BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI

Til Ballerup Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2015 BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI

BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI Revision 2 Dato 2015-08-18 Udarbejdet af NICH Kontrolleret af JPL Godkendt af Beskrivelse NICH Signalstrategi for Ballerup Kommune Ref. 1100013047 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Signalstrategi INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. TILGANG TIL SIGNALSTRATEGIEN 2 2.1 Proces 2 2.2 Grundlag - besigtigelser 2 2.3 Anbefaling til prioritering af tiltag 3 3. LAUTRUPOMRÅDET OG MILEPARKEN 5 3.1 Lautrupområdet 5 3.2 Mileparken 5 4. ANBEFALING TIL HANDLINGSPLAN 6 5. FORSLAG TIL LØSNINGER TRAFIKSIKKERHED OG TRÆNGSEL 7 5.1 Trafiksikkerhed 7 5.1.1 Forslag til forbedringstiltag i forhold til trafiksikkerhed 7 5.1.1.1 Vestbuen/Præstevænget. 7 5.1.1.2 Baltorpvej/Vestbuen 8 5.1.1.3 Vestbuen/Ågerupvej 8 5.1.1.4 Hold-An Vej/Vestbuen/Sydbuen 8 5.1.1.5 Hold-An Vej/Ballerup Boulevard 9 5.1.1.6 Hold-An Vej/Baltorpvej 9 5.1.1.7 Baltorpvej/Banetoften 9 5.1.1.8 Ballerup Byvej/Lautrupparken 9 5.1.1.9 Skovlunde Byvej/Torvevej 9 5.1.1.10 Ballerup Boulevard/Tempovej 9 5.1.1.11 Ballerup Boulevard / Malmparken 9 5.1.1.12 Ballerup Boulevard/Torvevej 10 5.1.1.13 Ballerup Boulevard/Lundebjerg 10 5.1.1.14 Ballerup Boulevard/Mileparken 10 5.1.1.15 Smørum Parkvej/Søndergårds Allé 10 5.2 Trængsel 10 5.2.1 Forslag til forbedringstiltag i forhold til trængsel. 11 5.2.1.1 Ballerup Boulevard/Malmparken 11 5.2.1.2 Ballerup Byvej/Lautrupparken. 11 6. FORSLAG TIL LØSNINGER OPTIMERINGSTILTAG 12 6.1 Generelle forbedringstiltag 12 6.1.1 Stopstreger (gælder alle kryds) 12 6.1.2 Samordning (ikke alle kryds) 13 6.1.3 Busprioritering (ikke alle kryds) 14 6.1.4 Signalbestykning (gælder alle kryds) 14 6.1.5 Geometri (ikke alle kryds) 16 6.1.6 Styring på Ballerup Byvej Skovlunde Byvej 17 6.2 Konkrete forbedringstiltag 18 6.3 Drift 18 7. OVERORDNEDE DRIFTS TILTAG 19

Signalstrategi 7.1 Dokumentation 19 7.2 Driftsaftale på det ydre udstyr 19 7.2.1 Aftale om drift og vedligehold - indhold 19 7.3 Udskiftning af styreapparater 20 7.4 Overvågningssystem 20 8. GRÆNSEFLADEPROJEKTER 22 BILAG Bilag 1 Oversigt over signalanlæg i Ballerup Kommune Bilag 2 Stamblade Bilag 3 Notat om Lautrupområdet Bilag 4 Handlingsplan, prioritering af tiltag Bilag 5 Oversigt over forbedringstiltag, Sikkerhed og Trængsel Bilag 6 Oversigt over uheld Bilag 7 Oversigt over forbedringstiltag, Optimering Bilag 8 Oversigt over tilbagetrukkede stopstreger i signalregulerede kryds Bilag 9 Oversigt over strømbesparelse ved skift til LED (eksempel fra Herlev Kommune)

Signalstrategi 1 af 22 1. INDLEDNING Ballerup Kommune har et ønske om en generel forbedring af trafikafviklingen i kommunen. Samtidig opleves der særligt problemer med trafikafviklingen i specifikke områder, bl.a. i Lautrupområdet hvor der har været en løbende udbygning af erhverv. Dette har ansporet kommunen til at rette fokus mod signalanlæggene med henblik på optimering. Det er derfor besluttet at udarbejde en signalstrategi for kommunens 47 lyskryds. Der er tidligere udført analyser af optimeringspotentialet for nogle af kommunens signalanlæg. Analyserne har haft en teoretisk tilgang, med udgangspunkt i den tilgængelige dokumentation for signalanlæggene. Med denne signalstrategi analyseres de trafikale forhold både ud fra dokumentation, men i høj grad også ud fra besigtigelser i marken. Dermed opnås en langt mere dybdegående analyse og således et meget bedre grundlag for udarbejdelse af optimeringstiltag i forhold til trafikafvikling og trafiksikkerhed. Fokus for signalstrategien er trafikafvikling og trafiksikkerhed, og formålet for strategien er således: - at beskrive signalanlæggenes tilstand i forhold til at håndtere trafikafviklingen og trafiksikkerheden og udvikle løsningsforslag til optimering. Sekundært at foretage registrering af signalanlæggenes fysiske tilstand, herunder signalmateriel (standere, signaler mv.), afmærkning, skiltning mv. Udover at beskrive optimeringsforslag for signalanlæggene, giver signalstrategien en anbefaling til prioritering af de foreslåede tiltag. Prioriteringen tager udgangspunkt i ovenstående formål og kan ses af bilag 1. Dette skal hjælpe kommunen i det fremtidige arbejde med at prioritere de signalanlæg/områder, hvor der er de største problemer og det største optimeringspotentiale. Der er derfor angivet groft anlægsoverslag for de enkelte tiltag. Det understreges at anlægsoverslaget er baseret på priser fra lignende opgaver og ikke decideret tilbud for de enkelte lokaliteter. Der er derfor en vis usikkerhed i anlægsoverslaget. Der bør således udarbejdes mere præcise overslag, når omfanget af de enkelte projekter er valgt. Nærværende rapport beskriver først processen for signalstrategien og et forslag til handlingsplan (prioritering). Herefter følger nogle mere tekniske afsnit der beskriver løsningsforslagene mere detaljeret og baggrunden for tiltagene. Rapporten indeholder bilag, der på overskuelig vis, beskriver oplægget til prioritering samt anlægsoverslag. Rapporten beskriver desuden forslag til forbedringstiltag på et mere overordnet plan, der vil forbedre signalanlæggene i forbindelse med det daglige arbejde med anlæggene. På bilag 1 er vist et kort over kommunens 47 signalanlæg. (Pr. 1. oktober 2015 overtager Ballerup Kommune 5 signalanlæg på Frederikssundvej fra Vejdirektoratet. Det samlede antal signalanlæg vil således være 52 stk.)

Signalstrategi 2 af 22 2. TILGANG TIL SIGNALSTRATEGIEN Signalstrategien er udarbejdet af Rambøll i tæt samarbejde med Center for Miljø og Teknik. Igennem dette samarbejde er formål og proces for strategien blevet konkretiseret. Grundlæggende består signalstrategien af 2 delopgaver: 1. Optimering af trafikafviklingen i Lautrupområdet 2. Generel optimering af kommunens 47 signalanlæg Årsagen til denne opdeling er, at der gennem noget tid har været stort politisk fokus på trafikafviklingen i Lautrupområdet, og at det derfor var ønskeligt at implementere de foreslåede forbedringstiltag fra strategien allerede inden en endelig behandling af alle 47 kryds (se kapitel 3). 2.1 Proces Overordnet set har der været anvendt samme proces for de to delopgaver: - Opstart Her er formål og succeskriterier blevet aftalt, samt drøftelse af interessenter, grænseflader og tidsplan. Desuden er fokus for besigtigelserne blevet aftalt. - Dataindsamling Indsamling og granskning af eksisterende relevante data. Besigtigelser i samtlige kryds i myldretiderne, indsamling af uheldsoplysninger, kapacitetsberegninger samt indsamling af relevante borgerhenvendelser, og dette er samlet i et stamblad for hvert kryds. - Løsninger - afrapportering På baggrund af ovenstående er der udarbejdet forslag til løsninger for de enkelte kryds/strækninger. Løsningerne er beskrevet i såkaldte stamblade og sammenfattet i nærværende rapport. Der har været løbende dialog med projektlederne fra Center for Miljø og Teknik, og projektets omfang er justeret i takt med fremdriften i forhold til div. ønsker fra kommunen om fx yderligere undersøgelser. 2.2 Grundlag - besigtigelser Signalstrategien bygger grundliggende på besigtigelser foretaget i myldretiderne for samtlige signalanlæg i kommunen. Observationer fra besigtigelserne er dokumenteret i et stamblad for hvert kryds. Heri fremgår de forhold der er observeret i krydset, samt umiddelbare forslag til forbedringer. Der er foretaget 1 times besigtigelse i hver myldretid i lidt under halvdelen af krydsene og ½ times besigtigelse i hver myldretid i resten af krydsene. Besigtigelserne er foretaget af Rambølls signalingeniører. For at sikre at flere øjne har set på det enkelte kryds, har krydsene været inddelt således, at samme person ikke både besigtiger morgenmyldretid og eftermiddagsmyldretid i samme kryds. Hvert stamblad sammenfatter observationer og forslag fra både morgenmyldretid og eftermiddagsmyldretid. Stambladene kan ses af bilag 2 Hovedfokus under besigtigelserne har været trafikafvikling og sikkerhed, men øvrige forhold er også registreret såsom vejafmærkning, fysisk indretning tilstand af signalmateriel (standere, signaler mv.) og andre forhold som ingeniøren er faldet over ved besigtigelsen. Desuden er alt signalmateriel fotodokumenteret.

Signalstrategi 3 af 22 Stambladene skaber et overblik og dokumentere tilstanden. De angiver et kvalificeret øjebliksbillede af trafikafviklingen i de respektive kryds. Da besigtigelserne er begrænset til hhv. 1 og ½ times varighed, må de betragtes som stikprøver. Der kan derfor være forhold der ind imellem opleves af trafikanterne, der ikke er observeret. Alle besigtigelser er foretaget enten mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. 2.3 Anbefaling til prioritering af tiltag Rapportens formål er at anbefale en prioritering af de forslåede forbedringstiltag. Der er derfor opstillet en systematisk gennemgang af tiltagene, med baggrund i kommunens fokus på opgaven. Nedenfor er beskrevet den opdeling der er udarbejdet i forhold til prioriteringen. 1. Aktuelle/akutte trafiksikkerheds- og trængselstiltag Tiltag der afhjælper konkrete trafiksikkerhedsproblemer og/eller trængsel. Dette kan fx være uheldsbelastede kryds eller kryds/strækninger hvor der opleves kø. 2. Optimeringstiltag Tiltag der optimerer trafikafviklingen og/eller trafiksikkerheden/trygheden generelt. Dette er optimering inden for følgende områder: o o o o o o Omløbstid Grøntidsfordeling Trafiksyring Bestykning Andre tiltag Drift 3. Overordnede drifts tiltag Tiltag der på et mere overordnet plan forbedrer signalanlæggene og det daglige arbejde med signalanlæggene i kommunen. o o o o Driftskontrakt på ydre udstyr Opdatering af dokumentation Udskiftning af styreapparater Overvågningssystem Et kryds kan således godt være repræsenteret i alle 3 kategorier, da der kan være mere end et forbedringstiltag pr. kryds. I figur 1 er processen beskrevet på en grafisk og mere overskuelig måde. Figuren viser hvordan de enkelte tiltag bliver vurderet i forhold til prioriteringen. Vedrører tiltaget trafiksikkerhed eller trængsel (1), bør tiltaget udføres snarest. Der bør således udarbejdes et projekt på baggrund af forslaget, til efterfølgende udførelse i marken. Vedrører tiltaget ikke trafiksikkerhed eller trængsel, men et optimeringspotentiale for trafikafviklingen i krydset (2), samles det i en gruppe af lignende tiltag, til udarbejdelse af signalprojekter. Har optimeringspotentialet karakter af almindelig drift (fx reparation af spoler) så ordres dette hos relevant entreprenør. Under kolonne nr. 3 i nedenstående figur, beskrives forbedringstiltag der har en overordnet karakter.

Signalstrategi 4 af 22 Figur 1 Figuren viser metoden for prioritering af de enkelte tiltag.

Signalstrategi 5 af 22 3. LAUTRUPOMRÅDET OG MILEPARKEN 3.1 Lautrupområdet Som beskrevet i forrige afsnit, er der allerede foretaget signaltekniske ændringer i 9 kryds i Lautrupområdet. Nogle af ændringerne har givet store fordele og sparet kommunen for en større udgift til en krydsombygning. Ændringerne i Lautrupområdet omfatter følgende kryds: - Ballerup Byvej/Lautrupparken (35) - Lautrupparken/Borupvang (24) - Lautrupparken/Lautruphøj (30) - Lautrupparken/Lautrupbjerg (31) - Klausdalsbrovej/Lautrupparken (33) - Klausdalsbrovej/Syvendehusvej (TRYG) (34) - Lautrupvang/Sømoseparken (32) - Malmparken/Industriparken (25) - Ballerup Byvej/Metalbuen (36) Alle tiltagene og effekterne i krydsene er beskrevet i et notat vedlagt som bilag 3. Krydsene i Lautrupområdet bliver ikke behandlet yderligere i denne rapport, da ændringerne er gennemført. De omtalte efterjusteringer beskrevet i notatet, er gennemført i marken. 3.2 Mileparken Udover ændringerne i Lautrupområdet, er der i forløbet også foretaget en ændring i krydset Ballerup Boulevard/Mileparken. Besigtigelserne i krydset viste massive køproblemer for de højresvingende fra Ballerup Boulevard mod Mileparken i morgenmyldretiden. Kommunen ønskede derfor en hurtig løsning på problemerne, da problemet var af en karakter der gjorde, at man ikke kunne vente til signalstrategien var afsluttet. På baggrund af besigtigelserne er der derfor gennemført en mindre omprogrammering af signalprogrammet i krydset. Der er kort fortalt flyttet noget grøntid fra venstresvingspilen mod Mileparken, til trafikken mod Ballerup (og dermed også de højresvingende). Ændringen har medført en meget mere lige fordeling af grøntiden mellem hhv. de venstresvingende og højresvingende mod Mileparken. Den massive højresvingskø mod Mileparken er reduceret væsentligt og generelt afvikles trafikken mod Ballerup meget bedre. De venstresvingende mod Mileparken har fået mindre grøntid, og må i perioder vente et omløb ekstra før de kan foretage deres sving. Men trafikafviklingen er samlet set blevet bedre i krydset, og løsningen er mere holdbar. Der er stadig optimeringspotentiale i krydset.

Signalstrategi 6 af 22 4. ANBEFALING TIL HANDLINGSPLAN På baggrund af de foreslåede forbedringstiltag der er beskrevet i de følgende afsnit, er der udarbejdet en prioriteret handlingsplan, se bilag 4. Der er taget udgangspunkt i prioriteringsmodellen vist i Figur 1. Eftersom de enkelte kryds har tiltag der knytter sig til forskellige kategorier (sikkerhed, optimering mv.) er løsningerne beskrevet samlet for de enkelte kryds. Dette er gjort, da en ændring af signalprogrammet i signalanlægget stort set har samme pris, uanset hvor meget der skal ændres (til en vis grænse). Det giver derfor god mening at samle de enkelte tiltag for krydset, så der ikke skal arbejdes med krydset i flere omgange. Der er udarbejdet et groft anlægsoverslag for de enkelte kryds. Under kategorien Sikkerhed, er der for mange af krydsene anbefalet en uheldsanalyse. Denne indgår ikke i anlægsoverslaget. Der indgår således ikke analyser eller rådgivning i anlægsoverslaget, men udelukkende omkostninger i forbindelse med anlægsarbejder. Den samlede sum for alle forbedringstiltag er ca. 2,2 mio. kr. Løsningerne i handlingsplanen er beskrevet yderligere i de følgende afsnit.

Signalstrategi 7 af 22 5. FORSLAG TIL LØSNINGER TRAFIKSIKKERHED OG TRÆNGSEL I dette afsnit beskrives forslag til løsninger for de enkelte kryds i forhold til trafiksikkerhed og trængsel. Som beskrevet er løsningerne udarbejdet på baggrund af besigtigelserne, men uheldsudtræk fra VIS er også brugt som grundlag. VIS står for Vejsektorens Informationssystem, og her er det bl.a. muligt at få informationer om politiregistrerede uheld. På bilag 5 kan ses et overblik over de foreslåede tiltag i de enkelte kryds. 5.1 Trafiksikkerhed På baggrund af udtræk fra VIS i perioden 2009-2014, er antallet af uheld opgjort for de enkelte kryds, se oversigt på bilag 6. Der er kun fokuseret på kryds med min. 5 registrerede uheld i perioden 2009-2014. Det er vurderet hvor der kan anvendes signalteknik til en mulig reduktion af uheldene. Rapporten indeholder således ikke en decideret uheldsanalyse, men forslag til mulige forbedringer, dels på baggrund af uheldsudtræk og dels på baggrund af besigtigelserne. I tabel 1 er antallet af uheld for kryds med 5 eller flere uheld opgjort. Nr. Kryds Antal uheld 2009-2014 1 Vestbuen / Præstevænget 6 3 Baltorpvej / Vestbuen 13 4 Vestbuen / Ågerupvej 12 6 Hold-an Vej / Vestbuen / Sydbuen 8 9 Hold-An Vej / Ballerup Boulevard 6 10 Baltorpvej / Hold-an-Vej 14 17 Baltorpvej / Banetoften 5 35 Ballerup Byvej / Lautrupparken 20 37 Skovlunde Byvej / Torvevej 11 38 Ballerup Boulevard / Tempovej 7 40 Ballerup Boulevard / Malmparken 7 42 Ballerup Boulevard / Torvevej 21 43 Ballerup Boulevard / Lundebjerg 5 44 Ballerup Boulevard / Mileparken 8 47 Smørum Parkvej / Sømoseparken 0* Tabel 1 Antal af uheld for kryds med 5 eller flere uheld * I krydset Smørum Parkvej/Søndergårds Allé er der ikke registreret uheld, men under besigtigelserne blev der observeret et trafiksikkerhedsproblem i krydset. 5.1.1 Forslag til forbedringstiltag i forhold til trafiksikkerhed Nedenfor følger en vurdering af mulige forbedringstiltag i de enkelte kryds i forhold til trafiksikkerheden i krydset. 5.1.1.1 Vestbuen/Præstevænget. Der er registreret 6 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Ud fra besigtigelserne er der dog to problemer der bør løses. Som det kan ses af figur 2 er et af fodgængersignalerne skjult bag bevoksning (træ/busk). Bevoksningen bør beskæres så signalet er synligt. Derudover vurderes sikkerhedstiden for 3 af retningerne at være i underkanten. Terrænet stiger mod krydset for 3 af tilfar-

Signalstrategi 8 af 22 terne. Det kan medføre en lavere hastighed for cyklerne, der kører op ad bakke. Ved besigtigelsen var det ikke muligt at undersøge dette tilstrækkeligt, grundet få cyklister. Det bør undersøges om sikkerhedstiden er tilstrækkelig for cyklerne. Figur 2 Vestbuen/Præstevænget, skjult fodgængersignal 5.1.1.2 Baltorpvej/Vestbuen Der er registreret 13 uheld i krydset, heraf en del venstre- og højresvingsuheld. Der er ikke registreret konflikter under besigtigelsen. Der blev dog observeret flere tilfælde hvor venstresvingende mod Vestbuen nord blev fanget i krydset, hvilket tyder på at mellemtiden bør øges, eller alternativt opsætte en trafikstyret grøn 1-lys venstresvingspil mod Vestbuen nord. Det anbefales at der gennemføres en uheldsanalyse i krydset. Krydset indgår også i Hastighedsplanen som et uheldsbelastet kryds. 5.1.1.3 Vestbuen/Ågerupvej Der er registreret 12 uheld i krydset heraf en del tvær kollisioner (nogle med rødkørsel) mellem biler fra Ågerupvej vest og biler fra Vestbuen nord. Besigtigelsen viser at signalbestykningen er meget sparsom. Der er generelt få signaler i krydset, hvilket kan forklare nogle af uheldene med rødkørsel. Derudover ligger krydset efter en kurve når man kommer fra Ågerupvej vest, og her kan signalbilledet optimeres. Derudover blev der observeret høj fart på Vestbuen, så det kan overvejes at etablere fratidsudmåling på Vestbuen altså trafikstyring der sikrer at biler med høj fart i de sidste sek. af grøntiden, forlænger det grønne lys, så rødkørsel undgås. Derudover bør det undersøges om belysningsniveauet lever op til gældende regler. Krydset indgår også i Hastighedsplanen 2015 som et uheldsbelastet kryds. 5.1.1.4 Hold-An Vej/Vestbuen/Sydbuen Der er registreret 8 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Der er ikke registreret konflikter under besigtigelsen. Dog anbefales det at det dobbelte venstresving fra Hold-An Vej enten separat reguleres (bundet venstresving) eller reduceres til ét spor (kan medfører behov for 1-lys grøn venstresvingspil) jf. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 199. Selvom det ikke er tydeligt ud fra de registrerede uheld, er det erfaringsmæssigt en dårlig løsning med dobbelt venstresving, hvis ikke det er separat reguleret. Det anbefales at der gennemføres en uheldsanalyse for krydset. Krydset indgår også i Hastighedsplanen 2015 som et uheldsbelastet kryds.

Signalstrategi 9 af 22 5.1.1.5 Hold-An Vej/Ballerup Boulevard Der er registreret 6 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Under besigtigelsen er der dog observeret at den grønne 1-lys højrsvingspil fra Ballerup Boulevard mod Hold-An Vej slukker 2 sek. før hovedsignalet for samme retning. Dette medfører at bilerne fortsætter deres højresving uden at orientere sig om cykler og fodgængere først. Det anbefales at cykelgruppen CyB2 der kører sammen med B2 får sin egen gruppe og starter 2-4 sek. før B1 og starter 4 sek. efter Bh. 5.1.1.6 Hold-An Vej/Baltorpvej Der er registreret 14 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Der er ikke registreret konflikter under besigtigelsen. Det anbefales at der gennemføres en uheldsanalyse for krydset. 5.1.1.7 Baltorpvej/Banetoften Der er registreret 5 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Der er ikke registreret konflikter under besigtigelsen. Det anbefales at der gennemføres en uheldsanalyse for krydset. 5.1.1.8 Ballerup Byvej/Lautrupparken Der er registreret 20 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Der er ikke registreret konflikter under besigtigelsen. Det anbefales at der gennemføres en uheldsanalyse for krydset. Krydset indgår også i Hastighedsplanen 2015 som et uheldsbelastet kryds. 5.1.1.9 Skovlunde Byvej/Torvevej Der er registreret 11 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Der er ikke registreret konflikter under besigtigelsen. Det anbefales at der gennemføres en uheldsanalyse for krydset. Krydset indgår også i Hastighedsplanen 2015 som et uheldsbelastet kryds. 5.1.1.10 Ballerup Boulevard/Tempovej Der er registreret 7 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Der er ikke registreret konflikter under besigtigelsen. Det anbefales at der gennemføres en uheldsanalyse for krydset. 5.1.1.11 Ballerup Boulevard / Malmparken Der er registreret 7 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Under besigtigelsen er der observeret kraftigt fantomlys (genskær i signallinse) for A2 retningen særligt A2v (figur 3). Det blev samtidig observeret at det var svært at se farven på signalgivningen. Det anbefales at skifte sigalhovederne til LED for A2 retningen alternativt for hele krydset. Det anbefales at der gennemføres en uheldsanalyse for krydset.

Signalstrategi 10 af 22 Figur 3 Fantomlys i linse 5.1.1.12 Ballerup Boulevard/Torvevej Der er registreret 21 uheld i krydset. Der er sket mange venstresvingsuheld i krydset. Det kan overvejes at etablere bundet venstresving, men det bør vurderes ud fra en uheldsanalyse af krydset. Der er ikke registreret konflikter under besigtigelsen. Krydset indgår også i Hastighedsplanen 2015 som et uheldsbelastet kryds. 5.1.1.13 Ballerup Boulevard/Lundebjerg Der er registreret 5 uheld i krydset. Bedømt ud fra uheldstyperne og lokaliseringen af disse i krydset, er der ikke noget entydigt mønster i uheldene. Der er ikke registreret konflikter under besigtigelsen. Det anbefales at der gennemføres en uheldsanalyse for krydset. 5.1.1.14 Ballerup Boulevard/Mileparken Der er registreret 8 uheld i krydset. Der er sket en del venstresvingsuheld mod Mileparken. Bundet venstresving kan overvejes, men det bør vurderes ud fra en uheldsanalyse. 5.1.1.15 Smørum Parkvej/Søndergårds Allé Der er ikke registreret uheld i dette kryds, men under besigtigelsen blev det observeret at cykler og fodgængere langs Smørum Parkvej (A2cy og af) har såkaldt privilegietid i signalanlægget. Det vil sige at de ved anmeldelse kan indkobles efter at der er blevet grønt for hovedsignalet for samme retning. Dette er trafiksikkerhedsmæssigt en dårlig løsning, da dette skift kan komme bag på en højresvingende bil (de venstresvingende har bundet sving) og dermed opstår der risiko for uheld. Det anbefales kraftigt at denne privilegietid fjernes fra anlægget. 5.2 Trængsel På baggrund af besigtigelserne i de enkelte kryds er trængslen vurderet. Dette er, sammen med trafiksikkerheden, højeste prioritet for kommunen i forbindelse med signalstrategien. Generelt er der ikke store problemer med trængsel på kommunevejene. Myldretidernes varighed er generelt korte ca. 20-60 min. og derfor er eventuelle trængselsproblemer også kortvarige. Dette ændrer dog ikke på, at trafikanterne oplever det som et irritationsmoment, og set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, skal problemerne søges løst.

Signalstrategi 11 af 22 Som tidligere omtalt er der allerede gennemført nogle ændringer der har løst nogle trængselsproblemer, nemlig i krydsene Ballerup Byvej/Lautrupparken, Lautrupparken/Borupvang og Ballerup Boulevard/Mileparken. De gennemførte ændringer i disse kryds vil derfor ikke indgå i nedenstående opgørelse over trængselsproblemer. 5.2.1 Forslag til forbedringstiltag i forhold til trængsel. Nedenfor følger en vurdering af mulige forbedringstiltag i de enkelte kryds i forhold til trængsel i krydset. 5.2.1.1 Ballerup Boulevard/Malmparken Der blev registreret kø i både morgenmyldretiden og eftermiddagsmyldretiden. Om morgenen var der kø i venstresvinget mod Malmparken. Her blev registreret kø i ca. 25 min, og køens længde var på ca. 150 m da den var længst. Om eftermiddagen blev der observeret kø på Malmparken i retning mod Ballerup Boulevard. Køens længde strækker sig til viadukten ved Malmparken st. ca. 300 m. Signalanlægget kører ikke det i dokumentationen viste program. Der er problemer med fejldetektering, grøntidsfordelingen og omløbstid. Det anbefales at signalanlæggets program justeres, dels for de åbenlyse fejl, og dels i forhold til forbedringer. Spoler i krydset skal tjekkes. Umiddelbart vil det være muligt at reducere trængslen i krydset alene ved programændring og justering af detektering (spoler). 5.2.1.2 Ballerup Byvej/Lautrupparken. Krydset er blevet optimeret i forhold til problemerne om eftermiddagen med højresving fra Lautrupparken som tidligere beskrevet. Der er dog fortsat problemer med de venstresvingende mod Lautrupparken om morgen. Køen af venstresvingende strækker sig næsten ned til chokoladekrydset. Anlægget kører pt. med en omløbstid på 80 sek. i myldretiderne. Og det vurderes ikke muligt at afhjælpe køen, uden at det vil gå ud over den ligeudkørende trafik mod Ballerup. Men som en fremtidssikring blev der, ved forbedringerne i Lautrupområdet, indlagt 100 sek. programmer i styreapparaterne til evt. fremtidig brug i myldretiderne. Det foreslås at der indkobles 100 sek. program i en periode i morgenmyldretiden som et forsøg. Dette program har en længere grøntid for Ballerup Byvej og for venstresvingspilen mod Lautrupparken. Trafikafviklingen skal observeres når programmet indkobles, og der skal ligeledes indkobles 100 s program i nabokrydsene ved Industriparken og Metalbuen (evt. også ved Torvevej), der også allerede har disse i styreapparaterne (dog ikke Torvevej).

Signalstrategi 12 af 22 6. FORSLAG TIL LØSNINGER OPTIMERINGSTILTAG I dette afsnit beskrives forslag til løsninger for de enkelte kryds i forhold til optimering af krydsene generelt. Der er taget udgangspunkt i fokus på optimering af trafikafviklingen, men da besigtigelserne/stambladene omfatter mere end blot trafikafvikling, er der forslag til forbedringer på andre områder også. Afsnittet omfatter således dels nogle forslag der gælder generelt for samtlige kryds, og dels nogle mere konkrete forslag som de enkelte kryds er inddelt i. Løsningerne er et resultat af besigtigelserne og efterfølgende drøftelser signalingeniørerne imellem. På bilag 7 kan ses et overblik over de foreslåede tiltag i de enkelte kryds. Af de generelle forbedringstiltag, er det kun Samordning der fremgår af bilag 7. 6.1 Generelle forbedringstiltag Her beskrives nogle forslag til forbedringer generelt for krydsene. Der vil være forslag hvor ikke alle kryds falder ind under, men det er vurderet at antallet af kryds under de enkelte forslag er så stort, at der er tale om generelle forbedringer. Derudover er nogle af forslagene ikke noget der anbefales at gennemføre nu, men skal mere ses som en huskeliste, hvis man alligevel skal gennemføre arbejder i eller omkring krydset i fremtiden. 6.1.1 Stopstreger (gælder alle kryds) Som en del af signalstrategien har det været ønsket at placeringen af samtlige stopstreger blev registeret (tilbagetrukket/ikke tilbagetrukket). Resultatet fra denne opgørelse kan ses af bilag 8 Det anbefales i Vejreglerne at stopstregen trækkes 4-5 m tilbage, når der er fremført cykelsti og/eller når der er mere end ét kørespor i tilfarten. Dette anbefales af hensyn til cyklernes synlighed i forhold til de højrevsvingende biler og af hensyn til fodgængere i fodgængerfeltet der kan være skjult bag en holdende bil. Den overvejende løsning i de registrerede tilfarter er en løsning hvor stopstregen er trukket 4-5 m tilbage for det højre spor, men ikke for de øvrige (se figur 4). I få tilfælde er stopstregen trukket tilbage for samtlige spor i tilfarten, og i få tilfælde er den ikke trukket tilbage for nogle af sporene. Figur 4. Stopstreg trukket tilbage for højresvingsbanen i krydset Ballerup Boulevard/Mileparken.

Signalstrategi 13 af 22 Hvis kommunen ønsker at gennemføre en ændring af tilfarterne således at stopstregen er trukket 4-5 m tilbage for samtlige spor, bør nedenstående indgå i overvejelserne: - Sikkerhedstiden i signalanlægget skal tjekkes, da afstanden for at rømme krydset nu bliver større. Normalt er sikkerhedstiden fra den sidste bil/cykel til den tidligste fodgænger i det nærmeste felt 4 sek. Dette skal ændres til 5 sek. - Tjek om der er cyklistsignaler der giver forspring. I så fald er det måske ikke nødvendigt med tilbagetrukket stopstreg. Der er dog fortsat hensynet til fodgængerne. - En tilbagetrukket stopstreg vil reducere længden af tilfarten, herunder eventuelle svingspor. Det kan få indflydelse på afviklingen hvis den svingende trafik ikke kan være i svingbanen (for kort) 6.1.2 Samordning (ikke alle kryds) I flere af stambladene foreslås det at optimere samordningen på den givne strækning som signalanlægget ligger på. Grundlæggende er der bedømt ud fra besigtigelserne noget at hente på at optimere samordningen. Det skal dog afklares for hvilke trafikantgrupper samordningen skal prioriteres, cykel/bus/bil. Dette afhænger af den trafikpolitiske prioritet i kommunen og af hvor strækningen ligger i kommunen (hvor mange cykler/busser/biler) og vejens funktion (transportvej/byvej mv.) Vi anbefaler at samordningen optimeres på følgende strækninger, med forslag til prioriteringsrækkefølge: Ballerup Boulevard (6 signalanlæg) Strækning: Fra Idrætsby (38) til Mileparken (44) Prioritet: 1. Bil, 2. Bus/cykel OBS: Optimering skal omfatte en vurdering af omløbstiden og evt. justering af denne. Igangværende projekt - Skovlunde Bymidte-projekt - har indflydelse på samordningen i fald hastighedsgrænsen reduceres på en delstrækning af Ballerup Boulevard. Desuden kan der være behov for tællinger og besigtigelser efter 2. etape af Frederikssundsmotorvejen er åbnet d. 13/7 2015. Denne kan aflaste Ballerup Boulevard. Det anbefales desuden at undersøge muligheden for samordning med VD s rampeanlæg. Ballerup Byvej Skovlunde Byvej (3 signalanlæg) Strækning: Fra Lautrupparken (35) til Torvevej (37) Prioritet: 1. Bil, 2. Bus/cykel OBS: Optimering skal omfatte en vurdering af omløbstiden og evt. justering af denne. Når statslige signalanlæg overdrages til kommunen, skal det overvejes hvorvidt der skal etableres en samlet samordning på strækningen helt til Måløv. Desuden kan der være behov for tællinger og besigtigelser efter 2. etape af Frederikssundsmotorvejen er åbnet d. 13/7 2015. Denne kan aflaste Ballerup Byvej/Skovlunde Byvej/Frederikssundsvej. Hold-An Vej (8 + 2 signalanlæg) Strækning: Fra Bydammen (13) til Vestbuen-Sydbuen (6) Prioritet: Fra Bydammen til Ballerup Boulevard: 1. Bus, 2. Bil/Cykel Fra Ballerup Boulevard til Sydbuen-Vestbuen: 1. Cykel/Bus, 2. Bil OBS: Optimering skal omfatte en vurdering af omløbstiden og evt. justering af denne. Der er givet puljemidler til Regional busfremkommelighed i hovedstaden for linjerne 400S og 500S. Dette involverer bl.a. Ballerup Kommune, da begge linjer kører på Hold-An Vej. Bydammen/Præstevænget og Bydammen/Ahornsvej bør justeres så de følger Hold-An Vej/Bydammen.

Signalstrategi 14 af 22 Vestbuen (6 signalanlæg) Strækning: Fra Præstevænget (1) til Hold-An Vej-Sydbuen (6) Prioritet: 1. Bil, 2. Bus/cykel OBS: Optimering skal omfatte en vurdering af omløbstiden og evt. justering af denne. Torvevej (3/4 signalanlæg) Strækning: Fra Lundebjerggårdsvej (28) til Ravnsletvej (26) (evt. Skovlunde Byvej (37)) Prioritet: 1. Bil, 2. Cykel, 3. Bus OBS: Optimering skal omfatte en vurdering af omløbstiden og evt. justering af denne. Baltorpvej (2 signalanlæg) Strækning: Fra Baltoppen (18) til Banetoften (17) Prioritet: 1. Bil, 2. Bus/Cykel OBS: Det skal overvejes om det vil være en fordel at samordne disse kryds. I dag er de samordnet til hhv. Hold-An Vej og Vestbuen der i dag kører med forskellig omløbstid. Samordningen bør derfor afhænge af om omløbstiden ændres på de to andre strækninger så den er ens. 6.1.3 Busprioritering (ikke alle kryds) Af stambladene fremgår det at der kan etableres busprioritering i størstedelen af signalanlæggene. For mange af krydsene gælder det at stoppestederne er placeret efter krydset, hvilket er godt i forhold til eventuel prioritering. Men det er vigtigt at understrege, at busprioritering bør planlægges i samarbejde med Movia og i forhold til, om det har en effekt (er bussen forsinket?). Det anbefales at Movia inddrages i en proces med planlægning af busfremkommelighed sammen med kommunens trafikplanlæggere og evt. rådgivere. Der er givet puljemidler til Regional busfremkommelighed i hovedstaden for linjerne 400S og 500S. Dette involverer bl.a. Ballerup Kommune, da begge linjer kører på Hold-An Vej. Der vil derfor (formentlig) skulle etableres busprioritering på Hold-An Vej. Her bør en optimering af samordningen også tænkes ind. 6.1.4 Signalbestykning (gælder alle kryds) Signalbestykningen i kommunens signalanlæg er meget varierende men generelt i ok stand. Der er noteret en del detektorfejl i krydsene. Nogle standere og signaler ser slidte ud, men det vurderes ikke at være et trafiksikkerhedsmæssigt problem i forhold til lysudbyttet (synlighed) i signalhovederne. I mange af signalanlæggene er der blandede lanternetyper (glødepærer/led). Lanternerne falder generelt ind under følgende typer: A-signal + A-stander. I flere anlæg er lanterner og master af den såkaldte A-type hvilket er et gammelt materiel med speciel opspænding som ikke længere findes på markedet. Standeren er af støbejern. Lyskilden er glødepærer. Et groft skøn er at denne signaltype udgør ca. 15 % af det samlede antal signaler. Se Figur 5 Figur 5 A-type

Signalstrategi 15 af 22 Glasfiber + DSI stander Glasfiber signalet er også af ældre dato og produceres ikke længere. Glasfiberen er slidt på mange af signalerne hvilket giver signalet en sølvgrå overflade. Lyskilden er glødepærer. Standeren er en såkaldt DSI stander med alm. opspænding. Der er en del af denne type i kommunen, men er ikke den mest udbredte. Et groft skøn er at denne signaltype udgør ca. 30 % af det samlede antal signaler Se figur 6 Figur 6. Glasfiber Polycabonat + DSI stander Polycarbonat (plast) signaler er stadig meget udbredt og produceres stadigvæk. Lyskilden kan både være glødepærer og LED. Standeren er en såkaldt DSI stander med alm. opspænding. Denne type er den mest anvendte i kommunen. Et groft skøn er at denne signaltype udgør ca. 50 % af det samlede antal signaler Se figur 7 Figur 7. Polycarbonat (plast) Aluminium + DSI stander Aluminiumssignal med et smalt design produceres af flere signalfirmaer med lidt forskel i design. Disse aluminiumssignaler leveres kun med LED. Materialet gør det muligt at lakere signalet i en ønsket farve. Standeren er en såkaldt DSI stander med alm. opspænding. Der er kun krydset Lautrupvang/Sømoseparken er med fuld bestykning af denne type, derudover enkelte signaler i forskellige kryds. Et groft skøn er at denne signaltype udgør under 5 % af det samlede antal signaler Se figur 8 Figur 8 Aluminiums signal Det anbefales at der udarbejdes en plan for udskiftning af eksisterende glødepærer med LED for samtlige signalanlæg. Generelt er der penge at spare ved at skifte fra glødepærer til LED, fordi LED enhederne bruger mindre strøm end glødepærer. Derudover er der driftsmæssige besparelser idet LED enhederne generelt har længere levetid. Af hensyn til driften af signalanlæggene, bør man prioritere at skifte krydsene med materiel af A-typen først, da både signaler og standere ikke produceres mere. Desuden er der en besparelse ved at skifte signalerne på de høje master først, da skift af signaler på disse ofte er mere ressourcekrævende bl.a. fordi der i flere tilfælde

Signalstrategi 16 af 22 skal bruges lift (se dog efterfølgende afsnit vedr. blanding af led og glødepærer). På bilag 9 er vist et eksempel på strømbesparelse ud fra et projekt i Herlev Kommune. Af stambladene fremgår det, at der er en del anlæg med blandet materiel (LED og glødepærer). I disse anlæg er der ikke besparelse på elforbruget trods anvendelse af LED. Det skyldes at der - af hensyn til styreapparatets overvågning af signalerne er indsat en kunstig belastning for LED signalerne. Styreapparaterne overvåger om de enkelte pærer/led-enheder lyser, da en sikkerhedsfunktion skal sikre, at hele anlægget skal slukke, når den sidste pære/led-enhed for én retning slukker/bliver defekt. Men styreapparaterne kan ikke differentiere mellem den spænding en glødepærer bruger contra den noget mindre - spænding en LED-enhed bruger. Derfor er det nødvendigt at indsætte en kunstig belastning på LED-enhederne for at kunne måle spændingen og dermed om de er tændt eller slukket. Derfor skal alle signaler være LED, hvis en besparelse på elforbruget skal opnås. Hvis standere og signaler skiftes, bør Vejreglernes seneste anbefalinger indarbejdes i forhold til antal og placering i krydset. Dette kan medfører flytning af standere og evt. supplering af standere. 6.1.5 Geometri (ikke alle kryds) Under besigtigelser er der noteret forskellige forhold vedr. geometri og afmærkning. Dette bliver behandlet under afsnit 6.2. Generelt er der dog 2 forhold der gør sig gældende i mange af krydsene: 1 Areal mellem cykelsti og kørebane. I mange tilfarter er der et areal mellem cykelsti og kørebane i form af græs eller anden belægning (se figur 9). Dette bidrager til at oversigten for højresvingende køretøjer begrænses alt efter hvor bredt arealet er. Det anbefales at belægningen i arealet ændres, så det ikke er en rabat men enten indgår som en del af cykelstien eller kørebanen. Dette kan gøres, når der ved kommende arbejder alligevel skal ændres i krydsets tilfart. Figur 9. Græsrabat mellem kørebane og cykelsti i krydset Ballerup Boulevard/Mileparken

Signalstrategi 17 af 22 2 Manglende opspring i midterheller. Langt de fleste steder hvor der er midterheller i krydsene, er disse udført uden opspring på det areal de gående skal krydse (se Figur 10). Af hensyn til tilgængeligheden for synshandicappede, bør der være et lille opspring på 2-3 cm, så de ved hvornår de er ved midterhellen og evt. skal stoppe. Det ser ud til at være en normal løsning i kommunen, da den findes i langt de fleste kryds med midterheller. Det anbefales dog at praksis på området laves om, så der fremover etableres midterheller ud fra vejreglernes anbefalinger. Derudover kan man prioritere at ændre de eksisterende heller, når der alligevel er arbejder i krydsene. Opspring på midterheller er blot en del af en samlede løsning i forbindelse med forbedring af tilgængeligheden i krydsene. Generelt anbefales det at der gennemføres en tilgængelighedsrevision i krydsene, for at sikre at der tages højde for alle aspekter vedr. tilgængelighed i krydsene. Figur 10. Midterhelle i krydset Malmparken/Industriparken uden opspring for synshandicappede. 6.1.6 Styring på Ballerup Byvej Skovlunde Byvej I forbindelse med ændringerne i Lautrupområdet, har Swarco informeret om at krydsene på Frederikssundsvej i Herlev Kommune og Ballerup Kommune, bliver styret af et såkaldt masterstyreapparat i krydset Herlev Hovedgade/Ring 3. Styringen blev etableret at Københavns Amt da amtet var vejbestyrelse for denne strækning. Det viste sig dog at give nogle problemer ved ændringerne i krydsene Ballerup Byvej/Lautrupparken og Malmparken/Industriparken, idet styring over rulede den lokale styring. Det medførte problemer med omløbstid og indkobling af programmer. Det anbefales at vurdere om denne styring fortsat skal være en del af styringen i Ballerup Kommune. Som det er lige nu, giver det ikke mening, og det vurderes at styringen stadig skaber problemer uden at det kan dokumenteres. I overvejelserne bør det indgå at kommunen i nær fremtid overtager flere kryds på Frederikssundsvej fra Vejdirektoratet. Set i det lys, giver styringen måske mening fordelen vurderes dog at være tvivlsom.

Signalstrategi 18 af 22 6.2 Konkrete forbedringstiltag Her beskrives konkrete forbedringstiltag for de enkelte kryds. Da mange af tiltagene går igen i krydsene, og af hensyn til overblikket, er krydsene inddelt i nogle hovedemner for tiltagene. På bilag 7 er tiltagene samlet i en oversigt. Forslagene er delt op i følgende emner: - Omløbstid - Grøntidsfordeling - Trafikstyring, lille - Trafikstyring, stor - Bestykning, lille - Bestykning, stor - Andre tiltag - Drift Sammen med forslagene til forbedringer under sikkerhed og trængsel, er tiltagene i bilag 7 prioriteret og indgår i den samlede handlingsplan. 6.3 Drift Under besigtigelserne er der, udover optimeringspotentialer, også noteret diverse fejl i signalanlæggene. En del af fejlene har indflydelse på afviklingen i krydset fx fejl på detektorer. Men de behandles ikke yderligere her, da der er tale om driftsmæssige tiltag hvor fejlene egentlig bare skal rettes. På bilag 7 er de driftsmæssige fejl beskrevet.

Signalstrategi 19 af 22 7. OVERORDNEDE DRIFTS TILTAG I dette afsnit beskrives forslag til overordnede forbedringstiltag der kan forbedre arbejdet med signalanlæggene i kommunen generelt, og optimere anlæggene på et overordnet plan. 7.1 Dokumentation Under arbejdet med signalstrategien og herunder dokumentationen for signalanlæggene, har det vist sig at standarden på dokumentationen er meget varierende og generelt meget ringe. Der er noteret fejl i dokumentationen for næsten alle anlæg, og dialog med signalfirmaerne har vist, at de heller ikke nødvendigvis har dokumentation der er bedre (nyere/mere opdateret). Dette vurderes at være et alvorligt problem, da der således ikke er styr på hvordan det enkelte anlæg fungerer. Derudover er grundlaget (geometri og afmærkning) ofte ikke korrekt vist, hvilket også kan skabe forvirring om forholdene. Det anbefales kraftigt at dokumentationen for samtlige signalanlæg opdateres. Dette gælder primært signalgruppeplan og signalplan (oversigtsplan), men også andre mere tekniske dokumenter bør være opdateret (klemmenummerering mv.). Derudover anbefales det, at der for hvert signalanlæg udarbejdes en funktionsbeskrivelse, der kan give et hurtigt overblik over signalanlæggets funktion og evt. baggrunden for valg af funktion mv. Dette giver en god forståelse af hvordan programmerne i signalanlægget fungerer, og kan være en hjælp i det daglige arbejde med bl.a. besvarelse af borgerhenvendelser. Det anbefales at dokumentationen arkiveres digitalt (CAD, Excel mv.) således at der ved fremtidige projekter kan ændres i de forskellige tegninger, signalgruppeplaner mv. Der kan således stilles krav til rådgiver og andre om at der skal leveres i digitale formater på kommunens paradigme, så det altid vil være et ens layout. Dette kræver at der udarbejdes en procedure for opdatering af dokumentationen. En opdatering af dokumentationen giver rådgivere og andre der arbejder for kommunen et langt bedre grundlag end i dag, der vil gøre arbejdet lettere og spare tid. Internt vil det også være en fordel, at dokumentationen er opdateret og redigerbar. 7.2 Driftsaftale på det ydre udstyr I dag bliver fejl i signalanlæggene udbedret ad hoc og uden nogen form for struktur eller systematisk styring. Det gør det vanskeligt at styre driftsbudgettet og det gør det også svært for den enkelte medarbejder, at vurdere om prisen for de enkelte fejlrettelser er rimelig. Det anbefales kraftigt at kommunen udbyder driften af signalanlæggene, således at der kan indgås en driftsaftale med en fastsat økonomisk ramme. 7.2.1 Aftale om drift og vedligehold - indhold Signalanlæggene i kommunen omfatter styreapparater fra leverandørerne: - Swarco - ITS Teknik - (TTS nu Swarco) En D&V aftale kan derfor ikke udbydes i en form, hvor styreapparater indgår som en del af aftalen, da leverandørerne som udgangspunkt ikke kan servicere fremmede styreapparater. Det anbefales derfor, at en D&V aftale omfatter det såkaldte ydre udstyr (standere, signaler, kabler, detektorer, synkabler mv.) altså hvor grænsefladen er klemmerækken i styreapparatet. Der kan så indgås D&V aftaler på styreapparaterne med de enkelte leverandører (Swarco/ITS Teknik). D&V aftalerne kan ikke konkurrenceudsættes, men en aftale vil sikre at fejl håndteres løbende, jævnlige eftersyn og en generel længere levetid for styreapparaterne. Derudover vil det

Signalstrategi 20 af 22 sikre en fast pris for service samt faste priser for diverse arbejder i styreapparaterne og således et bedre grundlag til styring af driftsbudgettet. En D&V aftale for det ydre signaludstyr kan indeholde: - Levering af nye styreapparater (ved påkørsler af apparater eller hærværk) - Levering af master, lanterner til brug ifbm. drift- og vedligehold (ikke nyanlæg) - Overvågning af styreapparater (fejlmelding vis SMS/mail/overvågning) - Administration af fejlmeldinger - Vagtordning (hele døgnet) - Afhjælpning af fejl og mangler o Udbedring af fejl på ydre sigaludstyr o Udbedring af skader ved påkørsel o Udarbejdelse af fejlrapport - Periodiske eftersyn minimum 1 årligt hovedeftersyn o Renholdelse o Udarbejdelse af eftersynsrapport - Administration af garantier - Ajourføring af anlægsdokumentation Det kan overvejes at indarbejde levering af udstyr (styreapparater, master, lanterne mv.) til nyanlæg, således at man får konkurrenceudsatte listepriser på udstyr. Dette kan endvidere omfatte listepriser på etablering af udstyret i marken. En sådan aftale vil dog have størst effekt, hvis leverandørerne kan se, at der ligger en større udskiftning i nær fremtid. Alternativet hertil er, at udbyde de opgaver (ombygninger mv.) der måtte komme hen ad vejen (som kommunen gør i dag, for det meste). Udover en langt bedre mulighed for styring af driftsbudgettet og et generelt højere niveau på kommunens signalanlæg, så vurderes det at en driftsaftale også samlet set sparer kommunen for penge. 7.3 Udskiftning af styreapparater Under besigtigelserne har det vist sig at en del af de eksisterende styreapparater er af ældre dato. Så længe de virker, betyder det i princippet ikke noget. Udfordringen er at flere af styreapparaterne ikke supporteres længere. Det vil sige at der ikke kan skaffes reservedele til dem længere, fordi de er udgået af produktionen for længe siden. Derudover er det mere omstændeligt og tidskrævende at gennemføre mindre justeringer i grøntiden i disse styreapparater. Dette erfarede vi i forbindelse med de gennemførte ændringer i krydset Malmparken/Industriparken. Rent teknisk er der også begrænsninger i forhold til hvor mange detektorer og signalgrupper de kan håndtere. Det anbefales at der udarbejdes en plan for udskiftning af de ældste styreapparater i kommunen. Det anbefales at dette udbydes, så prisniveauet holdes nede. Dog skal man være opmærksom på at strækninger med samordning (grøn bølge) som udgangspunkt børe være fra samme leverandør af hensyn til at bevare samordningen. Udskiftningen kan med fordel indarbejdes i et eventuelt driftsudbud. Dette vil reducere priserne yderligere, da den samlede volumen bliver større. 7.4 Overvågningssystem I dag er der overvågning på en del af kommunens anlæg. Overvågning er et produkt fra Swarco benævnt Omnia. Som udgangspunkt er en overvågning af signalanlæggene et godt værktøj, især i forhold til driften af signalanlæggene. Derudover findes der mange andre funktioner i overvågningen, der kan være nyttige, såsom mulighed for at skifte programmer, ændre grøntider, ændre off-set tider (samordning) mv. I de fleste af landets kommuner, er der dog ikke ressourcer til at anvende overvågningen aktivt i hverdagen. Det er derfor vigtigt at man gør sig klart hvilket behov man ønsker at opfylde med en overvågning.

Signalstrategi 21 af 22 I driftsmæssig sammenhæng giver en overvågning god mening, da den kan sende fejlmeddelelser og giver driftsentreprenøren et overblik over situationen i de enkelte anlæg. I forbindelse med et eventuelt driftsudbud, bør der derfor indarbejdes et krav om overvågning. Men overvågning kan også blot være en SMS/mail ordning hvor signalanlægget automatisk sender en SMS/mail ved fejl i anlægget. Det anbefales at der skabes et overblik over hvad den eksisterende overvågning kan rent teknisk. Samtidig bør det afklares i hvor stort et omfang, der kan tilsluttes fremmede styreapparater til overvågningen og dernæst hvorvidt den ville kunne indgå i et muligt driftsudbud. Hvis der indgås en driftsaftale for kommunes signalanlæg, og dokumentationen forinden bliver opdateret, så vurderes det at en overvågning hos kommunen er mindre vigtig. Overvågningen bør være en del af driftsaftalen og så længe dokumentationen er ajour, bør behovet for medarbejderne for at logge på overvågningen være minimal. Desuden findes der mange forskellige måder at tilgå overvågning på i dag. Så hvis driftsentreprenøren har en overvågning, vil det fortsat være muligt for medarbejderne at tilgå denne via nettet.

Signalstrategi 22 af 22 8. GRÆNSEFLADEPROJEKTER Der pågår flere projekter i Ballerup Kommune for tiden. Det er naturligvis vigtigt at de enkelte projekter koordineres dels så de ikke modarbejder hindanden, og dels så der kan opnås synergieffekt. Nedenfor er nævnt nogle af de projekter der skal koordineres med signalstrategien. Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 I foråret 2015 blev der udarbejdet en hastighedsplan for Ballerup Kommune. Denne omfatter bl.a. forslag til løsninger i nogle signalregulerede kryds i forhold til forbedring af trafiksikkerheden. Derudover er der forslag til løsninger på andre lokaliteter/strækninger der kan have indflydelse på hastigheden og ikke mindst hastighedsgrænsen. Skovlunde Bymidte-projekt. Ballerup Kommune ønsker at neddrosle trafikken på Ballerup Boulevard omkring Skovlunde Centret. Blandt andet påtænkes en nedklassificering fra 4 til 2 spor, hastighedsdæmpning og ny fodgængerkrydsning. Supercykelsti på Hold An Vej Der er et projekt i gang vedr. etablering af Supercykelstier på Hold-An Vej mellem Magleparken og Sydbuen. Heri indgår der tre signalanlæg ved hhv. Magleparken, Hedeparken og Sydbuen. Ballerup Banegårdsplads Projektet vedrører optimering af forholdene på Ballerup Banegårdsplads bl.a. for busser, varekørsel mv. Overtagelse af Frederikssundsvej fra VD (kommende opgave) Det er planen at den del af Frederikssundvej der i dag administreres af Vejdirektoratet skal overgå til Ballerup Kommune. Dette omfatter således også de signalanlæg der er på strækningen. Det er vigtigt at der tages højde for dette i det fremtidige optimeringsarbejde med signalanlæggene i kommunen.