Udlændinge på ungdomsuddannelserne

Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK I SAMARBEJDE MED AMTERNES OG KOMMUNERNES FORSKNINGSINSTITUT MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JANUAR 2005

Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JANUAR 2005

Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber Udgiver: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-mail: inm@inm.dk Tryk: Thomas A Grafisk A/S Forsidefoto: Thomas Tolstrup Øvrige fotos: Rasmus Baaner, Thomas Borberg, Jens Dreisling (POLFOTO) ISBN: 87-91579-46-5 Oplag: 1.500 stk. Publikationen er tilgængelig på Internettet på www.inm.dk Elektronisk ISBN: 87-91579-47-3 Pris: 100,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: danmark.dk Netboghandel Holsteinsgade 63 2100 København Ø Tlf.: 1881 E-mail: sp@itst.dk Web adr.: www.netboghandel.dk Redaktionen er afsluttet den 22. december 2004

Indholdsfortegnelse Forord... 1 Kapitel 1: Baggrund og sammenfatning... 4 1.1 Indledning...4 1.2 Rapportens hovedkonklusioner...7 1.3 Rapportens anbefalinger... 11 Kapitel 2: Frafald på erhvervsuddannelserne... 17 2.1 Forskellige grupper af unge indvandrere og efterkommere... 17 2.2 Barrierer for at gennemføre en erhvervsuddannelse... 22 2.3 Barrierer før erhvervsuddannelserne... 23 2.4 Barrierer på erhvervsskolerne... 24 2.5 Barrierer i forhold til praktik og beskæftigelse... 27 2.6 Et typisk frafaldsforløb... 29 Kapitel 3: Prøvegennemsnit fra grundskolen... 32 3.1 Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvedeltagelse i 9. klasse... 34 3.2 Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvegennemsnit i 9. klasse... 36 3.3 Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvedeltagelse i 10. klasse... 39 3.4 Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvegennemsnit i 10. klasse. 41 Kapitel 4: Eksamensgennemsnit på gymnasiale uddannelser... 44 4.1 Sammenligning af udlændinges og danskeres eksamensgennemsnit... 44 4.2 Betydning af eksamensgennemsnittet efter fuldført gymnasial uddannelse. 50 Kapitel 5: Anbefalinger... 55 5.1 Tiltag før erhvervsuddannelserne... 57 5.2 Tiltag på erhvervsskolerne... 61 5.3 Tiltag i forhold til praktik og beskæftigelse... 66 i I

Baggrundsrapport I: Det vigtigste i livet er at få en uddannelse - undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelserne...71 Baggrundsrapport II: En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser... 361 II ii INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord Indenrigsministeren nedsatte i november 2000 en Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Tænketanken har følgende sammensætning: Direktør Erik Bonnerup (formand) Professor Niels Kærgård Professor Poul Chr. Matthiessen Kulturdirektør Ib Dam Schultz Socialdirektør Jane Torpegaard Tænketanken har tidligere offentliggjort fem rapporter. I disse rapporter analyseredes udlændinges integration i det danske samfund, den fremtidige befolkningsudvikling samt de samfundsøkonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og udlændinges integration. Desuden blev udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte vestlige lande beskrevet og sammenlignet. Tænketankens femte rapport undersøgte unge udlændinges uddannelsesforløb og forklaringer på, at de unge udlændinge har dette uddannelsesforløb. Nærværende rapport ligger i forlængelse af den femte rapport, idet den koncentrerer sig om de udlændinge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, dvs. en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. I rapporten uddybes årsagerne til, at udlændinge har et meget højt frafald på erhvervsuddannelserne. Det sker bl.a. på baggrund af interview med de udlændinge, der er faldet fra en erhvervsuddannelse. Rapporten belyser endvidere de unge udlændinges faglige kundskaber gennem en undersøgelse af udlændinges og danskeres prøve- og eksamensgennemsnit fra henholdsvis grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Rapporten bygger bl.a. på baggrundsrapporten Det vigtigste i livet er at få en uddannelse - undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsud- 1 1

dannelserne, der er udarbejdet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) for Tænketanken. Baggrundsrapporten er udarbejdet af forsker Ulla Højmark Jensen og forskningsassistent Bo Tovby Jørgensen. Stud.scient.soc. Max Miiller har transskriberet interview, mens stud.scient.soc. Camilla Teil Nielsen og stud.scient.soc. Christine Lindrum Iversen har arbejdet med virksomhedsundersøgelsen. Tænketanken og AKF vil gerne benytte lejligheden til at takke de unge, der har ladet sig interviewe, samt forældrene, studievejlederne, uddannelsesinstitutionerne, lærerne og virksomhedspersonerne, der på forskellig vis har bidraget til udarbejdelsen af baggrundsrapporten. Desuden bygger rapporten på baggrundsrapporten En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser, der er udarbejdet af forsker Bjørg Colding, AKF. Baggrundsrapporterne er optrykt som bilag til rapporten. Integrationsministeriet er sekretariat for Tænketanken. Sekretariatet for denne rapport har bestået af chefkonsulent Henrik Torp Andersen, fuldmægtig Agnete Thomassen, fuldmægtig Michala Mørup Pedersen og stud.scient.soc. Marie Nygaard. 2 2 FORORD

1. Baggrund og sammenfatning 1.1 Indledning I Tænketankens første rapport Udlændinges integration i det danske samfund blev der opstillet syv mål for en vellykket integration af indvandrere og efterkommere i Danmark. Et af dem var, at indvandrere mindst skal have et uddannelsesniveau, som gør, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet, og at efterkommere skal have samme uddannelsesniveau som danskere. Gennem uddannelse kan udlændinge opnå de faglige og personlige kompetencer, der er nødvendige for at komme ind på arbejdsmarkedet. I juni 2004 udkom Tænketankens femte rapport Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, hvor udlændinges uddannelsesforløb efter grundskolen analyseredes statistisk i forhold til påbegyndelse, fuldførelse og frafald. Rapporten viste, at alt for mange unge indvandrere og efterkommere ikke får en uddannelse, især fordi de afbryder deres uddannelse. På erhvervsuddannelserne og de øvrige erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet helt oppe på omkring 60 pct. blandt unge udlændinge. Det er et dobbelt så højt frafald som for danskere. Rapportens statistiske analyser viste, at den sociale arv har betydning for, om unge udlændinge får en uddannelse. Især forældrenes uddannelse og erhvervserfaring har betydning for, hvorvidt de unge påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse. Uddannelse og beskæftigelse er derfor ikke kun afgørende for voksne udlændinges integration, men også for integrationen af deres børn. Rapporten indeholdt endvidere en række ungdoms- og studievejlederes forklaringer på, hvorfor så mange udlændinge på erhvervsuddannelserne falder fra deres uddannelse. 1 Ungdoms- og studievejlederne pegede bl.a. på, at de unge udlændinge er fagligt dårligt rustet til at gennemføre en erhvervsuddannelse, at der 1 I det følgende anvendes erhvervsuddannelser som samlet betegnelse for de uddannelser, der er omfattet af AKF s interview-, workshop- og observationsundersøgelser, omtalt på næste side, nemlig htx og udvalgte erhvervsuddannelser med særligt højt frafald. 4 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

stilles uforholdsmæssigt høje boglige krav til de unge, at der mangler praktikpladser, og at der er et dårligt socialt sammenhold mellem udlændinge og danskere på erhvervsuddannelserne. For at få et mere nuanceret billede af årsagerne til at så mange unge udlændinge falder fra erhvervsuddannelserne, er det vigtigt at kende til disse unges egne erfaringer med det danske uddannelsessystem og praktikpladssituationen samt eventuelle personlige problemer på eksempelvis hjemmefronten, som ungdomsog studievejlederne måske ikke har hørt om. Nærværende rapport indeholder derfor resultaterne af interview med unge indvandrere og efterkommere, der er faldet fra deres erhvervsuddannelse. Desuden indeholder rapporten resultaterne af interview med unge udlændinge, der klarer sig godt på erhvervsuddannelserne, unge danskere på disse uddannelser, forældre til unge udlændinge, der er faldet fra, samt nøglepersoner på virksomheder (i det følgende kaldet virksomhedsledere). Herudover er der gennemført workshops og foretaget observationsundersøgelser på udvalgte uddannelsesinstitutioner. De afholdte workshops har handlet om årsager til frafald og forslag til at mindske frafaldet. Som led i observationsundersøgelserne er undervisningen og undervisningens rammer studeret ude på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Disse interview-, workshop- og observationsundersøgelser er foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) for Tænketanken. Det er således for at få en dybere forståelse for frafaldsårsagerne og for bedre at kunne målrette indsatsen mod frafald, at Tænketanken nu også i denne sjette rapport har valgt at fokusere på udlændinges uddannelse. Da Tænketankens femte rapport, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, viste, at frafaldsproblemet blandt unge indvandrere og efterkommere er størst på erhvervsuddannelserne, har denne nye rapport fokus på frafaldet på disse uddannelser. I Tænketankens femte rapport fremhævede ungdoms- og studievejlederne, at en central forklaringsfaktor i forhold til frafald kan være, at de unge indvandrere og efterkommere har for ringe faglige og sproglige kundskaber til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er derfor interessant at undersøge nærmere, 5

hvordan de unge udlændinge selv oplever deres faglige og sproglige kundskaber i forhold til de krav, der stilles til dem på erhvervsuddannelserne. Dette belyses nærmere i denne rapport gennem ovennævnte interview. Det er endvidere interessant at belyse de unge udlændinges faktiske faglige kundskaber, inden de påbegynder en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Rapporten beskriver derfor resultaterne af en undersøgelse af, om der er forskelle i udlændinges og danskeres prøvegennemsnit fra grundskolen 2 i matematik og dansk. Denne undersøgelse ligger i forlængelse af undersøgelser fra både OECD 3 og Dansk Arbejdsgiverforening 4, som blev offentliggjort i december 2004. I OECD s PISA-undersøgelse afdækkes skoleelevers faglige kundskaber i en række lande, og undersøgelsen viser bl.a., at udenlandske elever i Danmark har dårligere kundskaber i matematik og læsning end de danske elever. Mens PISA-undersøgelsen har belyst skoleelevers faglige kundskaber gennem specielt udviklede tests, er skoleelevers faglige kundskaber i nærværende rapport undersøgt gennem deres prøvegennemsnit fra grundskolen. Undersøgelserne i nærværende rapport uddyber desuden PISA-undersøgelsens resultater ved også at belyse, hvor mange af de danske og de udenlandske skoleelever der aflægger prøver i grundskolen samt ved at belyse forskelle i de faglige kundskaber mellem skoleelever af forskellig national oprindelse. Da prøvegennemsnit fra grundskolen ikke er registreret over en længere periode, er det desværre ikke muligt at analysere, om der er en sammenhæng mellem den unges eksamensgennemsnit fra grundskolen og det videre uddannelsesforløb. Det er eksempelvis ikke muligt at se, hvor stor en andel af eleverne med henholdsvis gode og dårlige resultater fra grundskolen der siden hen falder fra en påbegyndt erhvervsuddannelse. 2 Grundskolen omfatter folkeskolen, friskoler og private grundskoler. 3 Mejding, Jan (red.), PISA 2003 Danske unge i en international sammenligning. 4 Dansk Arbejdsgiverforening, Indvandrerbørn klarer sig ringe i folkeskolen, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, nr. 21/2004. 6 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

Ud over undersøgelsen af de faglige kundskaber i grundskolen, omfatter denne rapport også en undersøgelse af udlændinges og danskeres faktiske kundskaber på de gymnasiale uddannelser 5 målt ved eksamensgennemsnittet samt hvilken betydning eksamensgennemsnittet har for, om de unge påbegynder og fuldfører en videregående uddannelse. Disse undersøgelser af prøve- og eksamensgennemsnit fra grundskolen og de gymnasiale uddannelser er ligeledes foretaget af AKF for Tænketanken. 1.2 Rapportens hovedkonklusioner Rapporten består af fire kapitler ud over denne indledning. 6 I rapportens kapitel 2 beskrives hovedresultaterne af AKF s interview-, workshopog observationsundersøgelser. Disse undersøgelser giver en karakteristik af de forskellige grupper af indvandrere og efterkommere, der påbegynder en erhvervsuddannelse og belyser samtidig årsager til udlændinges høje frafald. Undersøgelsesresultaterne bestyrker og nuancerer de årsager til det høje frafald, som ungdoms- og studievejlederne påpegede i Tænketankens femte rapport. De væsentligste forklaringer på frafaldet er, at en stor del af de unge indvandrere og efterkommere har problemer med de faglige krav på erhvervsuddannelserne, og at mange af de unge delvist i sammenhæng hermed har svært ved at få en praktikplads. Frafaldet skyldes derimod kun i beskedent omfang, at de unge udlændinge ønsker at skifte til en anden uddannelse. De unge giver endvidere i høj grad udtryk for at være motiverede til og fokuserede på at få en uddannelse. De faglige problemer hænger for mange af de unge indvandrere og efterkommere bl.a. sammen med dårlige danskkundskaber. Disse faglige og sproglige problemer er i høj grad resultatet af, at de unge udlændinge ikke kan få lektiehjælp og ikke 5 De gymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus, hf (højere forberedelseseksamen), htx (højere teknisk eksamen), hhx (højere handelseksamen) og adgangskurser til videregående uddannelser. 6 De persongrupper, der indgår i disse kapitler og de bagvedliggende undersøgelser, afgrænses nærmere i de enkelte kapitler. 7

får udviklet deres danskkundskaber i hjemmet, da mange af de unge har forældre med et lavt uddannelsesniveau, en ringe arbejdsmarkedstilknytning og dårlige danskkundskaber. Undersøgelserne uddyber ligeledes, hvorfor de unge udlændinge har vanskeligt ved at få en praktikplads. Det skyldes bl.a. forventninger blandt virksomhedsledere om, at de unge udlændinge på grund af ringe faglige og sproglige kundskaber vil skræmme kunder væk og være dyrere at oplære end danskere. Desuden har nogle af de unge problemer med at skrive gode ansøgninger og mangler et dansk netværk til at anbefale dem over for virksomhederne. De nye undersøgelsesresultater bidrager derudover med en større forståelse for, hvor varieret gruppen af unge udlændinge på erhvervsuddannelserne er, og hvordan de står over for forskellige barrierer i forhold til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Undersøgelserne identificerer således fire forskellige typer af unge udlændinge på erhvervsuddannelserne, hvor eksempelvis den ene type de isolerede både har faglige, sproglige og sociale problemer, mens en anden type de veltilpassede primært falder fra erhvervsuddannelserne, fordi de har vanskeligt ved at finde en praktikplads. I rapportens kapitel 3 præsenteres resultaterne fra undersøgelsen af udlændinges og danskeres prøvegennemsnit i dansk og matematik fra grundskolen. Undersøgelsen viser, at flere udenlandske end danske elever vælger ikke at gå op til folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik i 9. klasse, som det er frivilligt for eleverne at aflægge. Blandt elever, der er indvandret i alderen 6-12 år, er der næsten tre gange så mange, der fravælger afgangsprøverne i dansk og matematik, som blandt danske elever. I 10. klasse 7, hvor eleverne kan vælge mellem at tage folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10.-klasse-prøve, vælger 7 Omkring halvdelen af de elever, der går ud af 9. klasse, fortsætter straks i 10. klasse. Man kan formode, at såvel de mest skoletrætte elever som de mest dygtige og uddannelsesmotiverede elever er tilbøjelige til at fravælge 10. klasse til fordel for enten at gå ud af uddannelsessystemet eller at fortsætte på en ungdomsuddannelse. 8 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

flere af de udenlandske elever end af de danske elever at nøjes med folkeskolens afgangsprøve eller slet ikke at aflægge prøve. Denne tendens er stærkest blandt de udenlandske elever, der er indvandret til Danmark i alderen 6-12 år. Tendensen er dog også stærk blandt efterkommerne, som i højere grad end indvandrere, der er kommet til landet i alderen 0-5 år, fravælger 10.-klasse-prøven i mundtlig og skriftlig matematik. Sammenligningen af prøvegennemsnit fra 9. klasse viser, at udenlandske elever generelt får lavere prøveresultater ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik end danske elever. Indvandrerelever, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, har de laveste prøvegennemsnit, eksempelvis 6,6 i gennemsnit i skriftlig dansk. Til sammenligning har de danske elever et prøvegennemsnit på 8,0 i skriftlig dansk. Det er bemærkelsesværdigt, at efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, ikke klarer sig bedre end indvandrere, der er kommet til landet i førskolealderen. I skriftlig matematik har efterkommere eksempelvis et prøvegennemsnit på 6,7, mens indvandrere, der er kommet til landet i førskolealderen, har et prøvegennemsnit på 6,9. Det er især blandt iranere, at efterkommere klarer sig dårligt i forhold til indvandrere. Kun blandt vietnameserne gælder det, at efterkommerne er betydeligt bedre i alle fag end indvandrerne. I 10. klasse har de udenlandske elever også et lavere prøvegennemsnit end de danske elever, både ved folkeskolens afgangsprøve og ved 10.-klasse-prøven. Blandt 10. klasse-elever er prøvegennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i øvrigt markant lavere end for 9. klasse-elever. Dette gælder både blandt udenlandske og danske elever. Et væsentligt undersøgelsesresultat er, at der er store forskelle mellem de udenlandske elever, alt efter national oprindelse. Blandt de undersøgte nationaliteter klarer 9. klasse-elever med oprindelse i Tyrkiet og Libanon sig generelt dårligst. Disse elever fravælger hyppigere end andre elever afgangsprøven i 9. klasse, især prøverne i mundtlig og skriftlig matematik. Elever med tyrkisk eller libanesisk oprindelse har også lavere prøvegennemsnit fra 9. klasse i dansk og matematik 9

end de øvrige udenlandske elever. Blandt de udenlandske elever klarer vietnamesiske og iranske elever sig generelt bedst med prøvegennemsnit, der ikke ligger langt fra de danske elevers. I rapportens kapitel 4 beskrives resultaterne fra undersøgelsen af eksamensgennemsnit blandt udlændinge og danskere, der har afsluttet de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen viser, at der kun er mindre forskelle i de samlede eksamensgennemsnit mellem udlændinge og danskere. Det hænger formentlig sammen med, at færre udlændinge end danskere påbegynder og gennemfører en gymnasial uddannelse. De udlændinge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse og dermed indgår i undersøgelsen, må derfor formodes i høj grad omfatte de dygtigste og mest målrettede elever. De udenlandske elever har dog et lidt lavere eksamensgennemsnit end de danske elever. Som i grundskolens 9. klasse er det også på de gymnasiale uddannelser elever med tyrkisk og libanesisk baggrund, der har de laveste eksamensgennemsnit, mens de vietnamesiske elever har de højeste. Blandt de tyrkiske og pakistanske elever som er store udlændingegrupper på de gymnasiale uddannelser tegner der sig desuden det klare mønster, at efterkommerne får lavere eksamensgennemsnit end de indvandrere, der er kommet hertil i førskolealderen. Forskellene i eksamensgennemsnit mellem de forskellige nationaliteter på de gymnasiale uddannelser er dog mindre end i grundskolen. Som led i undersøgelsen analyseres det, hvilken betydning danskeres og udlændinges eksamensgennemsnit har for de unges videre uddannelse. Det viser sig, at der er en tæt sammenhæng mellem de faglige kundskaber udtrykt ved eksamensgennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse og sandsynligheden for at påbegynde og fuldføre en videregående uddannelse. Jo højere eksamensgennemsnit, jo større er sandsynligheden for i det hele taget at påbegynde en videregående uddannelse og for at påbegynde en lang videregående uddannelse (fx en universitetsuddannelse) frem for en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Blandt de unge, der har påbegyndt en videregående uddannelse, er der endvidere markant lavest frafald blandt dem, der medbringer høje eksamensgennemsnit fra deres gymnasiale uddannelse. Blandt eksempelvis efterkommere, der 10 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

har et eksamensgennemsnit fra en gymnasial uddannelse på mellem 7 og 7,9, falder 24,4 pct. fra deres videregående uddannelse, mens frafaldsprocenten er 6,0 pct. blandt efterkommere med et gennemsnit over 8,9. Udlændinge med lave karakterer fra deres gymnasiale uddannelse har endvidere et større frafald på de videregående uddannelser end de danske unge med samme karakterniveau, mens udlændinge med høje karakterer har et mindre frafald end danskere med høje karakterer. Karakterer synes således at spille en større rolle for udlændinges frafald på de videregående uddannelser end for danskeres. En af de gennemgående konklusioner i rapportens kapitel 2, 3 og 4 er således, at gruppen af udenlandske unge som helhed har dårligere faglige kundskaber end de danske elever, men at dette dækker over store forskelle mellem de udenlandske elever - ikke mindst efter national oprindelse. 8 Kapitel 3 og 4 illustrerer desuden, at unge efterkommere på flere områder klarer sig lige så dårligt eller endda dårligere end nogle af de unge indvandrere. Dette gælder især de iranske efterkommere i grundskolen og de tyrkiske og pakistanske efterkommere på de gymnasiale uddannelser, der klarer sig dårligere end visse af indvandrerne fra de samme oprindelseslande. 1.3 Rapportens anbefalinger Rapportens kapitel 5 indeholder en række anbefalinger til tiltag, som kan medvirke til at mindske de barrierer, der hindrer unge udlændinge i at gennemføre en erhvervsuddannelse. Tiltagene bygger videre på anbefalingerne i Tænketankens femte rapport Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, hvor Tænketanken fx anbefalede obligatorisk undervisning i dansk som andetsprog og lektiehjælp for de elever på erhvervsuddannelserne, som har behov for det. Desuden anbefalede Tænketanken bl.a., at kontaktlærerne skal motivere udlændinge til at søge en praktik- 8 Tænketanken vil i sin næste rapport nærmere belyse, hvordan andre af Tænketankens syv mål for en vellykket integration varierer mellem de forskellige nationaliteter. 11

plads, og at antallet af skolepraktikpladser skal forhøjes inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. I det følgende sammenfattes anbefalingerne til tiltag. Tiltag før erhvervsuddannelserne Obligatoriske afgangsprøver Det anbefales, at det skal være obligatorisk for alle elever, der har afsluttet 9. klasse, at aflægge folkeskolens afgangsprøve i alle prøvefag eller som minimum i fagene dansk, matematik og engelsk. I dag kan eleven i samråd med forældrene og skolen vælge ikke at indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i de enkelte fag. Lektiehjælp og undervisning efter normal skoletid Det anbefales, at alle skoler indfører skemalagt lektiehjælp, som kan gøres obligatorisk at deltage i for de elever, der vurderes at have behov for det. Desuden kan det overvejes, om skolerne i højere grad end i dag skal lægge fx specialundervisning og særlig tilrettelagt undervisning til bogligt svage elever uden for normal skoletid. Tilbud om forældrekurser For at styrke forældrenes kompetencer til at støtte de unge udlændinge i deres uddannelsesforløb anbefales det, at der etableres tilbud om forældrekurser for udlændinge, som har eller snart får børn i den skolepligtige alder. Forældrekurserne kan eventuelt i en kortere periode indgå i eller træde i stedet for aktive tilbud for de udlændinge, der modtager offentlig forsørgelse. Introduktion til ungdomsuddannelserne i 9. og 10. klasse En stor del af de unge oplever, at den valgte erhvervsuddannelse ikke lever op til deres forventninger. Det vil således være en fordel, at flere grundskoleelever med både dansk og udenlandsk baggrund får et større indblik i ungdomsuddannelsernes indhold. Det anbefales derfor bl.a., at det gøres til en permanent mulighed for 9. klasse-elever at deltage i brobygningsforløb. Et brobygningsforløb for 9. klasse-elever kan omfatte dele af 9. klasse og dele af erhvervsuddannel- 12 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

sernes grundforløb. 9. klasse-elever på brobygningsforløb skal også aflægge folkeskolens afgangsprøve. Mentorordning i forbindelse med overgangen til erhvervsskolen Undervisningsministeriet har taget initiativ til at etablere en mentorordning, hvor unge med personlige, sociale eller faglige problemer kan få tilknyttet en mentor, der skal give vejledning i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. I denne mentorordning skal mentorerne være lærere, vejledere, socialrådgivere og andre voksne, der pædagogisk og vejledningsmæssigt er klædt på til opgaven. For at styrke de unges sociale netværk anbefaler Tænketanken, at mentoren ligeledes kan være en første eller andet års elev på ungdomsuddannelsen. Tiltag på erhvervsskolerne Lærersammensatte projektgrupper på erhvervsskolerne For at undgå en opdeling af eleverne i projektgrupper efter etnisk baggrund foreslås det, at lærerne på erhvervsuddannelserne i højere grad sammensætter projektgrupperne i starten af erhvervsuddannelsen på tværs af etniske grupper og faglige forudsætninger. Plads til gruppearbejde og socialt samvær på erhvervsskolerne For at hjælpe eleverne til at opnå et tilhørsforhold til uddannelsesstedet og til klassekammeraterne anbefales det, at der på uddannelsesinstitutionen afsættes lokaler til gruppearbejde, lektielæsning og lektiehjælp samt til socialt samvær efter skoletid. Tilpasning af det faglige niveau på erhvervsuddannelserne Som anbefalet i Tænketankens femte rapport er der behov for generelt at lempe de boglige krav på erhvervsuddannelserne, som ikke kan begrundes i de efterfølgende arbejdsfunktioner. I forlængelse heraf anbefales det, at nødvendige boglige fag flyttes fra erhvervsuddannelsernes grundforløb til hovedforløbet, hvor eleverne er mere modne. 13

Efteruddannelse af lærere og udvikling af undervisningsmetoder Det fremgår af både interviewundersøgelsen med elever på erhvervsuddannelserne og med studievejledere, at nogle lærere på erhvervsuddannelserne mangler de nødvendige pædagogiske kompetencer og viden om andre kulturer til at undervise indvandrere og efterkommere. Der er derfor behov for at efteruddanne lærerne, således at de bl.a. får større fokus på og bedre værktøjer til at tage højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på. Bedre udnyttelse af kontaktlærerfunktionen Kun få af de indvandrere og efterkommere, der er faldet fra deres uddannelse, mener, at de har været i kontakt med en kontaktlærer på erhvervsuddannelsen. Det anbefales derfor, at Undervisningsministeriet fastlægger nærmere retningslinier for kontaktlærernes opgaver, herunder mindstekrav til, hvor mange timer kontaktlæreren i gennemsnit skal anvende på hver elev under hensyntagen til elevens behov. Desuden kan det overvejes at etablere en obligatorisk uddannelse af kontaktlærere. Mere systematisk studievejledning Det er vigtigt, at studievejlederne på erhvervsuddannelserne både er mere opfølgende og mere systematisk holder samtaler med eleverne ved uddannelsens påbegyndelse, i løbet af undervisningsforløbet, op til praktikperioder og inden eventuelle specialiseringsvalg. Samtidig bør det sikres, at ingen elev afbryder en erhvervsuddannelse, uden at studievejlederen har gennemført en forebyggende samtale samt sikret, at eleven er blevet henvist til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Tiltag i forhold til praktik og beskæftigelse Mesterlærelignende erhvervsuddannelser og tilskud ved praktik på virksomheder Det foreslås, at det gennem en forsøgsordning afprøves, om tilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale, får flere danske og udenlandske elever i ordinær praktik. Det anbefales desuden, at der gennemføres flere forsøg med mesterlærelignende erhvervsuddannelser, hvor uddannelsernes skole- og praktikforløb afvikles mere fleksibelt end i dag. 14 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

Længerevarende undervisning i virksomhederne som led i skolepraktik Tænketanken anbefalede i sin femte rapport, at antallet af skolepraktikpladser igen forhøjes på de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. I forlængelse heraf foreslås det, at erhvervsskolerne kan modtage taxametertilskud i mere end de nuværende tre måneder, når skolepraktikelever deltager i undervisning i en enkelt virksomhed. Gennem virksomhedsforlagt undervisning kan eleverne opnå bedre kontakt til virksomheden og dermed bedre muligheder for at komme i ordinær praktik og få et job efter afsluttet erhvervsuddannelse. Bedre vejledning ved praktikplads- og jobsøgning Det anbefales, at de unge tilbydes en bedre vejledning ved praktikplads- og jobsøgning. Vejledningen skal sikre, at eleverne er motiverede til at søge en praktikplads og søger aktivt. Vejledningen skal desuden omfatte hjælp til at formulere ansøgninger og bearbejde eventuelle afslag. Interviewene med virksomhedslederne viser, at en personlig anbefaling fra lærer til virksomhed er en effektiv metode til at skaffe flere praktikpladser til unge udlændinge. Det kan på den baggrund anbefales, at der på erhvervsuddannelserne afsættes ressourcer til, at læreren kan opnå en tættere kontakt til arbejdsgivere og anbefale dem egnede elever. Kursus i omgangsformer Virksomhedslederne oplever, at de unge har svært ved at tilpasse sig på virksomhederne som følge af de uskrevne regler og en ironisk omgangstone. Det vil derfor være en fordel, hvis der på erhvervsuddannelserne bliver oprettet kurser i almindelige omgangsformer på en arbejdsplads. 15

2. Frafald på erhvervsuddannelserne I dette kapitel beskrives hovedresultaterne fra AKF s interview-, workshop- og observationsundersøgelser. Undersøgelserne giver en karakteristik af de forskellige grupper af unge indvandrere og efterkommere 1, der påbegynder htx eller en erhvervsuddannelse 2, og identificerer samtidig årsager til det høje frafald blandt indvandrere og efterkommere. En mere tilbundsgående gennemgang af undersøgelsesresultaterne kan læses i baggrundsrapport I, Det vigtigste i livet er at få en uddannelse - undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelserne på side 71. 2.1 Forskellige grupper af unge indvandrere og efterkommere De unge indvandrere og efterkommere på erhvervsuddannelserne har meget forskellige karakteristika. I analysen opdeles de unge i fire grupper efter deres uddannelsesmæssige og sociale ressourcer. Opdelingen i de fire grupper fremgår af figur 2.1. 1 Indvandrere og efterkommere omfatter i AKF s undersøgelser unge, hvis forældre er født i ikkevestlige lande, herunder også det tidligere Jugoslavien. 2 I det følgende anvendes erhvervsuddannelser som samlet betegnelse for de uddannelser, der er omfattet af AKF s interview-, workshop- og observationsundersøgelser, nemlig htx og udvalgte erhvervsuddannelser med høje frafald. 17

Figur 2.1: Fire grupper af unge udlændinge på erhvervsuddannelserne Høj grad af social kapital i et etnisk perspektiv De fortrængende Har visse faglige problemer, taler kun overflade-dansk, de fortrænger betydningen af deres etnicitet og føler en stærk forpligtigelse over for familien De veltilpassede Deres problemer består i fejlvalg og problemer med at få en praktikplads Lav grad af uddannelses- Høj grad af uddannelseskapital De isolerede Har både faglige, sproglige og sociale problemer De selvbevidste Har problemer med visse sproglige nuancer, har kun et lille dansk netværk og oplever det som svært at få en praktikplads kapital Lav grad af social kapital i et etnisk perspektiv Som det fremgår af figur 2.1, er de unge opdelt efter, om de har en høj eller lav grad af uddannelseskapital, og om de har en høj eller lav grad af social kapital i et etnisk perspektiv. Kapital skal her ikke forstås i den gængse betydning af materielle værdier, men i en mere symbolsk betydning, der dækker over alle former for ressourcer, som stiller den enkelte i en heldigere position i samfundet. Uddannelseskapital handler om de unges faglige kundskaber, deres konkrete erfaringer fra tidligere skolegang, deres fortrolighed med uddannelsessystemet og deres forhold til det at tage en ungdomsuddannelse. Graden af uddannelseskapital er bl.a. bestemt af forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning og af det sprog og det videns- og informationsniveau, som de unge er vokset op med. 18 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

De unges sociale kapital i et etnisk perspektiv handler om de unges sociale ressourcer til at kommunikere og indgå i sociale relationer. De unges sociale kapital er blandt andet bestemt af de sociale kompetencer, som de har fået som følge af deres opvækstforhold og forældrenes opdragelsesidealer samt gennem de sociale netværk uden for familien, som de har været en del af - i fritiden og i deres skolegang. Desuden dækker det også over de unges aktive tolkning og håndtering af deres egen etnicitet. To af de fire grupper af unge udlændinge i figur 2.1 har fået deres betegnelse efter deres samlede grad af social kapital i et etnisk perspektiv og uddannelseskapital, nærmere bestemt efter deres grad af integration i det danske samfund og deres relationer til danskere. Betegnelsen de isolerede afspejler således, at de unge i denne gruppe ikke indgår i sociale netværk med danske unge, og i stedet er meget alene eller isolerer sig i mindre grupper med andre unge udlændinge i fritiden og på skolen. Boligmæssigt lever de også i høj grad isoleret fra det øvrige danske samfund, og deres forældre er relativt svagt integrerede. De veltilpassede har fået deres betegnelse, fordi de omgås danske unge, taler godt dansk og deltager aktivt i undervisningen på lige fod med mange af de danske unge. De bor typisk uden for de ghettolignende boligområder, og deres forældre er relativt velintegrerede. For de to andre grupper af udlændinge afspejler betegnelsen de unges bevidsthed omkring betydningen af at have en udenlandsk baggrund. Det gælder for de fortrængende unge, der i høj grad har fået denne betegnelse, fordi de fortrænger, at deres udenlandske baggrund skulle have nogen betydning. De oplever derfor deres vanskeligheder i uddannelsessystemet som et individuelt nederlag frem for noget, der skyldes ulige vilkår eller forskelsbehandling. De selvbevidste unge har også primært fået deres betegnelse efter deres opfattelse af betydningen af at have udenlandsk baggrund, som de opfatter som en styrke. Gruppen er kendetegnet ved, at de unge er meget bevidste omkring deres egen kulturelle og religiøse identitet. 19

Det skal bemærkes, at de fire grupper er opstillet for at ramme nogle centrale træk, der adskiller de unge fra hinanden. Det betyder, at den enkelte unge indvandrer eller efterkommer godt kan have træk fra mere end én af grupperne. Eftersom gruppen af unge indvandrere og efterkommere på erhvervsuddannelserne er meget forskelligartet, skal man være varsom med at antage, at alle unge indvandrere og efterkommere møder de samme barrierer for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og at der findes en standardløsning for bekæmpelse af frafald blandt indvandrere og efterkommere. I tabel 2.1 uddybes de væsentligste forskelle mellem de fire grupper af udenlandske elever på erhvervsuddannelserne. I tabellen er de fire gruppers karakteristika opdelt på følgende forhold, som er medbestemmende for de unges placering i hver af de fire grupper: Familiebaggrund, netværk og relationer samt oplevelse af forskelsbehandling og intolerance. Desuden er de fire gruppers karakteristika opdelt på arbejdsformer og årsager til frafald, som repræsenterer de unges erfaringer fra erhvervsuddannelserne. 20 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

Tabel 2.1: Forskelle mellem de fire grupper af unge udlændinge Familiebaggrund Netværk og relationer Oplevelse af forskelsbehandling og intolerance Arbejdsformer Frafald De isolerede De fortrængende De selvbevidste De veltilpassede Forældrene er ofte på overførselsindkomst og har svag kontakt til det danske samfund. Den unge opretholder en stærk opdeling mellem familie- og ungdomsliv Har ringe dansk netværk og har svært ved at få kontakt med danskere. Arbejder typisk i gruppe med andre unge udlændinge Dette opleves som forventelig diskrimination (føler sig ofte forfulgt) Har svært ved selvstændighedskrævende arbejde og foretrækker lærerstyret undervisning Frafald bunder i basale faglige og sproglige problemer, et højt fravær, social isolation samt en manglende praktikplads Forældrene er ofte ufaglærte, og faderen har typisk været selvstændig i en periode. Den unge er ofte blandt de ældste i en stor søskendeflok og tæt knyttet til familien, hvis forventninger forsøges tilfredsstillet Har dansk netværk på uddannelsesinstitutionen, men ikke i privatsfæren. Arbejder ofte i gruppe med danske unge Dette opleves som uforståeligt og som et individuelt nederlag Trives bedst med tydelige rammer og krav til deres faglige præstationer Frafald bunder i visse sproglige problemer, som går ud over de faglige kundskaber, i et svagt dansk netværk og problemer med at skaffe en praktikplads Forældrene har ofte fast arbejde og er trygge ved det danske samfund. Familien har en vis uddannelsestradition, eller der er ældre uddannede søskende. Familiens livsstil og forventninger mødes med kritik Har stærkt etnisk netværk, men omgås udvalgte danskere. Arbejder alene eller i gruppe med unge, der respekterer deres anderledeshed Dette opleves som en kollektiv krænkelse Er glade for perioder med projektorienteret og selvstændighedskrævende arbejde Frafald bunder i et svagt dansk netværk, i problemer med visse sproglige nuancer samt i praktikpladsproblemer, fejlvalg og manglende fleksibilitet i fht. at udøve religion Forældrene er relativt velintegrerede i det danske samfund og accepterer de unges tilvalg af dansk kultur. Forældrene inddrages dog meget lidt i uddannelsesvalget Har godt dansk netværk i og uden for uddannelsesinstitutionen. Arbejder alene eller i gruppe med danske unge Dette opleves som overraskende og medfører undren (men også en grad af forståelse for, at det kan forekomme) Er fortrolige med længere perioder med selvstændigt og projektorienteret arbejde Gode danskkundskaber og sociale kompetencer modvirker ofte frafald. Frafald bunder oftest i praktikpladsproblemer eller fejlvalg Som det fremgår af tabellen, vil der typisk være forskel på årsagerne til frafald blandt de fire grupper af udenlandske elever på erhvervsskolerne. Eksempelvis er dårlige danskkundskaber, utilstrækkelige faglige kundskaber og manglende sociale relationer med danskere især medvirkende til frafald blandt de isolerede, mens frafald blandt de selvbevidste og de veltilpassede i højere grad kan henføres til vanskeligheder med at finde praktikpladser. 21

I det følgende beskrives de barrierer, der generelt er medvirkende til frafald blandt unge udlændinge. Desuden anføres det, hvilken af de fire grupper af udenlandske elever der særligt er berørt af hver barriere. 2.2 Barrierer for at gennemføre en erhvervsuddannelse Undersøgelsesresultaterne viser, at problemer med de faglige krav på erhvervsuddannelserne og - delvist i sammenhæng hermed - problemer med at skaffe en praktikplads er de væsentligste forklaringer på de unge indvandreres og efterkommeres høje frafald. Der er endvidere en række andre forklaringer på frafaldet, som kan vægte mere eller mindre tungt i forhold til de forskellige grupper af unge udlændinge. Frafaldet skyldes derimod kun i beskedent omfang, at de unge vælger at skifte uddannelse. De unge giver endvidere i høj grad udtryk for at være motiverede til og fokuserede på at få en uddannelse. Barriererne for at gennemføre en erhvervsuddannelse kan inddeles i tre grupper efter det tidspunkt i uddannelsesforløbet, de opleves: Før den unge udlænding påbegynder en erhvervsuddannelse, på erhvervsskolerne og i forbindelse med praktik og beskæftigelse. De vigtigste barrierer i hver gruppe er opstillet i tabel 2.2 og beskrives nærmere i de følgende afsnit. 22 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

Tabel 2.2: Barrierer for unge udlændinges erhvervsuddannelse Barrierer før erhvervsuddannelserne Barrierer på erhvervsskolerne Barrierer i forhold til praktik og beskæftigelse Forældres manglende mulighed for at støtte deres børns danskkundskaber eller give lektiehjælp Uro i hjemmet Dårlige danskkundskaber Dårlige faglige kundskaber Mangel på danske sociale netværk til at inspirere til alsidige uddannelsesvalg Manglende kendskab i det etniske netværk til uddannelsessystemet og dets krav Forkerte forventninger til uddannelsen Problemer med det faglige niveau Problemer med sproglige nuancer Problemer med selvstændighedskrævende arbejdsformer Manglende socialt og fagligt netværk på tværs af etniske grupper Manglende tilknytning til uddannelsesstedet og klassekammeraterne Læreres og vejlederes manglende forståelse for udlændinges særlige uddannelsesproblemer Virksomhedernes forventninger til udlændinge Problemer med at formulere praktikplads- og jobansøgninger Manglende netværksforbindelser til virksomheder Manglende viden om omgangsformer på virksomhederne 2.3 Barrierer før erhvervsuddannelserne En af de store barrierer for de unge udlændinge er, at de fra grundskolen medbringer ringe faglige kundskaber og dårlige danskkundskaber. Dette er i høj grad resultatet af, at der ikke bliver talt dansk i hjemmet, og at de ofte ikke kan få lektiehjælp, sådan som mange danske børn får det. Mange af de unge indvandrere og efterkommere har forældre med et lavt uddannelsesniveau, en ringe arbejdsmarkedstilknytning og dårlige danskkundskaber. Dette gælder især for de isolerede og de fortrængende unge. Forældrenes lave uddannelsesniveau og manglende viden om det danske uddannelsessystem betyder også, at de unge indvandrere og efterkommere ikke får vejledning af forældrene om uddannelsesvalget og dermed vælger på et meget usikkert grundlag. Dette problem bliver forstærket af, at en del unge indvandrere og efterkommere ikke indgår i sociale netværk med danske unge, og at en del af de unge ikke er i kontakt med studievejlederne. Det er derfor i mange tilfælde i de etniske netværk, valget af uddannelse bliver truffet. Som følge af den begræn- 23

sede viden om uddannelsesmuligheder i den etniske gruppe får de unge ofte kun kendskab til et begrænset udvalg af uddannelsesmuligheder, og ofte ved de unge ikke, hvilke faglige krav der stilles på de forskellige uddannelser. Ligeledes er deres fornemmelse for praktikpladschancer og beskæftigelsesmuligheder ofte uden hold i virkeligheden. Dette medfører, at de unge træffer ensidige uddannelsesvalg og ofte fejlvalg. Flere af de unge udlændinge i undersøgelsen, især kvinderne, angiver desuden uro i hjemmet som en faktor, der er medvirkende til deres frafald. Uro i hjemmet kan således være en barriere for lektielæsning, samtidig med at de unge kan have svært ved at bevare fokus på deres uddannelse, hvis de også skal bekymre sig om familiære problemer. 2.4 Barrierer på erhvervsskolerne Undersøgelsesresultaterne viser, at de unge indvandrere og efterkommere møder en række større eller mindre barrierer på selve erhvervsuddannelsesinstitutionen, som er medvirkende årsager til det høje frafald. Det drejer sig bl.a. om indholdet og formen i selve undervisningen, uddannelsernes opbygning og relationerne mellem udenlandske elever og hhv. lærere, studievejledere og de danske elever. De faglige og sproglige krav På erhvervsuddannelserne møder de unge udlændinge faglige krav, som de har vanskeligt ved at leve op til. Det gælder bl.a. kravene til engelsk, tysk og matematik. Mange af de unge udlændinge, der er faldet fra, har således været overrasket over de mange teoritunge fag og har haft vanskeligheder med at følge med i timerne. De faglige problemer hænger naturligvis sammen med, at de unge udlændinge kommer med utilstrækkelige faglige kundskaber fra grundskolen. De interviewede studievejledere vurderer således, at omkring halvdelen af de unge indvandrere og efterkommere ikke er på et tilfredsstillende fagligt niveau efter grundskolen. Interviewene med studievejlederne peger dog også på, at der på nogle uddannelser bliver stillet uforholdsmæssigt høje faglige krav til de unge 24 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

krav som det er svært at begrunde i de efterfølgende jobfunktioner. De faglige problemer er mest udbredte blandt de isolerede og de fortrængende unge. De faglige problemer hænger for mange af de unge indvandrere og efterkommere bl.a. sammen med dårlige danskkundskaber. Dette gælder især de unge, der tilhører grupperne de isolerede og de fortrængende, men også til en vis grad for de selvbevidste unge. I interviewene giver de unge udlændinge udtryk for, at de oplever deres mangelfulde danskkundskaber som en hindring for at deltage aktivt i undervisningen. Dårlige danskkundskaber udgør også en barriere for at etablere samarbejdsrelationer med de fagligt mere stærke elever og er på den måde med til at forstærke de faglige problemer blandt de unge indvandrere og efterkommere. Det sociale miljø På erhvervsuddannelserne oplever mange unge udlændinge et manglende tilhørsforhold til klassen og til skolen. Dette skyldes bl.a. de fleste erhvervsuddannelsers opbygning med korte og opsplittede uddannelsesforløb. Dermed opstår der ikke naturligt sociale netværk på tværs af etniske grupper. I stedet indgår mange unge udlændinge, der falder fra, i rene etniske netværk. Dette kommer både til udtryk i fritiden og i undervisningen, hvor disse unge udlændinge ofte finder sammen ved gruppe- og projektarbejde. Det sidste forstærkes desuden af, at de unge udlændinge på grund af dårlige faglige kundskaber ikke føler sig velkomne i grupper med de ofte fagligt stærke danske elever. De rene etniske projektgrupper er typisk kendetegnet ved, at alle elever har faglige problemer. Der opstår ofte en gruppedynamik, som kan være medvirkende til frafald, fx at man ikke føler sig forpligtet til at møde til undervisning. Manglen på grupper på tværs af etniske tilhørsforhold og faglige kundskaber fører dermed til en selvforstærkende isolation og marginalisering af etniske minoritetselever i undervisningen og projektarbejdet. Observationsstudierne og interviewene viser, at de fysiske rammer på uddannelsesinstitutionerne er et væsentligt element i det sociale miljø, hvor fx computer- 25

rum samt rum til lektielæsning og gruppearbejde kan være med til at skabe sociale relationer på tværs af klasser og grupperinger. De veltilpassede unge udlændinge skiller sig ud ved ofte at have gode danske netværk såvel på som uden for uddannelsen. Lærernes kompetencer og undervisningsformer Ifølge interviewene med de unge og med studievejlederne savner nogle lærere på erhvervsuddannelserne de fornødne pædagogiske kompetencer og viden om andre kulturer til at undervise indvandrere og efterkommere. Flere lærere mangler forståelse for etniske minoritetsunges særlige læringsproblemer, fx ved at forveksle sprogproblemer med ordblindhed. En del af de interviewede unge indvandrere og efterkommere har på et tidspunkt i deres uddannelsesforløb oplevet, at de er blevet mødt med forudindtagede negative forventninger fra lærerne til deres evner. Det tyder på, at de unge udenlandske elever i nogle tilfælde bliver udsat for en forskelsbehandling, der stiller dem dårligere end andre på uddannelsen. Undersøgelsesresultaterne viser endvidere, at undervisningen på erhvervsuddannelserne i høj grad er præget af selvstændighedskrævende arbejdsformer - fx gruppe- og projektarbejde - hvilket udgør en barriere for mange af de unge indvandrere og efterkommere, især de elever, der tilhører de isolerede eller de fortrængende. Disse unge har problemer med de selvstændighedskrævende arbejdsformer, fordi de har vanskeligt ved at forstå og tage del i principperne om medansvar for egen læring. I stedet opfatter de gruppe- og projektarbejde som udtryk for ligegyldighed fra lærerens side. I nogle tilfælde bruger de unge den tid, der er afsat til gruppe- og projektarbejde, til socialt samvær. Studievejledere og kontaktlærere Undersøgelsesresultaterne peger på, at erhvervsuddannelsernes støtte- og vejledningsfunktioner ikke fuldt ud fungerer efter hensigten. De unge udlændinge, der klarer sig godt på uddannelsen, oplever, at de har en god kontakt til studievejlederen. Omvendt giver de unge indvandrere og efterkommere, der er faldet 26 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

fra deres uddannelse, udtryk for, at kontakten til studievejlederen er sporadisk, og at de ikke helt er klar over, hvad de kan bruge en studievejleder til. Ofte har de unge først (om overhovedet) været i kontakt med en studievejleder, efter at de har besluttet at afbryde uddannelsen. Det tyder altså på, at studievejlederne ikke får kontakt til eleverne tidligt nok i uddannelsesforløbet. Samtidig giver studievejlederne udtryk for, at de mangler redskaber til at håndtere de særlige problemer, som er forbundet med at vejlede unge indvandrere og efterkommere. Kontaktlærerordningen fungerer ifølge interviewene og observationsstudierne heller ikke optimalt på alle skoler. Kontaktlærerens funktion er at være elevernes advokat, der løbende skal have samtaler med eleverne om, hvordan deres uddannelse forløber og skal forløbe fremover. På flere skoler fungerer kontaktlærerordningen imidlertid ikke, som den skal, og kontaktlærerne mødes kun sjældent med de elever, de er ansvarlige for; i nogle tilfælde kun ca. én gang om året. Ifølge studievejlederne skyldes dette ofte en for lav timenormering. Kontaktlæreren kan dermed vanskeligt medvirke til at forebygge og forhindre frafald. Det er bemærkelsesværdigt, at de færreste af frafaldseleverne har oplevet kontaktlærerordningen i funktion. 2.5 Barrierer i forhold til praktik og beskæftigelse Mangel på praktikpladser har længe været et betydeligt problem for de unge på erhvervsuddannelserne. Tidligere undersøgelser har vist, at problemet i særlig grad gør sig gældende for unge indvandrere og efterkommere. Dette forstærkes i nogen grad af, at udlændinge ofte søger ind på uddannelser, hvor det er særlig svært at få en praktikplads, fx uddannelserne til automekaniker, frisør og kosmetolog. Derimod er udlændinge ofte underrepræsenterede på uddannelser inden for træindustrien og smedefaget, hvor der ofte er gode praktikmuligheder. Udlændinges ensidige studievalg beskrevet i afsnit 2.3 er således medvirkende til de store praktikpladsproblemer. Problemerne med at skaffe en praktikplads rammer bredt inden for gruppen af indvandrere og efterkommere og gælder således for alle fire grupper af unge udlændinge beskrevet i figur 2.1. Problemerne er dog særligt fremtrædende for de veltilpassede udlændinge, da en manglende praktikplads ofte er hovedårsa- 27

gen til disse unges frafald fra erhvervsuddannelserne. Problemer med at skaffe en praktikplads spiller også en betydelig rolle for de selvbevidste unges frafald, mens praktikpladsproblemet for de isolerede og de fortrængende unge ofte overskygges af andre problemer. De unge udlændinges problemer med at skaffe en praktikplads bunder - som det fremgår af de følgende afsnit - i flere forhold. Virksomhedernes forventninger til indvandrere og efterkommere Interviewene blandt virksomhedslederne viser, at de ved ansættelser foretager et skøn over den samlede fortjeneste, som en elev eller nyansat kan tilføre en virksomhed. I denne samlede fortjeneste er også iberegnet forventninger om sociale og kulturelle kompetencer. Det fremgår endvidere af interviewene, at virksomhedslederne er tilbøjelige til at vurdere, at ansættelse af unge udlændinge er forbundet med ekstraomkostninger. Dette skyldes frygt for dårlig kemi mellem den unge og de øvrige ansatte, som kan føre til uro blandt medarbejderne, samt forventninger om, at unge udlændinge - på grund af ringere faglige og sproglige kundskaber - vil skræmme kunder væk og være dyrere at oplære end danskere. Hertil kommer en uvished om, hvad virksomheden får, hvis den ansætter en udlænding, mens det at ansætte en ung med dansk oprindelse virker som en mere sikker investering. Såvel de unge som flere af virksomhedslederne oplever på denne baggrund, at indvandrere og efterkommere skal have højere faglige kvalifikationer end danske unge for at få en praktikplads. Desuden er det ofte et minimumskrav fra virksomhederne, at de unge udlændinge skal have gode danskkundskaber. De interviewede studievejledere vurderer dog, at der er sket en åbning af arbejdsmarkedet, så de dygtige og engagerede unge udlændinge i højere grad end tidligere får en praktikplads. De ovenfor beskrevne forventninger rammer gruppen de veltilpassede udlændinge hårdest, da disse ellers ofte har alle forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. 28 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

Virksomhedernes udvælgelse ved praktik Interviewene med virksomhedslederne viser, at virksomhedslederne sorterer dårligt formulerede praktikansøgninger fra som de første. Dette udgør en barriere for de unge udlændinge med dårlige danskkundskaber, især de isolerede og i lidt mindre grad de fortrængende og de selvbevidste unge, som har sproglige problemer. En anden barriere for de unge udlændinge er, at nogle virksomheder foretrækker anbefalede elever. De unge udlændinges relativt begrænsede danske netværk bliver dermed et problem. Dette gælder særligt for de isolerede udlændinge, men også for de fortrængende og de selvbevidste, mens de veltilpassede unge synes at have gode danske netværk. Hvad angår virksomhedsledernes opmærksomhed på problemet med manglende praktikpladser til udlændinge, fremgår det af interviewene med virksomhedslederne, at ingen af de medvirkende virksomheder har en egentlig etnisk rekrutteringspolitik. Adspurgt svarer virksomhedslederne, at de ønsker ligebehandling frem for positiv særbehandling, og at de ikke er interesserede i en særlig støtteordning til at fremme ansættelse af bestemte grupper. Opførsel og kultur Det fremgår af undersøgelsesresultaterne, at udlændinges succes på en arbejdsplads især er betinget af, at de tilpasser sig de fælles normer. Således ser virksomhedslederne helst, at de unge uden problemer kan aflæse de uskrevne regler i virksomheden og forstå den interne humor. Flere af de unge udlændinge oplyser i undersøgelsen, at de finder det svært at efterleve disse uudtalte forventninger, og nogle af de unge oplever kravene som diskrimination, hvilket i grove tilfælde giver sig udslag i, at de afbryder praktikforløbet. 2.6 Et typisk frafaldsforløb Figur 2.2 sammenfatter de ovenfor beskrevne barrierer ved at gennemgå forløbet for en typisk ung udlænding, der falder fra en erhvervsuddannelse. 29

Figur 2.2: Typisk forløb for en ung udenlandsk frafaldselev Forældrene har begrænset kontakt til det danske samfund, er ufaglærte og i perioder på overførselsindkomst. De har en beskeden viden om uddannelsessystemet. De har derfor dårlige forudsætninger for at vejlede deres børn om uddannelse og job, og de kan ikke bidrage med lektiehjælp eller til forbedring af danskkundskaber. Den unge udlænding er typisk den ældste i en søskendefolk og kan ikke trække på ældre søskendes erfaringer. Han eller hun klarer sig godt socialt i grundskolen, hvor omgangskredsen består af både danskere og udlændinge, men har fundamentale faglige problemer, som hjemmet ikke kan hjælpe med. Efter grundskolen mister den unge udlænding ofte kontakten til sine danske klassekammerater, og inspirationen til valget af uddannelse fås gennem etniske netværk frem for fra forældrene. Det at få en uddannelse synes nogle gange vigtigere end typen af uddannelse. På uddannelsen overraskes den unge over det teoretiske faglige niveau. Han eller hun har svært ved selvstændighedskrævende arbejdsformer og laver oftest gruppearbejde med ligestillede unge udlændinge. Arbejdet bliver uproduktivt, da alle i gruppen er fagligt svage. Svære begreber og sætningskonstruktioner på dansk hæmmer forståelsen. En nedadgående spiral af faglige fiaskoer, manglende held med at finde en praktikplads samt udsigt til arbejdsløshed fører til mismod og fravær, som i sidste ende er udslagsgivende for, at den unge falder fra sin uddannelse. Den unge har typisk ikke været i kontakt med en kontaktlærer eller en studievejleder, inden han eller hun træffer beslutning om at stoppe uddannelsen. I denne rapports kapitel 5 fremsættes en række anbefalinger til tiltag, som kan medvirke til at mindske de ovenfor gennemgåede barrierer, der fører til frafald på erhvervsuddannelserne. 30 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

3. Prøvegennemsnit fra grundskolen I dette kapitel præsenteres resultaterne fra en undersøgelse af prøvekarakterer i grundskolen. I undersøgelsen analyseres det, hvor stor en andel af udlændinge og danskere der vælger at tage henholdsvis folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens 10.-klasse-prøve i dansk og matematik, dvs. de to vigtigste prøvefag. Desuden sammenlignes prøvegennemsnittet 1 for udlændinge og danskere for fagene dansk og matematik. Undersøgelsen er foretaget af AKF og bygger på registerdata. Den kan læses i sin fulde længde i baggrundsrapport II, En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser på side 361. I rapportens kapitel 2 blev årsagerne til udlændinges høje frafald på erhvervsuddannelserne belyst. I kapitlet blev det påpeget, at de faglige kundskaber har stor betydning for, om unge udlændinge falder fra. Formålet med nærværende kapitel er nærmere at belyse, hvilke faglige kundskaber udlændinge bringer med sig fra grundskolen. En selvstændig analyse af de faglige kundskaber på de gymnasiale uddannelser og deres betydning kan læses i denne rapports kapitel 4. Undersøgelsen omfatter elever, der i 2002 kunne aflægge prøve i 9. klasse, samt elever, der i 2003 kunne aflægge prøve i 10. klasse. Da prøvegennemsnit fra grundskolen ikke er registreret over en længere periode, er det desværre ikke muligt at analysere, hvor stor en andel af eleverne med henholdsvis gode og dårlige resultater fra grundskolen der siden hen påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det skal endvidere bemærkes, at det i dag er op til den enkelte elev selv, i samråd med sine forældre og skolen, at beslutte, om han eller hun ønsker at aflægge prøve og i så fald i hvilke fag. Undersøgelsen kan derfor selvsagt kun belyse det faglige niveau i hvert enkelt prøvefag blandt de elever, der vælger at aflægge folkeskolens afgangsprøve eller 1 De benyttede prøvegennemsnit er udelukkende beregnet ud fra prøvekaraktererne fra folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens 10.-klasse-prøve. Standpunktskarakterer er således ikke medregnet. 32 KAPITEL 3. PRØVEGENNEMSNIT FRA GRUNDSKOLEN

folkeskolens 10.-klasse-prøve. Ved afslutningen af 9. klasse har eleverne mulighed for enten at forlade grundskolen eller at fortsætte i folkeskolens 10. klasse, som rækker ud over undervisningspligten. Elever i 10. klasse har ved undervisningens afslutning valget mellem at afslutte de enkelte prøvefag med folkeskolens afgangsprøve, med 10.-klasse-prøven eller uden prøve. Dansk retskrivning kan ikke aflægges som 10.-klasse-prøve. Folkeskolens afgangsprøve i 10. klasse svarer til afgangsprøven i 9. klasse. I undersøgelsen indgår danskere samt udlændinge fra mindre udviklede lande 2, som opdeles på herkomstgrupperne: Indvandrere (6-12), der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, indvandrere (0-5), der er kommet hertil i alderen 0-5 år, og efterkommere. 3 Desuden opdeles disse indvandrere og efterkommere i dele af undersøgelsen på fem udvalgte oprindelseslande (Tyrkiet, Pakistan, Vietnam, Iran og Libanon 4 ). Kapitlet belyser indledningsvis aflæggelsen af folkeskolens afgangsprøve i grundskolens 9. klasse, først i forhold til deltagelse og dernæst i forhold til prøveresultater. Herefter foretages en tilsvarende analyse af prøveaflæggelsen i grundskolens 10. klasse. Af denne analyse fremgår det også, hvor stor en andel af de forskellige grupper der vælger at tage folkeskolens afgangsprøve frem for folkeskolens 10.-klasse-prøve. 2 Mindre udviklede lande er lande uden for Europa, Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand. Også Tyrkiet og Cypern samt dele af det tidligere Sovjetunionen (Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien) er inkluderet i gruppen af mindre udviklede lande. 3 En person er dansker, hvis mindst én af personens forældre både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende indvandrer, hvis personen er født i udlandet, og efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 4 Disse fem oprindelseslande er valgt, da de ligeledes indgik i Tænketankens rapport Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet. 33

3.1 Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvedeltagelse i 9. klasse I tabel 3.1 fremgår antallet af elever fra de respektive oprindelseslande samt antallet af elever med forskellig herkomst, som medvirker i undersøgelsen af aflæggelsen af folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. I tabellen angives også, hvordan udlændinge fra hvert oprindelsesland fordeler sig på de to indvandrergrupper og på efterkommergruppen. Tabel 3.1: Elever i 9. klasse i skoleåret 2001/2002 fordelt på herkomst og oprindelsesland Oprindelsesland: Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Personer i alt Danmark - - - 100,0 % 4.838 Tyrkiet 9,5 % 11,5 % 79,0 % - 792 Pakistan 4,8 % 12,9 % 82,3 % - 294 Vietnam 25,0 % 25,0 % 50,0 % - 136 Iran 24,8 % 41,6 % 33,6 % - 149 Libanon 15,1 % 67,0 % 17,9 % - 318 Andre 38,7 % 38,9 % 22,4 % - 1.294 Personer i alt 709 941 1.333 4.838 7.821 Forskelle mellem udlændinge og danskere Tabel 3.2 viser andelen af udlændinge og danskere i 9. klasse, der vælger at aflægge folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk (mundtlig, retskrivning og skriftlig) og matematik (mundtlig og skriftlig). Eleven beslutter som før nævnt i samråd med sine forældre og skolen, hvorvidt han eller hun vil aflægge disse prøver. 34 KAPITEL 3. PRØVEGENNEMSNIT FRA GRUNDSKOLEN

Tabel 3.2: Andel af elever i 9. klasse, der vælger at aflægge folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, fordelt på herkomst, 2002 Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Dansk mundtligt 91,1 % 95,0 % 94,7 % 96,7 % Dansk retskrivning 91,7 % 95,9 % 95,9 % 96,8 % Dansk skriftligt 90,8 % 95,6 % 95,5 % 96,4 % Matematik mundtligt 87,7 % 91,3 % 91,3 % 95,5 % Matematik skriftligt 90,7 % 93,6 % 94,1 % 95,9 % Det fremgår af tabellen, at indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, er den gruppe, hvor den mindste andel går op til folkeskolens afgangsprøve. I alle fagene går kun omkring 90 pct. af denne gruppe til prøve. Mellem 95,5 og 96,8 pct. af danskerne aflægger afgangsprøve afhængigt af fag. Hvis man vælger at se på andelen, der ikke aflægger prøve i 9. klasse, betyder det, at der blandt indvandrere, som er kommet til Danmark i 6-12 års alderen, er næsten tre gange flere end blandt danskere, der efter 9. klasse ikke går til prøve i hvert af fagene. Omtrent en lige så stor andel af indvandrere, der er kommet til Danmark i førskolealderen, som af efterkommere vælger at aflægge prøve. Andelen ligger for disse to grupper mellem 91,3 pct. og 95,9 pct. afhængigt af fag, hvilket er mellem 1 og 4 procentpoint lavere end blandt danskerne. På trods af at efterkommere er født og opvokset i Danmark, minder deres prøveaflæggelse altså i højere grad om disse indvandreres end om danskernes. Størst forskel er der mellem udlændinges og danskeres prøveaflæggelse i mundtlig matematik, som også er det fag, hvori den mindste andel aflægger prøve. Forskelle mellem oprindelseslande I tabel 3.3 er udlændinges aflæggelse af folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse opdelt på oprindelsesland. 35

Tabel 3.3: Andel af elever i 9. klasse, der vælger at aflægge folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, fordelt på udvalgte oprindelseslande, 2002 Tyrkiet Pakistan Vietnam Iran Libanon Dansk mundtligt 92,8 % 95,6 % 95,6 % 95,3 % 94,0 % Dansk retskrivning 94,6 % 96,3 % 95,6 % 97,3 % 95,6 % Dansk skriftligt 93,8 % 95,9 % 94,9 % 96,0 % 95,0 % Matematik mundtligt 88,0 % 90,1 % 96,3 % 93,3 % 88,4 % Matematik skriftligt 92,0 % 94,2 % 97,1 % 96,0 % 92,1 % Tabellen viser, at en stor andel af vietnamesere og iranere aflægger prøve i dansk og matematik. Pakistanere har også en høj prøvedeltagelse i de tre danskprøver. I skriftlig matematik er der tilmed en større andel af vietnamesere og iranere, der aflægger prøve end blandt danskere. Vietnamesere har ligeledes i mundtlig matematik en større prøvedeltagelse end danskere, hvilket også gælder iranere i dansk retskrivning. Tyrkere og libanesere har en relativt lav prøvedeltagelse, hvilket i særligt udpræget grad gør sig gældende i mundtlig og skriftlig matematik. Der er således omkring dobbelt så stor en andel af tyrkere og libanesere end af vietnamesere og iranere, der ikke aflægger disse to matematikprøver. 3.2 Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvegennemsnit i 9. klasse Forskelle mellem udlændinge og danskere I tabel 3.4 sammenlignes prøvegennemsnittet 5 i dansk og matematik for de to indvandrergrupper, efterkommere og danskere. Det fremgår tydeligt, at udlændinge klarer sig markant dårligere til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse end danskere. For både indvandrere, efterkommere og danskere opnås de højeste gennemsnit i mundtlig dansk, mens de laveste gennemsnit opnås i skriftlig matematik. Det sidste gælder dog ikke for indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, hvor det dårligste prøvegennemsnit opnås i dansk retskrivning. 5 Prøvegennemsnit er valgt som betegnelse for det beregnede gennemsnit af en gruppe elevers individuelle prøvekarakterer i hvert enkelt prøvefag. 36 KAPITEL 3. PRØVEGENNEMSNIT FRA GRUNDSKOLEN

Tabel 3.4: Prøvegennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i dansk og matematik fordelt på herkomst, 2002 Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Dansk mundtligt 7,5 8,0 7,8 8,5 Dansk retskrivning 6,3 7,2 7,3 8,0 Dansk skriftligt 6,6 7,3 7,2 8,0 Matematik mundtligt 7,3 7,7 7,7 8,3 Matematik skriftligt 6,4 6,9 6,7 7,8 Prøvegennemsnittet for efterkommere og indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, afviger ikke tydeligt fra hinanden i nogen af de fem prøver. Begge grupper opnår prøvegennemsnit, der i alle fag ligger mellem 0,5 og 1,1 karakterpoint under danskernes prøvegennemsnit. Efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, klarer sig endda ikke blot lige så dårligt karaktermæssigt som indvandrere, der først er kommet til Danmark i førskolealderen, men tenderer ydermere til at klare sig dårligere. For eksempel er efterkommeres prøvegennemsnit i skriftlig matematik kun 6,7, mens det for indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, er 6,9. Dette overraskende mønster bekræfter de bekymrende resultater fra OECD s nyligt offentliggjorte PISA 2003- undersøgelse, der også viste, at indvandrere i Danmark inden for matematik og læsning klarer sig bedre end efterkommere. Danmark er ifølge PISA 2003- undersøgelsen et af de få lande, hvor dette gør sig gældende. Indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, får de laveste karakterer ved afgangsprøverne og har således i alle fag et gennemsnit, der er mellem 1,0 og 1,7 karakterpoint lavere end danskernes. Udlændinges prøvegennemsnit afviger mindst fra danskeres i de mundtlige fag. Det er således særligt i de skriftlige discipliner, at udlændinge har problemer. Forskelle mellem oprindelseslande Når prøvegennemsnittet for udlændinge sammenlignes mellem de fem udvalgte oprindelseslande, jf. tabel 3.5, ses store forskelle. Udlændinge med oprindelse i 37

Vietnam og Iran klarer sig betydeligt bedre end udlændinge med oprindelse i Tyrkiet og Libanon. Vietnameseres og iraneres prøvegennemsnit er således mellem 0,5 og 1,7 karakterpoint højere end tyrkeres og libaneseres. Vietnamesere klarer sig særdeles godt i skriftlig matematik, hvor deres prøvegennemsnit er 7,9 og dermed lidt højere end danskeres gennemsnit. Tabel 3.5: Prøvegennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i dansk og matematik fordelt på udvalgte oprindelseslande, 2002 Tyrkiet Pakistan Vietnam Iran Libanon Dansk mundtligt 7,4 8,0 8,1 8,1 7,6 Dansk retskrivning 6,9 7,1 7,9 7,7 6,3 Dansk skriftligt 6,8 7,2 7,5 7,6 6,5 Matematik mundtligt 7,3 7,7 8,2 7,9 7,3 Matematik skriftligt 6,3 6,5 7,9 7,2 6,2 Undersøgelsen viser endvidere (hvilket ikke fremgår af tabel 3.5), at de iranske efterkommere karaktermæssigt klarer sig dårligere end de iranske indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år. Det er endvidere overraskende, at libanesiske efterkommere i de mundtlige prøver klarer sig dårligere end de libanesiske indvandrere i undersøgelsen, uanset i hvilken alder disse er kommet til Danmark. Kun blandt vietnamesere er efterkommere i alle fag betydeligt bedre end indvandrere. Forskelle mellem mænd og kvinder I tabel 3.6 sammenholdes forskellene i prøvegennemsnit mellem udlændinge og danskere for henholdsvis mænd og kvinder. For både danskere og alle grupper af udlændinge gælder det, at kvinders prøvegennemsnit er omkring 0,5 karakterpoint højere end mænds i de tre danskprøver. Derimod klarer mænd sig generelt lidt bedre end kvinder i de to matematikprøver, men der er her ikke tale om betydelige forskelle. 6 6 De samme tendenser, hvad angår køn og de tre danskprøver, kan genfindes for hvert af de fem oprindelseslande. 38 KAPITEL 3. PRØVEGENNEMSNIT FRA GRUNDSKOLEN

Tabel 3.6: Prøvegennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i dansk og matematik fordelt på herkomst og køn, 2002 Dansk mundtligt Dansk retskrivning Dansk skriftligt Matematik mundtligt Matematik skriftligt Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 7,2 7,7 7,8 8,2 7,5 8,0 8,2 8,7 6,1 6,5 7,1 7,3 7,1 7,4 7,7 8,3 6,3 6,9 7,0 7,5 6,9 7,4 7,7 8,4 7,3 7,3 7,7 7,6 7,6 7,7 8,4 8,3 6,5 6,4 6,9 6,8 6,9 6,6 7,9 7,7 3.3 Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvedeltagelse i 10. klasse Efter at have betragtet afgangsprøverne i 9. klasse undersøges nu prøvedeltagelsen i 10. klasse. Elever, der har valgt at tage 10. klasse, kan afslutte de enkelte prøvefag med folkeskolens afgangsprøve, med 10.-klasse-prøven eller uden prøve. Dansk retskrivning kan ikke aflægges som 10.-klasse-prøve. Såvel blandt de to indvandrergrupper som blandt efterkommere og blandt danskere er det omkring halvdelen af de elever, der går ud af 9. klasse, som straks fortsætter i 10. klasse. En lidt større andel af danskere end af udlændinge fortsætter i 10. klasse. Betydeligt færre vietnamesere og iranere forsætter i 10. klasse sammenlignet med de øvrige tre nationaliteter i undersøgelsen. Der foreligger ikke analyser af, hvem det er, der vælger at gå i 10. klasse. Man kan dog formode, at såvel de mest skoletrætte elever som de mest dygtige og uddannelsesmotiverede elever er tilbøjelige til at fravælge 10. klasse til fordel for enten at gå ud af uddannelsessystemet eller at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Blandt elever i 10. klasse vælger langt den største del afslutningsvis at tage folkeskolens 10.-klasse-prøve, jf. tabel 3.7, mens en mindre del vælger at afslutte med folkeskolens afgangsprøve. Dette gælder for både udlændinge og danskere, 39

men en betydeligt større andel af danskere end udlændinge vælger 10.-klasseprøven frem for folkeskolens afgangsprøve. Indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, er den gruppe, hvor færrest tager 10.-klasse-prøven. Efterkommere tager med undtagelse af skriftlig dansk - i mindre grad end indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, 10.-klasse-prøven. Tabel 3.7: Andel af elever i 10. klasse, der vælger at aflægge folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10.-klasse-prøve i dansk og matematik, fordelt på herkomst, 2003 Folkeskolens afgangsprøve (I): Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Dansk mundtligt 18,2 % 11,6 % 13,6 % 7,3 % Dansk retskrivning 21,1 % 14,6 % 16,7 % 8,3 % Dansk skriftligt 18,7 % 12,5 % 13,9 % 7,4 % Matematik mundtligt 25,5 % 17,0 % 25,4 % 10,5 % Matematik skriftligt 28,5 % 17,7 % 25,8 % 10,7 % Folkeskolens 10.-klasse-prøve (II): Dansk mundtligt 69,9 % 79,2 % 78,1 % 86,8 % Dansk skriftligt 72,1 % 78,8 % 79,4 % 87,7 % Matematik mundtligt 57,2 % 70,3 % 63,0 % 81,8 % Matematik skriftligt 61,0 % 71,1 % 64,8 % 83,0 % Folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10.-klasse-prøve (I+II): Dansk mundtligt 88,1 % 90,8 % 91,7 % 94,1 % Dansk skriftligt 90,8 % 91,3 % 93,3 % 95,1 % Matematik mundtligt 82,7 % 87,3 % 88,4 % 92,3 % Matematik skriftligt 89,5 % 88,8 % 90,6 % 93,7 % Blandt de fem nationaliteter (hvilket ikke fremgår af tabel 3.7) er pakistanere den gruppe, hvor den mindste andel af eleverne i 10. klasse går op til 10.-klasseprøven, mens vietnamesere er den gruppe, hvor flest aflægger 10.-klasse-prøven. Alt i alt aflægger færre elever en afsluttende prøve i 10. klasse i forhold til i 9. klasse. 40 KAPITEL 3. PRØVEGENNEMSNIT FRA GRUNDSKOLEN

3.4 Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvegennemsnit i 10. klasse I tabel 3.8 sammenlignes prøvegennemsnittet fra 10. klasse for de to indvandrergrupper, efterkommere og danskere for henholdsvis folkeskolens afgangsprøve og for folkeskolens 10.-klasse-prøve. Denne tabel er særligt interessant i sammenligning med prøvegennemsnittet fra folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse (jf. tabel 3.4). Det er slående, hvor meget lavere prøvegennemsnittet er for de elever, der aflægger folkeskolens afgangsprøve i 10. klasse, end for de elever, der aflægger den tilsvarende prøve i 9. klasse. Dette gælder både blandt udenlandske og danske elever. Særligt iøjnefaldende er det også, at prøvegennemsnittet for alle grupper af udlændinge i dansk retskrivning og skriftlig matematik er under grænsen for at blive betegnet som tilfredsstillende præstationer. 7 Værst ser prøvegennemsnittet ud for indvandrere, der er kommet til Danmark i 6-12 års alderen. De elever, der efter 10. klasse vælger at gå op til folkeskolens afgangsprøve, falder således i høj grad igennem med hensyn til deres faglige kundskaber. Man kan frygte, at de faglige kundskaber blandt den relativt store andel af 10. klasseelever, der ikke aflægger nogen afsluttende prøve, er endnu ringere. 7 Karakteren 5 gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation, mens karakteren 6 gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation. 41

Tabel 3.8: Prøvegennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 10. klasse og folkeskolens 10.-klasse-prøve i dansk og matematik fordelt på herkomst, 2003 Folkeskolens afgangsprøve: Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Dansk mundtligt 7,3 7,4 7,3 7,6 Dansk retskrivning 5,1 5,6 5,9 6,2 Dansk skriftligt 6,1 6,4 6,5 6,8 Matematik mundtligt 6,4 6,8 7,0 7,4 Matematik skriftligt 5,7 5,8 5,9 6,6 Folkeskolens 10.-klasse-prøve: Dansk mundtligt 7,7 8,1 7,8 8,5 Dansk skriftligt 6,6 7,3 7,2 7,9 Matematik mundtligt 7,2 7,4 7,4 8,3 Matematik skriftligt 6,5 6,8 6,7 8,1 Blandt de elever, der i 10. klasse vælger at tage folkeskolens 10.-klasse-prøve, genfindes stort set det samme karakterniveau og mønster som for folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse (jf. tabel 3.4). Således klarer udlændinge sig markant dårligere til folkeskolens 10.-klasse-prøve end danskere. Indvandrere, der er kommet til landet i 6-12-års alderen, klarer sig dårligst. Efterkommere, der er født og opvokset i Danmark, klarer sig ikke bedre end indvandrere, der er kommet til landet i førskolealderen, men tenderer tværtimod til at klare sig dårligere. Når udlændinges prøvegennemsnit fra 10.-klasse-prøverne sammenlignes mellem de fem oprindelseslande, gentages mønstret fra folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse (jf. tabel 3.5), hvor vietnameserne og iranere klarer sig klart bedst karaktermæssigt. Vietnameserne klarer sig specielt godt i skriftlig matematik, hvor udlændinge fra de øvrige oprindelseslande halter meget bagefter. Udlændinge fra Tyrkiet og Libanon er også her dem, der karaktermæssigt klarer sig dårligst. 42 KAPITEL 3. PRØVEGENNEMSNIT FRA GRUNDSKOLEN

4. Eksamensgennemsnit på gymnasiale uddannelser Dette kapitel gennemgår resultaterne fra en undersøgelse af eksamensgennemsnit 1 på de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen er udarbejdet af AKF og bygger på registerdata. Den kan læses i sin fulde længde i baggrundsrapport II, En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser på side 361. Undersøgelsen er begrænset af, at der for de gymnasiale uddannelser kun findes data for eksamensgennemsnit og ikke for årskarakterer fra årene inden eksamen. Der er endvidere ikke data om eksamensgennemsnit i de enkelte fag. Det er således kun muligt at belyse eksamensgennemsnittet for alle fag blandt de unge, der har gennemført en gymnasial uddannelse. Kapitlet beskriver først forskellene mellem eksamensgennemsnittet på de gymnasiale uddannelser for udlændinge og danskere, herunder betydningen af oprindelsesland og køn for eksamensgennemsnittet. Dernæst belyses sammenhængen mellem eksamensgennemsnittet og påbegyndelse af en videregående uddannelse. Sidst i kapitlet sættes fokus på andelen af elever med henholdsvis høje og lave eksamensgennemsnit fra de gymnasiale uddannelser, som falder fra en påbegyndt videregående uddannelse. 4.1 Sammenligning af udlændinges og danskeres eksamensgennemsnit Undersøgelsen bygger på de registrerede eksamensgennemsnit for de unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, siden Danmarks Statistik begyndte at indsamle karakteroplysningerne, det vil sige siden 1970 erne. I den del af undersøgelsen, der vedrører forløbet efter endt gymnasial uddannelse, inddrages kun elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse siden 1985. 2 1 I de benyttede eksamensgennemsnit indgår både årskarakterer fra eksamensåret og eksamenskarakterer. Det er disse eksamensgennemsnit, der er medbestemmende for, om eleverne optages på de videregående uddannelser. 2 I analyserne af påbegyndelse af en videregående uddannelse og beskæftigelsen efter endt gymnasial uddannelse, inddrages kun elever, der har afsluttet den gymnasiale uddannelse senest i 1999. I analysen 44 KAPITEL 4. EKSAMENSGENNEMSNIT PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER

Tabel 4.1: Personer, der indgår i undersøgelsen, fordelt på herkomst og oprindelsesland Som i kapitel 3 indgår der i undersøgelsen danskere samt udlændinge fra mindre udviklede lande, der også her opdeles på herkomstgrupper og oprindelseslande. I tabel 4.1 fremgår antallet af personer i de forskellige grupper, som indgår i undersøgelsen. Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Personer i alt Oprindelsesland: Danmark - - - 100,0 % 95.570 Tyrkiet 18,1 % 18,7 % 63,2 % - 1.340 Pakistan 11,8 % 15,5 % 72,7 % - 1.335 Vietnam 39,5 % 38,8 % 21,7 % - 613 Iran 68,0 % 28,0 % 4,0 % - 497 Libanon 67,8 % 28,4 % 3,8 % - 239 Andre 36,8 % 17,7 % 45,5 % - 2.093 Personer i alt 1.911 1.274 2.932 95.570 101.687 Forskelle mellem udlændinge og danskere Når man sammenligner de samlede eksamensgennemsnit 3 på de gymnasiale uddannelser for de to indvandrergrupper, efterkommere og danskere, er der ikke særligt store forskelle. Tabel 4.2 viser dog, at danskere samlet set har det højeste eksamensgennemsnit og indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, det laveste. af frafald på de videregående uddannelser skal eleverne kunne følges længe nok til, at det kan ses, om de fuldfører uddannelsen, hvilket fx for lange videregående uddannelser betyder, at uddannelsen skal være påbegyndt senest i 1994. 3 Det samlede eksamensgennemsnit er valgt som betegnelse for det beregnede gennemsnit af en gruppe elevers individuelle eksamensgennemsnit i alle fag. 45

Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Tabel 4.2: De samlede eksamensgennemsnit fordelt på herkomst Efterkommere Danskere Eksamensgennemsnit 7,7 7,8 7,8 8,1 Ved en sammenligning af eksamensgennemsnit mellem udlændinge og danskere, må man have for øje, at man sammenligner unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, og at både påbegyndelses- og gennemførelsesprocenterne på de gymnasiale uddannelser er lavere for indvandrere og efterkommere end for danskere. Eksempelvis er andelen af danskere, der får en gymnasial uddannelse, næsten dobbelt så høj som den tilsvarende andel af de indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år. 4 Man må derfor formode, at gruppen af udlændinge, der gennemfører en gymnasial uddannelse og dermed indgår i undersøgelsen, vil omfatte de dygtigste og mest målrettede udenlandske elever, mens gruppen af danskere, der gennemfører en gymnasial uddannelse, formodentlig vil være mere blandet og præget af varierende evner og motivation. Denne formodning underbygges af, at der er større forskel mellem udlændinge og danskere, når det gælder prøvegennemsnittene fra grundskolen (jf. kapitel 3), end når det gælder eksamensgennemsnittene fra de gymnasiale uddannelser. Man kan - udover at belyse de samlede gennemsnit - også sammenligne fordelingen af eksamensgennemsnit på de gymnasiale uddannelser blandt danskere og de forskellige grupper af udlændinge. Det viser sig, at der er en større spredning i eksamensgennemsnittene blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. 4 Disse oplysninger stammer fra Tænketankens rapport Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet. Påbegyndelsesprocenten for danskere på de gymnasiale uddannelser er 49,0 pct. og dermed næsten 20 procentpoint højere end for indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år. Gennemførelsesprocenten for danskere på de gymnasiale uddannelser er 87,7 pct. og dermed 12 procentpoint højere end for disse indvandrere. 46 KAPITEL 4. EKSAMENSGENNEMSNIT PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER

I figur 4.1 illustreres karakterspredningen for udlændinge og danskere ved hjælp af fraktiler. I tabellen indgår 25-procentsfraktilen, 50-procentsfraktilen og 75- procentsfraktilen for hver af de fire grupper. Figur 4.1: Spredning i eksamensgennemsnit fordelt på herkomst 9,0 Eksamensgennemsnit 8,4 8,6 8,5 8,8 8,1 8,0 7,4 7,6 7,8 7,7 7,0 6,9 7,0 7,0 6,0 25 %-fraktil 50 %-fraktil 75 %-fraktil Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere 25-procentsfraktilen angiver det højeste eksamensgennemsnit blandt de 25 pct. unge, der har de laveste eksamensgennemsnit i den givne befolkningsgruppe. 50- procentsfraktilen angiver det højeste eksamensgennemsnit blandt de 50 pct. med lavest eksamensgennemsnit. Det tilsvarende gælder for 75-procentsfraktilen. Når 25-procentsfraktilen for danskere er lig med 7,4, betyder det således, at mindst 25 pct. af danskerne på de gymnasiale uddannelser har 7,4 eller derunder i eksamensgennemsnit. 47

Figuren viser, at de 25 pct. af såvel indvandrere som efterkommere, der har de laveste karakterer, ligger på et noget lavere niveau end den samme andel af danskere. 25-procentsfraktilen er således 0,4 karakterpoint lavere for efterkommere og indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, end for danskere. Den tilsvarende forskel mellem indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og danskere er 0,5 karakterpoint. Meget overraskende viser figuren endvidere, at indvandrere, der er indvandret i alderen 0-5 år, karaktermæssigt klarer sig lidt bedre end efterkommerne, der er født og opvokset i Danmark, når der ses på karakterfordelingen. Det viser sig således, at både 50-procentsfraktilen og 75-procentsfraktilen er højere for indvandrere, der er kommet til Danmark i førskolealderen, end den er for efterkommere. Efterkommere klarer sig altså utilfredsstillende dårligt på de gymnasiale uddannelser. Den samme tendens ses i grundskolen, hvilket fremgår af kapitel 3. Forskelle mellem oprindelseslande I det følgende inddrages oplysninger om oprindelsesland for de tre grupper af udlændinge. Tabel 4.3 viser således de samlede eksamensgennemsnit for indvandrere og efterkommere fra de fem udvalgte oprindelseslande. Tabel 4.3: De samlede eksamensgennemsnit fordelt på herkomst og udvalgte oprindelseslande Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Gennemsnit i alt Antal Tyrkiet 7,6 7,6 7,5 7,5 1.340 Pakistan 7,8 8,0 7,8 7,8 1.335 Vietnam 7,7 8,0 8,1 7,9 613 Iran 7,7 7,8 8,0 7,8 497 Libanon 7,6 7,8 8,0 7,7 239 Samlet set viser tabellen, at tyrkerne har det laveste samlede eksamensgennemsnit (7,5), mens vietnameserne har det højeste (7,9), hvilket ikke er overraskende set i forhold til undersøgelsen af grundskolekarakterer i kapitel 3. 48 KAPITEL 4. EKSAMENSGENNEMSNIT PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER

Tabellen viser endvidere, at blandt vietnamesere, iranere og libanesere klarer efterkommere sig bedre end indvandrere, der er kommet hertil i førskolealderen. Det er således kun blandt tyrkere og pakistanere, at det bemærkelsesværdige mønster gør sig gældende, at indvandrere, der er kommet til Danmark i førskolealderen, klarer sig bedre karaktermæssigt end de efterkommere, der er født og opvokset i Danmark. Denne tendens overføres til karakterfordelingen for den samlede gruppe af efterkommere og indvandrere, da tyrkere og pakistanere udgør en meget stor gruppe af udenlandske elever. Blandt tyrkere og pakistanere gælder det endda, at også indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, klarer sig bedre eller lige så godt karaktermæssigt som efterkommerne. Forskelle mellem mænd og kvinder Generelt viser analyserne, at der ikke er store forskelle i eksamensgennemsnit mellem mænd og kvinder, hverken hos indvandrere, efterkommere eller danskere. Det ses dog i tabel 4.4, at kvinders samlede eksamensgennemsnit er højere end eller lige så højt som mændenes for alle grupper af udlændinge. Kun blandt danskere gælder det, at mænd har et højere samlet eksamensgennemsnit end kvinder. Tabel 4.4: De samlede eksamensgennemsnit fordelt på køn og herkomst Eksamensgennemsnit Antal Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere (6-12) 7,7 7,7 878 1.033 Indvandrere (0-5) 7,8 7,9 613 661 Efterkommere 7,7 7,8 1.259 1.673 Danskere 8,2 8,1 36.294 59.276 Tabel 4.5 viser, at det er de vietnamesiske og iranske kvinder, der i særdeleshed klarer sig godt karaktermæssigt, idet deres samlede eksamensgennemsnit i begge tilfælde ligger 0,2 karakterpoint højere end det samlede eksamensgennemsnit for mændene fra de samme oprindelseslande. For alle andre oprindelseslande i undersøgelsen er mænds og kvinders samlede eksamensgennemsnit ens. 49

Tabel 4.5: De samlede eksamensgennemsnit fordelt på køn og udvalgte oprindelseslande Eksamensgennemsnit Antal Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tyrkiet 7,5 7,5 556 784 Pakistan 7,8 7,8 661 674 Vietnam 7,8 8,0 295 318 Iran 7,7 7,9 253 244 Libanon 7,7 7,7 119 120 4.2 Betydning af eksamensgennemsnittet efter fuldført gymnasial uddannelse Påbegyndelse af en videregående uddannelse Tabel 4.6 viser andelen af unge, der påbegynder en videregående uddannelse efter at have gennemført en gymnasial uddannelse. Ved at opdele eksamensgennemsnittene i intervaller viser tabellen, at et højere eksamensgennemsnit markant øger sandsynligheden for, at unge uanset herkomst fortsætter på en videregående uddannelse efter fuldført gymnasial uddannelse. Tabel 4.6: Andel, der påbegynder en videregående uddannelse, fordelt på herkomst og eksamensgennemsnit Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Eksamensgennemsnit: <7 52,6 % 51,0 % 54,1 % 26,1 % 7,0-7,9 69,0 % 65,6 % 66,5 % 43,2 % 8,0-8,9 87,8 % 77,8 % 84,5 % 63,4 % 9,0-13 87,5 % 84,6 % 89,4 % 79,6 % Det er umiddelbart overraskende, at en større andel af udlændinge end danskere påbegynder en videregående uddannelse, uanset niveauet for deres eksamensgennemsnit. Samtidig synes betydningen af eksamensgennemsnittet at være større for danskere end for udlændinge, eftersom andelen af danskere, der påbegyn- 50 KAPITEL 4. EKSAMENSGENNEMSNIT PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER

der en videregående uddannelse, stiger mere med eksamensgennemsnittet, end det er tilfældet for indvandrere og efterkommere. Der kan være to forklaringer på denne forskel mellem danskere og udlændinge. For det første er der blandt danskere en større tradition for at tage et eller flere sabbatår efter en gymnasial uddannelse, og hvis antallet af sabbatår overstiger to år, vil disse unge i denne undersøgelse ikke blive registreret som havende påbegyndt en videregående uddannelse. For det andet må det som nævnt formodes, at det blandt udlændinge i højere grad end blandt danskere er de dygtigste og mest målrettede, der påbegynder og fuldfører en gymnasial uddannelse, og som derfor hyppigere og hurtigere vil fortsætte på en videregående uddannelse. Det gælder både for udlændinge og danskere, at unge, som påbegynder en videregående uddannelse, oftere vælger en lang videregående uddannelse frem for en kort eller mellemlang uddannelse, hvis de har et højt eksamensgennemsnit fra en gymnasial uddannelse. Herudover viser det sig, at relativt få udlændinge og danskere påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse efter at have fuldført en gymnasial uddannelse. Jo højere eksamensgennemsnit fra de gymnasiale uddannelser, jo lavere er andelen, som påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse. Beskæftigelse Undersøgelsen belyser også beskæftigelsen blandt de unge, som to år efter en afsluttet gymnasial uddannelse, ikke har påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en videregående uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Det viser sig, at unge med et lavt eksamensgennemsnit generelt har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Forklaringen er med stor sandsynlighed, at unge med høje karakterer i højere grad ved, at de på et tidspunkt skal i gang med en videregående uddannelse og derfor vælger at rejse i deres sabbatår, mens unge med lave karakterer, som måske ikke kan eller ønsker at komme ind på en videregående uddannelse, vælger at finde et arbejde. 51

Frafald på de videregående uddannelser For unge, som påbegynder en videregående uddannelse, er der markant lavest frafald blandt dem, som medbringer høje eksamensgennemsnit fra deres gymnasiale uddannelse. Dette fremgår af tabel 4.7. Blandt eksempelvis efterkommere, der har et eksamensgennemsnit fra en gymnasial uddannelse på mellem 7,0 og 7,9, falder 24,4 pct. fra deres videregående uddannelse, mens frafaldsprocenten kun er 6,0 pct. blandt efterkommere med et gennemsnit over 8,9. For efterkommere med et gennemsnit under 7 falder 38,7 pct. fra deres uddannelse. Tabel 4.7 viser endvidere, at udlændinge med lave karakterer på de gymnasiale uddannelser har et større frafald på de videregående uddannelser end de danske unge med samme karakterniveau, mens udlændinge med høje karakterer har et mindre frafald end danskere med tilsvarende høje karakterer. Karakterer synes således at spille en større rolle for udlændinges frafald på de videregående uddannelser end for danskeres. Tabel 4.7: Frafaldsprocenter på de videregående uddannelser fordelt på herkomst og eksamensgennemsnit Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Eksamensgennemsnit: <7 26,8 % 38,8 % 38,7 % 21,6 % 7,0-7,9 14,0 % 25,0 % 24,4 % 14,2 % 8,0-8,9 13,6 % 8,3 % 13,8 % 10,1 % 9,0-13 5,8 % 4,4 % 6,0 % 7,4 % Blandt gruppen af udlændinge med et eksamensgennemsnit under 8, ses det, at frafaldet er lavest blandt de indvandrere, der er kommet til Danmark i en relativ sen alder (6-12 år), hvilket kan virke overraskende taget i betragtning, at denne gruppe har opholdt sig kortest tid i Danmark. Eksempelvis er frafaldet for indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og som har eksamensgennemsnit under 7, kun 26,8 pct., mens henholdsvis 38,8 og 38,7 pct. med samme lave eksamensgennemsnit falder fra blandt indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, og efterkommere. 52 KAPITEL 4. EKSAMENSGENNEMSNIT PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER

Alt i alt har faglige kundskaber målt ved eksamensgennemsnit på de gymnasiale uddannelser således en betydelig indvirkning på, hvorvidt den unge falder fra en efterfølgende videregående uddannelse. Denne sammenhæng gør sig særligt gældende for udlændinge. 53

5. Anbefalinger Denne rapport beskriver en række barrierer, som bidrager til at forklare, hvorfor unge udlændinge har et højt frafald på erhvervsuddannelserne. Det fremgår bl.a., at problemer med de faglige krav på erhvervsuddannelserne og delvist i sammenhæng hermed - problemer med at skaffe en praktikplads er væsentlige forklaringer på frafaldet, men at der også er andre barrierer før erhvervsuddannelserne, på erhvervsskolerne samt i forhold til praktik og beskæftigelse. Der er dermed mange tidspunkter i unge udlændinges uddannelsesforløb, hvor der kan gribes ind for at forbedre vilkårene og mulighederne for, at de unge i sidste ende fuldfører en erhvervsuddannelse. I det følgende præsenteres anbefalinger til tiltag, som kan medvirke til at mindske de barrierer, der hindrer unge udlændinge i at gennemføre en erhvervsuddannelse. Tiltagene spænder over forløbet fra skolestart til den første kontakt med arbejdsmarkedet, da Tænketanken finder det vigtigt også at se på grundskolen, hvor de grundlæggende faglige og sproglige kundskaber dannes, og det første kendskab til uddannelsessystemet etableres. Tiltagene sigter imod unge indvandrere og efterkommere 1, men mange af dem er også relevante for unge danskere med tilsvarende behov. Som det fremgår af rapportens kapitel 2, er gruppen af unge indvandrere og efterkommere på erhvervsuddannelserne meget forskelligartet. De enkelte anbefalinger til tiltag vil derfor ikke være relevante for alle unge udlændinge. Tiltagene bygger videre på anbefalingerne i Tænketankens femte rapport Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, hvor Tænketanken fx anbefalede obligatorisk undervisning i dansk som andetsprog og lektiehjælp for de elever på 1 Målgruppen kan afgrænses til tosprogede elever. Folkeskolelovens 4 a, stk. 2, definerer tosprogede børn således: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." 55

erhvervsuddannelserne, som har behov for det. Desuden anbefalede Tænketanken bl.a., at kontaktlærerne skal motivere udlændinge til at søge en praktikplads, og at antallet af skolepraktikpladser skal forhøjes inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Regeringen har på nogle områder taget initiativer til forbedring af indvandreres og efterkommeres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Tosprogede elever vil bl.a. blive tilbudt dansk som andetsprog på erhvervsuddannelserne. Desuden etableres der en etnisk mentorordning og - på erhvervsskoler med mange tosprogede elever - igangsættes særligt praktikpladsopsøgende arbejde. Samtidig er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge muligheder for at etablere flere praktiske indgange på erhvervsuddannelserne. Herudover er der gennemført initiativer over for børn i førskolealderen og den skolepligtige alder. For eksempel er sprogstimulering blevet obligatorisk for tosprogede børn, der vurderes at have behov for det. Desuden foreslår regeringen, at der bl.a. skal gennemføres obligatorisk sprogscreening af alle børn, når de begynder i skolen, og at skolerne skal anvende obligatoriske tests over for eleverne på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. Hertil kommer, at der bl.a. er gennemført en vejledningsreform, som skal give de unge en bedre og mere sammenhængende vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Indsatsen skal fremover især rettes mod unge med særlige behov for vejledning, fx tosprogede unge. Flere af disse initiativer ligger i forlængelse af Tænketankens tidligere anbefalinger. Tænketanken vurderer imidlertid, at der er behov for yderligere initiativer, særligt vedrørende undervisningen på erhvervsskolerne, praktik og beskæftigelse. Som Tænketanken påpegede i sin femte rapport, er det endvidere forkert, at antallet af skolepraktikpladser bliver reduceret kraftigt. Skolepraktik fremstår på baggrund af de nye undersøgelsesresultater stadig som en nødvendig ordning for de unge, der ikke kan få en praktikplads på en virksomhed. 56 KAPITEL 5. ANBEFALINGER

Som foreslået af Tænketanken i den femte rapport kan de anbefalede initiativer finansieres ved en forhøjelse af den del af taxametertilskuddene, som fordeles efter, hvor mange elever der får en praktikplads på en virksomhed, og hvor mange elever der gennemfører en erhvervsuddannelse. 2 Desuden kan det overvejes at supplere taxametertilskuddene med målrettede tilskud til konkrete initiativer, fx efteruddannelse af lærere og studievejledere. 5.1 Tiltag før erhvervsuddannelserne Obligatoriske afgangsprøver Den enkelte elev beslutter i dag selv, i samråd med sine forældre og skolen, om han eller hun ønsker at aflægge folkeskolens afgangsprøve i de enkelte prøvefag. Det fremgår af AKF s undersøgelse af prøvekarakterer i grundskolen, at indvandrere og efterkommere i mindre omfang end danskere indstiller sig til folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. 3-4 pct. af danskerne vælger ikke at aflægge folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens det samme gør sig gældende for omkring 10 pct. af de indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år. Blandt efterkommere og indvandrere, der er kommet til Danmark i førskolealderen, fravælger omkring 5 pct. at aflægge prøve. Det anbefales, at det skal være obligatorisk for alle elever, der har afsluttet 9. klasse, at aflægge folkeskolens afgangsprøve i alle prøvefag eller som minimum i fagene dansk, matematik og engelsk. Det kan motivere de elever, der i dag ikke aflægger prøve, til at yde en ekstra indsats. Desuden vil det formentlig få lærerne til i højere grad at fokusere på, at de også skal nå de bogligt svage elever. Herudover vil det give et mere præcist billede af de faglige resultater på de enkelte skoler, når alle elever skal aflægge prøve. Lektiehjælp og undervisning efter normal skoletid De nye undersøgelsesresultater fra AKF viser, at de indvandrere og efterkommere, der falder fra erhvervsuddannelserne, typisk har haft gode sociale netværk i 2 Forhøjelsen af taxametertilskuddene kan eventuelt afgrænses til kun at omfatte tosprogede elever. 57

grundskolen, men har haft mange problemer med det danske sprog og faglige problemer. Især fremmedsprog og matematik har været vanskelige fag i grundskolen. Dette kan bl.a. skyldes, at de unge ifølge undersøgelsen ofte ikke har kunnet få lektiehjælp af deres forældre, og at der ikke tales dansk i hjemmet. De faglige problemer følger de unge over på erhvervsuddannelserne og er en afgørende årsag til frafaldet. De interviewede studievejledere vurderer således, at omkring halvdelen af de unge udlændinge ikke er på et tilfredsstillende fagligt niveau efter grundskolen. Uro i hjemmet opleves desuden af mange af de unge udlændinge i interviewundersøgelsen særligt pigerne som et problem, der kan føre til frafald. Uro i hjemmet kan også være et problem for danske børn, men ofte vil udenlandske unge i Danmark komme fra mere børnerige familier og have flere pligter i hjemmet, hvilket kan gå ud over roen til fordybelse og lektielæsning. I Tænketankens femte rapport blev det anbefalet at indføre obligatorisk, skemalagt lektiehjælp på erhvervsuddannelserne. På baggrund af de nye undersøgelsesresultater anbefales det ligeledes at styrke lektiehjælpen i grundskolen, og at skolerne afsætter lokaler til lektielæsning. De eksisterende lektiehjælpsordninger er fortrinsvis frivillige, lokale initiativer, hvoraf flere støttes af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. På nogle skoler findes der dog obligatorisk, skemalagt lektiehjælp. Det anbefales, at alle skoler indfører skemalagt lektiehjælp, som kan gøres obligatorisk at deltage i for de elever, der vurderes at have behov for det. Regeringen har endvidere foreslået, at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog som hovedregel skal placeres uden for elevens almindelige timer. Tænketanken kan tilslutte sig dette forslag, der vil sikre, at de tosprogede elever ikke er fraværende i den almindelige undervisning. Med samme begrundelse kan det overvejes, om skolerne i højere grad end i dag skal udnytte mulighederne for at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt supplerende undervisning og anden særlig tilrettelagt undervisning til bogligt svage elever uden for normal skoletid. 58 KAPITEL 5. ANBEFALINGER

Tilbud om forældrekurser Tænketanken anbefalede i sin rapport Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, at uddannelsesvejledningen af de unges forældre styrkes, således at de i højere grad vejledes om betydningen af uddannelse og om indholdet i de forskellige uddannelser i Danmark. De nye undersøgelsesresultater bekræfter behovet for at styrke vejledningen af forældre. Som det fremgår af interviewene med de unge og med forældrene, inddrager de unge indvandrere og efterkommere sjældent deres forældre i spørgsmål om uddannelsesvalg og om uddannelsesforløbet, fordi forældrene typisk mangler kendskab til og erfaringer med det danske uddannelsessystem. De unge udlændinge er dermed dårligere stillet end de fleste danske unge, der kan få støtte fra forældrene i deres uddannelsesvalg og uddannelsesforløb. For at styrke forældrenes kompetencer til at støtte de unge, anbefales det, at der etableres tilbud om forældrekurser for udlændinge, som har eller snart får børn i den skolepligtige alder. Forældrekurserne kunne indeholde emner som betydningen af uddannelse, opbygningen af uddannelsessystemet, udvalgte uddannelsers og jobfunktioners indhold samt vigtigheden af forældrenes støtte til deres børns uddannelsesforløb og -valg. Forældrekurserne kan eventuelt i en kortere periode indgå i eller træde i stedet for aktive tilbud for de udlændinge, der modtager offentlig forsørgelse, herunder introduktionsydelse og kontanthjælp. For udlændinge, der er i arbejde, skal kurserne kunne finde sted uden for arbejdstiden. I forlængelse heraf er det naturligvis vigtigt, at skolerne løbende får inddraget forældrene i deres børns uddannelsesforløb. Det kan fx ske ved, at skolerne eventuelt i samarbejde med de etniske foreninger - afholder informationsaftener for forældrene og følger op, hvis forældrene ikke deltager i disse møder. Introduktion til ungdomsuddannelserne i 9. og 10. klasse I sin femte rapport anbefalede Tænketanken - foruden en øget vejledning af forældrene - også en forbedret uddannelsesvejledning af de unge udlændinge selv, netop fordi de i kraft af deres familiebaggrund har dårligt kendskab til for- 59

skellige uddannelsers indhold. Det er således vigtigt, at der som opfølgning på vejledningsreformen prioriteres ressourcer til vejledning af de unge, der har særlige behov for vejledning. Desuden anbefalede Tænketanken, at hele folkeskolens 10. klasse skal kunne tages på erhvervsskolerne, eller alternativt at flere kommuner udbyder 10. klasse i et samarbejde mellem grundskolen og erhvervsskolerne. De nye undersøgelsesresultater blandt unge udlændinge bekræfter, at en stor del af de unge oplever, at den valgte uddannelse ikke lever op til deres forventninger. Med henblik på at sikre at elever, der forlader grundskolen efter 9. klasse, får et godt kendskab til de forskellige ungdomsuddannelser, kan det anbefales, at det gøres til en permanent mulighed for 9. klasse-elever at deltage i brobygningsforløb. I dag eksisterer denne mulighed kun for unge, der har opfyldt den 9- årige undervisningspligt. Der er dog iværksat forsøg med brobygning i 8.-10. klasse. Brobygningsforløbene kan have en varighed på 8-40 uger, og de vil fx kunne omfatte dele af 9. klasse samt dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det skal understreges, at anbefalingen om brobygningsforløb til elever i 9. klasse ikke indebærer en ændring af undervisningspligten. 9. klasse-elever på brobygningsforløb skal derfor også aflægge folkeskolens afgangsprøve, jf. ovennævnte anbefaling om obligatoriske afgangsprøver. Disse tiltag vil gøre det muligt for den unge at danne sig et mere nuanceret indtryk af ungdomsuddannelsernes indhold, samtidig med at deres sociale netværk kan blive udvidet. De værste misforståelser omkring de forskellige uddannelsers indhold vil således blive ryddet af vejen, inden de unge vælger deres uddannelse. Mentorordning i forbindelse med overgangen til erhvervsskolen Undersøgelsesresultaterne viser, at det ofte er i rene etniske netværk, at valget af uddannelse bliver truffet (og oftest uden forældrenes direkte indblanding). Som følge af den begrænsede viden i den etniske gruppe om uddannelsesmuligheder træffer de unge ensidige uddannelsesvalg og ofte fejlvalg. De rene etniske 60 KAPITEL 5. ANBEFALINGER

netværk er en konsekvens af, at de sociale netværk mellem danskere og udlændinge ofte går i opløsning efter grundskolen. De unge indvandrere og efterkommere danner i stedet netværk primært med unge fra deres egen etniske gruppe både i fritiden og på erhvervsuddannelserne. Det fremgår endvidere af interviewene, at mange studievejledere og elever oplever, at forløbene på selve erhvervsskolerne er så korte, at eleverne sjældent opnår at blive knyttet til deres klassekammerater eller til skolen som sådan. De interviewede forventer, at et sådant tilknytningsforhold vil kunne mindske frafaldet. Det er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at forbedre de sociale netværk mellem danskere og udlændinge samt for at forbedre unge udlændinges tilknytningsforhold til uddannelsesstedet. En mulighed for at styrke de unges sociale netværk er at indføre en mentorordning, som den Undervisningsministeriet nu vil etablere som forsøg i to år fra begyndelsen af 2005. Denne mentorordning indebærer, at unge med personlige, sociale eller faglige problemer kan få tilknyttet en mentor, der skal give særlig vejledning i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne og sikre, at eleven får den nødvendige støtte til at fuldføre ungdomsuddannelsen. Efter denne ordning skal mentorerne være lærere, vejledere, socialrådgivere og andre voksne, som både pædagogisk og vejledningsmæssigt er klædt på til opgaven. Tænketanken vil anbefale, at mentorerne ligeledes kan være en første eller andet års elev på ungdomsuddannelsen, som frivilligt eller mod betaling kan introducere elever i 9. og 10. klasse til det faglige og sociale liv på uddannelsen. 5.2 Tiltag på erhvervsskolerne Lærersammensatte projektgrupper på erhvervsskolerne På erhvervsuddannelserne opstår der sideløbende med den etniske opdeling i de unges sociale liv også ofte en opdeling af eleverne i projektgrupper efter etnisk baggrund. Denne opdeling øger kløften mellem - ofte fagligt dygtigere og mere ressourcestærke - danskere og de ressourcesvage unge udlændinge. De rene etniske projektgrupper medfører en negativ spiral for mange udlændinge, da det i 61

disse netværk ofte er mere legalt at udeblive fra undervisningen, hvilket forværrer det faglige niveau. Lærerne på erhvervsuddannelserne kunne derfor være med til at forbedre netværkene mellem de unge ved i højere grad at sammensætte projektgrupperne i starten af erhvervsuddannelsen på tværs af etniske grupper og faglige forudsætninger. Dette vil have en positiv effekt på såvel de unge udlændinges faglige niveau som på deres sociale liv og på den måde højne deres integration på uddannelsen. Plads til gruppearbejde og socialt samvær på erhvervsskolerne AKF s observationsstudier og interview med de unge udlændinge, særligt pigerne, vidner om vigtigheden af, at skolen kan danne en legitim ramme om socialt samvær og almindelig ungdomskultur. Flere af disse unge kvinder bryder sig ikke om at gå til fester og kan ikke altid få lov til at deltage i studieture og lignende arrangementer. Hvis muligheden byder sig, benytter de derfor i høj grad skolens lokaler til at etablere et fællesskab med deres klassekammerater, heriblandt til de fagligt stærke elever også danskere. For at hjælpe eleverne til at opnå et tilhørsforhold til uddannelsesstedet og til klassekammeraterne anbefales det, at der på uddannelsesinstitutionen afsættes lokaler til gruppearbejde, lektielæsning og lektiehjælp samt til socialt samvær efter skoletid. Samtidig kan det være med til at forbedre den enkeltes lektielæsning, specielt hvis underviserne på skift har kontor- og spørgetid efter endt undervisning. Tilpasning af det faglige niveau på erhvervsuddannelserne På erhvervsuddannelserne oplever mange unge udlændinge ifølge AKF s interviewundersøgelse, at uddannelsen i sig selv ikke lever op til deres forventninger. De unge finder, at erhvervsuddannelserne er for teoretiske, og har valgt uddannelsen ud fra en forestilling om, at den var mere praktisk. Da det boglige niveau er for højt i forhold til de unges faglige kundskaber - selv på de mest praktisk orienterede erhvervsuddannelser tabes mange bogligt svage unge. 62 KAPITEL 5. ANBEFALINGER

Dette bekræfter, at der - som anbefalet i Tænketankens femte rapport - er behov for generelt at lempe de boglige krav på erhvervsuddannelserne, som ikke kan begrundes i de efterfølgende arbejdsfunktioner. Samtidig anbefales det, at nødvendige boglige fag udskydes fra erhvervsuddannelsernes grundforløb til hovedforløbet, hvor eleverne er mere modne. Dermed bliver grundforløbet meget praktisk orienteret. Fra årsskiftet træder en række nye korte erhvervsuddannelser og trindelte erhvervsuddannelser 3 i kraft, der er målrettet mod elever, som gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet. De korte erhvervsuddannelser har en varighed på 1½ til 2 år og sigter mod jobområder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, og hvor der ikke er behov for en lang erhvervsuddannelse. De trindelte erhvervsuddannelser skal give eleven mulighed for at stige af og på en uddannelse. De trindelte uddannelser kendetegnes ved at være opdelt i 2 (eller flere) trin, som hver for sig er erhvervskompetencegivende. Hvert trin har en særlig betegnelse og afsluttes (normalt) med prøve. Tænketanken vurderer, at en del af de korte erhvervsuddannelser kan være et reelt uddannelsesalternativ for de bogligt svage unge, der har vanskeligt ved at gennemføre de lange erhvervsuddannelser. Det forudsætter dog, at disse korte erhvervsuddannelser bliver mere praktisk orienterede end de lange erhvervsuddannelser, og at der er gode beskæftigelsesmuligheder for de færdiguddannede. Det forudsætter endvidere, at de unge, der har afsluttet en kort erhvervsuddannelse, får fuld merit, hvis de efterfølgende fortsætter på en længere erhvervsuddannelse. 3 De korte erhvervsuddannelser omfatter fx uddannelser som elektronikoperatør, vindmølletekniker og sundhedssekretær, mens de trindelte erhvervsuddannelser bl.a. vedrører uddannelserne bygningsmontør (trin af snedker), lastbilchauffør (trin af chaufføruddannelsen) og køleassistent (trin af køleteknikeruddannelsen). 63

De bogligt svage unge kan ligeledes have gavn af, at der oprettes flere trindelte erhvervsuddannelser. De trindelte erhvervsuddannelser vil bl.a. sikre, at uddannelsesforløbet får en mere overskuelig varighed for den unge selv og eventuelt også den virksomhed, hvor den unge er i praktik. De trindelte erhvervsuddannelser vil endvidere bidrage til at skabe den fleksibilitet i erhvervsuddannelserne, som nogle studievejledere og frafaldselever efterlyser i AKF s interviewundersøgelse. Efteruddannelse af lærere og udvikling af undervisningsmetoder Det fremgår af både interviewundersøgelsen med elever på erhvervsuddannelserne samt med studievejledere, at nogle af lærerne på erhvervsuddannelserne mangler de nødvendige pædagogiske kompetencer og viden om andre kulturer til at undervise indvandrere og efterkommere. Dette peger på et behov for efteruddannelse af lærerne, som det blev anbefalet i Tænketankens femte rapport. Efteruddannelsen skal fokusere på at give lærerne kompetencer til at kommunikere med de unge udlændinge, til at håndtere kulturelt specifikke problemer samt at kunne se de unges ressourcer og bygge videre på dem i undervisningen, så elevernes selvværd styrkes. I forlængelse heraf vil det være en fordel, hvis der ansættes flere lærere med udenlandsk baggrund, som kender de unge udlændinges særlige behov og kan fungere som rollemodeller for de unge. Der er desuden behov for, at lærerne får større fokus på og bedre værktøjer til at tage højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på. AKF s undersøgelsesresultater viser bl.a., at en barriere for mange indvandrere og efterkommere er vanskeligheder med de arbejdsformer på erhvervsuddannelserne, som kræver en betydelig selvstændighed hos den unge. Undersøgelsesresultaterne peger på konkrete måder at gennemføre undervisningen på, som vil være til gavn for mange tosprogede elever, bl.a. kontant og konkret respons på opgaveløsninger og modulundervisning, hvor alle skal igennem de samme opgaver, men hvor der levnes plads til at løse opgaverne i forskelligt tempo og med forskellig grad af vejledning efter individuelle behov. 64 KAPITEL 5. ANBEFALINGER

Bedre udnyttelse af kontaktlærerfunktionen Kontaktlæreren udarbejder i dag sammen med den enkelte elev og en eventuel praktikvirksomhed elevens personlige uddannelsesplan. Desuden har kontaktlæreren løbende samtaler med eleven om, hvordan uddannelsen forløber, og hvilke ønsker eleven har til fremtiden. Derimod spiller kontaktlærerne en mindre rolle i forsøget på at få eleverne i praktik på en virksomhed. Tænketanken anbefalede i sin femte rapport, at kontaktlærerfunktionen oprustes, således at kontaktlæreren i højere grad inddrages i og understøtter elevernes indsats i forbindelse med praktikpladssøgning. Undersøgelsesresultaterne fra AKF understøtter denne anbefaling, men peger desuden på et behov for at sikre, at kontaktlærernes fundamentale opgaver udføres. Kun få af de indvandrere og efterkommere, der er faldet fra deres uddannelse, mener, at de har været i kontakt med en kontaktlærer på erhvervsuddannelsen. Observationsundersøgelserne vidner ligeledes om, at den nuværende kontaktlærerordning i praksis fungerer dårligt mange steder. Hvor ordningen efterleves og fungerer, synes kontaktlæreren at spille en central rolle i at fastholde de unge udlændinge på uddannelsen, idet den pågældende kan bidrage til at skabe en rød tråd i uddannelsesforløbet og hjælpe med at tilrettelægge det bedst muligt efter den enkelte unges ønsker og muligheder, herunder den unges faglige niveau. En velfungerende kontaktlærer, der også kan lytte til og vejlede ved personlige problemer, vil i særlig grad kunne hjælpe de allersvageste unge udlændinge gennem uddannelsen. Det anbefales på denne baggrund, at Undervisningsministeriet fastsætter nærmere regler for kontaktlærernes opgaver, herunder mindstekrav for, hvor mange timer kontaktlæreren i gennemsnit skal anvende på hver elev under hensyntagen til elevens behov. Desuden kan det overvejes at etablere en obligatorisk uddannelse af kontaktlærere. Mere systematisk studievejledning Det har vist sig i interviewundersøgelsen blandt studievejledere og de unge selv, at mange unge udlændinge ikke ved, hvordan de med fordel kan benytte en stu- 65

dievejleder, og at de derfor ofte slet ikke benytter muligheden for at kontakte en studievejleder. Mange udenlandske elever kontakter først en studievejleder (om overhovedet), når de har truffet beslutningen om at stoppe uddannelsen. Nogle af de unge udlændinge er tilbøjelige til at betragte studievejlederen som en udenforstående autoritet, som ikke er på deres side, og som ikke formår at sætte sig ind i deres problemer. Det er derfor vigtigt, at studievejlederne på erhvervsuddannelserne både er mere opsøgende og mere systematisk holder samtaler med eleverne ved erhvervsuddannelsens påbegyndelse, i løbet af undervisningsforløbet, op til praktikperioder og inden eventuelle specialiseringsvalg. Desuden bør der være et tæt samarbejde mellem studievejlederne og kontaktlærerne. I forhold til nogle elever kan der endvidere være behov for, at studievejlederne opstiller meget konkrete og realistiske valgmuligheder. Samtidig bør det sikres, at ingen elev afbryder en erhvervsuddannelse, uden at studievejlederen har gennemført en forebyggende samtale samt sikret, at eleven er blevet henvist til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ligesom for de øvrige lærere på erhvervsuddannelserne gør det sig også for studievejlederne gældende, at de har behov for efteruddannelse og indsigt i de specielle studiemæssige problemer, som kan gælde for unge udlændinge. Det er derfor positivt, at regeringen med vejledningsreformen har rettet fokus mod at udvikle vejledernes kompetencer ved at etablere en ny fælles vejlederuddannelse. 5.3 Tiltag i forhold til praktik og beskæftigelse Mesterlærelignende erhvervsuddannelser og tilskud ved praktik på virksomheder En af hovedkonklusionerne fra AKF s interviewundersøgelse er som tidligere nævnt, at frafaldet på erhvervsuddannelserne i høj grad skyldes mangel på praktikpladser. Interviewundersøgelsen viser endvidere, at mange virksomheder for at holde omkostningerne nede ikke tager udlændinge i praktik. Flere af de interviewede stu- 66 KAPITEL 5. ANBEFALINGER

dievejledere mener derfor, at særligt mindre virksomheder ville se økonomiske tilskud som et incitament til at ansætte udlændinge. De interviewede virksomhedsledere giver dog udtryk for, at de ønsker ligebehandling frem for positiv særbehandling, og at de ikke er interesserede i en særlig støtteordning til at fremme ansættelse af bestemte grupper. Det foreslås på denne baggrund, at det gennem en forsøgsordning afprøves, om tilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale, får flere danske og udenlandske elever i ordinær praktik. En interviewundersøgelse blandt detailhandlende i Hovedstadsområdet 4 viser, at der vil blive etableret betydeligt flere praktikpladser, hvis detailhandlen får mulighed for at ansætte elever i uddannelsesforløb, hvor eleven går i skole to dage og er i forretningen tre dage om ugen. Uddannelsesinstitutionen Niels Brock vil som forsøg fra 2005 tilbyde HG (dvs. indgangen til erhvervsuddannelserne på de merkantile områder) som et sådant forløb, hvor eleven går i skole to dage og er i virksomheden tre dage om ugen. Det anbefales, at der gennemføres flere forsøg med mesterlærelignende erhvervsuddannelser, hvor uddannelsernes skole- og praktikforløb afvikles mere fleksibelt end i dag. Længerevarende undervisning i virksomhederne som led i skolepraktik Tænketanken anbefalede i sin femte rapport, at antallet af skolepraktikpladser igen forhøjes på de områder, hvor der er beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. Skolepraktik fremstår på baggrund af de nye undersøgelsesresultater stadig som en helt nødvendig ordning for de unge, der ikke kan få en praktikplads på en virksomhed. Det fremgår således af interviewene med de unge udlændinge, at de 4 Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger, Effekt af tilbud om mesterlære i detailhandlen, 2004. 67

opfatter skolepraktik som et reelt og væsentligt alternativ til virksomhedspraktikken, som hjælper dem til at nå deres primære mål om at gennemføre en uddannelse. De interviewede studievejledere bemærker, at selvom skolepraktik inden for visse fagområder, fx automekanikerbranchen, har en lavere status, så har den en meget høj status inden for andre fagområder, fx i IT-branchen. Tænketanken er derfor uenig i den kraftige nedskæring i antallet af skolepraktikpladser, der er aftalt mellem regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I forlængelse heraf foreslås det, at erhvervsskolerne kan modtage taxametertilskud i mere end de nuværende tre måneder, når skolepraktikelever deltager i undervisning i en enkelt virksomhed. Denne såkaldte virksomhedsforlagte undervisning indebærer, at virksomheden i en periode gennemfører praktikundervisning på skolens vegne og ansvar. Eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion. Skolen betaler en godtgørelse til eleven under undervisningen i virksomheden. Gennem undervisning i virksomhederne kan skolepraktikeleverne opnå bedre kontakt til virksomheden og dermed bedre muligheder for at komme i ordinær praktik og få et job efter afsluttet erhvervsuddannelse. Som et supplement til skolepraktikordningen kan det overvejes at etablere et særligt indslusningsforløb til praktik efter erhvervsuddannelsernes grundforløb for de elever, der mangler netværk ved praktikpladssøgning. Dette indslusningsforløb skal have en varighed på tre til ni måneder, hvor eleven er i praktik på en virksomhed, og hvor eleven modtager SU, hvis vedkommende i øvrigt er berettiget til dette, i stedet for løn. Bedre vejledning ved praktikplads- og jobsøgning Interviewundersøgelsen blandt virksomhedsledere tyder på, at de unge udlændinges særlige problemer med at få en praktikplads sammenlignet med danske unge i høj grad bunder i virksomhedernes negative forventninger til dem. Ofte forventer virksomhedslederne således, at en ung udlænding i højere grad vil være en belastning end en god arbejdskraft for virksomheden. Samtidig har Integrationsministeriets kampagne for at skaffe praktikpladser til etniske unge vist, at nogle af disse unge mangler motivation og vilje til at søge 68 KAPITEL 5. ANBEFALINGER

en praktikplads uden for deres favoritfelt eller til at flytte efter en praktikplads. Desuden søger de etniske unge ikke altid så engageret som danske unge, da de forventer at blive udsat for diskrimination eller forskelsbehandling. Undersøgelser fra Håndværksrådet og HK tyder ligeledes på, at de unge udlændinge er tilbageholdende, når det handler om at søge praktikplads. 5 Det anbefales derfor, at de unge tilbydes en bedre vejledning ved praktikpladsog jobsøgning. Vejledningen skal sikre, at eleverne er motiverede til at søge en praktikplads og foretager en aktiv søgning. Vejledningen skal endvidere omfatte hjælp til at formulere ansøgninger og bearbejde eventuelle afslag. Med kvalificeret hjælp vil de unge udlændinge lettere kunne fremhæve de egenskaber, som vægtes højt i danske virksomheder, samtidig med at de i højere grad vil kunne slippe igennem arbejdsgivernes første frasortering på grund af dårligt formulerede ansøgninger. Kontaktlærere kunne i samarbejde med jobkonsulenter stå for denne vejledning om praktikplads- og jobsøgning som anbefalet i Tænketankens femte rapport. Eventuelt kan kontaktlærerne knytte en frivillig til den enkelte elev, som kan vejlede i forbindelse med praktikplads- og jobansøgninger. Samtidig anbefales det, at erhvervsskolerne anvender den værktøjskasse for praktikpladssøgning, som Integrationsministeriet stiller til rådighed fra foråret 2005. Desuden anbefales det, at erhvervsskolerne i højere grad gør brug af muligheden for undervisning i virksomhederne - (fx af en varighed omkring to måneder) - i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Gennem denne såkaldte virksomhedsforlagte undervisning kan eleverne få et bedre kendskab til arbejdsmarkedet inden for deres fag og derigennem større motivation til at søge en praktikplads. Desuden vil eleverne som ovenfor nævnt få kontakt til en virksomhed og dermed bedre mulighed for at komme i ordinær praktik. 5 Håndværksrådet, Hvorfor skulle de ikke passe ind? en undersøgelse af nydanske elever i små og mellemstore virksomheder, 2002. HK, Mangel på praktikpladser hæmmer integration, 2002. 69

Interviewene med virksomhedslederne viser endvidere, at en personlig anbefaling fra lærer til virksomhed er en effektiv metode til at skaffe flere praktikpladser til unge udlændinge. Det kan på den baggrund anbefales, at der på erhvervsuddannelserne afsættes ressourcer til, at læreren kan opnå en tættere kontakt til arbejdsgivere og anbefale dem egnede elever. Desuden kan lærerne følge elevernes praktikforløb og eventuelt første ansættelse med henblik på at vejlede eleverne og opnå større viden om, hvordan undervisningen kan tilpasses til arbejdsmarkedets behov. Kursus i omgangsformer Virksomhedslederne oplever ifølge de nye undersøgelsesresultater fra AKF, at de unge har svært ved at tilpasse sig virksomhederne som følge af de uskrevne regler og en ironisk omgangstone. Det vil derfor være en fordel, hvis der på erhvervsuddannelserne bliver oprettet kurser i almindelige omgangsformer på en arbejdsplads. Disse kurser kunne eventuelt tilbydes allerede i grundskolen. Undersøgelsesresultaterne vedrørende de unge indvandreres og efterkommeres tilpasningsproblemer på virksomhederne bekræfter også behovet for en mentorordning på arbejdspladserne som foreslået i Tænketankens femte rapport, hvor det anbefales, at en af virksomhedens medarbejdere får ansvar for at indføre eleven i virksomhedens arbejdskultur. 70 KAPITEL 5. ANBEFALINGER