GRØNT
BESKRIVELSE AF OMRÅDET...3 Mål...4 KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE...5 Opgørelser...5 Årets aktiviteter... 10 Den gode historie... 11 Aktiviteter planlagt i 2017... 11 Sammenfatning... 12 KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED...13 Opgørelser... 13 Aktiviteter i... 16 Konklusion... 16 Aktiviteter planlagt i 2017... 16 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og Energi Kommunale bygninger - Energiforbrug og byggeri Naturindsatsen Vand Genbrug og Affald DRIFT Grønne Indkøb Planlægning og Privat byggeri SAMMENFATNING - FÆLLES KONKLUSION...17 2
GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET Ca. 38 %1 af kommunens CO2-udledning stammer fra transportsektoren. en er den største bidragsyder efter landbruget. ens relative store andel af kommunens samlede CO2-udledning gør området attraktivt i forhold til forbedringer. en er erfaringsmæssigt et af de vanskeligste områder for kommunen at påvirke udviklingen af, da alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport ligesom transportsektoren også i mange tilfælde er regional og national betinget. Dette giver nogle meget store udfordringer, når kommunen alene søger at reducere klimabelastningen fra transportsektoren. Den teknologiske udvikling i retning af mere miljøvenlige køretøjer og alternative drivmidler synes dog at hjælpe processen mod en reduktion i CO2-udledningen trods stigende transportforbrug. Derudover arbejder Herning Kommune målrettet med indsatser til fremme af cykeltrafikken samt med udarbejdelsen af en mobilitetsplan, der arbejder på at forbedre sammenhængen mellem de forskellige transportformer i Herning Kommune. Tallet er gældende for procentfordelingen i 2014. 1 3
Mål Herning Kommune har en række grønne målsætninger. De udspringer af det tidligere Green Cities miljøsamarbejde, hvor kommunen i slutningen af 2015 udvalgte 10 ud af 18 mål. Green Cities samarbejdet er nu ophørt, men Herning Kommune har valgt at fastholde målene. Fra gælder følgende nye mål indenfor transport: Vi øger antallet af cyklister og brugere af den kollektive trafik i kommunen med 25 % fra 2010 til 2020. Vi reducerer CO 2 -udledningen forbundet med drift af kommunens bygninger og biler med minimum 55 % fra 2006 til 2025. CO 2 -udledningen reduceres med 25 % i perioden 2007-2015 og med 35 % i perioden 2007-2030 Mål under Partnerskaber for offentlige grønne indkøb Herning Kommune deltager derudover i en række eksterne partnerskaber og samarbejder, hvorfra følgende målsætning skal fremhæves. Emissionskrav ved nyindkøb af personbiler og nyudbud af personbefordring. 4
KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Opgørelser Herning Kommune er geografisk set en af landets største kommuner, hvilket medfører ansvaret for planlægning, vedligehold og udbygning af sammenlagt 1.966 km kommunale veje og 347 km cykelstier/cykelbaner. De kommunale veje fordeler sig med 1.603 km asfaltveje og 363 km grusveje. Udover de kommunale veje og stier er der nogle overordnede statsveje og mange kilometer private fællesveje, hvor borgerne selv står for vedligehold. I Herning Kommune blev der kørt i alt ca. 1.298 mio. km i, hvilket er uændret i forhold til 2015. Opgørelsen af antal kørte kilometer i kommunen beregnes med udgangspunkt i Herning Kommunes trafikmodel. Trafikmodellen er blevet opdateret og justeret i 2013, hvilket kan være grunden til at stigningen fra 2012 til 2013 er markant større end de foregående års årlige stigninger. Der har generelt været en større vækst i trafikmængderne på kommunens vejnet, end hvad der generelt er registreret på landsplan i perioden. Tallene for perioden 2014- bygger på en fremskrivning af 2013-modeltallene men opdelt på forskellige vejtyper. Som indikator for opfyldelsen af målene for øget cykel- og kollektiv transport benyttes passagertilvæksten i bybusserne samt væksten i cykeltrafikken. Passagertællingerne i bybusserne har indtil 2011 været foretaget hvert andet år. På grund af et samarbejdsprojekt mellem Midttrafik og Herning Kommune er der derudover også blevet talt i 2012 og 2013, mens der ikke er talt i 2014 og 2015. Seneste tælling fra november er også medtaget i dette regnskab. I november blev der arbejdet med etableringen af den nye busterminal, hvilket kan forklare det lavere passagertal i forhold til de foregående år. 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2010 2011 2012 2013 Kørte km i kommunen (mio. km pr. år) 1.033 1.053 1.072 1.160 1.233 1.298 1.298 Påstigere pr. køreplantime i bybusserne 36 30 33 30 28 Vækst i procent +2,0 % + 1,8 % +8,3 % +6,2 % +5,3 % +0,0 % + 3,9 % Vækst i procent -17 % +9 % -9 % -7 % - 22 % Kilde: Herning Kommunes trafikmodel. Kilde: Midttrafik. 5
Bybusserne i Herning by er langt fra de eneste der bidrager til, at borgerne i kommunen kan transportere sig med kollektiv trafik. I Herning Kommune er der otte togstationer. På Arrivas strækning (omfatter seks stationer) har det været muligt at få tal fra 2012-. Tallene er opgjort som det samlede antal personer, der er steget på/af toget på de pågældende stationer på et helt år. Der ses en overordnet stigning i det samlede antal af påstigende og afstigende passagerer på alle stationerne tilsammen fra 2015 til. Det samlede passagertal i er det højeste antal i perioden fra 2012-. Stigningen dækker over et lille fald i passagertallet på Birk Centerpark, MCH og Studsgård. Stationen ved MCH er meget afhængig af antallet af arrangementer i Messecenter, Jyske Bank Boxen og MCH Arena samt tidspunktet for arrangementernes start- og sluttidspunkt. NB. I 2012 var der sporarbejde i perioden april-august på strækningen mellem Silkeborg-Herning. I 2013 var der sporarbejde i perioden maj-august på strækningen mellem Studsgård-Skjern. I 2014 var der ændringer i køreplanen på grund af sporarbejde mellem Aarhus-Skanderborg i perioden 28. juni til 17. august, i uge 35 var der aftenspærringer mellem Herning-Skjern. Der har været enkelte tog på enkeltstående dage, der har været aflyst om aftenen mellem Herning-Skjern. I 2015 var der kortere perioder med sporarbejder på strækningen mellem Aarhus-Skjern. I var der stort set normal drift. Kilde: Arriva Tog. 6
GRØNT Fra DSB Vesttælling, som er lavet for 2012, 2013 og 2014, kan der fås tal for daglige antal afrejser og ankomster (ekskl. skift) for alle otte stationer i Herning Kommune. Tallene for 2014 viser et stort fald i antal passagerer. Det skyldes, at Vesttællingen for 2014 ikke indeholder tal for interviews foretaget i Arriva tog. Der kan derfor ikke siges noget om den samlede udvikling for togpassagerer på stationerne i Herning Kommune. Der er ikke foretaget tælling i 2015 og. Station/trinbræt Herning Afg. 2012 2013 2014 Passagerer, gns. pr. dag Passagerer, gns. pr. dag Passagerer, gns. pr. dag Ank. I alt Afg. Ank. I alt Afg. Ank. I alt 2.236 2.040 4.277 2.436 2.506 4.942 1.167 1.196 2.363 Birk Centerpark 173 244 417 241 189 430 3 3 6 Hammerum 82 48 130 132 102 234 4 2 6 MCH 43 7 50 69 6 75 3 3 6 Studsgård 30 35 65 34 50 84 - - - Kibæk 107 133 240 111 174 284 2 2 4 Aulum 204 204 408 197 165 362 205 172 377 Vildbjerg 279 335 614 233 205 438 261 289 550 NB. 2014 er uden tællinger i Arriva tog. Der er ikke talt i 2015 og. Kilde: DSB Vesttælling. 7
GRØNT Hvert andet år udarbejdes et cykelregnskab med opgørelser og indikatorer for mængden af cykeltrafik i Herning Kommune. Cykelregnskabet skal blandt andet bruges til at se, om der er en sammenhæng mellem udviklingen i benyttelsen af kollektiv trafik og mængden af cykeltrafik. Det nyeste cykelregnskab er fra. Antal cyklede ture i kommunen (gennemsnit pr. dag) Antal cyklede kilometer i kommunen (gennemsnit pr. dag) Antal cyklede kilometer pr. cyklist (gennemsnit på hverdage) 2012 2014 35.694 33.806 37.585 123.870 98.900 160.167 4,1 3,2 5,2 Kilde: Herning Kommune/Herning Cyklers Cykelregnskaber. 8
Herning Kommunes trafikmodel ligger til grund for opgørelsen over udledning af drivhusgasser fra køretøjerne på vejnettet i kommunen. Den stort set uændrede udledning af CO 2 og SO 2 for begge transportgrupper, henholdsvis personbiler, motorcykler og varebiler samt lastbiler og busser, skyldes - og følger - den stagnerende udvikling i antal kørte kilometer i kommunen. Derimod er de andre miljøparametre, udledningen af partikler, CO og NOx, i højere grad påvirket af lovgivningen om bedre forbrænding og partikelfiltre på køretøjerne samt dermed udviklingen i motorteknologien, som skal sikre mere miljøvenlige køretøjer. Derfor opleves der i lighed med de foregående år et fald ved disse parametre. Energiselskabet E.ON har to ladepunkter i Herning. Ved Herning Centret er der 3 ladestandere med i alt 6 ladere. Derudover er der én stander (quick charger) med tre ladere ved Statoil på Holstebrovej i Herning. Clever har etableret to ladepunkter i Herning fordelt med ét ladepunkt med 2 ladere ved Bilka i Herning samt ét ladepunkt med fire ladestandere ved Føtex i Herning midtby. Delebilfonden LetsGo fjernede medio december 2015 deres bil fra Herning efter ca. 3 år i byen. Bilen blev desværre ikke brugt tilstrækkeligt til at det var økonomisk rentabelt for dem at have bilen i Herning. Derudover findes der net- og app-baserede løsninger som GoMore med flere tilbud i og omkring Herning. Udledning fra personbiler, motorcykler og varevogne CO 2 Partikler CO NOx SO 2 Udledning fra lastbiler og busser CO 2 Partikler CO NOx SO 2 2010 141.405 19 911 372 0,9 2011 143.526 17,7 794 355 0,9 2012 148.300 16,6 706 346 0,933 2013 146.200 15,0 603 324 0,92 2014 154.950 14,3 559 325 0,97 2015 160.100 13,5 509 312 1,01 160.650 12,3 461 290 1,01 %-vis forskel fra 2015- +0,4 % -8,7 % -9,6 % -7,2 % +0,4 % 2010 47.547 9 72 396 0,3 2011 47.214 7,9 64 367 0,3 2012 48.148 7,1 59 350 0,3 2013 51.700 6,9 57 350 0,33 2014 55.400 6,5 55 348 0,35 2015 60.120 6,2 53 340 0,38 59.450 5,6 47 307 0,38 %-vis forskel fra 2015- -1,2 % -10,2 % -10,6 % -9,7 % -1,5 % Kilde: Herning Kommunes trafikmodel. 9
Årets aktiviteter Borgerrettede projekter og samarbejde i Fremskridt på planlagte tiltag i Anlægsprojekter/cykelstier. Lokale borgerforeninger inddraget i planlægningsfasen. Giv et praj. Indmeldingssystem på www.herning.dk og som app, hvor borgerne kan indmelde f.eks. huller i vejen. Via borgernes indmelding sikres koordinering af drift og dermed kørsel. Fokus på cykelture i fritiden. På hjemmesiden Herningcykler.dk ligger ca. 10 turforslag til cykelture rundt i kommunen. Cykelturistuge. Herning Kommune var i centrum for cykelturistuge. Alle cykelture havde start og slut i Herning og rigtig mange seværdigheder blev besøgt. Herning Station. Som en del af fornyelsen af Herning Station etableres der ca. 500 højklassede og overdækkede cykelparkeringspladser i umiddelbar nærhed til terminalbygningen. Aulum cykellaboratorium. Sammen med borgerforeningen og andre ildsjæle i Aulum arbejder Herning Cykler med tiltag i Aulum for at flytte 5 % af aulumborgernes bilture til cyklen. Adaptiv signalregulering på Silkeborgvej. Projektet er blevet implementeret i og har givet en forbedret fremkommelighed for bustrafikken på strækningen. I Grønt Regnskab for 2015 fremgik følgende som planlagte tiltag i. For hvert punkt beskrives, hvordan det er gået med det enkelte tiltag. Syv cykelstiprojekter, cykelfaciliteter i Herning midtby og på samkørselspladserne rundt om Herning, mobilitetsplaner for virksomheder i Herning industriområde Vest, indvandrerkvinder på cykel og en række andre tiltag under Herning Cykler. Der er igangsat et samarbejde med virksomheder i Herning industriområde Vest med henblik på udarbejdelse af mobilitets- og transportplaner. Kvinder på cykler. Der har i sommeren været afholdt to kursusforløb for kvinder der ikke havde cyklet før - eller som bare havde brug for en opfrisker. Herning Cykler har igen i været drivkraften i at fremme og synliggøre cykeltrafikken i Herning Kommune gennem etablering af nye cykelstier, cykelparkering, events og kampagner. Mobilitetsstrategi på tværs af alle trafikanttyper. Herning Kommune har i vedtaget en mobilitetsstrategi med det formål, at skabe optimal mobilitet for alle. Det skal være muligt for alle, både borgere og besøgende, at vælge det rette transportmiddel. Det skal være nemt og logisk at bevæge sig rundt, og det skal være naturligt at skifte fra et transportmiddel til et andet. Strategien prioriterer mulighederne for fodgængere og cyklister for at skabe en levende og attraktiv by, mens den overordnede infrastruktur skal sikre fremkommelighed for biltrafikken uden for byerne for at sikre vækst i hele kommunen. Teletaxa som aftenkørsel i stedet for busser på udvalgte ruter. Projektet er endnu ikke blevet konkretiseret og implementeret. 10
GRØNT Den gode historie I forbindelse med renoveringen og moderniseringen af Herning Station og busterminal etableres der 500 højklassede cykelparkeringspladser i 7 oplyste og overdækkede skure. Skurene er udformet til placering af cykler i to etager med et løft-let -system, der gør det let at udnytte de øverste pladser. Cykelparkeringen er etableret så tæt som mulig på indgangen til den nye terminalbygning, hvorved sammenbindingen mellem de forskellige transportmidler styrkes mest muligt. Aktiviteter planlagt i 2017 Synliggørelse og skiltning af 10 supercykelstier i og omkring Herning by Færdiggørelse af centrale cykelstiprojekter i Herning Kommune Etablering af cykelfaciliteter og øget cykelparkering i Herning midtby og på samkørselspladserne rundt om Herning Arbejde med mobilitetsstrategi for Herning Kommune og underliggende trafikale planer, der skal sikre en koordineret fremtidig planlægning af byudvikling og infrastruktur samt understøtte kommunens langsigtede målsætninger Udarbejdelse af mobilitetsplaner for virksomheder i Herning industriområde Vest Teletaxa som aftenkørsel i stedet for busser på udvalgte ruter. 11
Sammenfatning Der ses en stigning i antallet af personer, der rejser med tog til og fra stationerne i Herning Kommune. Udviklingen i buspassagererne er derimod reduceret i, hvilket kan skyldes det igangværende arbejde med busterminalen. Der forventes en stigning i passagermængden i bybusserne i 2017, hvor byggeriet på Banegårdspladsen og informationstavlerne forventes at give den kollektive trafik i Herning et mærkbart løft. Det samlede antal kørte kilometer i kommunen er stagneret i og dermed på samme niveau som året før. Da bilerne samtidig er blevet mere brændstoføkonomiske med bedre forbrænding og partikelfiltre er udledningen af partikler, CO og NOx, også reduceret i. Udledningen af CO 2 og SO 2 er stort set på samme niveau som i 2015. En anden stor udfordring for kommunens opfyldelse af målsætningerne er, som nævnt i indledningen, at alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport, ligesom transportsektoren også i mange tilfælde er regional og national betinget. Dermed kan kommunale initiativer og ændringer nemt forsvinde i det samlede billede. Overordnet set kan dog konkluderes, at de forskellige udledninger fra den samlede transport i kommunen som geografisk område ser ud til at flytte sig i den rigtige retning, men der er på dette område et betydeligt potentiale for reduktion ved at oplyse og give borgerne mulighed for at træffe et grønnere valg. Der forventes fremadrettet en fortsat reduktion eller stagnation i udledningen fra person- og godstransporten da mængden af den tunge trafik på landevejene i stigende grad udskiftes med modulvogntog i stedet for de tidligere sættevogntog kombineret med højere miljøkrav til motorerne. Generelt opleves der en stadig stigende interesse omkring kørsel med modulvogntog med henvendelser fra erhvervs- og industrivirksomhederne, som ønsker tilladelse til modulvogntogskørsel til deres virksomhed i Herning Kommune. En af de store udfordringer ved opgørelse af transportdelen i det grønne regnskab er områdets store bredde, hvilket vanskeliggør såvel dataindsamling som databehandling. Nogle data skal indhentes fra eksterne aktører og andre igen skal stikprøveindsamles og opregnes for hele kommunen. Sidstnævnte er ofte ressource- og omkostningstung, hvorfor nogle data ikke kan indhentes hvert år. Dette bidrager yderligere til usikre og til tider mangelfulde opgørelser. 12
KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Opgørelser Kørsel i kommunens biler Opgørelsen af kørsel i kommunens egne biler omfatter kørsel i forbindelse med aktiviteterne i de forskellige forvaltninger, herunder kommunens entreprenørafdeling - DRIFT, ekskl. non-road, dvs. brændstof til materiel som ikke tilbagelægger kilometer. Der er registret enten antal kørte kilometer eller brændstofforbrug, og dette er omregnet til en samlet CO 2 -udledning i på 893 ton. Det kommunale brandvæsen/beredskab er udeladt af opgørelsen på grund af meget varierende kørsel, afhængig af udrykninger. Derudover kan der være biler/varevogne på institutioner og skoler, som det endnu ikke har været muligt at inddrage i opgørelsen. 13
Andres kørsel for Herning Kommune Herning kommune ejer ikke bilerne til kørsel med affald og bybusser, idet kommunen køber disse opgaver hos private firmaer. Ud over kørsel i kommunens biler, er der en del tjenestekørsel i medarbejdernes egne biler. Omregnes antal kørte kilometer i forhold til en gennemsnitsbil, som defineret af trafikstyrelsen, svarer det til en CO 2 -udledning på 568 ton, altså noget mindre end den udledning kørsel i kommunens biler giver anledning til. Der er foretaget en optimering af taxaruterne. Dette har medført et fald i udledningen af CO 2 fra 2013 til på i alt 183 ton. Tabel: CO 2 -udledning i ton fra kommunal kørsel fordelt på kommunens biler, eksterne firmaer og tjenestekørsel i private biler. Udviklingen i kørsel 2013 2014 2015 Affaldshåndtering* 454 463 502** 480 Bybusser 1048 1078 1088 1034 Taxa 326 212 148 143 Kommunale biler 784 756 853 893 Tjenestekørsel i privatbil 489 503 536 568 I alt 3401 3012 3127 3118 *Renovation og brændstofforbrug i forbindelse med omlastestation og genbrugspladser. **Kommunen har hjemtaget opgaver, som tidligere har været løst af eksterne, og hvor brændstofforbruget ikke tidligere har indgået i opgørelsen. 14
GRØNT CO2-udledningen fra bybusser og renovationsbiler indgår også som en del af CO2målet i klimakommuneaftalen. Kørslen er ikke direkte kommunal, men administreres gennem hhv. Midttrafik og Meldgaard. CO2-udledningen fra både affaldsindsamlingen og bybusserne er faldet fra 2015 til. 15
GRØNT Aktiviteter i Hjemme- og sygeplejen i Herning Kommune kører meget. De har i de senere år arbejdet med retningslinjer for at optimere kørslen. Som en del af denne optimering er der i efteråret købt 71 hybridbiler. Hybridbilerne kan både køre på strøm og på brændstof, de er driftssikre og passer godt til hjemmeplejens behov. Det forventes, at bilerne har en væsentlig brændstofbesparelse og dermed også CO2-besparelse. Konklusion CO2-udledningen fra den kommunale kørsel er steget. Udledningen er steget med 30 % siden 2010. Forskellige tiltag over årene har vist at udledningen kan reduceres på enkeltområder, men den samlede udledning er alligevel øget. CO2-udledningen fra transporten udgør en stor del af kommunens samlede CO2-udledning. Der er således behov for en større indsats, hvis udledningen fra dette område skal reduceres. Aktiviteter planlagt i 2017 Opstart af flådeanalyse af kommunens bilpark, som skal give overblik over mulig transportoptimering samt CO2- og økonomiske besparelser. 16
GRØNT SAMMENFATNING - FÆLLES KONKLUSION En af de store udfordringer ved opgørelse af transportdelen i det grønne regnskab er områdets store bredde, hvilket vanskeliggør såvel dataindsamling som databehandling. Dertil kommer, at det kun er data for kommunal transport, som direkte kan trækkes ud af kommunens egne tilgængelige opgørelser. Nogle data skal indhentes fra eksterne aktører og andre igen skal stikprøveindsamles og opregnes for hele kommunen. Sidstnævnte er ofte ressource- og omkostningstung, hvorfor nogle data ikke kan indhentes hvert år. Dette bidrager yderligere til usikre og til tider mangelfulde opgørelser. En anden stor udfordring for kommunens opfyldelse af målsætningerne er, som nævnt i indledningen, at alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport, ligesom transportsektoren også i mange tilfælde er regional og national betinget. Dermed kan kommunale initiativer og ændringer nemt forsvinde i det samlede billede. Overordnet set kan dog konkluderes, at der ligger er klart potentiale for fremtidig reduktion af CO2-udledningen fra kommunal kørsel. De forskellige udledninger fra den samlede transport i kommunen som geografisk område ser ud til at flytte sig i den rigtige retning, men der er på dette område et betydeligt potentiale for reduktion ved at oplyse og give borgerne mulighed for at træffe et grønnere valg. 17