Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu 2012 Sammisaq 1 imut naqqissuinissamut ilitsersuut Qaamaneq takuiuk? Apeqqutit 1 8 Apeqqutit naammassineqartutut nalilerneqarsinnaapput (karakter C), uku akissutini ilanngunneqarsimappata: 1. Atuartoq ikinnerpaamik 3 nik assersuusiussaaq, ass. ullorissat aqqutissamik ilitsersuisutut taaneqarpata, toqup kingorna soqarneranik ilitsersuuteqartoq, soorlu iluartup niaquata qaamarnga (glorie), ilisimasaqassuseq, qaamarngup pinngortitaanera, ulloq, qaamaneq isumaqarpoq uummassuseqartoqartoq. Atuartoq assersuutinik amerlasuunik imaluunniit oqaluttuanut aalajangersimasunut atassusiisinnaappat akissutaata nalilerneqarneranut 2. Atuartup makku iserfigissinnaavai: taarnerata nalaani inuit nikallungasarnerat, qaamarnup inngiasutsitsisarnera, seqinersiuteqartarneq, taartup ersiortitsisarnera, taartoq eqqisinarpoq, qaamarnup takkuteqqinnerata iluarinarnera, qaamarnup pinngitsoorneqarsinnaannginnera. Qaamarnup taartullu tamarmik pinngitsooratik assersuuteqarfigineqassapput. Atuartup qaaamarnup taartullu ajunngequtai ajoqutaalu tikikkunigit, akissutaata nalilerneqarneranut 3. Tussiut ullaarsiutaavoq, seqernup takkunneranik nuannaarutaaneranillu imalik. Apeqqut assigiinngitsorpassuarnik akineqarsinnaavoq. Atuartup tussiut oqariartuutaalu isumasiorsinnaavaa, imaluunniit toraaginnarlugu akisinnaavaa soorlu seqineq Guutimit tunissutaasoq, seqernup Guutillu atassuteqarnerat, ataasiussuseq, seqineq, guuti, inngili. Atuartup aamma assigiinngitsunik isummaqarsinnaanerat allaaserisinnaava (Guuti qaamanerusoq, qaamaneq ajunngitsuusoq tamakkiisuullunilu, qaamaneq kusanartuusoq, qaamarnup taartoq akioraa, qaamarnup nuannaartittaraatit). Atuartoq taallanik isumasiuissanngilaq, kisianni atuartup ilisarnaatinik (symbol) naliliisinnaanera paasinninneralu, akissutaata nalilerneranut 4. Atuartup allagaq assiliinnassanngilaa, namminerli paasinninnini takutissallugu (ullup unnuallu kaaviiaarneri pinngorput, Guutip qaamaneq ajunngitsoq takuaa, qaamaneq kissalaarpoq toqqissisitsillunilu). Atuartoq allatap avataatigut isummersoruni oqaatigisinnaallugu, Guutip qaamaneq siulliullugu pinngortikkaa, qaamarnup uumassuseqarnermut pingaarutaa imaluunniit taallamut Qaamasup Inngillia nut sanilliussisinnaaguni Imaluunniit Biibilimi allassimasunik allanik assersuuteqaruni, akissutip nalilerneranut 5. Atuartoq ikinnerpaamik marlunnik maluginiagaqarsimassaaq, soorlu inuup qaamaneq pisariaqartikkaa, qaamarnup tikiunnerata kingorna inuk toqusinnaalersoq, qaamaneq toqumik nuannaarnermillu nassataqartoq, atuartup qaamanerup toqullu ataqatigiinnerat paasisinnaaguniuk, akissutip nalilernera qaffatsinneqassaaq. Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu 2012, 1
6. Atuartup assigiissutsit assigiinngissutsillu taassavai. Assigiissutsit: soorlu taartoq qaamanermit siulliuvoq, qaamaneq oqarnikkut pinngorpoq, qaamaneq ajunngilaq, oqaluttuarineqartut marluullutik imeq eqqaavaat. Assigiinngissutsit: Soorlu Guutip qaamaneq pinngortikkaa/ arnap utoqqaap qaamaneqalersikkaa, qaamaneq ajunngitsoq/qaamanrnup nuannaarneq toqulu nassatarigai, qaamaneq suli inoqalinngitsoq pinngorpoq/inoqareersoq qaamaneqalerpoq. Atuartup assigiinngissutsit assigiissutsillu itisilersinnaagunigit imaluunniit allanik, soorlu angakkuarnernik imaluunniit oqaluttuat takorluukkat allat eqqaasinnaagunigit, akissutip nalilerneqarneranut 7. Atuartup qaamarnup ajunngitsuunera aamma taartup ajortuunera assersuuteqarfigissavai. Soorlu qaamaneq: uumassuseqartitsivoq, nuannaartitsivoq, guuti, inngili, isumassarsiaq, qaammarsagaaneq (ilisimasaqarneq), nalunngeqatiginnissut pinguitsoq. Taartoq: unnuaq, toqu, quilertanartoq, nillertoq, nalunngeqartiginnissut qernertoq, nikallunganeq, Ukiut akulliit taartut, taarsiorneq (ilisimasaqannginneq), inuup ileqqui taartut. Allanik taasaqaraanni soorlu Yin aamma yang, Taartup naalagaa, qaamarnup taartullu sorsuuttuarnerat, oqaluttuani qaamarnup taartullu atorneqartarnerat, siunissami pisuusaartitani il.il. imaluunniit atuartup qaamaneq ajortumik isumaqarsinnaanera taartullu ajunngitsumik isumaqarsinnaanera imaluunniit marloqiusaassuseq eqqaasinnaagunigit, akissutip nalilerneqarneranut 8. Atuartup nammineq isummani tunngavilersugaq saqqummiutissavaa. Peqqutaasinnaasut: uumassuseq qaamanertaqarani piusinnaanngilaq; taartup ersiortittarpaatigut, takusaqarsinnaannginnatta; oqaluttuatoqqani takorluukkani eqqumiitsuliornermilu ilikkakkavut. Itisiliinerit nalilersuinerit paasisaqarsimanermik nassuiaassinerillu akissutip nalilerneqarneranik qaffatsitsisuussapput. Religion og Filosofi 2012 Rettevejledning til emne 1 Har du set lyset? Spørgsmål 1 8 For at besvarelserne kan betragtes som løst (karakteren C), skal følgende elementer være med: 1. Eleven skal give mindst 3 eksempler, fx som vejviser i form af stjerner, symbol på at der er noget efter døden, glorien, visdom, oplysning, skabelse af lys, dagen, lys er tegn på liv. Kommer eleven med mange eksempler eller kan forbinde dem til konkrete fortællinger, løftes besvarelsens niveau. 2. Eleven kan fx komme ind på: mørkeperioden hvor folk bliver deprimerede, lyset blænder, går med solbriller, lyset varmer, mørket kan skræmme, mørket kan virke beroligende, positivt at lyset kommer igen, man er afhængig af lyset. Der skal være eksempler på både lys og mørke. Kommer eleven ind på både positive og negative sider af både lys og mørke, løftes besvarelsens niveau. Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu 2012, 2
3. Salmen er en morgensang, som handler om solens komme og den glæde, det giver. Dette spørgsmål kan besvares på mange måder. Fx kan eleven tolke salmen og dens budskab, eller eleven kan konkret forholde sig til fx solen som Guds gave, forbindelsen mellem solen og Gud, enheden; sol, gud, engel. Eleven kan også beskrive forskellige betydninger (Gud er lyset, lyset er godt og altomfattende, lyset er smukt, lyset bekæmper mørket, lyset gør dig glad). Eleven skal ikke lave en tekstanalyse, men viser eleven refleksioner og forståelse af symboler, løftes besvarelsens niveau. 4. Eleven skal ikke lave en afskrift af teksten, men komme med sin egen forståelse af teksten (cyklussen dag og nat opstår, Gud ser, at lyset er godt, lys er varme og tryghed). Går eleven ud over teksten og kommer ind på forhold, som at lyset var det første Gud skabte, lysets store betydning for liv eller sammenligner teksten med salmen: Lysets engel går med glans eller andre uddrag fra Biblen, løftes besvarelsens niveau. 5. Eleven skal komme med mindst 2 iagttagelser, fx at mennesket har brug for lyset; efter lysets komme, forstår mennesket at dø; lyset bringer både død og glæde. Kan eleven forholde sig til sammenhængen mellem lys og død, løftes besvarelsens niveau. 6. Eleven skal nævne både ligheder og forskelle. Ligheder: fx mørket eksisterer før lyset, lyset opstår ved at blive udtalt, lyset er godt, der er vand i begge fortællinger. Forskelle: fx Gud skaber lyset/den gamle kone frembringer lyset, lyset er godt/lyset bringer både glæde og død, lyset er der før mennesket/mennesket er der før lyset. Kan eleven uddybe forskelle og ligheder eller inddrage andre ting, fx ord som magi eller andre myter løftes besvarelsens niveau. 7. Eleven skal komme med eksempler på både det positive lys og det negative mørke. Fx lys: er liv, varme, glæde, gud, engle, en lys ide, oplysning (viden), hvid samvittighed. Mørke: nat, død, uhygge, koldt, sort samvittighed, depression, den mørke Middelalder, at leve i mørke (uvidenhed), menneskets mørke sider. Nævnes forhold som fx Yin og Yang, Mørkets fyrste, lys og mørkes evige kampe, brugen af lys og mørke i eventyr, science fiction mv. eller kommer eleven ind på, at lys også kan forbindes med noget negativt og mørke med noget positivt eller dualisme, løftes besvarelsens niveau. 8. Eleven skal fremkomme med sin egen begrundede mening. Mulige begrundelser: liv kan ikke eksistere uden lys; mørke gør os bange, fordi vi ikke kan se; vi har lært det gennem myter og kunst. Uddybelser og refleksioner og tolkninger af symboler løfter besvarelsens niveau. Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu 2012 Sammisaq 2 mut ilitsersuut Qimagaasut Apeqqutit 1 imiit 8 mut Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu 2012, 3
Suliakkiissutigineqartut naammassineqarsimasutut nalilerneqassappata (karakter C) tulliuttut ilaasariaqarput: 1. Atuartup ilisinermut ilaatillugu iliuuserineqartartut pingasut taassavai assersuutigalugu tussiarneq, oqaluussineq, naneruutit ikiterneqarsimasut, issumeertarneq, ilivermik tigumiaqataaneq, naasortaliineq, naasunik nigaliliat, ilisinermi oqalugiaat. Atuartoq tunngavilersuippat, pisut imminnut ataqatigiiaarpagit imlt kulturinit assigiinngitsuneersut imminnut ilanngussuuppagit akissutaata nalilerneqarneranut 2. Atuartup assers. Islam taasinnaavaa, toqusut Mekkamut saatillugit ulloq toquffigisaanni ilineqartarnerat, timip ilineqannginnerani asattorneqartarnera, hindusiortuni: timit ikuallanneqartarnerat, toqusup asattorneqartarnera, punnermik aatsitamik pilliuteqartarneq,; juutini: akunnerit 24 t iluanni ilisisarneq, pisariunngitsumik pissusilersornertalik, ilerrup saani qinuneq. Atuartoq amerlasuunik assersuusiorpat imlt naleqqiussisarlunilu pippat, akissutip nalilerneqarneranut 3. Atuartoq psykologiskiusunik, upperisalerisunik imlt naleqquttunik/ulluinnarsiorpaluttunik nassuiaateqassaaq. Assersuutigalugu ataatsimoornissamik pisariaqartitsinermik, inuulluaqqusinissamik pisariaqartitsinermik, toqup kingorna pisussanik annilaangateqarnermik, timip asiunissaanik, upperisamut atatillugu inerteqqutinik, allatut inuuneqarnermut allamut nassiunneqarnissamut, allatut misigisimanermut allamut Atuartoq assigiinngitsunik nassuiaateqarpat akissutaata nalilerneqarneranut 4: Atuartoq nammineq isummaminik saqqummiussissaaq, tunngavilersukkamik. Tunngavilersuutai nammineq atugaanut, upperisalerinermut imlt psykologiskimut tunngasuusinnaapput, assersuutigalugu aliasunnermi imlt inuulluaqqusinermi kisimiittoqannginniassammat katersuunnermut; naggasiiniarluni ataatsimoorluni malunnartitsiniaanermut, qimataasullu ingerlariaqqinniassammata; piffimmik eqqaaniaasarfissaqarniassammat iliveqarfeqarnissaq. Tunngavilersuutit itisilerneqarpata akissutip nalilerneqarneranut 5. Atuartup allataq assiliinnassanngilaa, namminerli oqaatsini atorlugit isumaa nassuiassallugu. Atuartup, assersuutigalugu allatap, inummik pinngortitsinermik oqaluttuap aamma Mosesip allagaani siullerni Paradiisimit anisitaanerup, toqusunit makeqqinnerup imlt inuup inuunerata ingerlasarnerata ataqatigiinneri iserfigisinnaavai. 6. Uani atuartup biskoppip oqaasiinik nammineq paasinninni takutissavaa. Assigiinngitsorpassuarnik paasineqarsinnaavoq, taamaammat atuartup nammineq paasinninnerminik tunngavilersuinera pingaarneruvoq, assersuutigalugu aliasukkaluarluni neriuutissaqartuaannarneranut naluneqanngimmat piffissap ingerlanerani aliasunneq annikilliartortartoq. Atuartoq nassuiaataasinnaasunik allanik iserfigisaqarpat, imlt aliasukkaluarluni neriuutissaqartuaannarneranut assersuutigalugu Jesusip toqusunit makinneranut atassuseruniuk, Jesusip tuppallersarneqarnissamik neriorsuutaanik, naapertuilluarneq eqqissinerlu, akissutaata nalilerneqarneranut 7. Psykologiskiusunik, upperisamut tunngassuteqartunik imlt inuttut qanoq ittuuneersuusunik arlariinik nassuiaateqarsinnaavoq. Upperisamik tunngaveqarnerup saniatigut assersuutigalugu tassaasinnaapput: toqusup ataqqiniarnera, qimataasut takutinniarlugit nammaqatigalugit, Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu 2012, 4
pisumi eqqorneqarfiusumi ataatsimoornermut akoorusunnermit, piffimmi aliasunneq takutikkaluaraanni ajunngitsumi, oqaatsinik imlt nipilersornermit erianarsornermit tuppallersarneqarniarneq peqqutaasinnaapput.. 8. Atuartup akissutaa upperisamik imlt isumalioqqissaarnermik tunngavilerneqassaaq, assersuutigalugu inuup toqusunit makinnissaa, eqqissinerup Guutimiinnera (kristumiuni); martyri Paradiisimut pisarmat Allah oqarmat (islam); toqu erloqinermiit iperagaanerummat (hindut/budhhasiortut); toqu inuunerup ilagiinnermagu (filosofisk). Religion og Filosofi 2012 Rettevejledning til emne 2 De efterladte Spørgsmål 1 8 For at besvarelserne kan betragtes som løst (karakteren C), skal følgende elementer være med: 1. Eleven skal nævne 3 elementer som indgår i begravelse, fx salmer, prædiken, tænde lys, kaste jord, bære kisten, lægge blomster, blomsterkrans, gravtale. Kommer eleven med begrundelser, sætter elementerne ind i en sammenhæng eller inddrager elementer fra forskellige kulturtraditioner løftes besvarelsens niveau. 2. Eleven kan fx nævne islam, hvor de døde bliver begravet vendt mod Mekka samme dag som de dør, liget vaskes inden begravelsen. Hinduisme: ligbrænding, afvaskning af den døde, ofring af smeltet smør. Jødedom: begravelse indenfor 24 timer, enkel ceremoni, bønner ved graven. Kommer eleven med mange eksempler eller drager sammenligninger, løftes besvarelsens niveau. 3. Eleven kan komme med psykologiske, religiøse eller praktiske forklaringer. Fx behov for fællesskab, behov for at tage afsked, frygt for hvad der sker efter døden, ligs forrådnelse, religiøse påbud, afsendelse til en anden tilværelse, overgang fra en tilstand til en anden. Kommer eleven med flere typer forklaringer løftes besvarelsens niveau. 4: Eleven skal fremkomme med sin egen mening, som skal være begrundet. Begrundelserne kan være personlige, religiøse eller psykologiske, fx at samles, så man ikke er alene med sorgen eller afskeden; at holde fælles højtidelighed, så der sættes punktum, og de efterladte kan komme videre; at lave et gravsted, så man har et sted at mindes. Uddybelse af begrundelser løfter besvarelsens niveau. 5. Eleven skal ikke afskrive teksten, men med egne ord forklare meningen. Eleven kan fx komme ind på sammenhængen mellem teksten, og menneskets skabelse og uddrivelse fra Paradis i 1. Mosebog, genopstandelse eller menneskets biologiske livscyklus. 6. Eleven skal her udtrykke sin egen forståelse af biskoppens ord. Der kan være mange opfattelser, hvorfor det er elevens begrundelse for egen opfattelse, der skal lægges vægt på, fx der er Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu 2012, 5
håb i sorgen, fordi man ved, at efterhånden mindskes sorgfølelsen. Kommer eleven med flere mulige forklaringer, eller forbinder håbet i sorgen til fx Jesu genopstandelse, forsikringen fra Jesus om trøst, retfærdighed og fred, løftes besvarelsens niveau. 7. Der kan være flere mulige forklaringer af psykologisk, religiøs eller personlig karakter, hvorfor det er elevens begrundelser, der skal lægges vægt på. Årsager kan udover af religiøse grunde fx være: for at vise respekt for afdøde, vise solidaritet med efterladte, være del af et fællesskab i en svær situation, have et rum hvor det er ok at give udtryk for sorg, blive trøstet af ord eller musik. 8. Elevens besvarelse skal være begrundet i et religiøst eller filosofisk synspunkt. Fx mennesket genopstår, hos Gud er fred (kristendom); martyren kommer til Paradis, det er Allahs vilje (islam); døden kan være en udfrielse fra lidelse (hinduisme/buddhisme); det er en ære at blive ofret til en gud (nogle naturreligioner); døden er en naturlig del af livet (filosofisk). Diskuterer eller forholder eleven sig til de mulige forklaringer, løftes besvarelsens niveau. Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu Sammisaq 3 mut ilitsersuut Inuk ajunngitsoq? Apeqqutit 1 9 Suliakkiissutigineqartut naammassineqarsimasutut nalilerneqassappata (karakter C) tulliuttut ilaasariaqarput: 1. Atuartoq ersarissunik assersuusiussaaq Facebookip atornerani ajortumik ajunngitsumillu assersuusiorfigalugit: Ilaquttat kammalaatillu attaveqarfigalugit, ulluinnarni ikinngutillu sammisartakkat malinnaaffigalugit, attaveqaatinik nutaanik ikinngutitoqqanillu nassaarluni attaveqalerluni. Ajortortai: Inuit allat ingullugit/mamarlerlugit, eqqunngitsunik siammarsaalluni, allanik nuanniilliortitsilluni, allat salloqittarlugit naapinnissamut nammineq takkunngitinngiffigisamut isumaqatigiissuteqarfigalugit, allatut kinaassuserluni attaveqarneq. Atuartup assersuutigineqartut taagorsinnaappagit, akissutip nalilerneqarneranut 2. Atuartup qinngasaarisarnerit cyberspacikkut (internettikkut) qinngasaarisarnerit assigiinngitsut iserfigissavai. Assersuutigalugu qinngasaarisoq qinngasaarneqartorlu imminnut naapinneq ajornerat iserfigissavaa, assersuutigalugu internettikkut nalunaarutinik nassiussinerup ajornannginneranik assersuusiorluni, qinngasaarisup qinngasaarneqartup misigisaanik takunnissinnaannginnera assersuuteqarfigissagaa, imaluunniit uani allanneqarsimanngitsunik assersuusiorsimappat akissutip nalilerneqarneranut 3. Atuartoq nammineq allataq qanoq isumaqarnersoq nassuiassavaa. Juutit naapertuilluartumik iliuuseqarnissaq pingaartippaat, asanninneq Guutillu oqaasii malillugit. Buddhistit pingaartippaat ileqqulersuutissat assigiinngitsut ileqqorissaanermut attuumas Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu 2012, 6
suteqartut ingerlanneqarnissaat. Atuartup tamakku paasinnittaatsit itisilerlugit allaaserippagit akissutaasa nalilerneqarneranut qaffassaataassaaq, (assersuutigalugu karmamik paasinnittaatsit inunngoqqittarnerillu iserfigippagit, juutit nereriaasiat juutillu guutip inatsisaanik malinninnissamik peqqussutaannik malinninnissaat illuatungeralugit buddhistit inuup iliuusaanik isiginneriaasiannik illuatungilerlugit), akissutip nalilerneqarneranut 4. Atuartut nammineq paasinninnertik atorlugu Sokratissimik oqaluttuaq nassuiassavaat. Oqaluttuaq juutit buddhistillu paasinnittaasiannut sanilliuppagit akissutip nalilerneqarneranut 5. Kristumiut oqartarput Guuti tullerpullu asassagivut. Atuartoq assersuusiorpat, soorlu assersuutigalugu Samaariamiu Naakkittumut sanilliuppagu, Jesusip Ajunngitsuliai oqaasiilu imaluunniit faagimi taaguutinik taasippat, assersuutigalugu Asanninnissamik oqariartuummik aammalu Maleruagassaqqissoq ( Den Gyldne Regel) taappagu akissutip nalilerneqarneranut 6. Atuartoq nammineq isummernerminik saqqummiissaaq, religionimik filosofiimiluunniit aallaaveqartumik isummertumik. Atuartoq NAMMINEQ tunngavilersugaasumik isummissaaq. Atuartup isummernini itisilerpagu allatulluunniit oqaluuserinnippalaartutut ilappagu akissutaata nalilerneqarneranut qaffassataassaaq. 7. Atuartoq naleqartitanik malittarisassanilluunniit, ataatsimik amerlanernilluunniit, taasaqassaaq, assersuutigalugu illit allat qanoq issanerannik kissaatit malillugu allanut taama illit pissusilersorit. Sallussanngilatit, allat ikiussavatit Atuartup naleqartitaminik allaaserinninnini TUNNGAVILERSUSSAVAA. Atuartup upperisat allat eqqarsaqqissaanerluunniit TUNNGAVILERSORLUNI assersuutigippagit akissutip nalilerneqarneranut 8. Atuartoq ikinnerpaamik marlunnik assersuuteqassaaq. Tunngavilersuutit, itisiliinerit imaluunniit assersuutinik oqallissaarinerit atuartup akissutaata nalilerneqarneranut qaffassaataassapput. 9. Atuartoq ikinnerpaamik ataatsimik assersuusiussaaq. Assersuutigalugu eqiaginnittarneq, torraajuaannarsinnaannginneq. Atuartoq arlalinnik pisunik assigiinngitsunik atorneqarsinnaasunik upperisat filosofiiluunniit aallaavigalugit assersuusiorpat (assersuutigalugu ajortunit marluusunit aappaa toqqarpara ) akissutip nalilerneqarneranut Religion og Filosofi 2012 Rettevejledning til emne 3 Et godt menneske? Spørgsmål 1 9 For at besvarelserne kan betragtes som løst (karakteren C), skal følgende elementer være med: 1. Eleven skal komme med konkrete eksempler på både gode og dårlige måder, at bruge sociale netværk på. Fx gode: holde kontakt med familie og venner, følge med i hinandens hverdag, diskutere interesserer, skabe nye kontakter og finde gamle venner. Dårlige: bagtale andre, sprede rygter, genere andre, forfølge andre, lokke/snyde andre til at Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu 2012, 7
mødes til en aftale, uden selv at dukke op, udgive sig for en anden, end man er. Hvis eleven forholder sig til eksemplerne, løftes besvarelsens niveau. 2. Eleven skal komme med flere karakteristika, der adskiller mobning i cyperspace fra andre former for mobning. Fx mobber og offer står ikke ansigt til ansigt, der kan være mange usynlige tilskuere, mobning kan foregå døgnet rundt, den mobbede kan ikke være i fred derhjemme, mobberen kan være anonym. Kommer eleven med holdninger eller overordnede betragtninger til karakteristika, fx det er nemt at afsende en besked via nettet, mobberen skal ikke forholde sig til offerets reaktioner og følelser, eller inddrage betragtninger som ikke findes i teksten, løftes besvarelsens niveau. 3. Eleven skal med egne ord forklare, hvad teksterne betyder. Jødedommen lægger vægt på retfærdig handling, kærlighed og at følge Guds ord. Buddhismen lægger vægt på, at man overholder forskellige normer for god opførsel. Kommer eleven med uddybninger på opfattelserne, fx diskussion af karmabegrebet og genfødsel, jødiske spise og leveregler samt de 10 bud, eller kan eleven komme ind på ligheder (fx regler) og forskelle (fx jødedommens krav om at følge gud kontra buddhismens fokus på menneskers handlinger), løftes besvarelsens niveau. 4. Eleven skal med egne ord forklare Sokrates udsagn. Sammenligner eleven udsagnet med opfattelserne i jødedom og buddhisme eller kommenterer Sokrates udsagn, løftes besvarelsens niveau. 5. Kristendommen siger, at man skal elske Gud og sin næste som sig selv. Kommer eleven med eksempler fx lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner, Jesu Gerninger og ord eller nævner fagudtryk som fx Det Dobbelte Kærlighedsbud og Den Gyldne Regel løftes besvarelsens niveau. 6. Eleven skal fremkomme med sin egen holdning, som kan have udgangspunkt i en religion eller en filosofi eller være elevens egen etik. Eleven skal dog begrunde sit svar. Uddyber eller diskuterer eleven sin begrundelse, løftes besvarelsens niveau. 7. Eleven kan nævne en eller flere overordnede eller konkrete værdier eller regler, fx vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig. Du må ikke lyve, du skal hjælpe andre Valget af elevens værdier og regler skal begrundes. Sammenholdes elevens besvarelse med en eller flere religioner eller filosofiske retninger, løftes besvarelsens niveau. 8. Eleven skal komme med mindst to eksempler. Begrunder, uddyber eller diskuterer eleven eksemplerne, løftes besvarelsens niveau. 9. Eleven skal komme med mindst en mulig forklaring. Fx man gider ikke, man kan ikke altid være perfekt. Forklaringen skal begrundes. Kommer eleven med flere mulige forklaringer i forskellige situationer eller diskuterer fristelser eller dilemmaer ud fra en religion eller en filosofisk retning (fx af 2 onder vælger jeg.), løftes besvarelsens niveau. Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu 2012, 8