NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. Ålborg Kommune har den 2. juni 2003 besluttet at meddele tilladelse til nedrivning af "Kvægtorvet", Nyhavnsgade 17 i Ålborg. Kommunen har desuden besluttet, at nedrivningen kan ske uden tilvejebringelse af lokalplan. En række omboende har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Det samlede byggeri, som udgør Kvægtorvet er ifølge bygnings- og boligregistret på knap 9000 m². Den ældste del, på ca. 3.500 m², er bygget i 1912-1915, den nyere del er fra 1960 erne. Området er omfattet af lokalplan nr. 10-019 for et område nord for Nyhavnsgade mellem Aalborghus Slot og Nordkraft. Af lokalplanens 7, stk. 2, fremgår, at den del af den eksisterende bebyggelse i områderne B1 og B2, som er vist med krydsskravering på bilag nr. 2, (bl.a. den gamle del af Kvægtorvet) ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde, herunder ved udskiftning af vinduer eller tagbeklædning, opsætning af skilte, markiser eller reklamer, gives en ændret ydre fremtræden uden Aalborg Kommunes tilladelse. Kvægtorvet, som blev nedlagt omkring år 2000, er hidtil blevet drevet af den stedlige landboforening. Nedlæggelsen skyldes svigtende økonomi, og i en del år forud for den endelige nedlæggelse har man forsøgt at styrke økonomien ved supplerende aktiviteter som bilauktioner og større arrangementer på stedet omkring højtiderne. Bebyggelsen ønskes nedrevet i forbindelse med etablering af Musikkens Hus i Ålborg, og som et led i en større planlægning for Ålborg Havnefront.
2 Kulturarvsstyrelsen, Bygningsfrednings- og bevaringskontoret, har med afgørelse af 18. marts 2002 udpeget den ældste del af bygningen som bevaringsværdig. Afgørelsen blev tinglyst den 27. februar 2003. Begrundelsen for udpegningen af bygningen som bevaringsværdig er, at bygningen er et af de forholdsvis få bevarede kvægtorve i Danmark. Kvægtorvet har haft stor regional betydning og udgør stadig en karakteristisk del af kulturmiljøet langs Aalborg havnefront. Hertil kommer den flotte tagkonstruktion, som giver rummene en særlig karakter. Desuden har kvægtorvets facade langs Nyhavnsgade en vis arkitektonisk værdi med sin røde blankmur, de mange ens kviste og de rundbuede vinduer, hvor jernsprosserne er bevaret. Kommunen har i forbindelse med ønsket om nedrivning af Kvægtorvet offentliggjort afgørelsen i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Videre har der været offentlig debat om Aalborg Havnefront i foråret 2001 med baggrund i debatoplægget Aalborg Havnefront til debat, der lagde op til nedrivning af Kvægtorvet forud for byggeri af Musikkens Hus. Der er endvidere blevet afholdt en arkitektkonkurrence, hvor det var en forudsætning, at dele af Kvægtorvets bevaringsværdige arkitektur skulle indgå. Klagen Klagerne har, som begrundelse for klagen, navnlig anført, at der bør udarbejdes en lokalplan forud for nedrivningen og anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Naturklagenævnet har med delafgørelse af 12. juni 2003 tillagt klagen opsættende virkning under henvisning til konsekvenserne ved en igangsættelse af nedrivningen. Ved afgørelse af 7. juli 2003 har nævnet afvist at ophæve delafgørelsen. Kommunens bemærkninger til klagen Kommunen har hertil anført, at klageren udelukkende henviser til den ældste bevaringsværdige del af bygningen. For så vidt angår spørgsmålet om lokalplanpligt har kommunen anført, at nedrivningen sker i et centralt byområde, hvor nedrivningen af Kvægtorvet ikke ses at være en væsentlig forandring i det bestående miljø, ligesom Kvægtorvet ikke er stor i Aalborg bys skala. Hertil kommer, at bygningerne er meget nedslidte og utidssvarende. Videre har kommunen henvist til, at de særlige bevaringsinteresser er sikret varetaget gennem bygningsfredningsloven,
3 og bevaringsinteressen kan således ikke i sig selv være afgørende for lokalplanpligten. Endelig har kommunen anført, at der har været offentlig debat om nedrivningen i forbindelse med sagen om bygningsfredning, kommuneplan og arkitektkonkurrence. Kommunen har oplyst, at det lokalplanforslag for Musikkens hus, der er under udarbejdelse, forventes forelagt byrådet med henblik på vedtagelse i marts 2004. Lokalplanforslaget dækker et område, der er større end Kvægtorvsejendommen. Placeringen af musikhuset fremgår af et par foreløbige kortskitser til lokalplanudkastet. Musikhuset er her tænkt placeret længst ude mod havnen i forhold til Nyhavnsgade og med parkeringsarealer på en ejendom øst for Kvægtorvsgrunden. Arealet, hvor den bevaringsværdige del af Kvægtorvsbygningen ligger, påtænkes ikke bebygget. Klagernes supplerende bemærkninger Klagerne har den 17. juli 2003 blandt andet anført følgende: "Modsat Teknisk Forvaltning's opfattelse omfatter vor klage over manglende lokalplanlægning forud for nedrivning principielt hele Kvægtorvet på ca. 10.000 m 2 som angivet; men da Aalborg Kommune af hensyn til Musikhuset udtrykker ønske om - her og nu - at nedrive den nyere del af Kvægtorvet, som over en strækning på ca. 100 m er sammenbygget med den bevaringsværdige del, vil vi ikke modsætte os dette, såfremt bestemmelserne i Lokalplan 10-019 7, stk. 2, overholdes og Aalborg Kommune vil garantere: At nedrivningen sker så skånsomt, at den bevaringsværdige del ikke beskadiges At den afdækkede nordfacade sikres og retableres, så den får et rimeligt udseende og er tæt på tag og fag." Naturklagenævnets sekretariat har besigtiget området. Afgørelse I sagens behandling har deltaget samtlige Naturklagenævnets medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg.
4 Som sagen foreligger for Naturklagenævnet er der alene anledning til at tage stilling til spørgsmålet vedrørende nedrivning af den bevaringsværdige del af Kvægtorvet. Nævnet lægger herved til grund, at nedrivningen af den nyere del af Kvægtorvet kan foregå, uden at den bevaringsværdige del beskadiges. Efter planlovens 58, stk. 1, kan kommunens afgørelse alene påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om nedrivningen af den gamle del af Kvægtorvet er lokalplanpligtig, jf. planlovens 13, stk. 2. Efter planlovens 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Ved afgørelsen af, om et byggeprojekt skal betragtes som et større bygge- og anlægsarbejde, er det afgørende kriterium ifølge bestemmelsens motiver og praksis, om det vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Selve omfanget af projektet spiller en vigtig rolle, men hertil kommer projektets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i øvrigt bedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter. Kriteriet skal ses på baggrund af formålet med lokalplanpligten, som er at sikre at beboere m.fl. får mulighed for at udtale sig om større projekter i området, og at sådanne bliver vurderet i en planmæssig sammenhæng. Der er tale om et større bygningsanlæg på ca. 3.500 m 2 beliggende ved havnen midt i Aalborg by. Uanset, at havnefronten er under omfattende renovering, vil nedrivningen af den bevaringsværdige del af Kvægtorvet uundgåeligt medføre en ikke uvæsentlig ændring, allerede på grund af anlæggets størrelse og markante fremtræden i området. Efter det for Naturklagenævnet oplyste må det lægges til grund, at bygningen ikke er så nedslidt eller uanvendelig, at den ikke vil kunne sættes i stand og anvendes til andre formål. Naturklagenævnet er opmærksom på, at der tidligere har været offentlig debat om nedrivningen af Kvægtorvet bl.a. på grund af reglerne i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Planlovens lokalplanprocedurer sikrer en mere omfattende debat, og vil navnlig væ
5 re velegnet til at belyse fordele og ulemper ved nedrivning set i forhold til den fremtidige samlede anvendelse af området. På den baggrund, og særlig under henvisning til, at den ældre del af Kvægtorvet er funder bevaringsværdig, finder Naturklagenævnet at nedrivning af denne del af bygningskomplekset er lokalplanpligtig jf. planlovens 13, stk. 2. Ålborg Kommunes beslutning af 2. juni 2003 om, at Kvægtorvet kan nedrives ophæves derfor for så vidt angår den gamle del - som ugyldig. Med denne afgørelse bortfalder Naturklagenævnets delafgørelser af 12. juni 2003 og 7. juli 2003. På Naturklagenævnets vegne Lars Busck
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. 6