Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH



Relaterede dokumenter
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Mænds sundhed og Fællesskaber

Er man færdig når man er firs?

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Opsporing og forebyggelse af depression

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

De Midaldrende Danske Tvillinger

Spørgeskema til tandlæger i privat praksis

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Forebyggelse, formidling og forskning - vidt og bredt

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Grundlæggende undervisningsmateriale

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

TRIVSEL SENT I LIVSLØBET

Er du klar over det mand?

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Arbejdsrelateret stress

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

De asexuelles sexualitet ældre & sexualitet

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Få mere livskvalitet med palliation

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Forebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Sundhedsprofilen 2017

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Transkript:

Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded by: VELUX FONDEN

Hvorfor ældes vi sås forskelligt? v Hvorfor dør nogle når de er 60 år, de fleste når de er 70-80 år, og nogle først når de er meget gamle? v 50% flere af 1905 årgangen, blev 100 år, end af 1895 årgangen. v Vi overlever i højere grad livstruende sygdomme end tidligere. Vi lever i længere tid med sygdom, men med mindre funktionstab

Hvorfor ældes vi så forskelligt? DARC Dansk center for aldringsforskning CESA Center for sund aldring www.sundaldring.ku.dk Århus Molekylær gerontologi Odense Genetiske faktorer København CAMB Copenhagen Aging and Midlife Biobank Camb.dk Sociale forhold og tidlig tegn på aldring

Aldringsprocessen Verbrugge and Jette 1994 Sygdom Organskade Handlings Funktionsevne begrænsninger tab? Fatigue Avlund et al. 2004 Helbred Avlund et al 2007 Social og sundhedsvæsenet Sociale relationer Watt et al. 2000 Avlund et al. 2007 Arbejdsforhold Bültmann et al. 2002b Kant et al. 2003 Demografiske faktorer Watt et al. 2000 Social klasse Watt et al. 2000 Avlund et al. 2007 Livsstil Bültmann et al. 2002a

Hvad er fatigue? v Flere synonymer (og ingen direkte oversættelse): v Træt, energiforladt, udmattet v En normal fornemmelse der forventes at opstå efter forskellige daglige aktiviteter. v Når fatigue bliver et tegn på svækkelse v Et ubehageligt subjektivt symptom som integrerer kroppens samlede registreringer af træthed og udmattelse, og som skaber en samlet utrættelig fornemmelse, der forstyrrer individets normale funktion.

Hvad er fatigue? Det er ikke kun et spørgsmål om man har det men et spørgsmål om hvor meget man har. Fatiguescore in Metropolit cohort 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Høj fatigue score Lav fatigue score

Hvorfor fatigue som tidligt tegn påp aldring? v Almindeligt symptom blandt ældre. v Hyppig årsag ved henvendelse til praktiserende læge. v Lidt mere end halvdelen af henvendelserne forklares ved bagvedliggende sygdom eller medicin. v For de resterende findes ingen medicinsk forklaring. Kenter et al. 2003 Fatigue? Sygdom Organskade Handlings begrænsninger Funktionsevne tab

Konsekvenser af fatigue Øget fatigue niveau fører til senere risiko for: v Nedsat funktionsevne efter 5 og 10 år v Øget brug af sygehus efter 5 år v Øget brug af hjemmehjælp efter 5 år v Faldende brug af tandlæge efter 5 år v Større dødelighed efter 5, 10 og 15 år Avlund et al. 2001, 2002, 2003, 2004, 2006 Schultz-Larsen et al. 2007 v Nedsat social aktivitet, v Nedsat fysisk aktivitet Avlund et al. 1994 Nilsson et al. 1996 Elkjaer et al. 2006

Aldringsprocessen Verbrugge and Jette 1994 Sygdom Organskade Handlings Funktionsevne begrænsninger tab? Fatigue Avlund et al. 2004 Helbred Avlund et al 2007 Social og sundhedsvæsenet Sociale relationer Watt et al. 2000 Avlund et al. 2007 Arbejdsforhold Bültmann et al. 2002b Kant et al. 2003 Social klasse Watt et al. 2000 Avlund et al. 2007 Demografiske faktorer Watt et al. 2000 Livsstil Bültmann et al. 2002a

Sociale relationer og fatigue Social isolation Tilbagetrækning fra det sociale liv konflikter? Krav Fatigue Ugift

Krav og fatigue % øget risiko blandt 50-årige mænd for at have højt fatigue niveau sammenlignet med de personer der siger at de ikke oplever krav Sjældent oplever krav Engang imellem oplever krav Altid eller ofte oplever krav Fra partner 7% 64% 81% Fra børn 0% 55% 91% Fra familie 7% 7% 14% Fra venner 10% 7% 34% Kontrolleret for samlivs status, social klasse og depression

Konflikt og fatigue % øget risiko blandt 50-årige mænd for at have højt fatigue niveau sammenlignet med de personer der siger at de ikke oplever konflikter Sjældent konflikt Engang imellem konflikt Altid eller ofte konflikt Med partner 29% 45% 191% Med børn 26% 57% 148% Med familie 15% 49% 125% Med venner 33% 66% 169% Kontrolleret for samlivs status, social klasse og depression

Ekstra risiko? Forventet: 1,5+1,65-1=2,15 Forventet: 1,9+1,88-1=2,78

v Gode hjemmesider : v v www.sundaldring.ku.dk v www.camb.dk Opsamling v Fatigue giver risiko for senere funktionsevnetab. v Jeg skal undersøge om fatigue kan være tidlig tegn på aldring. v Sygdom, medicin, kost, motion, alkohol, rygning og sociale relationer påvirker fatigue niveauet. v Krav og konflikter i de social relationer kan være en risiko for at have fatigue. v Afhænger af typen af den sociale relation v Afhænger af om man bor alene