) Garanti for energiforsyning, respondenternes tredje prioritet (20 %) Energieffektivitet, respondenternes fjerde prioritet (16 %)
2
INDLEDNING Europa-Parlamentet har i mange år lagt særlig vægt på energisituationen i EU. Det ser virkelig ud til at være meget vigtigt for EU og medlemsstaterne, at der hurtigt gennemføres en fælles energipolitik, som kan reagere effektivt på alle udfordringer på dette område. Alle husker stadig krisen, der blev forårsaget af Rusland i vinteren 2008-2009, da gasforsyningen til Ukraine blev suspenderet. Konsekvenserne af den er stadigvæk dybt rodfæstet i europæerne, herunder millioner af dem, der i ca. 15 medlemsstater blev berørt direkte eller indirekte i deres dagligdag. Dette viste meget tydeligt EU's afhængighed af energi, idet der allerede var sket noget lignende i vinteren 2005-2006. Siden dengang i 2006 har Europa-Parlamentet opfordret til en omfattende energipolitik baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne. I september 2007 opfordrede det på det kraftigste til, at der blev etableret "en fælles ekstern energipolitik". Ud over afhængighed af gas er der også tale om afhængighed af olie. EU skulle således forholde sig til mange spørgsmål. Hvordan skulle man sikre energiforsyningen? Hvilke forbindelser skulle man opretholde i forhold til forsyningslandene? Hvilke forbindelser skulle man udvikle i forhold til de regionale samarbejdsorganisationer? Hvordan skulle man sammenkoble de 27 nationale netværk effektivt? Hvordan skulle man udvikle alternative energiformer, og hvilke skulle man udvikle? Hvordan skulle man stabilisere energipriserne? I forbindelse med det første Europæiske Råd, der udelukkende handlede om energi, den 4. februar 2011 stod det klart, at det ville være hensigtsmæssigt at undersøge, hvordan europæerne ser på energispørgsmålet og på henholdsvis EU's og medlemsstaternes rolle på dette område. På grund af datoerne for vedtagelsen af de forskellige beslutningsforslag, består denne undersøgelse af to dele, hvor den første offentliggøres før Det Europæiske Råd og den anden i løbet af marts. Sidstnævnte vil have fokus på mere specifikke spørgsmål vedrørende EU's nye energistrategi frem til 2020. I forbindelse med denne første undersøgelse, der er gennemført af TNS Opinion, er der stillet tre generelle spørgsmål vedrørende forslag, som Europa-Parlamentet har fremsat flere gange. Europæernes svar er meget klare. På den ene side har respondenterne i høj grad kendskab til den europæiske merværdi, som en bedre koordinering af energipolitikken og større solidaritet mellem medlemsstaterne i tilfælde af en forsyningskrise vil give mulighed for. På den anden side viser resultaterne vedrørende energiprioriteterne, hvordan hvert enkelt EU-lands energikultur og energisituation påvirker svarene. Derfor mente vi, at det var vigtigt at medtage en række Eurostat-statistikker og -kort ("Panorama over energi / udgave 2009) i dette notat, som viser hver enkelt medlemsstats energisituation. 3
Europæerne prioriterer koordineringen af energipolitikken højere end nationale foranstaltninger For at håndtere forsyningsproblemer, herunder afbrydelser i gasforsyningerne, svarer 60 % af europæerne således, at de vil være bedre beskyttet med koordinerede foranstaltninger med de andre EU-lande. 32 % mener, at de vil være bedre beskyttet, hvis deres land træffer nationale foranstaltninger. Europæerne går ind for solidaritet mellem medlemsstaterne i tilfælde af forsyningsproblemer 79 % af respondenterne går ind for en sådan solidaritet. Kun 15 % af dem er imod det. Dette er det eneste spørgsmål, hvor svarprocenten i de 27 medlemsstater er på mere end 50 %. Det er meget interessant at sammenligne dette resultat med resultatet af Europa- Parlamentets Eurobarometer 74.1 "Europæerne og krisen", der blev offentliggjort den 14. oktober 2010. I den forbindelse svarede 49 % af respondenterne, at de gik ind for finansiel solidaritet med en medlemsstat, som har alvorlige økonomiske eller finansielle problemer, mens 39 % var imod det. Eftersom disse spørgsmål blev stillet i en helt anden sammenhæng, er en kvantitativ sammenligning ikke relevant. Når man læser tabellen på side 13, er der dog en meget stor lighed i landenes prioritering ved alle former for solidaritet. Med andre ord svarer respondenterne fra de 27 medlemsstater stort set det samme i begge tilfælde, hvilket tyder på, at respondenternes holdning til dette solidaritetskoncept fortsat gælder, uanset hvilken form for solidaritet der undersøges. Blandt de medlemsstater, der er mest positive over for solidaritetskonceptet, hvad enten det gælder økonomi eller energi, ligger de samme fire medlemsstater blandt de fem øverste. Omvendt er tre medlemsstater stadig i disse to tilfælde blandt de fem medlemmer, der er mindst positive over for solidaritetskonceptet. Solidaritetsprincippet er genstand for en omfattende debat i EU, og det bliver interessant at følge det i forbindelse med andre politikker på europæisk plan i forbindelse med Europa- Parlamentets fremtidige undersøgelser. I forbindelse med samarbejde om energi er europæernes prioriteter i høj grad påvirket af den nationale energisituation I deres svar, der er beskrevet nærmere på side 15 i dette notat, prioriterer respondenterne meget klart de forskellige områder af energisamarbejdet. For at forstå disse resultater bedre bør de europæiske gennemsnit analyseres på baggrund af de nationale resultater. En nøje undersøgelse af få specifikke eksempler på sammenligninger af resultaterne af undersøgelsen og statistikkerne fra Eurostat viser virkelig, at der er tætte forbindelser mellem energikulturen, den nationale energisituation og borgernes svar. Stabilitet i energipriser: respondenternes første prioritet (29 %) I 2006 importerede EU ifølge Eurostat 54 % af den energi, der er nødvendig for forbruget. Dette fører til prisudsving i forbindelse med den geopolitiske udvikling og spekulation i råstoffer, som er nødvendige i forbindelse med energiproduktion. I løbet af 4
andet halvår 2007 og andet halvår 2008 steg prisen på el til husholdningerne med 9,6 % og på gas med 21,1 % i EU-27. Derfor er det ikke overraskende, at 29 % af respondenterne prioriterer stabilitet i energipriserne højst inden for samarbejde på energiområdet. Der er dog meget store forskelle mellem medlemsstaterne: fra 8 % i Danmark til 45 % i Tjekkiet. For at forså svarene bedre er det interessant at se på energisituationen i disse to lande. Ifølge Eurostat udgjorde Tjekkiets afhængighed af importeret energi 60-80 % i 2005. Tjekkiet er et af de lande, hvor priserne på el og hovedsageligt gas steg mest mellem 2007 og 2008. Ikke desto mindre var dets mål for vedvarende energi for 2010 på under 10 %. På den anden side var Danmark den eneste nettoeksportør i 2007. Det er det land, hvor prisen på gas faldt mest (-28 %), men det er fortsat sammen med Sverige det land, hvor gasprisen er højest. Inden for vedvarende energi er Danmark førende med et mål på 30 % for 2010. Vedvarende energi: europæernes anden prioritet (27 %) EU's mål inden 2020 er at nå op på 20 % vedvarende energi. Også her er der meget store forskelle mellem medlemsstaterne: De to lande, der har vedvarende energi som topprioritet, er Danmark (53 %) og Sverige (51 %), selv om det er de lande, der er mindst afhængige på energiområdet, og som er blandt de mest avancerede inden for vedvarende energi. På den anden side er der to lande, Litauen (12 %) og Tjekkiet (13 %), der har et mindre kraftigt ønske om at udvikle vedvarende energi er, som er meget afhængige af energi, og hvor gasprisen er steget drastisk. Energiforsyningssikkerhed: tredje prioritet (20 %) Problemet med den sammenhæng, som energiforsyningssikkerheden skal ses i, er allerede nævnt tidligere. Gennemsnittet på 20 % på EU-plan afspejler ikke de store nationale forskelle på 6-31 %, dvs. en forskel på 25 procentpoint. Betyder det, at de lande, der er mest afhængige, er dem, der helst vil have tiltag inden for energiforsyningssikkerhed? Resultaterne er meget forskellige: De to lande, hvis svar er placeret i den modsatte ende af skalaen, er afhængige, dog i forskellig grad: - I Cypern mener kun 6 % af respondenterne, at forsyningssikkerhed skal prioriteres (27. af 27 medlemsstater). Landet er næsten 100 % afhængigt af energi. Der har ikke været nogen afbrydelser af forsyningen, og olie udgør den største del af landets energiressourcer. - I Tyskland mener 31 % af respondenterne, at forsyningssikkerhed skal prioriteres. Landet er 62 % afhængigt (8 procentpoint over det europæiske gennemsnit) af sin import. 5
I Polen, der har en lav importafhængighed (25 %), er respondenterne (28 %, EUgennemsnit 20 %) meget bekymrede for forsyningssikkerheden. Landet er dog kun 25 % afhængigt. Gaskrisen mellem Rusland og Ukraine spiller formentlig en væsentlig rolle i denne høje svarprocent. Energieffektivitet: europæernes fjerde prioritet (16 %) I modsætning til svar vedrørende andre prioriteter er den største forskel på energieffektivitet kun på 16 procentpoint: 9 % for Polen og Portugal og 25 % for Finland og Sverige. For prisstabilitet, der er respondenterne første prioritet, er den helt oppe på 37 %. Dette forholdsvis nye koncept er nu blevet en af EU's topprioriteter. Inden 2020 skal energibesparelserne været øget med 20 %. Energieffektivitet er en central faktor i forbindelsen med nedbringelsen af CO2-emissioner og energiafhængighed. I den forbindelse opfordrede Europa-Parlamentet i december 2010 til ambitiøse politikker på dette område (energiattester og finansielle incitamenter på regionalt, nationalt og europæisk plan). For at øge opmærksomheden blandt europæere i alle medlemsstater kan man overveje, om det er en god idé at udvikle et særligt system til uddannelse om energieffektivitet. 6
I. HVORDAN SKAL MAN HÅNDTERE PROBLEMER MED ENERGIFORSYNINGEN? Q1 I vinteren 2008 havde nogle EU-medlemsstater betydelige problemer med energiforsyningen, især afbrydelser af gasforsyningen. Som borger vil du så mene, at du vil være bedst beskyttet mod en energiforsyningsrisiko, hvis...? 1. Europæisk gennemsnit Coordination of energy policies (OUR COUNTRY) adopted and implemented measures in a coordinated way with the other EU countries DK (OUR COUNTRY) adopted and implemented measures individually UE27 60% 8% 32% 2. Forskelle og nationale tendenser Coordination of energy policies (OUR COUNTRY) adopted and implemented measures in a coordinated way with the other EU countries DK (OUR COUNTRY) adopted and implemented measures individually LU CY HU LT NL SK BE DK EE SE FR ES SI EL LV PT IT UE27 CZ DE FI MT PL BG RO IE UK AT 80% 4% 16% 76% 5% 19% 75% 1% 24% 74% 8% 18% 72% 4% 24% 72% 3% 25% 71% 2% 27% 70% 3% 27% 70% 6% 24% 69% 5% 26% 68% 7% 25% 66% 8% 26% 65% 4% 31% 63% 7% 30% 61% 6% 33% 61% 11% 28% 60% 9% 31% 60% 8% 32% 58% 3% 39% 58% 4% 38% 56% 3% 41% 56% 29% 56% 11% 33% 55% 17% 28% 54% 18% 28% 53% 32% 46% 11% 43% 40% 4% 56% 7
Mens EU-gennemsnittet er på 60 %, adskiller tallene for de to lande, der er placeret på skalaens to yderpunkter, sig fra hinanden med en faktor på 2, dvs. 40 procentpoint. I tilfælde af større problemer med energiforsyningen mener tre fjerdedele af luxembourgerne (80 %), ungarerne (75 %) og cyprioterne (76 %), at koordineringen i EU skal prioriteres. I modsætning hertil er østrigerne (40 %), briterne (46 %) og irerne (53 %) mindst positive over for koordinering i EU. Det skal bemærkes, at to af de lande (Bulgarien: 55 % og Rumænien: 54 %), der var hårdest ramt af gaskrisen i vinteren 2008/2009, ligger langt under det europæiske gennemsnit. Desuden har disse to lande den højeste "ved ikke" (DK)-procentsats. II. GENSIDIG BISTAND ELLER EJ I TILFÆLDE AF EN ENERGIKRISE? Som vi lige har set, ønsker europæerne et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne i tilfælde af en forsyningskrise. Men er de villige til at hjælpe hinanden? "Ja" er det svar, som de giver med et overvældende flertal, hvad enten der er tale om solidaritet eller energisikkerhed. A. Af hensyn til europæisk solidaritet 1. Europæisk gennemsnit Assistance in the name of European solidarity Q 2 Please tell me whether you totally agree, tend to agree, tend to disagree or totally disagree with each of the following statements concerning the question of energy supplies within the EU? It is desirable that (OUR COUNTRY) provides assistance to another EU Member State facing significant energy supply problems in the name of European solidarity between Member States Total 'Agree' 79% DK 6 % 15 % Total 'Disagree' I tilfælde af alvorlige problemer med energiforsyningen går et meget stort flertal af europæerne (79 %) ind for solidaritet mellem medlemsstaterne. 8
I 26 medlemsstater får dette krav om solidaritet mere end to tredjedele af svarene. I Malta ligger procentsatsen dog kun lige over 50 %. 15 % af respondenterne er dog ikke enige. 2. Forskelle og nationale tendenser Assistance in the name of European solidarity Q 2 Please tell me whether you totally agree, tend to agree, tend to disagree or totally disagree with each of the following statements concerning the question of energy supplies within the EU? It is desirable that (OUR COUNTRY) provides assistance to another EU Member State facing significant energy supply problems in the name of European solidarity between Member States Total 'Agree' DK Total 'Disagree' DK 89% 1% 10% SE 89% 2% 9% LU 89% 3% 8% CY 88% 5% 7% BE 85% 2% 13% FR 85% 4% 11% PL 84% 8% 8% HU 83% 1% 16% SK 83% 3% 14% NL 83% 3% 14% EE 83% 5% 12% PT 82% 10% 8% EL 81% 3% 16% CZ 81% 3% 16% DE 81% 4% IT 80% 6% 14% UE27 79% 6% ES 78% 7% FI 77% 2% 21% AT 77% 2% 21% LV 76% 5% 19% LT 74% 6% 20% IE 74% 14% 12% BG 73% 14% 13% SI 71% 3% 26% UK 67% 9% 24% RO 66% 21% 13% MT 51% 34% - Forskellene mellem de to lande, der er placeret på skalaens to yderpunkter, opnår 38 procentpoint af svarene. 9
- Blandt danskere (89 %), luxembourgere (89 %) og svenskere (89 %) findes de største flertal, som ønsker, at deres land skal hjælpe et andet land, der har problemer. - I modsætning hertil er Malta (34 %), Slovenien (26 %) og Det Forenede Kongerige (24 %) mindst positive over for dette forslag. B. Af hensyn til landets energisikkerhed 1. Europæisk gennemsnit Assistance in the name of energy security Q2 Please tell me whether you totally agree, tend to agree, tend to disagree or totally disagree with each of the following statements concerning the question of energy supplies within the European Union? It is in the energy security interest of (OUR COUNTRY) to provide assistance to a Member State facing important difficulties of energy supply. Total 'Agree' 77 % 16 % 7 % DK Total 'Disagree' Et meget stort flertal af de europæiske respondenter (77 %) mener, at det af hensyn til deres lands energisikkerhed at yde bistand til en anden medlemsstat, som har alvorlige problemer i forbindelse med energiforsyningen. 16 % af respondenterne er dog ikke enige. 10
2. Forskelle og nationale tendenser Assistance in the name of energy security Q 2 Please tell me whether you totally agree, tend to agree, tend to disagree or totally disagree with each of the following statements concerning the question of energy supplies within the EU? It is in the interest of the energy security of (OUR COUNTRY) to provide assistance to another EU Member State facing significant energy supply problems Total 'Agree' DK Total 'Disagree' DK SE LU BE SK HU CY FR PT PL IT CZ EE NL UE27 UE 27 ES EL LT DE FI IE LV BG UK SI AT RO MT 91% 89% 86% 85% 84% 84% 84% 84% 83% 82% 82% 81% k 78% 77% 77% 76% 76% 75% 74% 73% 73% 71% 71% 68% 67% 67% 66% 50% 13% 5% 4% 7% 8% 4% 8% 5% 2% 14% 6% 13% 8% 4% 3% 21% 1% 8% 1% 10% 3% 11% 2% 13% 4% 12% 1% 6% 10% 4% 12% 11% 6% 10% 8% 6% 12% 5% 14% 37% 17% 19% 16% 16% 20% 17% 21% 25% 13% 23% 16% 24% 29% 30% 13% Blandt danske (91 %), svenske (89 %) og luxembourgske (86 %) respondenter efterfulgt af de belgiske (85 %) findes de største flertal, som svarer, at det er af hensyn til deres lands energisikkerhed. I modsætning hertil mener respondenterne i Malta (37 %), Østrig (30 %) og Slovenien (29 %), at denne solidaritet ikke er af hensyn til deres lands energisikkerhed. 11
ADDENDUM Energisolidaritet/finansiel solidaritet: klassificering pr. medlemsstat I oktober 2010 blev princippet om finansiel solidaritet mellem medlemsstaterne testet på respondenterne inden for rammerne af EB/EP (74.1) "Europæerne og krisen". 49 % af dem svarede, at de gik ind for dette princip, mens 39 % svarede, at de var imod det. Vi fandt, at det var hensigtsmæssigt at sammenligne resultaterne pr. medlemsstat for disse to former for solidaritet. Eftersom disse spørgsmål blev stillet i en helt anden sammenhæng, er en sammenligning af tallene helt sikkert ikke relevant. Når man ser på tabellen på næste side, skal det dog bemærkes, at der er en stor lighed i landenes prioritering ved alle former for solidaritet. Med andre ord svarer respondenterne i de 27 medlemsstater stort set det samme i de to tilfælde, hvilket tyder på, at respondenternes holdning til dette solidaritetskoncept fortsat gælder, uanset hvilken form for solidaritet der undersøges. Således er der fire lande, som konsekvent optræder blandt de fem, der er mest positive over for solidaritetskonceptet, hvad enten der er tale om økonomi eller energi: Luxembourg, Sverige, Danmark og Cypern. Omvendt er tre medlemsstater stadig i disse to tilfælde oplistet blandt de fem, der er mindst positive over for dette solidaritetsprincip: Rumænien, Slovenien og Bulgarien. 12
ADDENDUM - Energisolidaritet/finansiel solidaritet: klassificering pr. medlemsstat "Energy solidarity" EB 74.3 Fieldwork: 25 November- 17December 2010 To what extent do you agree or disagree with the following statement: "Financial solidarity" EB 74.1 Fieldwork: 26 August - 16 September 2010 To what extent do you agree or disagree with the following statement: It is desirable that (OUR COUNTRY) provides assistance to another EU Member State facing significant energy supply problems in the name of European solidarity between Member States In times of crisis, it is desirable that (OUR COUNTRY) gives financial help to another EU Member State facing severe economic and financial difficulties. Classificatio n # Total "agreements" : sum of " totally agree" and "tend to agree" Total "agreements" : sum of " totally agree" and "tend to agree"" 1 LU* CY 2 SE* DK 3 DK* SE 4 CY BE 5 FR* LU 6 BE* FI 7 PL PT* 8 EE* NL* 9 NL* EE* 10 SK* AT * 11 HU* IE* 12 PT IT 13 DE* PL** 14 CZ* FR** 15 EL* ES * 16 IT UE 27* 17 ES EL 18 UE 27 MT 19 AT* DE * 20 FI* UK* 21 LV LT 22 IE* LV 23 LT* SK* 24 BG HU* 25 SI CZ* 26 UK RO 27 RO SI 28 MT BG * Ex-æquo **Ex- æquo NB: The difference in the spreads of answers to the two questions limits the comparability of the results. The difference in terms of percentage points between the first and last answer to every question varies by twice as much (46 points for "financial solidarity" against 23 for "energy solidarity", extreme value MT excluded). 13
III. HVORDAN PRIORITERES ØGET SAMARBEJDE OM ENERGI? Q3 Europa-Parlamentet ønsker at styrke samarbejdet om energi mellem EUmedlemsstaterne. Hvad skal på baggrund heraf prioriteres højst efter din mening? (kun et svar) 1. Europæisk gennemsnit The main energy policy Q3 The European Parliament wants increased energy cooperation between the European Union Member States. With this in mind, do you think that the main priority should be given to? The stability of energy prices 29% Developing renewable energies 27% Guaranteeing energy supplies 20% Contributing to energy savings, in particular by promoting energy efficiency which consists in producing the same goods and services using less energy 16% All at the same time (SPONTANEOUS) 4% DK 4% a) Resultater 0% 5% 10% 20% 25% 30% 35% Prisstabilitet (29 %) er topprioritet for de europæiske borgere. Udviklingen af vedvarende energi (27 %) følger meget tæt efter. Endvidere følges denne for hver femte europæer af garantien for energiforsyning med 20 % og energibesparelser for 16 % af respondenterne. Det er vigtigt at bemærke, at det europæiske gennemsnit langt fra afspejler de nationale resultater for disse fire prioriteter, der er meget forskellige fra hinanden. b) EUROSTAT-statistikker EU producerer mindre end halvdelen af sit energibehov, og importen udgjorde 54 % af energiforbruget i 2006 (Eurostat 2007). EU's samlede energiimport omfatter hovedsagelig olie (60 %). Dernæst kommer gas (26 %) og fast brændsel (13 %) som f.eks. kul. Med hensyn til forbrug er energimikset opdelt som følger: (se bilag 1): råolie og olieprodukter: 36,5 %, naturgas: 24 %, faste brændstoffer (kul mv.) 18,3 %, kerneenergi: 13,4 % og vedvarende energi: 7,8 %. 14
Udviklingen i energiproduktion i EU fra 1990 til 2005. (bilag 2) 2. Resultater i prioriteret rækkefølge: forskelle og nationale tendenser Prisstabilitet: respondenternes første prioritet (29 %) First priority : stability of energy prices 50% 45% 40% 35% 45% 45% 40% 38% 37% 37% 36% 36% 36% 35% 35% 32% 32% 30% 25% 20% 29% 29% 29% 29% 28% 27% 26% 23% 22% 21% 21% 19% 10% 9% 8% 5% 0% CZ LT LV PT BE EL BG FR MT RO SK EE PL UE27 DE ES UK LU IE CY HU SI AT FI IT NL SE DK a) Resultater Mens EU-gennemsnittet udgør 27 %, er forskellene mellem de to lande, der er placeret på skalaens to yderpunkter, på 12-53 %, dvs. 41 procentpoint. I Litauen (45 %), Tjekkiet (45 %) og Letland (40 %) mener det største antal, at stabilitet i energipriserne skal prioriteres højst i energisamarbejdet. I modsætning hertil mener færrest respondenter i Denmark (8 %), Sverige (9 %) og Nederlandene (15 %), at prisstabiliteten skal prioriteres højst. b) EUROSTAT-statistikker Med hensyn til energiprisen understreger Eurostat skatternes rolle i forbindelse med fastsættelsen af slutprisen i hver enkelt medlemsstat. (Bilag 3 og 4). 15
Udviklingen af vedvarende energi: europæernes anden prioritet (27 %) a) Resultater Second priority : the development of renewable energies 60% 50% 53% 51% 48% 40% 30% 20% 41% 35% 33% 33% 30% 30% 30% 29% 29% 28% 28% 27% 24% 24% 24% 23% 20% 18% 17% 16% 13% 13% 12% 10% 0% DK SE NL CY FI FR LU IE SI UK IT AT EL ES UE27 BE DE HU PT MT EE PL SK LV RO BG CZ LT Forskellene mellem de to lande, der er placeret på skalaens to yderpunkter, når op på 41 % med det højeste antal svar på 53 % og det laveste på 12 %, dvs. 12 procentpoint. For danskerne (53 %), svenskerne (51 %) og de nederlandske respondenter (48 %) er udviklingen af vedvarende energi fortsat EU's topprioritet. På den anden side betragtes udviklingen af vedvarende energi ikke som en vigtig prioritet i Litauen (12 %), Tjekkiet (13 %) og Bulgarien (13 %). b) EUROSTAT-statistikker Vedvarende energi omfatter hovedsagelig biomasse og affald, geotermisk, hydrometrisk samt sol- og vindenergi. I 2008 (Eurostat 2010) udgjorde den kun 8,4 % af EU's forbrug af primærenergi (domineret af gas, olie og kul), og det mål, der skal nås inden 2020, er på 20 %. De vedvarende energikilder er en måde at bekæmpe klimaændringer på som følge af nedbringelsen af drivhusgasemissionerne. De vil sandsynligvis øge energiforsyningssikkerheden og spektret af energiforsyningskilder samt begrænse luftforureningen og skabe job i sektorerne inden for miljø og vedvarende energi. Andelen af vedvarende energi i EU-27. (Se bilag 5, 6 og 7) 16
Garanti for energiforsyning, europæernes tredje prioritet (20 %) a) Resultater Third priority : guarantee of energy supply 35% 31% 30% 28% 28% 26% 26% 25% 24% 23% 22% 22% 21% 20% 20% 20% 20% 20% 20% 18% 17% 17% 17% 17% 14% 13% 13% 12% 11% 10% 10% 6% 5% 0% DE AT PL BG HU SK BE EE IE CZ UE27 ES LT PT RO SI IT NL FI UK LV DK LU SE MT EL FR CY Forskellene mellem de to lande, der er placeret på skalaens to yderpunkter, når op på 25 procentpoint af svarene med højst 31 % og mindst 6 %. De lande, der prioriterer garantien for energiforsyning højt, er Tyskland (31 %), Østrig (28 %), Polen (28 %) og Bulgarien (26 %). I modsætning hertil prioriteres den ikke højt af respondenterne i Cypern (6 %), Grækenland (11 %) og Malta (12 %). b) EUROSTAT-statistikker o Kort over energiafhængigheden i EU-medlemsstaterne (se bilag 8) -22-0 % (nettoeksportør): DK 0-25 %: EE 25-50 %: SE, UK, NL, PL, CZ og RO (seks lande) 25-75 %: FR, D, AT, HU, SI, SK, BG, EL, FI, LT og LV (11 lande) 75-100 %: IE, PT, ES, IT, BE, LU, CY og MT (otte lande) 17
Energieffektivitet, europæernes fjerde prioritet (16 %) a) Resultater Fourth priority: the contribution to enegy savings especially in developing the energy efficiency 30% 25% 25% 25% 24% 23% 23% 23% 23% 20% 10% 20% 20% 19% 19% 18% 18% 18% 17% 17% 16% 14% 14% 12% 12% 11% 10% 9% 9% 5% 0% FI SE LV DK IT MT SI CY LU ES HU LT NL SK EE FR UE27 CZ AT UK BE IE DE RO EL BG PL PT Mens EU-gennemsnittet udgør 16 %, er forskellene mellem de to lande, der er placeret på skalaens to yderpunkter, på 9-25 %, dvs. 16 procentpoint. Hver fjerde svensker (25 %), finne (25 %) og lette (24 %) mener, at bidraget til energibesparelser skal prioriteres højst. Det skal bemærkes, at de to skandinaviske lande har samme holdning som deres baltiske naboer. I modsætning hertil mener respondenterne fra Portugal (9 %), Polen (9 %) og Bulgarien (10 %) ikke, at energieffektivitet skal prioriteres højst. b) EUROSTAT-statistikker Udviklingen af energieffektiviteten er en af topprioriteterne i den energipolitik, som Europa- Parlamentet har anbefalet. Den burde forbedre sektorens konkurrenceevne, hvorved energileverandørerne vil være i stand til at reinvestere i renere kilder. Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy (+32 2 284 24 85 - +32 498 98 34 06) Said Hallaouy (+32 2 284 60 73) Elise Defourny (+32 2 284 11 23) Trifot Jonas (+32 2 284 06 45) Lefèvre Nathalie (+32 2 284 12 26) Etienne Christelle (+32 2 284 14 21) NB: Læseren mindes om, at opinionsundersøgelser er skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige er afhængig af stikprøvens omfang og af stikprøveandelen. Med stikprøver på omkring 1.000 interview (den normale stikprøvestørrelse i medlemsstaterne) varierer de reelle procentsatser, dvs. hvis hele befolkningen var blevet interviewet, inden for de følgende konfidensgrænser: Percentages observed 10% or 90% 20% or 80% 30% or 70% 40% or 60% 50% Margin of error +/- 1.9 points +/- 2.5 points +/- 2.7 points +/- 3.0 points +/- 3.1 points 18
ANNEXES TABLE OF CONTENTS ANNEX 1: European Union energy mix (production) (source Eurostat 2007) 20 ANNEX 2: Evolution of energy production in the EU from 1990 to 2005 20 ANNEX 3: Household electricity prices including all taxes in 2009 21 ANNEX 4: Household gas prices including all taxes in 2009 (Eurostat 2010) 22 ANNEX 5: Share of energy from renewable sources in final consumption of energy in 2005 and targets for 2020 23 ANNEX 6: Share of electricity produced from renewable sources in % 24 ANNEX 7: Electricity generated from renewable sources (Eurostat 2008) 25 ANNEX 8: Energy dependency (Eurostat 2008) 26 19
ANNEX 1: European Union energy mix (production) (source Eurostat 2007) ANNEX 2: Evolution of energy production in the EU from 1990 to 2005 (Eurostat 2008) 20
ANNEX 3: Household electricity prices including all taxes in 2009 (Eurostat 2010) 21
ANNEX 4: Household gas prices including all taxes in 2009 (Eurostat 2010) 22
ANNEX 5: Share of energy from renewable sources in final consumption of energy in 2005 and targets for 2020 23
ANNEX 6: Share of electricity produced from renewable sources in % 24
ANNEX 7: Electricity generated from renewable sources (Eurostat 2008) This indicator is the ratio between the electricity produced from renewable energy sources and the gross national electricity consumption for a given calendar year. It measures the contribution of electricity produced from renewable energy sources to the national electricity consumption. Electricity produced from renewable energy sources comprises the electricity generation from hydro plants (excluding pumping), wind, solar, geothermal and electricity from biomass/wastes. Gross national electricity consumption comprises the total gross national electricity generation from all fuels (including autoproduction), plus electricity imports, minus exports. 25
ANNEX 8: Energy dependency (Eurostat 2008) Short Description: Energy dependency shows the extent to which an economy relies upon imports in order to meet its energy needs. The indicator is calculated as net imports divided by the sum of gross inland energy consumption plus bunkers. 26