ESBJERG KOMMUNE
Indledning... 3 Kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn... 3 Målgruppe... 5 Politiske mål... 5 Operationalisering af de politiske mål... 8 Konsekvenser af de politiske mål...11 Økonomi...12 Standarder for sagsbehandling...14 Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte...15 Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge...24 Inddragelse af familie og netværk...27 Standard for sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen...30 Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år...35 Sammenhængende børnepolitik 2
Indledning Den sammenhængende børnepolitik er godkendt af kommunalbestyrelsen i december 2007 og offentliggjort via kommunens hjemmeside. Politikken er gældende fra 1. januar 2008, og ændringer vil alene finde sted efter revision med efterfølgende drøftelse og beslutning i kommunalbestyrelsen. Revisionen gennemføres som minimum: Årligt for økonomiske målsætninger og andre variable parametre Hvert andet år for standarder for sagsbehandling I sin fulde ordlyd revideres den sammenhængende politik hvert 4. år i forbindelse med sammensætning af en ny kommunalbestyrelse. Endelig kan særlige omstændigheder bevirke, at politikken skal revideres på tværs af eller uden for de planlagte perioder. Den sammenhængende børnepolitik udtrykker den samlede kommunalbestyrelses værdier og mål sammenfattet i det kommunale serviceniveau. Kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn Børn og unge i Esbjerg Kommune Alle børn og unge i Esbjerg Kommune har krav på en tryg opvækst. Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på, at indsatsen fra kommunale myndigheder rettes mod, at det enkelte barn og den enkelte unge får ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Vi anerkender forældrenes ansvar og betydning for børnenes udvikling og trivsel. Enhver indsats fra de kommunale myndigheder skal ses som et supplement til forældrenes varetagelse af denne rolle og ikke som en erstatning. Indsatsen skal rettes mod at give lige muligheder, og hjælpen vil derfor være forskellig og helt afhængig af det enkelte barns eller den enkelte unges behov. Barnet og den unge i fokus Kommunalbestyrelsens udgangspunkt er altid barnets tarv. Vi lægger vægt på, at kommunens generelle tilbud herunder især institutions- og skolemiljø rummer alle børn. Grænsen for rummeligheden fastlægges ud fra, hvad der er rigtigt for det enkelte barn eller den enkelte unge. Barnets eller den unges tarv går således i enhver henseende forud for "systemets" ønsker eller behov. Familiens ressourcer er grundlaget Kommunalbestyrelsen er grundlæggende af den opfattelse, at alle familier og det enkelte barn eller den enkelte unge besidder nogle ressourcer. I Esbjerg Kommune vil vi til enhver tid understøtte og bygge på eksisterende ressourcer i familien. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for barrierer. Sammenhængende børnepolitik 3
Handling Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at tidlig indgriben sikrer mulighed for løsning tæt på barnets og den unges hverdag inden for eller tæt på hvad der ville blive opfattet som "normalsystemet" i forhold til barnets eller den unges alder og udviklingstrin. Det er kommunalbestyrelsens holdning, at barnets eller den unges trivsel er afhængig af de relationer, barnet/den unge indgår i. Kommunalbestyrelsen forventer, at der fra alle sider udvises opmærksomhed i forhold til det enkelte barns trivsel og adfærd. For medarbejdere direkte beskæftiget med børn og unge er der pligt til skærpet opmærksomhed. Kommunalbestyrelsen forventer, at barnets eller den unges problemer altid forstås og undersøges i den sammenhæng, problemerne optræder herunder netværk, familie, skole og kammerater. Vi ønsker alene kommunal indgriben, når det er nødvendigt, men en bekymring skal give anledning til ekstra opmærksomhed og rettidig indgriben. Organisering af Børn & Familieområdet skal medvirke til, at der på trods af faglige og organisatoriske afgrænsninger ikke opstår barrierer, når indsatsen skal tilrettelægges Når indgriben er nødvendig, skal indsatsen tage udgangspunkt i de ressourcer og den problemforståelse, der findes i de berørte familier og netværket. Barnets og den unges egen forståelse og ønsker er centrale ved valg af handling. Organisering af den kommunale myndighed og dennes samspil med leverandører kommunale som ikke kommunale skal understøtte fokus på barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen forventer, at Esbjerg Kommune til stadighed sammensætter en tilbudsvifte, der gør det muligt at levere tilbud målrettet det enkelte barns eller den enkelte unges behov. I direkte forlængelse heraf forventer kommunalbestyrelsen, at alle ydelser omfatter det rigtige tilbud i den rigtige mængde på det rigtige tidspunkt. Kommunalbestyrelsen anerkender indsatsen fra frivillige organisationer. Indsatsen ses som et supplement til kommunens ydelser. Styring Kommunalbestyrelsen ønsker den stærke prioritering af børn og unge i kommunen understøttet af en effektiv styring. Kommunens mål og rammestyring suppleres derfor med ovennævnte sæt af værdier, der skal kendetegne indsatsen både fra myndighedsside, fra leverandører og fra andre samarbejdspartnere. Sammenhængende børnepolitik 4
Målgruppe Den Sammenhængende Børnepolitik i Esbjerg Kommune er rettet mod alle kommunens børn og unge. Politikken omfatter generel forebyggelse såvel som særlig støtte i form af specifikke forebyggende foranstaltninger og anbringelser i forhold til den mest belastede del af målgruppen. Kommunalbestyrelsen har valgt at tage udgangspunkt i fire hovedkategorier: 1. Børn og unge, der på grund af særlige forhold relateret til dem selv, eller deres nærmeste familie, vurderes at være i risiko for at komme i en situation, der ikke kan klares uden hjælp fra anden side risikobørn. 2. Børn og unge, der er sårbare, fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familie og nære miljø. 3. Børn og unge, der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø. 4. Børn og unge, der har svære problemer, f.eks. fordi de i deres opvækst har været belastet af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne. De fire kategorier har det til fælles, at de fokuserer på en problemforståelse, der som udgangspunkt forklarer barnets eller den unges problemer med udgangspunkt i de vilkår, barnet lever i. Denne problemforståelse afspejler kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn. Risikobørnene omfatter tillige børn og unge, hvor problemerne i væsentlig grad relaterer sig til barnets eller den unges varigt nedsatte fysiske og/eller psykiske funktionsevne. Politiske mål Kommunalbestyrelsens målsætninger understøtter værdier og kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn. Heraf følger, at vægten i særlig grad er lagt på forebyggende og tidlig indsats synliggjort i forhold til hele gruppen af børn og unge i Esbjerg Kommune. Kommunalbestyrelsen forventer, at antallet af risikobørn vil være stabilt frem til 2010. Kommunalbestyrelsen vil gennem en massiv indsats på det generelt forebyggende område fastholde en større del af risikobørnene på normalområdet. Målet er at gøre den generelt forebyggende indsats så god, at antallet af børn og unge der visiteres til foranstaltning efter servicelovens 52 stk. 3 reduceres fra de nuværende 1.400 personer til 1.300 ved udgangen af 2010. For sårbare og truede børn og unge der visiteres til en foranstaltning efter servicelovens 52 stk. 3 lægges der stor vægt på tilbud, der kan forebygge anbringelse. Tilbudsviften skal være sammensat, så den skaber vidtgående muligheder for at kunne dække målgruppens behov for anbringelsesforebyggende indsats. Målet er at holde antallet af børn og unge i forebyggende foranstaltning konstant, således at den samlede nedgang af antallet af børn og unge, der skal modtage foranstaltning efter 52, stk. 3. modsvares af et tilnærmelsesvis tilsvarende fald i antallet af anbringelser. Sammenhængende børnepolitik 5
Kommunalbestyrelsen ønsker den forebyggede indsats intensiveret på alle niveauer. Målet er, at antallet af anbringelser kan nedbringes fra 400 i 2005 til 322 ved udgangen af 2010. Kommunalbestyrelsen erkender, at anbringelser er uundgåelige. Det er kommunalbestyrelsens udtrykte ønske, at en anbringelse, der ikke kan undgås, i så stor udstrækning som muligt gennemføres frivilligt i samarbejde med barnet eller den unge og familien. Målet er, at antallet af anbringelser, der sker på trods af familiens og/eller barnets eller den unges ønske, frem til udgangen af 2010 skal reduceres fra 45 til 16. Kommunalbestyrelsen ønsker viften af tilbud udviklet og gjort dynamisk med særlig vægt på løsning i lokalområdet. Det gælder især på forebyggelsessiden både den generelle del og forebyggende foranstaltninger efter 52. Målet er, at alle tilbud også i form af anbringelser i minimum 95 % af alle sager skal løses i lokalområdet, medmindre en faglig vurdering fører til, at et tilbud uden for lokalområdet i sig selv er en del af løsningen. Tilbuddene skal i alle tilfælde være økonomisk konkurrencedygtige. Når flere tilbud kan dække det samme behov med den samme kvalitet, vælges det økonomisk mest fordelagtige. Ved modsatrettede interesser prioriteres faglig kvalitet og forventninger til output højt, og forventningerne til langsigtet effekt går forud for forventningerne om resultater på kort sigt. Samfundets interesse går forud for kommunens. Højeste prioritet har barnet eller den unge og barnets eller den unges familie. Leverancer på baggrund af afgørelser truffet efter 52 baseres på en kontrakt. Målet er, at 90 % af alle afgørelser effektueres efter indgåelse af standardkontrakt mellem myndighed og leverandør. Samtlige foranstaltninger gennemføres på et skriftligt grundlag, hvilket betyder, at der for de maksimalt 10 % af afgørelserne, der ikke efterfølges af en standardkontrakt, skal være anden skriftlig aftale. Kommunalbestyrelsen ønsker, at det i enhver henseende er barnets eller den unges interesser, der er i centrum, og de nødvendige tiltag skal i alle tilfælde foretages uden hensyntagen til faglige, organisatoriske eller styringsmæssige barrierer. I respekt for krav om samtykkeerklæring mv. skal samspillet mellem myndighed og organisatoriske enheder fra normalområdet betegnes som tilfredsstillende i minimum 90 % af de sager, der fordrer samspil. Opfølgning sker ved kvalitativt funderede vurderinger af samspillet, der foretages i forbindelse med systematisk gennemførte målinger af aktørernes tilfredshedsniveau. Kommunalbestyrelsen ønsker, at Esbjerg Kommune skal karakteriseres ved og være kendt for et højt kompetenceniveau. Ledere og medarbejdere skal gøres i stand til at levere opgaveløsning på højt niveau. Målet følges op via resultaterne på de øvrige målområder suppleret med imageundersøgelser hos borgere og brugere. For brugere primært forældrene - gennemføres opfølgningen systematisk, og målet er, at 90 % af brugerne skal udtrykke tilfredshed. For at sikre målopfyldelse og forudsætninger for myndighedens handlekraft kræves overblik. Målet er at opbygge et ledelsesinformationssystem, der forsyner både den administrative og den politiske ledelse med de data, der er tilstrækkelige for at kunne vurdere målopfyldelsen, sætte ind med korrigerende handlinger, hvor det er påkrævet, samt formulere ny mål. Ledelsesinformationssystemet skal være afprøvet med tilfredsstillende resultat inden udgangen af 2007. Sammenhængende børnepolitik 6
Målene er formuleret ud fra en situationsbeskrivelse for 2005. Beskrivelsen omfatter kommunerne Esbjerg, Bramming og Ribe. Situationsbeskrivelsen omfatter bl.a. en kvantitativ del baseret på tal, der er opgjort ultimo 2005. Da antallet af børn og unge kan ændre sig, er de kvantitative mål både opgjort i absolutte tal og procenter. Alle procenter er opgjort i forhold til det samlede antal børn og unge, der for hele perioden er forudsat til 26.000. 2005 2007 2008 2009 2010 Antal 0-17-årige Antal børn og unge med særlig indsats 1 Antal børn og unge med indsats efter SEL 52 2. 2 Antal anbragte børn og unge 3 Antal tvangsanbragte børn og unge 26.000-26.000-26.000-26.000-26.000-4.000 15 % 4.000 15 % 4.000 15 % 4.000 15 % 4.000 15 % 1.400 5,4 % 1.375 5,3 % 1.350 5,2 % 1.325 5,1 % 1.300 5 % 400 1,5 % 378 1,5 % 356 1,4 % 334 1,3 % 312 1,2 % 45 0,17 % 37 0,14 % 29 0,11 % 22 0,08 % 16 0,06 % 1 Antallet er skønnet. I tallet indgår børn og unge, der gøres til genstand for særlig opmærksomhed eller en særlig forebyggende indsats. Antallet er inkl. de 1.400 børn og unge, der ved udgangen af 2005 modtog en foranstaltning efter servicelovens 52 stk. 2. Dette tal knytter sig i særlig grad til målgrupperne "Risikobørn" og "Sårbare børn". 2 Tallet rummer også unge (18-22-årige) i efterværnsordning, hvilket giver en usikkerhed i procentsatsen. Da denne usikkerhed er systematisk, vurderes den ikke at have afgørende betydning i målformuleringen. Tallet knytter sig i særlig grad til målgrupperne "Sårbare børn", "Truede børn" og "Børn med svære problemer" 3 Tallet knytter sig i særlig grad til målgruppen "Børn med svære problemer". Sammenhængende børnepolitik 7
Operationalisering af de politiske mål De politiske mål operationaliseres og synliggøres i forhold til de specificerede målgrupper. Operationaliseringen indebærer en nedbrydning af det politiske mål til delmål og den eller de handlinger, der skal gennemføres for at realisere målsætningen. En del af operationaliseringen består i beskrivelse af standarder på 5 udvalgte områder, der fremgår af loven. Denne del indgår i politikken. På øvrige områder har Kommunalbestyrelsen i nedenstående tabel sat nogle pejlemærker for operationaliseringen. Den videre operationalisering gennemføres af forvaltningen. Primær målgruppe Risikobørn Risikobørn og sårbare børn Sårbare børn og truede børn Politisk mål Øget vægt på generelt forebyggende indsats med henblik på, at færre børn og unge kommer i en situation, hvor der er behov for en 50 - undersøgelse Forbedret samspil på tværs af organisationen Øget indsats på specifikke foranstaltninger der forebygger anbringelser Operationelle mål og handlinger Målet bygger på antagelsen om, at det er muligt at gribe ind, og at indgriben har en effekt, når den sker betids. Effekten skal i den forbindelse ses som fastholdelse af barnet eller den unge inden for normalområdet. Det indebærer formulering af operationelle mål og gennemførelse af 3 indsatsområder: Handlemulighederne, herunder tilbudsvifte med relevant indhold og de økonomiske forudsætninger, skal være til stede. Processen, hvor personlighed og faglighed i det professionelle miljø, skal gøre det muligt at spotte et problem, gribe hurtigt og konsekvent ind og følge effektivt op. Processen skal som beskrevet i standarderne sikre godt samspil med barnet og familien. Medarbejderen er den professionelle og skal have de rigtige holdninger og den fornødne kompetence til at håndtere barnet og familien. Den professionelle skal demonstrere evnen til at tænke i helheder og forstå problemet i den sammenhæng, det opstår. Både myndigheden og normalområdet samt evt. leverandørerne, hvor disse indgår, skal betegne det tværprofessionelle samarbejde som tilfredsstillende eller bedre. Der udvikles og implementeres et redskab, der kan måle aktørernes tilfredshed med det tværprofessionelle samspil. Redskabet er rettet mod de primære aktører bortset fra brugerne. Dvs. myndigheden, normalområdet og evt. leverandørerne. Det politiske mål bygger på antagelsen om, at en specifik og målrettet forebyggende foranstaltning kan modvirke behovet for anbringelse. Muligheden for at handle og handle rigtigt hænger sammen med viden. Det indebærer formulering af operationelle mål og gennemførelse af fire indsatsområder: Vidensopbygning. Indsatsen er rettet mod opbygning af viden på pri- Sammenhængende børnepolitik 8
Primær målgruppe Sårbare børn og truede børn Truede børn og børn med svære problemer Politisk mål Tilbudsviften gøres dynamisk og med vægt på løsningsmuligheder i lokalområdet Håndtering af relativt flere anbringelsessager som frivillige anbringelser Operationelle mål og handlinger mært to områder. For det første om flowet. Hvilke børn og unge drejer det sig om, hvor gamle er de, hvor kommer de fra, og hvad er deres behov? For det andet, hvad sker der med dem? Hvor mange kan uden visiteret foranstaltning overlades til normalområdet igen, og hvor mange kan efter ophør af visiteret foranstaltning overlades til normalområdet igen? Sidstnævnte er knyttet til viden om, hvad der virker, hvordan og hvor hurtigt og efterfølgende varigheden af effekten. Udvidet og udviklet samarbejde mellem normalområdet og området for særligt udsatte. Det tværprofessionelle samarbejde skal sikre, at en 50 - undersøgelse alene gennemføres, når der foreligger et reelt behov, samt at input til 50 er af høj kvalitet. Det tværprofessionelle skal, hvor det er relevant, fortsætte efter afslutning af 50 -undersøgelsen. Tilbudsviften skal tilrettelægges, så den til enhver tid rummer de nødvendige handlemuligheder, jf. senere. Sagsbehandlerens kapacitet skal udnyttes optimalt. Forbedret ressourcestyring skal medvirke til, at ingen børn eller unge "tabes" på grund af manglende sagsbehandlingskapacitet. Samtidig skal sagsbehandlingen tilrettelægges således, at der ikke bindes unødige ressourcer heri. Det politiske mål tager udgangspunkt i, at relevante tilbud skal være kendte, og at der skal være adgang til dem. Der lægges vægt på lokale handlemuligheder. Det indebærer formulering af operationelle mål og gennemførelse af to indsatsområder. Tilbud skal være velbeskrevne og forståelsesmæssigt tilgængelige for sagsbehandlerne. Det gælder især de tilbud, hvor Esbjerg Kommune har myndighedsansvaret. Kendskab til øvrige tilbud tilvejebringes via Servicestyrelsens tilbudsportal. Myndigheden skal sikre en tilbudsvifte med adgang til relevante tilbud. Myndigheden skal samtidig sikre, at tilbud inden for Esbjerg Kommunes myndighedsområde, der ikke længere er relevante, ikke binder økonomi eller personaleressourcer. Det politiske mål bygger på en antagelse om, at en frivillig anbringelse som hovedregel vil have en mere positiv virkning end en tvangsanbringelse. Det gælder både i forhold til den umiddelbare oplevelse for barnet eller den unge og for effekten på kort og længere sigt. Når anbringelse ikke kan eller skal undgås, skal det sikres, at den i videst mulig udstrækning gennemføres som frivillig anbringelse. Det indebærer formulering af operationelle mål og gennemførelse af to indsatsområder. Sagsgangen skal være klar og gennemsigtig for de involverede parter, herunder især barnet eller den unge og familien. Det stiller krav både Sammenhængende børnepolitik 9
Primær målgruppe Truede børn og børn med svære problemer Samtlige målgrupper Ikke målgruppespecifik Politisk mål Styringen af leverandører skal forbedres Udvikling af myndighedens kompetencer Opbygning af ledelsesinformationssystem Operationelle mål og handlinger til processen og den måde, processen gennemføres på. Det kræver særlige kompetencer hos sagsbehandleren at gennemføre en anbringelsessag som frivillig og altså som udgangspunkt uden brug af formelle magtmidler, idet det forudsættes, at kravene til hurtig og konsekvent indgriben, når behovet tilsiger det, vil vokse yderligere. Denne kompetence, herunder kommunikative og relationelle evner skal udvikles hos sagsbehandlerne. Det politiske mål tager udgangspunkt i, at dokumentation og kvalitet bygger på skriftlighed, herunder skriftlige kontrakter mellem myndighed og leverandør. Der skal fra 1. januar 2007 ibrugtages den standardkontrakt, der er udarbejdet i 2006. Styringsprocessen omkring standardkontrakt skal udvikles og beskrives. Tilsvarende skal processen beskrives for de situationer, hvor standardkontrakt ikke kan anvendes. Beskrivelsen skal i særlig grad lægge vægt på, at kontrolproceduren rummer både målopfyldelse og evaluering. For samtlige afgørelser, der træffes fra 1. januar 2007, skal leverancen baseres på skriftlighed. Fra 1. januar 2008 skal 90 % af samtlige leverandørforhold være omfattet af standardkontrakt. Der er i 2006 udarbejdet en norm for et tilfredsstillende kompetenceniveau i tre dimensioner; viden, kunnen og holdninger. Denne norm skal være styrende for kompetenceudviklingen fra 1. januar Målet er en høj opfyldelsesgrad i forhold til normen for et tilfredsstillende kompetenceniveau Der udvikles og implementeres et redskab, der kan måle brugernes tilfredshed med sagsbehandlernes kompetence i de tre dimensioner. Redskabet kan også anvendes af aktører i organisationen, hvilket vil sige repræsentanter for myndigheden, normalområdet og evt. leverandørerne. Det i 2006 udviklede ledelsesinformationssystem, der kan forsyne den administrative og politiske myndighed med relevante data, skal driftsprøves fra 1. januar 2007, og være i drift pr. 1. juli 2007. Sammenhængende børnepolitik 10
Konsekvenser af de politiske mål De mest markante ændringer for de væsentligste interessenter fremgår af nedenstående skema: Brugerne Den politiske myndighed Den administrative myndighed Leverandører Større involvering og medindflydelse på afgørelse og handleplan Flere løsninger i netværk og/eller det nære miljø Tættere og mere kvalitativ opfølgning både i sagsbehandlingstiden og i perioden, hvor der modtages en foranstaltning I mindre grad og/eller i kortere tid at stå alene med problemer Mere kompetente professionelle medarbejdere både i forhold til generel og specifik forebyggelse samt ved anbringelse Mere direkte indflydelse på serviceniveauet Relativt mere vægt på forebyggelse både i indsats og økonomi Større klarhed om målsætninger Viden om målopfyldelsesgrad Højere og mere synligt serviceniveau Neutral eller positiv økonomisk udvikling mere kvalitet for pengene Mere kompetente professionelle medarbejdere både i forhold til generel og specifik forebyggelse samt ved anbringelse Større klarhed om målsætninger Viden om målopfyldelsesgrad Større forventning om styring af kvalitet og ressourcer Mere kompetent sagsbehandling Mere kompetente sagsbehandlere Mere kompetente professionelle medarbejdere både i forhold til generel og specifik forebyggelse samt ved anbringelse Bedre tværprofessionelt samarbejde Klarere grænseflade til myndigheden og tydelig opgavespecifikation Må være indstillet på i større udstrækning at skulle retfærdiggøre sine ydelser og løbende optimere på kvalitet og pris Mere kompetente professionelle medarbejdere både i forhold til generel og specifik forebyggelse samt ved anbringelse Bedre styring på baggrund af standardkontrakt eller andet skriftligt grundlag Sammenhængende børnepolitik 11
Økonomi De økonomiske konsekvenser er baseret på følgende forudsætninger. Indkomstoverførsler er ikke rammebelagt og indgår ikke i de økonomiske konsekvensovervejelser. Hjælpemidler og Sundhed er heller ikke omfattet af politikken. Da der i anden sammenhæng er planlagt en reduktion af disse med hhv. 0,2 mio. kr. og 0,8 mio. i 2007, er disse justeringer medtaget i tabellen på næste side. Administration og rådgivning. Udgifterne påvirkes på flere måder. Samlet set skal der over perioden behandles færre sager, hvilket taler for en lavere budgetramme. I den modsatte retning trækker, at der skal arbejdes mere massivt med det enkelte barn eller den enkelte unge, og at der skal lægges vægt på kompetenceopbygning mv. Det er derfor valgt at fastholde 2007-budgettallet uændret i hele perioden. Såfremt den udvikling, der er lagt op til i målene, fastholdes eller fortsætter ud over perioden, vil der være basis for en reduktion af udgifterne til administration og rådgivning. Anbringelser. Anbringelserne reduceres løbende i antal. Umiddelbart vil det betyde færre omkostninger til anbringelser. Det må dog forventes, at den enkelte anbringelse kan blive relativ dyr i forhold til det aktuelle gennemsnit, hvilket tæller den modsatte vej. Det gælder dog ikke alle anbringelser, idet der i nogen udstrækning forventes at kunne gøres brug af de noget billigere slægtsanbringelser. På tværs af de nævnte faktorer, der trækker i forskellig retning, er det valgt at reducere omkostningerne til anbringelser proportionalt med antallet. Specifikke forebyggende foranstaltninger. Antallet ændres kun marginalt, men til gengæld kan det reducerede antal anbringelser betyde relativt dyrere foranstaltninger. Imod denne tendens trækker muligheden for, at myndigheden i mange tilfælde vil kunne opnå en bedre pris for den samme foranstaltning. Dels er der blevet større åbenhed og dermed opmærksomhed på tilbuddene og tilbuddenes forskellige pris, og dels lægges der op til en generel optimering af leverandørerne ikke mindst de kommunale og en bedre styring. Efter afvejning af de påvirkende faktorer, vurderes der på denne konto allerede i 2007 at være mulighed for en reduktion af omkostningerne med 3,1, mio. kr. Målet er at fastholde udgifterne på det reducerede niveau frem til 2010. Pulje. Den samlede virkning for Familieafdelingen isoleret set er en reduktion af den økonomiske ramme i takt med, at målene opfyldes. En del af disse midler må forventes anvendt i normalsystemet, mens andre forventes anvendt til kompetenceudvikling og systemudvikling m.v. i Familieafdelingen. nedenstående er puljebeløbet angivet som en samlet sum uden hensyn til, hvilket formål midlerne skal anvendes til. Sammenhængende børnepolitik 12
Basisbudget 2007 Andel Mål 2007 Mål 2008 Mål 2009 Mål 2010 Mål 2010 Mio. kr. Procent Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Andel i procent Administration og rådgivning 25,5 9 % 25,5 25,5 25,5 25,5 9 % Anbringelser 169,8 59 % 160,5 151,1 141,8 132,4 46 % Forebyggende foranstaltninger 61,2 21 % 58,1 58,1 58,1 58,1 20 % Hjælpemidler 4,7 2 % 4,5 4,5 4,5 4,5 2 % Indkomstoverførsler 13,0 4 % 13,0 13,0 13,0 13,0 4 % Sundhed 15,1 5 % 14,3 14,3 14,3 14,3 5 % Pulje herunder overførsel til normalområdet 13,4 22,8 32,1 41,5 14 % I alt 289,3 100 % 289,3 289,3 289,3 289,3 100 % Sammenhængende børnepolitik 13
Standarder for sagsbehandling I henhold til anbringelsesreformen, skal den politiske målsætning synliggøres i form af standarder for 5 udvalgte dele af sagsbehandlingen: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge. Inddragelse af familie og netværk. Sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen. Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Sammenhængende børnepolitik 14
Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og familier, der har behov for særlig støtte. Det følger af målsætningen, at det er en politisk prioritering, at børns, unges og familiers behov for særlig støtte jf. serviceloven erkendes så tidligt, at de kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Det følger ligeledes af målsætningen, at det er en politisk prioritering, at der i kommunen er smidige og velkendte arbejdsgange og kommunikationsveje mellem normalsystemets og Børn og Familieforvaltningens fagpersoner således, at der i forhold til konkrete børn, unge og deres familier tidligt indledes tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Jf. ovenstående omfatter målsætningen børn, unge og deres familier. I det følgende vil kun blive brugt betegnelsen børn selvom der muligvis kan være tale om unge, som er fyldt 15 år og derfor har selvstændig partsstatus. De sagsbehandlingsmæssige metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen er følgende: Initiativer til sikring af, at Børn og Familieforvaltningen modtager de rette underretninger fra normalsystemet om børn med behov for særlig støtte: Det sikres, at den lokale pjece om underretningsforpligtelsen, formkravene i forbindelse med underretninger, tavshedspligtreglerne og oplysningsforpligtelsen findes på samtlige skoler, skolefritidsordninger, daginstitutioner, klubber og øvrige dagtilbud. Sikring af, at der på alle arbejdspladser i normalsystemet forefindes fælles, lokal håndbog, hvori er beskrevet forældremyndighedsindehaverens lovbestemte krav på, at indholdet i en underretning er drøftet med vedkommende, før den afgives til Børn og Familieforvaltningen. Sikring af, at der på alle arbejdspladser i normalsystemet forefindes fælles, lokal håndbog, hvori fremgår de særlige procedurer, der er gældende, når underretningen drejer sig om børn, hvis behov for særlig støtte er opstået på grund af kriminelle forhold så som vold eller seksuelle overgreb. Sikring af, at alle arbejdspladser i normalsystemet er bekendt med Børn og Familieforvaltningens stående tilbud om faglig konsulent sparring i forbindelse med afklaring af, om der er behov for at afgive underretning. Sammenhængende børnepolitik 15
Sikring af, at alle arbejdspladser i normalsystemet er bekendt med Børn og Familieforvaltningens stående tilbud om faglig konsulent deltagelse i arbejdspladsmøder, hvor familierådgivernes myndighedsudøvelse, virksomhedsområde, lovbestemte og tværfaglige handlemuligheder er til debat. Metoder til sikring af, at der umiddelbart efter modtagelsen af en underretning indledes et tværfagligt og/eller tværsektorielt samarbejde i forhold til det konkrete barn: Børn og Familieforvaltningen træffer beslutning om, at første sagsbehandlingsmæssige skridt er forelæggelse i familierådgiverens rådgivergruppe eller rådgiverteam med henblik på afklaring af, om underretningen giver anledning til iværksættelse af en 50 - undersøgelse. Administrative og sagsbehandlingsmæssige procedurer, der sikrer, at der i forhold til skriftlige underretninger afsendes kvitteringsskrivelse senest 6 hverdage efter modtagelsen. Af kvitteringsskrivelsen fremgår, at underretningen er modtaget ligesom det fremgår hvilken navngiven familierådgiver, der fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen. Fast praksis for, at Familierådgivningens næste sagsbehandlingsmæssige skridt i forbindelse med en modtaget underretning er henvendelse til forældremyndighedsindehaveren med henblik på at træffe aftaler om drøftelse af underretningen. Familierådgiverens henvendelse til forældremyndighedsindehaveren om underretningen skal være sket senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen. Henvendelsesformen er skriftlig, telefonisk eller personlig afhængig af underretningens karakter og umiddelbare alvor. Uanset henvendelsesformen dokumenteres alle sagsbehandlingsmæssige skridt i sagsjournalen. I forbindelse med familierådgiverens indledende kontakt til forældremyndighedsindehaveren om den modtagne underretning sikrer familierådgiveren sig forældremyndighedsindehaverens samtykke til afholdelse af et møde med deltagelse af forældremyndighedsindehaveren, familierådgiveren og den fagperson i normalsystemet, som har afgivet underretningen med henblik på: 1. Uddybning af de forhold og observationer, der har givet anledning til underretningen. Sammenhængende børnepolitik 16
2. Indhentelse af forældremyndighedsindehaverens samtykke til eventuel etablering af en tværfaglig samarbejds-gruppe omkring det konkrete barn. 3. Indhentelse af forældremyndighedsindehaverens samtykke til, at familierådgiveren indleder den lovbestemte 50 - undersøgelse til afklaring af barnets og familiens eventuelle støttebehov. 4. Indhentelse af forældremyndighedsindehaverens samtykke til, at familierådgiveren som et led i undersøgelsen indhenter oplysninger om barnet hos de fagpersoner, der i dagligdagen er tæt på barnet i skole, dagtilbud og lignende. Indsatser til sikring af, at familierådgiveren får de relevante og nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvorvidt det konkrete barn har behov for særlig støtte: Børn og Familieforvaltningen udarbejder særlig henvendelses-skrivelse, der benyttes, når en familierådgiver ønsker at indhente oplysninger om et konkret barn. I tilknytning til henvendelses-skrivelsen fremsendes et følgemateriale, der detaljeret belyser, hvilke områder i barnets dagligdag og funktionsniveau, der ønskes oplysninger om. Af følgematerialet fremgår det entydigt, at oplysningerne afgives på grundlag af den faglighed og professionelle praksis, der findes i den del af normalsystemet, som afgiver de konkrete oplysninger. Metoder til sikring af, at underretninger, som modtages anonymt eller fra navngivne, private borgere udløser samme sagsbehandlingsmæssige skridt, som ved underretninger fra fagpersoner i normalsystemet: Anonyme underretninger: Den myndighedsperson, som i Børn og Familieforvaltningen modtager en anonym, telefonisk underretning gør ved telefonsamtalens start opmærksom på sin notatpligt. De skriftlige notater formidles til daglig leder af Familierådgivningen, der udpeger den familierådgiver, som fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen. Efterfølgende følges samme sagsbehandlingsmæssige procedurer, som beskrevet i forhold til underretninger fra fagpersoner i normalsystemet, dog således, at det indledende møde med forældremyndighedsindehaveren om underretningen i sagens natur ikke kan omfatte den person, der anonymt har underrettet. Sammenhængende børnepolitik 17
Underretninger fra private, navngivne borgere: Ved telefoniske eller mundtlige underretninger gør den myndighedsperson, som i Børn og Familieforvaltningen modtager underretningen opmærksom på både sin notatpligt og på tavshedspligtsreglerne. De skriftlige notater og oplysninger om underretterens navn, adresse og relation til det barn, der underrettes om, formidles umiddelbart efter samtalen til den familierådgiver, som fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen. Herefter følges samme sagsbehandlingsmæssige procedurer som beskrevet under underretninger, der afgives af fagpersoner i normalsystemet, dog således, at den private person, der telefonisk eller ved personlig henvendelse har foretaget underretning ikke inddrages som deltager i familierådgiverens indledende møde med forældremyndighedsindehaveren. Skriftlige underretninger modtaget fra navngivne, private borgere: Administrative og sagsbehandlingsmæssige procedurer, der sikrer, at private borgere, der har afgivet en skriftlig og ikke-anonym underretning senest 6 hverdage efter afgivelsen modtager en kvitteringsskrivelse, hvoraf det fremgår, at Børn og Familieforvaltningen har modtaget underretningen. I kvitteringsskrivelsen henvises til tavshedspligtsreglerne, der betyder, at inddragelse af underretteren i den fremtidige sagsbehandling, er afhængig af, at forældremyndighedsindehaveren aktivt giver samtykke hertil. Herefter følges samme sagsbehandlingsmæssige procedurer som beskrevet i forbindelse med underretninger afgivet af fagpersoner i normalsystemet, idet familierådgiverens indledende møde med forældremyndighedsindehaveren med henblik på drøftelse af underretningen ikke omfatter deltagelse af den privatperson, der har underrettet. Metoder til sikring af, at tværkommunale underretninger medfører sagsbehandlingsmæssige skridt til videreførelse af de foranstaltninger, der var påbegyndt i fraflytningskommunen: Administrative procedurer, der sikrer, at der senest 6 hverdage efter modtagelsen af en tværkommunal underretning afsendes kvitteringsskrivelse til fraflytningskommunen. I kvitteringsskrivelsen, der angiver, at den tværkommunale Sammenhængende børnepolitik 18
underretning er modtaget i Børn og Familieforvaltningen, gøres opmærksom på hvilken navngiven familierådgiver, der fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen. I kvitteringsskrivelsen varsles ligeledes, at familierådgiveren efter indhentelse af samtykke fra forældremyndighedsindehaveren vil anmode fraflytningskommunen om at få tilsendt yderligere sagsakter herunder specifikt 50 - undersøgelse og handleplan. Senest 10 hverdage efter modtagelsen af en tværkommunal underretning iværksættes de sagsbehandlingsmæssige procedurer, der er beskrevet i forhold til underretninger afgivet af fagpersoner fra normalsystemet, idet deltagerkredsen i familierådgiverens indledende møde med den tilflyttede familie alene omfatter familierådgiveren og forældremyndighedsindehaveren. Ved modtagelse af tværkommunale underretninger, der omhandler forhold, som umiddelbart vurderes som særligt komplekse og alvorlige fremsendes som led i kvitteringsskrivelsen opfordring til fraflytningskommunen om den afgivende socialrådgivers personlige fremmøde til overlevering af sagen. Uddybning Definitioner: Normalsystemet: Normalsystemet dækker samtlige skoler, daginstitutioner, klubber, fritidsordninger, Ungdomsskolen, Dagplejen og Sundhedsplejen. Den lokale pjece: Et papirbaseret oversigtsmateriale, der i A5-form bl.a. beskriver Regelsættet vedrørende fagpersoners underretningsforpligtelse. Den lokale beslutning om måder, hvorpå underretninger kan afgives. De fagpersoner i Børn og Familieforvaltningen der kan bruges som sparringspartner i tvivlstilfælde. Håndbog: Børn og Familieforvaltningen tager skridt til, at den elektroniske håndbog Børn og unge med særlige behov revideres således, at denne i forhold til kerneydelser, fælles retningslinjer for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og udmøntning af underretningsforpligtelsen er opdateret og tilgængelig på alle arbejdspladser i normalsystemet og i de kommunale dag og døgntilbud, der benyttes som foranstaltningsmuligheder af Sammenhængende børnepolitik 19
familierådgiverne. Faglig konsulent sparring: I Børn og Familieforvaltningen forefindes socialfaglige konsulentressourcer, der kan rådgive/vejlede enkeltpersoner i normalsystemet, der telefonisk, personligt eller pr. mail fremlægger en generel eller anonymiseret problemstilling, som giver anledning til tvivl i forhold til underretningsforpligtelsen efter servicelovens 153. Faglig konsulent deltagelse i arbejdspladsmøder: I Børn og Familieforvaltningen forefindes socialfaglige konsulentressourcer, der af den enkelte arbejdsplads eller af grupper af arbejdspladser i normalsystemet kan rekvireres til deltagelse i medarbejdermøder med henblik på at opnå fælles forståelse for den personkreds, de lovgivningsmæssige rammer og de handlemuligheder, der fremgår af serviceloven. Tværfaglige gruppemøder: Ved tværfaglige gruppemøder forstås møder indkaldt efter servicelovens 49 om konkrete, navngivne børn, hvorom det af enten skolen, eller dagtilbuddet eller sundhedsplejen eller familierådgiveren vurderes, at der er behov for en samlet og koordineret fælles indsats for at tilgodese barnets behov for særlig støtte. Henvendelsesskrivelse med følgemateriale i forbindelse med familierådgiverens indhentelse af oplysninger: Børn og Familieforvaltningen tager skridt til, at samtlige familierådgivere har adgang til det elektroniske håndbogsmateriale Børn og unge-håndbogen. Håndbogen indeholder arbejdsgangsbeskrivelser i forhold til alle former for foranstaltninger efter serviceloven ligesom den indeholder links til alle former for standardbreve og øvrigt skema-materiale, der skal anvendes i forbindelse med myndighedsudøvelsen. Mål Det er et mål for den tidlige indsats, at der med virkning fra januar 2007 i alle sager, hvori der er modtaget ikke anonyme underretninger er afsendt kvitteringsskrivelse inden for 6 dage. Det er herudover et mål for den tidlige indsats, at det i mindst 50 % af alle nye sager, der efter januar 2007 opstartes på baggrund af underretninger inden for 1 år efter modtagelsen af underretningen kan konstateres, at barnet som følge af den tidlige indsats har fået det så meget bedre, at dets behov udelukkende kan tilgodeses af normalsystemet. Det er endeligt et fagligt og kvalitativt mål, at det ud fra følgende kriterier Sammenhængende børnepolitik 20
barnets alder på tidspunktet for opstart af den tidlige indsats sagens kompleksitet og alvor på tidspunktet for opstart af den tidlige indsats kan konstateres, at samarbejdet mellem normalsystemet og Børn og Familieforvaltningen virker efter hensigten således, at de børn, der har behov for en tidlig indsats bliver yngre de problemstillinger, der giver anledning til behovet for indsats, er af en art der giver flere handlemuligheder Fremgangsmåde Med henblik på at sikre, at familierådgiverne er i stand til at arbejde ud fra målsætningen om en tidlig indsats tages følgende skridt: Der udarbejdes i første halvår af 2007 reviderede arbejdsgangsbeskrivelser, der angiver den fremgangsmåde, der skal anvendes i forbindelse med alle temaer, handlemuligheder og beslutningstyper, der følger af myndighedsudøvelse. Arbejdsgangsbeskrivelserne, der er edb-baserede, er udformet således, at de kan anvendes som afkrydsningscheck for den enkelte familierådgiver, der opbevarer checkskemaet i tilknytning til den konkrete sag. Der udarbejdes i første halvår af 2007 en revideret skabelon for 50 - undersøgelse, hvori der i punktform fokuseres på inddragelse af og samarbejde med normalsystemet i udredningen af det konkrete barns behov for særlig støtte. Der udarbejdes i første halvår af 2007 en revideret handleplansskabelon, hvori der i punktform fokuseres på normalsystemets muligheder for at bidrage til effektuering af handleplanens målsætninger. Der indledes i første halvår af 2007 et samarbejde mellem den administrative myndighed på børn og familieområdet og ledelsen af de kommunale tilbud på området med henblik på sikring af, at der i nærmiljøet er en tilstrækkelig vifte af lokale foranstaltningsmuligheder. Der udpeges i første halvår af 2007 en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i servicelovens 49 får som opgave at udarbejde forslag til de fremtidige rammer for og organisering af kommunens tværfaglige grupper. Konsekvens for sagsbehandling herunder Med henblik på at sikre, at den sammenhængende, målrettede og tidlige indsats er det rette svar på barnets behov for særlig Sammenhængende børnepolitik 21
beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet støtte, er det af afgørende betydning, at der i samarbejdet mellem normalsystemet og Børn og Familieforvaltningen skabes forståelse for, at iværksættelse af foranstaltninger forudsætter, at familierådgiveren har den fornødne tid til at udarbejde en 50 - undersøgelse, der giver svar på følgende spørgsmål: hvilke problemer er det, vi skal løse hvilke former for indsats kræver det Det følger af denne sagsbehandlingsstandard, at familierådgiveren, når der sagsbehandles i forhold til et konkret barn med behov for særlig støtte også udviser opmærksomhed på eventuelle søskende. I en 50 - undersøgelse vedrørende et konkret barn skal der således altid tages stilling til, om der er behov for at udarbejde en undersøgelse i forhold til eventuelle søskende. Det følger endvidere af denne standard, at eventuelle søskendes forhold inddrages i tværfaglige gruppemøder, der afholdes med udgangspunkt i et konkret barn. Det følger ligeledes af denne standard for tidlig indsats, at familierådgiveren skal være aktivt opsøgende i forhold til børn og familier, der allerede er i forbindelse med Børn og Familieforvaltningen på grund af børnenes behov for særlig støtte. Der skal således hos den enkelte familierådgiver og i det enkelte rådgiverteam skabes en praksis for, at man som familierådgiver ikke slår sig til tåls med, at intet nyt er godt nyt. Det følger endelig af denne standard, at der hos den enkelte familierådgiver og i det enkelte rådgiverteam skabes praksis for aktivt at afslutte sager, hvori der som følge af den tidlige indsats er opnået de ønskede forandringer for/hos barnet, der fremover alene støttes af normalsystemet. Evaluering Evaluering af målopfyldelse i forhold til den tidlige, sammenhængende og målrettede indsats består af følgende: Som led i ledelsens sagsgennemgang udfærdiges et checkskema, hvori afkrydses for de temaer, der er genstand for ledelsens kvalitetscheck - herunder såvel modtagne underretninger som afsendte kvitteringsskrivelser og afholdelse af 1. møde med forældremyndighedsindehaveren om underretningen. Der skabes administrativ praksis for, at alle nyhenvendelser fra normalsystemet til Børn og Familieforvaltningen vedrørende konkrete enkeltsager registreres med henblik på ledelsesmæssig opfølgning på udviklingen i såvel aldersgrupper som tyngden i problemstillinger. Én gang årligt laves af administrativt personale optælling af alle sager, der er startet på baggrund af en underretning og som Sammenhængende børnepolitik 22
efterfølgende er afsluttet inden for samme år. Der etableres i sidste halvår af 2007 en arbejdsgruppe bestående af fagpersoner på børn og familieområdet og fagpersoner med indsigt i statistik, økonomi og analyse med henblik på udarbejdelse af et kategoriseringssystem, der kan anvendes til vægtning og vurdering af sagers tyngde. Arbejdsgruppen skal ligeledes via kategoriseringssystemet kunne påpege og opgøre den ændrede fordeling af ressourceforbruget i mellem normalsystemet og Familieforvaltningen. Sammenhængende børnepolitik 23
Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge Politisk målsætning Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning I Esbjerg kommune inddrages forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge i alle stadier af den løbende sagsbehandling. Det følger af målsætningen, at familierådgiveren forud for ethvert sagsbehandlingsmæssigt skridt drøfter dette med forældremyndighedsindehaveren og det barn eller den unge, som sagsbehandlingen vedrører. Det følger endvidere af målsætningen, at det for familierådgiveren er en prioriteret opgave at sikre hensynet til retssikkerheden for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge ligesom inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge skal sikre et godt grundlag for 50 - undersøgelsen og de efterfølgende beslutninger om foranstaltninger i henhold til handleplanen. Jf. ovenstående omfatter målsætningen børn og unge og deres familier. I det følgende vil kun blive brug betegnelsen børn, selvom der muligvis kan være tale om unge, som er fyldt 15 år og derfor har selvstændig partsstatus. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet forudsætter, at familierådgiveren har personlig kontakt til både forældremyndighedsindehaveren og barnet. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet sker i følgende faser: - ved sagens opstart - ved undersøgelse i henhold til 50 - ved udfærdigelse af handleplan - ved iværksættelse af foranstaltninger i henhold til handleplanen - ved opfølgning og revision af handleplanen - ved ophør af foranstaltningen Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet sker ved: - samtale med barnet - samtale med forældremyndighedsindehaveren - hjemmebesøg - løbende afholdelse af møder med forældremyndighedsindehaveren og barnet - skriftlig kommunikation - aktiv opmærksomhed på forældremyndighedsindehaverens ret til aktindsigt - skriftligt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, der er fyldt 15 år Som et led i inddragelsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet gør familierådgiveren opmærksom på, at inddragelsen ikke fritager myndigheden for ansvaret for at træffe den rigtige beslutning. Sammenhængende børnepolitik 24
Uddybning Samtale med barnet: Samtalen med barnet er familierådgiverens personlige samtale med barnet om barnets opfattelse af og holdning til problemstillingen. Samtalen med barnet skal gennemføres under hensyntagen til barnets alder og modenhed. Samtalen med barnet skal ske et sted, hvor barnet føler tryghed. Barnet har ret til en bisidder ved samtalen med familierådgiveren. Aktiv opmærksomhed på forældremyndighedsindehaverens ret til aktindsigt: Dette forudsætter, at familierådgiveren i sit løbende samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og barnet tilbyder indsigt i sagens akter og kopi af korrespondance og lignende. Mål Det er et mål for inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet, at der med virkning fra januar 2007 i alle journaler foreligger dokumentation for samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet. Det er herudover et mål, at forældremyndighedsindehaverens og barnets opfattelse af problemstillingen og holdning til løsningsmulighederne skal fremgå af alle 50 - undersøgelser og handleplaner med virkning fra januar 2007. Fremgangsmåde Alle nye ansatte familierådgivere tilbydes et eksternt kursusforløb i samtaler med børn inden for det første halvår af deres ansættelse. Alle familierådgivere tilbydes deltagelse i eksterne temadage med henblik på vedligeholdelse af de færdigheder, der forudsættes i forbindelse med samtaler med børn. Etablering af administrative og sagsbehandlingsmæssige procedurer, der sikrer, at det skriftlige samtykke, der er afgivet af forældremyndighedsindehaveren og eventuelt barnet, fortsat er formelt gyldigt. Konsekvens for sagsbehandling herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Evaluering Familierådgiveren sender konsekvent kopi af al udgående korrespondance i sagen til forældremyndighedsindehaveren. Evaluering af målopfyldelse i forhold til inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet består af følgende: Som led i ledelsens sagsgennemgang udfærdiges et check- Sammenhængende børnepolitik 25
skema, hvori afkrydses for de forskellige initiativer, der er taget, med henblik på inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet. Herudover foretages af familierådgiveren en kvalitativ evaluering af, om forældremyndighedsindehaveren og barnet føler sig hørt og inddraget. Denne kvalitative evaluering, der dokumenteres i journalen, foretages i de tidsterminer, der er gældende for handleplansrevisioner og ved statusmøder i forbindelse med anbringelser. Sammenhængende børnepolitik 26
Inddragelse af familie og netværk Politisk målsætning I Esbjerg Kommune inddrages familie og netværk i løsningen af problemstillingerne i børn og familie sagerne. Det følger af målsætningen, at familierådgiveren på baggrund af den indledende vurdering af sagens karakter og tyngde sikrer sig samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år til enten løbende eller periodisk inddragelse af familie og netværk i den udstrækning, der er enighed om, at inddragelse er til gavn for barnet. Fremover bruges udelukkende betegnelsen barnet selvom der kan være tale om indsatser mv., der retter sig mod unge, der er fyldt 15 år og dermed har selvstændig partsstatus. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Den sagsbehandlingsmæssige indgang til inddragelse af familie og netværk er den problem og ressourceafdækning, som finder sted i 50 - undersøgelsen. Familierådgiveren afdækker i samtaler med forældremyndighedsindehaveren og det berørte barn hvilke muligheder og eventuelle barrierer, der findes i familien og i netværket. Under forudsætning af forældremyndighedsindehaverens og barnets accept inddrages familien og netværket herefter i følgende sagsbehandlingsfaser: Udarbejdelse af handleplan Iværksættelse af handleplan Opfølgning og revision af handleplan Ophør herunder evt. efterværn Konkrete metoder til inddragelse af familie og netværk er: Udformning af genogram eller netværkskort. Afholdelse af møder med deltagelse af familie og det private netværk. Afholdelse af møder med deltagelse af familien, det private netværk og det professionelle netværk. Bistå forældremyndighedsindehaveren i indgåelse af faste, konkrete aftaler om, hvorledes familiens/netværkets ressourcer kan komme barnet til gode. Uddybning Sikre bevillingsmæssig dækning, hvis familiens/netværkets indsats har karakter af decideret hjælpeforanstaltning i henhold til serviceloven. Definitioner: Ved genogram forstås en grafisk fremstilling af familiens udstrækning med en markering af relationernes betydning for den person, der er centrum for genogrammet (i denne sam- Sammenhængende børnepolitik 27
menhæng altså barnet). Ved netværkskort forstås en grafisk fremstilling af betydningsfulde relationer omkring barnet i både familien, det private netværk og det professionelle netværk. Både genogram og netværkskort opbevares i sagsmappen. Ved netværksmøder der enten kan bestå i: 1. familierådgiverens formelle møder med forældremyndighedsindehaveren, barnet, de personer i familien og det private netværk, der er udpegede som betydningsfulde eller 2. familierådgiverens formelle møder med forældremyndighedsindehaveren, barnet og de personer i familien, det private netværk og det professionelle netværk, der er udpeget som betydningsfulde forstås møder, der har til formål at skabe fælles forståelse af barnets problemer/behov med henblik på konkrete aftaler om, hvilke tiltag, der er nødvendige for at afhjælpe problemerne. Mål Fremgangsmåde Det er et mål for inddragelse af familie og netværk, at det med virkning fra januar 2007 i 100 % af alle nye børn og familiesager i journalen er dokumenteret, at der er taget konkret stilling til familiens/netværkets rolle i den løbende sagsbehandling. Det er herudover et fagligt mål, at der i alle børn og familiesager, der opstartes efter 1. januar 2007, hvor der træffes beslutning om konkrete hjælpeforanstaltninger i henhold til serviceloven og er identificeret anvendelige familie eller netværksmæssige ressourcer sker konkret anvendelse af de familie og netværksmæssige ressourcer i etableringen af den valgte hjælpeforanstaltning. Enhver inddragelse af familie og netværk tager afsæt i forældremyndighedsindehaverens og barnets forståelse af problemets karakter og indforståethed med inddragelsen. Samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet er derfor udgangspunktet for de metoder, der konkret bringes i anvendelse i forbindelse med inddragelse af familie og netværk. Herudover består fremgangsmåden ved inddragelse i: 1. Hjælp til formidling af forældremyndighedsindehaverens og barnets og myndighedens problemforståelse overfor familie/netværk i den udstrækning, at forældremyndighedsinde- Sammenhængende børnepolitik 28
haver og barnet tilkendegiver behov derfor. 2. Hjælp til indgåelse af og/eller vedligeholdelse af faste aftaler om konkrete handlinger/indsatser, som forældremyndighedsindehaveren og barnet er indforstået med ydes af familien/netværket. Et gennemgående krav til fremgangsmåden ved alle former for inddragelse er, at familierådgiveren møder forældremyndighedsindehaveren, barnet og familien/netværket med åbenhed, nysgerrighed og respekt og sikrer sig faglig vejledning og/eller supervision til at udøve og vedligeholde inddragelsen. Konsekvens for sagsbehandling herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Med henblik på at sikre ovenstående sagsbehandlingspraksis tilbydes samtlige familierådgivere inden for de første 6 måneder i 2007 deltagelse i et internt tema-møde om anvendelse af redskabet genogram og netværkskort som et led i eller supplement til 50 - undersøgelsen. For nye medarbejdere indarbejdes ovenstående i introduktionsprogrammet. Det følger af denne sagsbehandlingsstandard, at familierådgiveren i forhold til alle nye skridt/faser i sagsbehandlingen afsøger hos forældremyndighedsindehaveren og barnet, om de ønsker familien/netværket inddraget i det konkrete skridt/den konkrete fase. Drøftelser med forældremyndighedsindehaveren og barnet om dette skal dokumenteres i sagsjournalen, og fremgår i relevante situationer også af handleplanen. Evaluering Evaluering af målopfyldelse i forhold til inddragelse af familie/netværk består primært i ledelsens sagsgennemgang med henblik på sikring af, at alle formalia m.v. er opfyldt i de sager, der er omfattet af standarden. Udover denne kvantitative evaluering kan der være tale om en mere kvalitativ enkeltsags- evaluering, hvor familierådgiveren i møder med forældremyndighedsindehaveren, barnet og den eller de inddragne personer fra familien/netværket om f.eks. handleplansrevisioner søger at afklare om inddragelsen af familien/netværket fortsat er til gavn for barnet. Den kvantitative ledelsesevaluering foregår 1 gang hvert år i en fastlagt plan for sagsgennemgang. Den kvalitative evaluering foregår i de tidsterminer, der i øvrigt er fastlagt for handleplansrevisioner. Sammenhængende børnepolitik 29
Standard for sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Politisk målsætning I Esbjerg Kommune foretages tilsyn, opfølgning og evaluering af de iværksatte hjælpeforanstaltninger for børn, unge og familier mindst hver 12. måned. Det følger af målsætningen, at myndigheden har de nødvendige redskaber til at lave kvalificerede undersøgelser og handleplaner, som tydeliggør de mål for indsatsen, der skal følges op på. Det følger ligeledes af målsætningen, at det er familierådgiverens opgave at bidrage til systematisk erfaringsopsamling således, at dette indgår i evalueringen af den konkrete indsats. Det følger endelig af målsætningen, at det er en prioriteret opgave for familierådgiveren i den enkelte sagsjournalisering at sikre den fornødne dokumentation, idet dette er en forudsætning for, at der kan opnås viden om effekten af en konkret foranstaltning eller indsats. Jf. ovenstående omfatter målsætningen børn, unge og deres familier. I det følgende vil kun blive brugt betegnelsen børn selvom der muligvis kan være tale om unge, som er fyldt 15 år og derfor har selvstændig partsstatus. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning De sagsbehandlingsmæssige metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen er følgende: Metoder og indsatser til sikring af, at der foretages opfølgning: Det sikres, at familierådgiveren har de fornødne redskaber i kraft af skabelon for 50 - undersøgelse og skabelon for handleplan. Det sikres, at der udarbejdes en fast, fælles struktur og manual for opfølgning. Det sikres, at der udarbejdes en manual for tilsyn med anbragte børn. Det sikres, at der er en klar og entydig fordeling af opgaverne mellem myndighed og leverandør således, at der hverken hos anbringelsesstedet, hos barnet eller hos forældremyndighedsindehaveren rejses tvivl om, at det er familierådgiveren, der er myndighedsudøver. Metoder og indsatser til sikring af, at der foretages evaluering: Evaluering defineres i denne sammenhæng som en systematisk, tilbageskuende vurdering af processer, præstationer og effekt. Sammenhængende børnepolitik 30
Der evalueres på Processen fra f.eks. modtagelsen af en underretning om et barn til iværksættelsen af en foranstaltning. Familierådgiverens præstationer herunder indhold i tilsynsbesøg og handleplaner, bevilling af ydelser og forståeligheden i skrivelser mv. Effekten af de iværksatte foranstaltninger herunder resultater, forandringer og barnets udbytte af en indsats. Familierådgiveren vil i al almindelighed ikke selv skulle forestå samlede evalueringer, men alene levere bidrag og data til ledelsens evalueringstiltag. Initiativer til sikring af, at der foretages opfølgning: Senest 3 måneder efter iværksættelsen af en foranstaltning vurderer familierådgiveren om indsatsen opfylder sit formål eller om handleplanen skal ændres. Derefter følges op mindst 1 gang hvert år i forbindelse med afholdelse af statusmøde i den konkrete sag. Familierådgiveren er i sin egenskab af myndighedsudøver ansvarlig i forhold til mødeindkaldelse - herunder udformning af dagsorden og udpegning af mødedeltagere. Af dagsordenen til et indkaldt statusmøde fremgår hvilke temaer, der ønskes drøftet, ligesom det i forhold til de enkelte temaer fremgår, om der er tale om beslutningspunkter eller om drøftelses/høringspunkter. I forhold til anbragte børn taler familierådgiveren mindst en gang hver 12. måned med barnet på anbringelsesstedet. Barnet skal under samtalen kunne udtrykke sig helt frit og kun når ganske særlige forhold ved barnet er til stede kan voksne på anbringelsesstedet indgå i samtalen. Omfanget af tilsyn udover minimumskravene afgøres af omstændighederne i hver enkelt sag. Der kan således udover familierådgiverens besøg hos barnet på anbringelsesstedet også være tale om jævnlig telefon og mailkontakt. Uddybning Uanset tilsynets form/afvikling dokumenteres dette i sagsjournalen. Definitioner: Sammenhængende børnepolitik 31
Opfølgning Opfølgning defineres i denne sammenhæng som en regelmæssigt tilbagevendende socialfaglig vurdering af, om en iværksat foranstaltning opfylder sit formål eller om indsatsen og handleplanen skal revideres. Den regelmæssigt tilbagevendende opfølgning knytter sig således til alle former for foranstaltninger i henhold til Serviceloven. Tilsyn Tilsyn defineres i denne sammenhæng som familierådgiverens personlige besøg og øvrig kontakt herunder telefon og mailkontakt med såvel det anbragte barn som anbringelsesstedet. En særlig del af tilsynet består af familierådgiverens personlige samtale med det anbragte barn på anbringelsesstedet. Denne personlige samtale foregår mindst én gang hver 12. måned og dokumenteres i sagsjournalen. Statusmøde Statusmøder defineres i denne sammenhæng som planlagte og indkaldte møder mellem familierådgiveren, forældremyndighedsindehaveren, barnet og de fagpersoner, der leverer den givne foranstaltning. Statusmøder er myndighedsudøverens møde og familierådgiveren er derfor ansvarlig for mødeindkaldelse, mødeledelse og udfærdigelse af mødereferat. Statusmøder afvikles efter en forud fastlagt procedure, hvori der skelnes mellem beslutningspunkter og drøftelses/høringspunkter. Ved statusmøder i forbindelse med et anbragt barn bruges i dagsordenen en fast manual, der fokuserer på 4 udvalgte temaer: Skole/dagtilbud. Dagligdagen og livet på anbringelsesstedet. Fritid. Samvær og kontakt med familie og netværk. På baggrund af statusmødet foretager familierådgiveren herefter revurdering af handleplanen. Mål Det er et mål for opfølgning, at der med virkning fra januar 2007 i alle sager, hvori der er iværksat en foranstaltning i hen- Sammenhængende børnepolitik 32
hold til Serviceloven, foretages opfølgning som minimum hver 12. måned. Det er et mål for tilsyn, at der med virkning fra januar 2007 i alle sager, hvori et barn som led i en hjælpeforanstaltning er anbragt uden for eget hjem, udøves tilsyn minimum hver 12. måned. Tilsynet indebærer en samtale mellem det anbragte barn og familierådgiveren. Det er et mål for evaluering, at der inden udgangen af 2007 er foretaget sagsgennemgang af samtlige sager, hvori der er iværksat foranstaltninger efter Serviceloven med henblik på ledelsens stillingtagen til behov for eventuelle uddybende og områdespecifikke evalueringer. Det er endeligt et fagligt mål, at handleplanens mål og delmål bliver identificeret og udtrykt så klart og entydigt, at handleplanen bliver et brugbart værktøj for familierådgiveren i den løbende opfølgning. Fremgangsmåde Med henblik på at sikre, at familierådgiveren er i stand til at arbejde ud fra målsætningen om opfølgning, tilsyn og evaluering tages følgende skridt: Der udarbejdes i første halvår af 2007 reviderede arbejdsgangsbeskrivelser, der præciserer vigtigheden af at definere mål og delmål forud for iværksættelsen af en given foranstaltning. Der udarbejdes edb-baserede opfølgningsskemaer, der anvendes til afkrydsningscheck af den enkelte familierådgiver. Der udarbejdes i første halvår af 2007 en skabelon for statusmøder, hvori der tages højde for både beslutningstemaer og drøftelses/høringstemaer. Der udarbejdes i forbindelse med skabelonen en særskilt spørgeguide til brug for statusmøder, der afholdes i forbindelse med et anbragt barn. Der udarbejdes i første halvår af 2007 retningslinier for familierådgiverens samtale med det anbragte barn. I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinierne tages stilling til mulighederne for løbende kommunikation med det anbragte barn i form af f.eks. telefonisk kontakt og kontakt via mail og sms. Inden udgangen af 2007 udarbejdes der fælles retningslinier for, hvorledes journalen føres. Formålet hermed er sikring af, at det faglige og kvalitative indhold i journalen er i orden og sikring af, at det af journalen fremgår, at der er veldokumenterede faglige overvejelser bag iværksættelsen af en given foranstalt- Sammenhængende børnepolitik 33
ning. Herudover skal de fælles retningslinier for journalens udformning sikre, at det af den enkelte journal klart fremgår, hvilken type viden, som familierådgiveren lægger til grund for sit sagsarbejde ligesom det af journalen skal fremgå, hvordan den anvendte viden er tilvejebragt. Konsekvens for sagsbehandling herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Med henblik på sikring af, at familierådgiveren foretager opfølgning, tilsyn og enkeltsagsevaluering er det af afgørende betydning, at der skabes den fornødne tid til at udarbejde en 50 - undersøgelse, der giver svar på følgende spørgsmål: Hvilke problemer er det, vi skal løse. Hvilke former for foranstaltning kræver det. Den faglige vurdering i 50 - undersøgelsen danner grundlag for udarbejdelsen af handleplanen og bidrager derved til, at familierådgiveren får grundlaget for at opstille præcise mål og delmål for en given indsats. Udarbejdelsen af den fælles manual for statusmøder og tilsyn bidrager til, at familierådgiverens rolle som myndighedsudøver tydeliggøres. I den faglige sparring, som familierådgiveren tilbydes via såvel faglig konsulent-bistand som ledelsens deltagelse i møder, hvori der træffes beslutning om bevilling og iværksættelse af foranstaltninger efter Serviceloven lægges særlig vægt på, at familierådgiveren trænes i at dokumentere og synliggøre grundlaget for de faglige beslutninger. Evaluering Evaluering af målopfyldelse i forhold til opfølgning, tilsyn og evaluering består af følgende: Som led i ledelsens sagsgennemgang udarbejdes et checkskema, hvori der afkrydses for: Intervallerne mellem opfølgning i den enkelte sag Intervallerne for tilsynsbesøg og andre former for tilsynskontakt Intervaller for statusmøde-afholdelse herunder kontrol af, at statusmøder er indkaldt og afviklet i overensstemmelse med den fælles manual og har sammenhæng med målene i handleplanen. På baggrund af ledelsens samlede sagsgennemgang identificeres tendenser og mønstre i opfølgningen og tilsynet og kan dermed give anledning til yderligere undersøgelse og evaluering, som iværksættes på ledelsens foranledning. Sammenhængende børnepolitik 34
Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år Politisk målsætning Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning I Esbjerg Kommune løses problemer vedrørende unge - der er fyldt 15 år og som har behov for særlig støtte - i nærmiljøet, hvis ikke helt objektive grunde taler for det modsatte. Det følger af målsætningen, at familierådgiveren på baggrund af den indledende vurdering af sagens karakter og tyngde sikrer sig samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge til at inddrage relationer i nærmiljøet i den udstrækning, der er enighed om, at inddragelsen er til gavn for den unge. Den sagsbehandlingsmæssige indgang til indsatsen over for unge, der er fyldt 15 år, er den problem og ressourceafdækning, som finder sted i 50 - undersøgelsen. Familierådgiveren skal ved denne aldersgruppe afdække de særlige forhold, som gør sig gældende for aldersgruppen. Der skal derfor i 50 - undersøgelsen tages stilling til følgende forhold: Risikoen for, at en eventuel anbringelse uden for eget hjem bryder sammen. Forholdet til kammerater og andre relationer i nærmiljøet. Hvorledes tilgodeses skole og uddannelsesmæssige forhold? Den unges egne ønsker. Behov for foranstaltninger udover det 18. år. For at tydeliggøre hvilke ressourcer den unge eventuelt har i netværket og i nærmiljøet udarbejdes netværkskort sammen med den unge. Der udarbejdes herudover kulturagram sammen med unge, der har anden etnisk baggrund end dansk. Uddybning Netværkskort: Netværkskortet tegnes og udarbejdes i samarbejde med den unge, der derved får mulighed for at rette sin opmærksomhed mod noget helt konkret og velkendt. Familierådgiveren er under udarbejdelsen nysgerrig overfor, hvordan den unges relationer er til familien og til andre betydningsfulde personer i netværket og stiller åbne og direkte spørgsmål: Hvilke vigtige personer findes rundt om dig? Sammenhængende børnepolitik 35
Hvilke personer kender til, hvordan du har det? Hvem kan du tale med og/eller få hjælp af? Findes der konflikter mellem vigtige personer, som påvirker dig og den situation, som du er i? Formålet med netværkskortet er at få overblik over den unges netværk herunder overblik over en eventuel kompleks familiesammenhæng, der kan bidrage til en forståelse af den unges situation. Destruktive mønster og brudte kontakter bliver tydelige og bidrager derved til, at der kan arbejdes på en tilfredsstillende løsning. Kulturagram: For at kortlægge den unges og familiens værdimæssige og kulturelle særtræk udarbejdes et kulturagram. Familierådgiveren spørger under udarbejdelsen til følgende temaer: Familiens historie Bruddet med hjemlandet Den unges identitetsopfattelse Sprog i hjemmet Skoleuddannelser i hjemmet Den værdi, som uddannelse og arbejde tillægges i hjemmet Formålet med den fælles udarbejdelse af kulturagrammet er: at give både familierådgiveren og den unge en forståelse af og viden om familien og om den unge. at bidrage til, at den unge og familien kan se på sig selv på en ny måde. Mål Målet er at alle foranstaltninger er rettet mod at gøre den 15-17-årige helt eller delvist selvforsørgende. Det er et mål i sagsbehandlingen med aldersgruppen af unge, der er fyldt 15 år, at der med virkning fra januar 2007 udarbejdes netværkskort i samtlige nye sager. Det er herudover et mål, at der i alle sager, hvor anbringelse uden for eget hjem er den bedste løsning, arbejdes på anbrin- Sammenhængende børnepolitik 36
gelse i lokalmiljøet. Det er endeligt et mål, at der i alle sager, hvor der vælges et anbringelsessted uden for det lokale miljø, er foretaget en konkret vurdering af stedets egnethed sammenholdt med den unges vanskeligheder og ressourcer. Det skal således i sagen dokumenteres, at der er sammenhæng mellem den faglige vurdering i 50 - undersøgelsen og det valgte anbringelsessteds tilgang og tilbud til den unge. Det skal ligeledes i sagen dokumenteres, at der i valget af anbringelsessted uden for lokalområdet har indgået overvejelser om: Hvorledes kontakten til familie, netværk og venner kan bevares. Hvorledes vigtige relationer i forbindelse med fritidsaktiviteter, skolegang og beskæftigelse kan opretholdes. Fremgangsmåde For at realisere målsætningen om at løse de opståede problemer for aldersgruppen af unge, der er fyldt 15 år lokalt, skal der i de unges nærmiljø være fleksible dag og døgntilbud. Der oprettes derfor muligheder for at arbejde med de unge i deres eget miljø. Dette sker ved ansættelse af kontaktpersoner, der arbejder i de unges miljø under friere rammer og mere fleksible arbejdstider end de, der er gældende for f.eks. familierådgiveren. For at sikre en helhedsforståelse og en sammenhængende linje samarbejder kontaktpersonerne med alle dele af den unges netværk. Kontaktpersonerne har adgang til et antal værelser, der bruges som akut overnatningssted til de unge, når det brænder på derhjemme. Kontaktpersonerne er desuden primus motor når unge, der har været anbragt uden for eget hjem, skal sluses ud til en selvstændig voksen eller ungdomstilværelse. Konsekvens for sagsbehandling herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Med henblik på at sikre ovenstående sagsbehandlingsstandard udføres i praksis tilbydes samtlige familierådgivere i første halvår af 2007 deltagelse i et internt temamøde om anvendelse af redskaberne netværkskort og kulturagram som led i eller supplement til 50 - undersøgelsen. Det følger af denne sagsbehandlingsstandard, at familierådgiveren i alle sagsbehandlingsmæssige skridt inddrager den unge med henblik på, at den unge i alle faser af sagsbehandlingen beskriver, hvilke tanker han/hun gør sig om sin situation i relation til det konkrete sagsbehandlingsmæssige skridt. Sammenhængende børnepolitik 37
Familierådgiveren skal således være sig sin rolle bevidst i feltet mellem forældremyndighedsindehaveren og den unge og skal kunne formulere sig i et - for den unge - forståeligt sprog. Det følger endvidere af denne sagsbehandlingsstandard, at den unges holdning og motivation må tillægges megen vægt. Der arbejdes derfor i den handleplan, der er rammen om indsatsen, med både hovedmål og delmål. Med udgangspunkt i den unges holdning og motivation kan det være nødvendigt at slække på ambitionerne i forhold til de opstillede hovedmål i de situationer hvor målopfyldelsen er forbundet med en konkret foranstaltning, som den unge har modstand imod. Der må i sådanne situationer arbejdes ud fra mindre ambitiøse delmål, der forbedrer den unges situation om end hovedmålet måske ikke nås. Evaluering Evaluering af standarden for sagsbehandling og indsats for unge der er fyldt 15 år består af følgende: Som led i den ledelsesmæssige opfølgning på området foretages 1 gang årligt optælling af antallet af anvendte eksterne anbringelsessteder. Det er således forventningen, at der over en 2-års periode vil kunne konstateres en nedgang i antallet af anbringelser. Som led i ledelsens årlige sagsgennemgang udfærdiges check-skema, hvori afkrydses for de temaer, der er genstand for ledelsens kvalitetscheck herunder: Kontrol af, at der i alle sager af denne art forefindes dokumentation for, at der er udarbejdet netværkskort og kulturagram. Kontrol af, at der i alle sager af denne art forefindes dokumentation for, at de særlige temaer, der specifikt vedrører aldersgruppen er belyst i den 50 - undersøgelse, der er udgangspunktet for sagsbehandlingen. Ud over ovenstående kvantitative og kontrolprægede evalueringsmetode foretager den enkelte familierådgiver en mere kvalitativ enkeltsags-evaluering. Denne består i, at familierådgiveren ved handleplansopfølgning sammen med den unge gennemgår handleplanens mål og delmål med henblik på sikring af, at indsatsen fortsat er i overensstemmelse med den unges behov. Enkeltsags-evalueringen følger de tidsterminer, der jf. serviceloven er gældende for handleplansopfølgning. Sammenhængende børnepolitik 38
Sammenhængende børnepolitik 39