Spektrumrepræsentation

Relaterede dokumenter
Sampling og aliasing. Datalogisk Institut Københavns Universitet. Kapitel 4 c Jens D. Andersen

Digitale periodiske signaler

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus

Svingninger. Erik Vestergaard

Elektronikkens grundbegreber 1

VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!

Vores logaritmiske sanser

Den ideelle operationsforstærker.

Lyd, højtalerprincip og harmoniske. Højtaler princip

Nedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Godkendelsesopgave G2 Datafangst: lyd og billeder Version 1.1, den 4/

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Fysikøvelse Erik Vestergaard Musik og bølger

Komplekse tal. x 2 = 1 (2) eller

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof

Signalbehandling og matematik 1 (Tidsdiskrete signaler og systemer)

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen

Elektrodynamik Lab 1 Rapport

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

2 Erik Vestergaard

Elektriske Signaler. Redigeret 21/ Analoge signaler: Før vi beskæftiger os med OPAMP s ses her lidt på analoge signaler!

VIBRO CONSULT PALLE AGGERHOLM. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse

Eksamensspørgsma l Mat B

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Elektriske Signaler. Redigeret 19/ Analoge og digitale signaler: Før vi beskæftiger os med OPAMP s ses her lidt på analoge signaler!

Lydteori. Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag.

2 Erik Vestergaard

Fourier transformationen

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse

Anvendelse af den diskrete fouriertransformation

MM501 forelæsningsslides

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 1

1. Vibrationer og bølger

Løsninger til kapitel 1

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

3 Overføringsfunktion

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet

Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk

Bestemmelse af melodien i polyfon musik

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

Undervisningsbeskrivelse

Algebra - Teori og problemløsning

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Undervisningsbeskrivelse

Dampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear.

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Den menneskelige cochlea

Løsninger til øvelser i kapitel 1

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Funktionsfamilier. Frank Villa. 19. august 2012

Differentiation af Potensfunktioner

lineær regression er en metode man bruger for at finde den mindste afstand mellem bestemte punkter ved at bruge denne formel: a= n i=1 i=1

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Øvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre.

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Undervisningsbeskrivelse

Total systembeskrivelse af AD1847

VIBRO CONSULT Palle Aggerholm

Undervisningsbeskrivelse

Automatisk transskribering af musik

Undervisningsbeskrivelse

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.

Undervisningsbeskrivelse

Resonans 'modes' på en streng

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel

2 Populationer. 2.1 Virkelige populationer

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning

Note om endelige legemer

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Komplekse Tal. 20. november UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 6

Undervisningsbeskrivelse

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08

Øvelse i termisk analyse

Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?

Færdigheds- og vidensområder

Pointen med Differentiation

MM502+4 forelæsningsslides

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag:

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Modulationer i trådløs kommunikation

Undervisningsbeskrivelse

Studieretningsopgave

Transkript:

Spektrumrepræsentation (Kapitel 3) Jens D. Andersen Datalogisk Institut Københavns Universitet p.1/35

$ $ $ Spektrumrepræsentation Matematisk repræsentation af en sinusoide: hvor "! er en fasor. Mere komplicerede sinusoidale signaler kan konstrueres som en sum af sinusoider af formen )( # $&% ' $ $ $ # $&% ' hvor er en reel konstant, og er den komplekse amplitude (fasor) for den komplekse eksponentialfunktion med frekvensen.! ( p.2/35

$ $ ' ' Alternativ repræsentation Med Eulers inverse formel fås følgende alternative fremstilling: # $&% ' ( ( (1) Dette signals tosidige spektrum er mængden af de fasorer og de frekvenser, som definerer signalet i repræsentationen (1). Signalets spektrum er helt defineret ved talparrene: komplekse ' ' (2) p.3/35

% Grafisk fremstilling af et spektrum Et spektrum er en frekvensdomæne repræsentation af signalet. Al information til signalsyntese er her. Eksempel: (3) ' ' Ved hjælp af invers Euler findes spektret (4) ' ' ' p.4/35

Stødtoner (Beat Notes) Et multiplum af sinusoider med forskellig frekvens (f.eks. 10 Hz og 1 khz). Relevant ved stemning af musikinstrumenter og ved AM. F.eks. p.5/35

p.6/35 Stødtone-kurveform Spektrum:

Stødtoner (fortsat) p.7/35

Stødtone: eksempel Hz Hz p.8/35

Stødtoner (fortsat) Hvis sættes ned til 9 Hz varierer indhyllingskurven langsommere: 209 og 191 Hz komponenter. Stemning af musikinstrumenter. p.9/35

Amplitudemodulation (AM radio, f.eks. Kalundborg langbølge): : tale- eller musiksignal : bærebølge (carrier signal) : bærefrekvens (carrier frequency) p.10/35

Amplitudemodulation: eksempel Hz 20 Hz modulerer (ændrer) de 200 Hz. p.11/35

Amplitudemodulation (fortsat) Spektrum: Plot af signalets spektrum: p.12/35

Periodiske signaler Harmoniske frekvenser (heltals multiplum af en grundfrekvens : heltal): er en sum af heltal (harmoniske frekvenser). cosinusfunktioner, hvor p.13/35

Periodiske signaler (fortsat) Med fasorfremstilling: hvor og. for alle hvis, d.v.s. er grundperioden (fundamental period). p.14/35

Talesyntese Lyden aah udtalt af en mand. Tosidet spektrum: Frekvenskomponenter (komplekse amplituder) p.15/35

Successiv opbygning af talesignalet +200 Hz, + 400 Hz: grundperiode ms. +500 Hz, + 1600 Hz: grundperiode ms. Kapitel 3 c Jens D. Andersen p.16/35

Successiv opbygning af talesignalet Resulterende talesignal ( ah ) (alle komponenter). Lyt til signalet. Hvordan kunne dette signal komprimeres? Hvor meget vinder man herved? p.17/35

Periodiske signaler og Fourierrækker Ethvert periodisk signal kan tilnærmes med en sum af harmoniske sinusoider: (synteseformlen). er multipla af (grundfrekvensen). Vi kan tilnærme firkant- og trekantsignaler. Men hvordan finder vi erne? p.18/35

Fourieranalyse (ingen udledning, kun formlen) ( grundperioden). DC-komponenten: = middelværdi over en periode Hvis der findes en formel for kan man udregne integralet. Ellers bruges numeriske metoder. p.19/35

Eksempel: firkantsignal p.20/35

p.21/35 Eksempel: firkantsignal

Spektrum for firkantsignal: p.22/35

Syntese af firkantsignal Konstruktion af firkantbølge ved summation af harmoniske (prøv det ved hjælp af MATLAB! p.23/35

Syntese af trekantsignal for for et ulige heltal et lige heltal For Hz og og fås: p.24/35

Ikke periodiske signaler p.25/35

Ikke periodiske signaler (fortsat) p.26/35

Forklaring p.27/35

$ $ $ Tids-frekvens spektrum Stationært signal: $ $ $ # $&% ' og er konstante over tiden. Musik, tale og lyde er i almindelighed ikke-stationære. Derfor er tids-frekvens spektrum nødvendigt. Et nodeeksempel er et slags tids-frekvens diagram: p.28/35

Klaverets skala Hvis er frekvensforholdet mellem nabotangenter (sorte og hvide), så er, d.v.s.. Frekvensen for tonen C bliver så Hz. Kapitel 3 c Jens D. Andersen p.29/35

Syntese af tonetrin Syntese af tonetrin, hvert holdt i 200 ms: p.30/35

Spektrogramanalyse Musikanalyse er et avanceret emne. Det er ikke muligt at opskrive en simpel formel for analyse. Numerisk beregning er mulig ved hjælp af MATLAB s specgram funktion ( spectgr i DSP First). p.31/35

Chirp Chirp = lineært ændret frekvens (Chirp = pip). Signal med lineær ændring af frekvensen over tiden fra 220 Hz til 2320 Hz. Frekvensændring i småtrin: Duer ikke p.g.a. diskontinuerte (ikke-differentiable) overgange. p.32/35

Chirp-signal (fortsat) Bedre er: er faseforskydningen. er signalets fase. konstant p.33/35

Chirp-signal (fortsat) Ved ønsket lineært frekvenssweep vendes processen om: Syntese af frekvenssweep fra Hz til Hz fra til sekunder: ( kan være vilkårlig) p.34/35

Chirp-signal (fortsat) Hvorfor er den afledede af fasen lig med den øjeblikkelige frekvens? Hz, Hz, s. Plot af det syntetiserede signal: p.35/35