Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk, Cand. Scient. Soc. Børge Hede, Overtandlæge Ph.D. 1
Indhold Formål... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Interviewundersøgelsen... 4 Resultater af den kliniske undersøgelse... 11 Sammenfatning... 16 2
Formål Formålet med denne midtvejsrapport er at tegne et foreløbigt billede af den nuværende situation dels for de brugere af Tandrødderne, der på nuværende tidspunkt har afsluttet behandling på klinikken, og dels for de brugere, som har fået tilbud om tandbehandling, men som endnu ikke er færdigbehandlet. Klinikken har på nuværende tidpunkt været i funktion i ca. 1½ år. Med denne midtvejsrapport fremlægges de foreløbige resultater, og der vil efter planen blive udarbejdet en endelig rapport inden udgangen af 2015. Metode Den systematiske indsamling af data blev iværksat efter en indkøringsperiode, dvs. nogle måneder efter starten af projektet. Den kliniske dataindsamling er foretaget ved hjælp af et klinisk registreringsskema, som er en forenklet version af registreringsskemaer, som tidligere er anvendt i andre projekter, og som er anerkendt og valideret. De kliniske data er indhentet i perioden september 2013 til september 2014. Der foreligger på nuværende tidspunkt kliniske data fra 73 brugere, dvs. registreringer som er foretaget af tandlæger/tandplejere på klinikken i forbindelse med tandbehandling. Derudover foreligger der data fra spørgeskemaer fra 183 brugere, som har været visiteret til tandbehandling af Brydehusets visitatorer. Disse data stammer fra perioden maj 2013 september 2014. Data indeholder oplysninger om bl.a. tidligere tandlægebesøg, mundhygiejnevaner og livskvalitet. I lighed med de kliniske registreringer stammer spørgsmålene fra tidligere undersøgelser, og der er tale om afprøvede og anerkendte metoder. Endelig er der gennemført en række kvalitative interviews med brugere, visitatorer i Brydehuset samt med dele af personalet ved tandklinikken. De kvalitative interviews har taget udgangspunkt i de fund, der er gjort ved indsamling af de kvantitative data. Interviewene er foretaget af en sociolog med erfaring i denne type af undersøgelse. Der er anvendt diktafon med efterfølgende transskribering. En særskilt rapport er under udarbejdelse. I det følgende afsnit vil der i nogle af figurerne vedr. spørgeskema-delen af undersøgelsen ikke være oplysninger fra samtlige 183 personer. Dette skyldes overvejende manglende svar fra respondenterne eller svar i kategorien ved ikke. 3
I en del af figurerne er der ud over resultater fra undersøgelsen blandt Tandrøddernes brugere, også vist resultater fra den seneste større kliniske undersøgelse af et udsnit af den danske voksenbefolkning (KRAM undersøgelsen). Hensigten med dette er, at tandsundheden samt behandlingsbehovet hos Tandrøddernes brugere kan sammenlignes med den øvrige befolkning. Det skal dog nævnes, at KRAM populationen ikke er helt repræsentativ for den danske befolkning, bl.a. var tandsundheden hos KRAM deltagerne lidt bedre end i den danske befolkning som helhed. Det er imidlertid den bedste sammenligningsmulighed der foreligger, idet øvrige undersøgelser på klinisk niveau er mere end 14 år gamle. KRAM data stammer fra 2009. Af ovennævnte grunde skal sammenligningerne tages med et vist forbehold. Resultater Interviewundersøgelsen Figur 1-7 er baseret på svar fra 183 personer, som er visiteret til behandling på klinikken Tandrødderne. Heraf har 73 gennemført behandling Fordeling i forhold til alder blandt de 183, som har udfyldt spørgeskema er vist i figur 1. Gennemsnitsalderen for brugergruppen var 44 år, den yngste var 19 og den ældste var 64 år. På Figur 1 er det vist, at fordelingen i store træk svarer til en normalfordeling, og de fleste brugere var i 40-erne. Brugerne omfattede således næsten alle aldersgrupper Figur 1 Fordeling af brugergruppen i relation til alder 4
Ud af de 183 brugere af Tandrødderne var der 49 kvinder. Med hensyn til fordeling af mænd og kvinder fremgår det af figur 2, at der var flere mænd end kvinder i alle aldersgrupper. Figur 2. fordeling af mænd og kvinder i brugergruppen i relation til aldersgrupper (yngre og ældre) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Mand Kvinde 20% 10% 0% 19-34 år 35-44 år 45-54 år 55-69 år Den altovervejende del af brugerne (88 %) var misbrugere af stoffer, alkohol eller begge dele, mens ca. hver tiende var tidligere misbruger (figur 3). Et fåtal (fire brugere) rapporterede intet misbrug, hverken nu eller tidligere. Figur 3 Fordeling af brugergruppen i relation til eventuelt misbrug samt typen af misbrug Stof- og alkoholmisbrug 13% Ingen misbrug 2% Tidligere stofmisbrug 8% Tidligere alkoholmisbrug 2% Alkoholmisbrug 31% Stofmisbrug 44% 5
Figur 4 angiver hvilke steder brugerne var henvist fra, eller hvorfra de var blevet opmærksomme på muligheden for at opsøge Tandrødderne for tandbehandling. Langt de fleste var henvist fra Brydehuset, men en del kom også fra drikkestederne eller de var henvist af en kommunalt ansat sagsbehandler. En del var henvist fra KABS (Københavns Amts Behandlingscentre for stofmisbrugere), som dækker det tidligere Københavns Amt dvs. en del af de nærliggende kommuner. Figur 4. Type af steder hvorfra brugerne var henvist eller var blevet opmærksom på Tandrødderne Antal brugere 80 70 60 50 40 30 20 10 0 6
Figur 5 angiver hvilke kommuner brugerne kom fra. Lidt over halvdelen kom fra Ballerup kommune, mens 79 kom fra andre kommuner, enkelte helt fra Hillrød og Gribskov. Figur 5. Steder hvorfra brugerne var henvist eller var gjort opmærksomme på muligheden for at opsøge Tandrødderne, fordelt i forhold til kommuner. 7
Tidspunkt for seneste tandlægebesøg er angivet i figuren nedenunder. Besvarelserne indeholder ingen oplysninger om årsagen til det seneste tandlægebesøg, men ca. en tredjedel havde ikke været hos en tandlæge i mere end fem år (Figur 6). Figur 6: Fordeling af brugerne i procent i forhold til hvornår de sidst var hos en tandlæge Over 5 år mindre end 2 år 2-5 år 8
Figur 7 viser hvordan Tandrøddernes brugere opfatter deres livskvalitet i forhold til deres tænder/proteser eller problemer med deres tænder/proteser inden for det seneste år. Det problem, som de fleste havde oplevet, var besvær med at tygge maden, ligesom tre ud af fire var flove over deres tænder eller proteser. Halvdelen havde oplevet irritabilitet overfor omgivelserne på grund af tandproblemer, ligesom knap halvdelen rapporterede, at de havde oplevet at være helt ude af stand til at fungere på grund af tandproblemer. Figur 7. Tandrøddernes brugeres svar på en række spørgsmål vedr. livskvalitet i relation til tænder og tandsygdomme (n=183). Svarene er fordelt som procentandele af de tre svarkategorier. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Aldrig / næsten aldrig Af og til Temmelig tit / meget tit Til sammenligning er der på næste side vist en figur fra den såkaldte KRAM undersøgelse (kost, rygning, alkohol og motion), der blev gennemført i en række kommuner i 2008. KRAM undersøgelsens deltagere er ikke helt repræsentative for den danske befolkning, men det er den nærmeste sammenligningsmulighed, der foreligger. 9
Figur 8: KRAM- undersøgelsen svar på spørgsmål om liskvalitet KRAM-undersøgelsen (kost, rygning, alkohol og motion Det er ikke helt de samme spørgsmål, der er svaret på med hensyn til livskvalitet, men farvekoderne er ens i Figur 7 og Figur 8, dvs. gul farve ved nej i Figur 8 svarer til gul farve i figur 7 aldrig/næsten aldrig. Det fremgår således tydeligt, at Tandrøddernes brugere har rapporteret problemer med tænder og tandsygdomme i en helt anden størrelsesorden end KRAM undersøgelsens deltagere. 10
Resultater af den kliniske undersøgelse De følgende figurer: 9, 11-14 samt tabel 1 er baseret på kliniske data indsamlet blandt 73 brugere af Tandrødderne ved baseline, dvs. ved første besøg hos Tandrødderne. Figur 9: Procentandel af brugere som har fået forskellige typer af behandling hos Tandrødderne. En bruger kan godt have fået flere af de fire typer af behandling. (Data her stammer fra de kliniske data n=73) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Behandling af Eliminering af sygdomsprocesser symptomgivende tilstande Funktionel rehabilitering Psykosocial rehabilitering Næsten alle havde modtaget egentlig behandling af sygdomstilstande i tænder, mund eller kæber, hvilket vil sige overvejende behandling af caries og parodontose. Fire ud af fem brugere af Tandrøddernes brugere havde fået behandlet symptomgivende tilstande, hvilket typisk vil være smerter fra tænder eller tandkød eller forekomst af løse tænder, der generer brugeren i betydelig grad. Tandsygdommene caries og parodontose i moderat grad giver sjældent smerter, men ubehandlede tilstande er på sigt smertegivende, og det er sådanne lidelser, som brugerne af Tandrødderne i meget stort omfang er blevet behandlet for. Godt halvdelen havde fået såkaldt funktionel rehabilitering, hvilket betyder en eller anden form for protetisk erstatning for at genetablere tyggefunktionen, ligesom halvdelen havde fået såkaldt psykosocial rehabilitering. Heri indgår, at tandsættet er blevet restaureret, således at der for eksempel ikke mangler fortænder, eller at synlige rodstumper o.l. er fjernet. 11
Der således er ikke tale om egentlig kosmetisk behandling, men ved restaurering af tandsættet er der taget hensyn til, at brugeren kommer til at se normal ud. Den samme bruger havde ofte modtaget flere typer af behandling. Tandrøddernes brugere er meget hyppigt belastet af smerter, det fremgår tydeligt af figur 10. Nedenstående foto illustrerer typiske tilstande, der er smertevoldende. Figur 10: Procentandel der har svaret på spørgsmål om de har haft smerter fra tænder eller tandkød inden for det seneste år blandt henholdsvis Tandrøddernes brugere (183 i alt) og KRAM populationen (4402 i alt). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kram Tandrødderne Smerter Ingen smerter Det fremgår tydeligt at Tandrøddernes brugere afviger stærkt fra KRAM populationen med hensyn til oplevede smerter inden for det seneste år. Hver tiende person i KRAM undersøgelsen havde oplevet smerter i modsætning til 90 % af brugerne af Tandrødderne. 12
Figur 11: Antal af tilstedeværende naturlige tænder blandt brugere af Tandrødderne og i KRAM populationen Figur 12. Procentandelen af tilstedeværende tænder i tre kategorier, 1-9 tænder, 10-19 tænder samt 20 tænder eller derover blandt brugere af Tandrødderne og i KRAM populationen Antal tænder 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Tandrødderne Kram total 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tandrødderne Kram total 20 eller flere tænder 10-19 tænder 1-9 tænder Med hensyn til antal tilstedeværende tænder var der gennemsnitligt en forskel på ca. 5 tænder mellem Tandrøddernes brugere og KRAM populationen (Figur 11). Det kan måske synes at være en beskeden forskel, men det skal ses i relation til at have et samlet antal på 28-32 mulige tænder. Fordelingen af antal tænder blandt brugere af Tandrødderne i forhold til KRAM-populationen er vist i Figur 12. Der var fire gange så mange med kun 10-19 tænder hos Tandrøddernes brugere som blandt KRAM deltagerne. Mens en forsvindende del af KRAM deltagerne kun havde 1-9 naturlige tænder, var dette gældende for ca. 15 % af Tandrøddernes brugere. Billedet nedenfor illustrerer typisk de eksisterende tænders tilstand hos brugere af Tandrødderne. 13
Med hensyn til forekomst af aftagelige proteser, var der dobbelt så mange af Tandrøddernes brugere der havde en aftagelig protese i forhold til KRAM deltagerne (Figur 13) Figur 13. Procentandel af Tandrøddernes brugere og KRAM populationen, der havde aftagelig protese ved projektets start 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Tandrødderne Kram Med hensyn til forekomst af tænder med ubehandlet caries, så havde Tandrøddernes brugere gennemsnitligt 4 tænder med ubehandlet caries imod ½ tand i KRAM gruppen. Af figur 14 ses det, at i KRAM gruppen var der desuden fire gange så mange helt uden ubehandlet caries som blandt Tandrøddernes brugere, hvorimod halvdelen af Tandrøddernes brugere havde mere end 3 tænder med caries, nogle havde helt op til 19 carierede tænder. Der var meget få KRAM deltagere i gruppen med det høje antal carierede tænder. Figur 14. Tandrøddernes brugere sammenlignet med KRAM deltagerne i relation til antal af tænder med behandlingskrævende caries fordelt i tre kategorier 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen tænder med caries 1-2 tænder med caries 3-19 tænder med caries Tandrødder Kram 14
Antallet af gennemførte tandbehandlinger i perioden er vist i figur 15 og tabel 1. Parodontosebehandling udføres typisk af tandplejere, og der er ikke foretaget kirurgiske indgreb i forbindelse med parodontosebehandlingerne. Figur 15 Antal brugere som havde modtaget forskellige typer af tandbehandling i den aktuelle periode 50 Antal brugere 25 0 Tabel 1. Antal gennemførte behandlinger i den aktuelle periode Antal behandlinger Tandfyldning 158 Tandudtrækning 149 Parodontosebehandling* 211 Delproteser (over- eller underkæbe) 21 Helproteser (over- eller underkæbe) 16 *Der er ikke foretaget kirurgisk parodontalbehandling 15
Sammenfatning Tandrøddernes brugere bestod af personer i alle aldersgrupper Der var flere mænd end kvinder i alle aldersgrupper Lidt under halvdelen af brugerne kom fra andre kommuner end Ballerup Brugerne havde et overordentligt stort behov for tandbehandling Næsten alle havde oplevet smerter fra tænder eller tandkød inden for det seneste år Brugernes livskvalitet var i betydeligt omfang påvirket af deres tænders tilstand, for eksempel havde de fleste oplevet tyggebesvær, og 3 ud af 4 havde været flove over deres udseende mht. tænder eller proteser. 16