3 assistenten JUN / 2005 2 Tilbage til mesterlæren? 2 Uddannelsen skifter navn 3 Svendeprøven set med en faglærers briller 4 Et køkken, der fortælles historier om 6 Kompetenceudvikling i leve-bo miljøer 6 Nyt fra det lokale uddannelsesudvalg 6 Kurser og efteruddannelse 7 Personaleudvikling letter overgangen 8 Uddannelsescentret i Roskilde bringer dig videre INDHOLD 2 TILBAGE TIL MESTERLÆREN Direktør Else Erikstrup kommenterer diskussionen om genindførelsen af mesterlæren 2 UDDANNELSEN SKIFTER NAVN Fra 1. juli skifter uddannelsen navn til ernæringsassistent 4 ET KØKKEN, DER FORTÆLLES HISTORIER OM Temadag om Nyt Nordisk Køkken for eleverne på hovedforløbet
2 KØKKENASSISTENTEN AF DIREKTØR ELSE ERIKSTRUP Tilbage til mesterlæren? 30% AF NUTIDENS UNGDOMSÅRGANGE får ikke en uddannelse. Et stort problem for et samfund, hvor alle er enige om, at vejen til at klare udfordringerne fra globaliseringen og den øgede konkurrence er uddannelse, uddannelse og uddannelse. Med genindførelsen af mesterlæren vil regeringen skabe nogle uddannelser, som er mere praktisk orienteret til fordel for de unge, som har læse- og skrivevanskeligheder. Som skoleleder er jeg skeptisk overfor idéen, fordi jeg er bange for, at vi i mange tilfælde og på mange måder vil gøre de unge en bjørnetjeneste. Boglige kompetencer nødvendige I debatten er mesterlære blevet lidt af et mantra. En tilbagevenden til noget ægte og oprindeligt, som nok skal få flere unge ud at bestille noget. Men vi har faktisk aldrig forladt mesterlæren, som med vekseluddannelsesprincippet er en af erhvervsuddannelsernes grundpiller, og det er stadig muligt at starte sin erhvervsuddannelse på en virksomhed ved at bruge praktikvejen. Det har vi på Slagteriskolen en hel del elever der gør, særligt inden for slagteruddannelserne. At skoledelen med årene er blevet større på erhvervsuddannelserne afspejler, at der bliver stillet flere krav til boglige og teoretiske kompetencer på arbejdspladserne. Ud fra de foreløbige udmeldinger om den nye mesterlæremodel, skal de unge på denne ordning nå de samme mål som på de ordinære uddannelser. Dette gør det svært at tro, at en ren mesterlæreuddannelse vil kunne indfri kravene til boglige kompetencer. I dag skal man kunne læse en manual ofte på engelsk. Man skal kunne regne og skrive og bruge en computer. Samtidig er skoledelen af en erhvervsuddannelse så langt fra ren teori. Det er i høj grad praktisk undervisning, som sikrer, at den enkelte får bredere kompetencer end dem, han eller hun kan få på sin arbejdsplads. De brede kompetencer stiller den enkelte bedre, hvis arbejdspladsen flytter til udlandet. Der er ingen vej udenom teorien i uddannelserne, og der bliver med stor sandsynlighed færre praktisk orienterede jobs i Danmark i årene der kommer. De unge skal have flere kompetencer også boglige for at kunne klare sig. Den samme interesse har virksomhederne fordi konkurrencevilkårene til stadighed skærpes og stiller krav til den enkeltes kunnen. UDDANNELSEN SKIFTER NAVN FRA AUGUST MÅNED skifter uddannelsen til køkkenassistent navn. Fremover giver svendeprøven på uddannelsen ret til at bære titlen ernæringsassistent. Der har i branchen længe været et ønske om at ændre navnet på køkkenassistentuddannelsen. Navneændringen skal give faget mere prestige, men det nye navn skulle først og fremmest signalere et kerneområde på uddannelsen, og derfor blev det hurtigt slået fast, at det skulle indeholde ordet ernæring. Ved at sætte ernæring i centrum sender vi et signal om, at fagets indhold har udviklet sig. Populært sagt kan man sige, at tidligere var kvalifikationen at man skulle kunne arbejde i et køkken, mens det centrale nu er, at kunne lave det rigtige måltid til det enkelte menneske. Her mener vi, at navnet ernæringsassistent sætter mere fokus på madens betydning for menneskers velbefindende og dermed det væsentligste kerneområde for faget i dag. Det siger Connie Søltoft, som sidder i Fagligt Udvalg som næstformand for Kost- og Ernæringsforbundet. Hun har været en af de bærende kræfter bag navneændringen, og fortæller her om den proces, der førte til det nye navn. I Fagligt Udvalg har vi indhentet input fra skoler og praktiksteder. Mange gav udtryk for, at man gerne ville væk fra assistent -titlen, og blandt de alternativer vi har haft oppe at vende har for eksempel været ernæringstekniker, ernæringshåndværker og institutionskok. Her følte de fleste dog, at vi var på vej ned ad en forkert boldgade. forklarer Connie Søltoft. Betegnelsen assistent overlevede processen og er bibeholdt i det nye navn. Dermed ligger ernæringsassistenterne som faggruppe i tråd med andre sundhedsuddannelser som fx social- og sundhedsassistent. Connie Søltoft er overbevist om, at det nye navn vil sende nogle nye signaler om faget og at det med tiden vil skabe et billede af ernæringsassistenten som en, der anretter kulinariske oplevelser, som det enkelte menneske har brug for. Som repræsentant for Kost- og Ernæringsforbundet som tidligere hed Økonomaforeningen ser Connie Søltoft endnu en gevinst ved det nye navn: Som forbund er det jo dejligt, at alle medlemsgrupper nu er repræsenteret i vores navn, slutter Connie Søltoft. Fra næste nummer skifter nærværende nyhedsbrev også navn til Ernæringsassistenten.
KØKKENASSISTENTEN 3 Glade efter veloverstået svendeprøve det seneste hold køkkenassistenter fra Uddannelsescentret i Roskilde. Både for dem og for faget er svendeprøven en god idé. Faglærer Henrik Dyrby Mogensen samler op på de foreløbige erfaringer med svendeprøven efter at 150 elever har været igennem AF FAGLÆRER HENRIK DYRBY MOGENSEN SVENDEPRØVEN SET MED EN FAGLÆRERS BRILLER SOM LÆRERE blev vi i sin tid glade for at køkkenassistenterne blev ligestillet med de øvrige erhvervsuddannelser og fik indført en svendeprøve. Vi mente blandt andet, at det var positivt at kunne sammenholde vores bedømmelser af den enkelte elev med vurderinger fra folk i branchen. Vi mente også, at svendeprøven kunne give et personligt løft for køkkenassistenterne. Når man ser på hvordan det er gået, efter de første 150 veloverståede svendeprøver, er forventningerne blevet indfriet. God overensstemmelse Som lærere kan vi nogen gange komme til at diskutere, om vi er i takt med virkeligheden, og om vi lærer eleverne de ting, som de har brug for. En ting er bekendtgørelsens og vejledningens ordlyd, men der er jo en høj grad af frihed til at fylde de ting på, som vi mener er vigtigst. Her har svendeprøven været en kærkommen lejlighed til at få vurderet, om de ting vi sætter højt, også er dem, der bliver værdsat i branchen. Og det har vist sig, at der ofte er fuldstændig enighed mellem censor og lærer om karaktererne. De steder, hvor der er forskelle, ligger den normalt inden for et karakterniveau, hvilket må siges at være nuanceforskelle. Der er med andre ord en god overensstemmelse mellem skolens og branchens krav til eleverne. Maden er vigtigst Skal man sige noget negativt om svendeprøven, er det at den kan virke skræmmende på eleverne. Vi gør en del ud af at fjerne usikkerheden om svendeprøvens form og indhold allerede i starten. En del af nervøsiteten fjernes som regel, når vi snakker om, at det vigtigste er, at man kan lave mad det tæller trods alt 50% og eleverne er jo fuldstændig enige i, at kan man ikke lave mad til et 6-tal, så skal man ikke være køkkenassistent. Og nu vi er ved det, så har vi også fået de situationer, hvor en elev ikke består. Det er en alvorlig situation for den enkelte, som vi gør meget ud af at tackle på den bedst mulige måde. I de fleste situationer har vi været klar over, at der er en risiko, og det er vigtigt for os, at eleven er klar over vores bekymring i god tid inden svendeprøven, så der er mulighed for at rette op på manglerne. Det er hårdt for den enkelte at dumpe, og også for os lærere. Vi har jo kæmpet sammen med hver enkelt elev igennem lang tid, og vi har prøvet at gøre hvad vi kan, for at de kan opnå et tilfredsstillende fagligt niveau. Det koster tid og kræfter i dagene omkring svendeprøven og også bagefter. Det er i hvert fald en del af lærerjobbet, som man aldrig bliver rutineret i. Til gavn for alle parter Disse trængsler opvejes dog af oplevelsen af hvor stolte eleverne er, når de har gennemført svendeprøven. Der er ingen tvivl om, at det for den enkelte er et stort personligt løft at komme igennem. Svendeprøven har i mine øjne været en faktor, som har skabt udvikling hos både skole, elever og i de mange virksomheder, som har engageret sig i uddannelsen. Og så er den også til stor gavn for brugerne af køkkenassistenternes kunnen. Vi ved nemlig, at flere af menuerne fra svendeprøven har fundet vej til menuplanerne ude i køkkenerne.
4 KØKKENASSISTENTEN ET KØKKEN, DER FORTÆLLES HISTORIER OM Temadag for køkkenassistenterne om det Ny Nordiske Køkken AF THOMAS PEDERSEN AMBITIONEN med det Ny Nordiske Køkken er intet mindre end at lave et køkken, der kan få en voksen mand til at græde. Et køkken, som der fortælles historier om! Det er høje mål Claus Meyer og en række af Nordens stjernekokke har sat sig med idéen om at skabe et nyt nordisk køkken. Han erkender dog også, at det er et køkken, som vil være mange år undervejs, før det for alvor har en chance for at slå igennem til institutionskøkkenerne. Og det er her de fleste af de godt 70 elever, som hører Claus Meyers fortælle om det Nye Nordisk Køkken, kommer til at arbejde. Så hvorfor bruge kostbar uddannelsestid på noget, som ligger langt ude i fremtiden? Årstider og nordisk renhed Det spørgsmål vil faglærer Hanne Langager gerne svare på. Det er en spændende udvikling, som Claus Meyer og de andre kokke har sat i gang. Det kan få os til at fokusere på nogle af de råvarer, vi har inden for rækkevidde, men ikke bruger. Et nordisk køkken behøver jo ikke nødvendigvis at være rypebrystsalat eller mørbrad af moskusokse. Vi har jo mange rodfrugter, bær og andre råvarer, som sagtens kan DET NY NORDISKE KØKKEN SKAL... NYT NORDISK KØKKEN PÅ TEMADAGEN Uddrag fra manifestet, som kan læses i sin helhed på www.srts.dk/nytnordisk 1. udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region 2. afspejle de skiftende årstider i sine måltider 3. bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande 4. forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære 7. udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer 8. forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra På temadagen blev der fremstillet to buffeter med forskellige retter, som kan ses herunder. Hvis du selv skulle have lyst til at prøve kræfter med retterne, kan du hente opskrifterne på www.srts.dk/nytnordisk Buffet 1 Jordskoksuppe m. jordskokchips Sprængt bornholmerhane Hvedesalat Coleslaw af rodfrugter Lammefrikassé Ølgravad Mørksej m. rygeost Sagodessert m. rabarbar Koldhævet brød Buffet 2 Skaldyrsbisque Bruchetta m. fjordrejer Salat m. hjemmerøgede kartofler Rødbedetartar m. rygeostcreme Gourmetsaltet skinkeculotte m. rabarberchutney Pæresuppe m. mørkt øl og rugbrødscroutoner Rabarber/gulerodsis Honning/ale brød
Fremmedartede smagsoplevelser med lokale råvarer. Smager det nu godt? Langt de fleste elever syntes, det var spændende at arbejde med idéerne i Det Ny Nordiske Køkken. KØKKENASSISTENTEN 5 På temadagen havde lærerne blandt andet hentet inspiration og opskrifter fra Claus Meyers bog Lyst. Ambitionen med det Ny Nordiske Køkken er intet mindre end at lave et køkken, der kan få en voksen mand til at græde. CLAUS MEYER indgå som elementer i maden på budgettet i et hospitalskøkken, siger Hanne Langager. I Foredragssalen forklarer Claus Meyer levende om hvordan Det Ny Nordiske Køkken bygger på Nordens skiftende årstider og råvarer, som bliver særligt fremragende på vores breddegrader. Gastronomisk skal køkkenet skabe retter, som udtrykker den renhed, friskhed, enkelthed og etik, som vi nordboere gerne vil forbindes med. Jordskoksuppe og sprængt bornholmerhane Efter næsten to timers oplæg er det slut med den åndelige føde til eleverne. Nu skal de ned i køkkenerne og fremstille en række madretter, som er sammensat med inspiration fra Manifestet om det Ny Nordiske Køkken. Et par timer senere samles alle i Caféen, hvor der er rettet store buffetborde an, og en hel del af skolens medarbejdere har indfundet sig for at smage på varerne. De kunne blandt andet sætte tænderne i en ølgravad mørksej med rygeost og jordskoksuppe med jordskokchips. På trods af råvarernes lokale islæt, var der i høj grad tale om fremmedartede smagsoplevelser, men så langt på den positive side. Spændende at arbejde med Nina Pedersen er elev på Tranehaven i Ordrup, og havde arbejdet med en pæresuppe med mørkt øl og rugbrødscroutoner, som hun ikke selv er så begejstret for. Jeg synes ikke den er blevet så god, men der er meget af det andet, der er blevet rigtig godt. Det har været enormt spændende at arbejde med og det vil jeg gerne gøre noget mere ud af. Mine beboere vil i hvert synes, at det er spændende. siger Nina, som til gengæld er usikker på det Ny Nordiske Køkkens gennemslagskraft i institutionskøkkenerne med den nuværende økonomi. Det skal helt sikkert være billigere. Prisen er jo vigtig, men privat skal det nok gå. Jeg har i hvert fald fået lyst til at arbejde mere med det her. Ninas klassekammerat, Oumar Ndiaye fra Amtssygehuset i Gentofte er også begejstret, og ser mere optimistisk på mulighederne. Jeg tror folk er klar til at betale. Når først de fine begynder på det, så breder det sig. Det skal bare have et navn og blive noget, de unge kan identificere sig med, mener Oumar. CLAUS MEYER Claus Meyer har skrevet flere bøger, der giver mulighed for at udforske det Ny Nordiske Køkken yderligere. Det drejer sig bl.a. om LYST, som er udkommet i 2003 og SPIS IGENNEM, (i samarbejde med Arne Astrup) fra 2002. Begge bøger er udkommet på Politikens Forlag og kan købes i boghandelen.
6 KØKKENASSISTENTEN Kompetenceudvikling for medarbejdere i leve-bo miljøer AF FAGLÆRER HANNE HYLDGAARD LANGAGER FLERE OG FLERE nye såvel som eksisterende plejecentre etableres i dag med leve-bo-miljøer. Det betyder ændrede arbejdsopgaver for medarbejderne, fordi både pleje, mad og rengøring skal udføres af personalet i fællesskab. Der kan være store kulturforskelle mellem de forskellige faggrupper, som skal overvindes, for at samarbejdet bliver frugtbart. Leve-bo miljøer kan organiseres på mange måder, også hvad angår maden til brugerne. Nogle steder produceres den i et centralkøkken, mens den andre steder bliver fremstillet i den enkelte bo-enhed. Uddannelsescentret i Roskilde har i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Greve og to plejecentre, som begge arbejder med leve-bo miljøer, udviklet en række kurser og kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i leve-bo miljøer. Vi afholder bl.a et kursus for køkkenassistenter og serviceassistenter, som ønsker at kvalificere sig til at arbejde i en leve-boenhed. Kurset hedder Brugernes hjem i leve-bo miljø og koster 500 kr. pr. deltager. Vi har også god erfaring med hygiejnecertifikat-kurser, som er målrettet de specielle forhold omkring maden, som knytter sig til hverdagen i en leve-bo gruppe. Kontakt skolen for at få mere at vide om mulighederne for kurser og anden kompetenceudvikling til personalet i leve-bo miljøer. NYT FRA DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG AF FORMAND INGE SØNKE INGE SØNKE er formand for det lokale uddannelsesudvalg for køkkenassistentuddannelsen på Uddannelsescentret i Roskilde og fortæller her lidt om udvalget og dets arbejde. Det lokale uddannelsesudvalg samarbejder med skolen om at udvikle uddannelsen i overensstemmelse med behovene på det lokale arbejdsmarked. Udvalget samles til fire årlige møder, og på dagsordenen er emner som fx skolepraktik, oplæg fra lærere om indholdet på de enkelte fag, evaluering af skoleperioder og praktikværtarrangementer mv. Her har praktikstederne mulighed for at komme med ønsker til emner til dagordenen på møderne ved at henvende sig til skolen. Nu også efteruddannelse Som noget nyt skal udvalget fremover også tage sig af efteruddannelsesområdet for de faglærte. Det betyder, at udvalget også skal arbejde med vurdering af uddannelsesbehov, rådgivning omkring fleksible afholdelsesformer samt udarbejde forslag til nye uddannelser. Den forøgede arbejdsmængde har medført, at udvalget er udvidet med 2 repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og arbejdstager side. I øvrigt har Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen lavet en liste over de efteruddannelsestilbud, som skolerne kan udbyde. Deltagerbetalingen for en uges kursus ligger på mellem 500 kr. og 750 kr., og listen findes på: WWW.KHRU.DK. Også på efteruddannelsesområdet har branchen gode muligheder for at påvirke udbuddet. Der kan fx rettes henvendelse til udviklingsafdelingen på skolen, til ovennævnte udvalg eller til skolens lokale uddannelsesudvalg. Det lokale uddannelsesudvalg er branchens mulighed for at forme såvel uddannelsen som efteruddannelsestilbuddene til sine behov. Det kan imidlertid kun lade sig gøre, hvis I engagerer jer i debatten og gør brug af de eksisterende muligheder. Jeg vil gerne opfordre til at gøre begge dele. KURSUSER, EFTERÅRET 2005 / FØLG AKTUELLE KURSUSTILBUD PÅ WWW.SRTS.DK/EFTERUDDANNELSE AMU-KURSER Ajourføring af 22.08-23.08 køkkenassistentuddannelsen 05.09-06.09 29.09-30.09 10.10-11.10 03.11-04.11 Diæter ved fysiologiske forandringer 29.08-31.08 19.09-20.09 Kreativ tallerken anretning 03.10-07.10 Fremstilling af mad 16.11-18.11 med kulinarisk kvalitet 01.12-02.12
KØKKENASSISTENTEN 7 Omdrejningspunktet i fleksibilitetskurset er opførelsen af en Storebæltsbro ved hjælp af papir, snor, ispinde, tape og en masse opfindsomhed. PERSONALEUDVIKLING LETTER OVERGANGEN Det er nye tider i storkøkkenbranchen og der opstår nye samarbejdsflader mellem personalegrupperne på plejehjem og sygehuse AF THOMAS PEDERSEN MANGE STEDER er medarbejderne ikke klar til de nye måder at arbejde og samarbejde på, men der er hjælp at hente. Uddannelsescentret i Roskilde kan nemlig tilbyde personaleudviklende kurser, som letter overgangen til de nye tider. Fleksibilitet Der er tale om en kursusrække, der er udviklet i samarbejde med slagterikoncernen Danish Crown. Overskrifterne er henholdsvis helhedsforståelse, fleksibilitet samt kvalitet og samarbejde, og filosofien er, kurser med et konkret indhold, som aktiverer deltagerne. For eksempel er omdrejningspunktet i fleksibilitetskurset opførelsen af en Storebæltsbro i 4 meters længde ved hjælp af papir, ispinde, tape, snor og en masse opfindsomhed. Kursisterne deles op i grupper, som skal samarbejde om at gennemføre projektet. Tidsplaner og budgetter skal overholdes, også selvom deltagerne i forløbet bliver præsenteret for forhindringer og ændrede forudsætninger. Her skal de selv finde frem til løsninger, og derigennem opleve hvordan omstilling, medansvar og kommunikation er forudsætninger for at nå målet. PRAKTIKVEJLEDERKURSER Køkkenassistentbogen, mål for 12.09-14.09 praktiktiden og bedømmelser Pædagogik, kommunikation og 14.11-16.11 den professionelle samtale TEMADAGE Sæt krydderi på sommerbuffeten 22.08 Kulinarisk salatbuffet 26.09 Greve kommune Selvom kurset er blevet lavet til slagteriarbejdere, kan de fleste elementer overføres mere eller mindre direkte til alle typer af produktionsvirksomheder, også produktionskøkkener. Den oplevelse deles blandt andet af Mette Vestergaard, som er udviklingskonsulent i Greve Kommune. I forbindelse med et kostprojekt og overgangen til en ny kostpolitik i vores produktionskøkkener, oplevede vi at køkken- og plejepersonalet ikke delte deres viden med hinanden i det omfang, vi ønsker, fortæller Mette Vestergaard. For at få gang i en dialog mellem de to personalegrupper undersøgte hun hvilke kursusmuligheder, der kunne sætte processen i gang, og igennem en kontakt til Økonomaforeningen, blev hun henvist til Uddannelsescentret i Roskilde. Det jeg faldt for, var det konkrete koncept, der ligger i at konstruere en stor bro undervejs. Det forekom helt rigtigt for den gruppe af medarbejdere, som ikke har brug for rent teoretiske kurser. Kurserne er blevet fulgt op med dialogcaféer på Slagteriskolen, og efterfølgende mener Mette Vestergaard, at kurset har fået sat en positiv udvikling i gang. Jeg tror, medarbejderne har fået mere forståelse for nødvendigheden af at samarbejde og kommunikere på arbejdspladsen. Ikke mindst fordi mange har fået øjnene op for, at vi ikke nødvendigvis alle ser på tingene på samme måde, siger Mette Vestergaard, som godt vil anbefale kurset til andre virksomheder inden for køkkenområdet. Kurser kan bruges af alle Afdelingsleder i Ambulant Afdeling, Folmer E. Hansen, er glad for de positive tilbagemeldinger fra Greve Kommune, men han er ikke overrasket over at fleksibilitetskurset, der er tilrettelagt for slagteriarbejdere med nogle justeringer kan bruges af personalet i køkkenet på et plejehjem. Vore holdningsbearbejdende kurser kan bruges af alle produktionsvirksomheder. Med det konkrete indhold får vi skabt nogle situationer, hvor deltagerne kan se sig selv lidt oppefra i situationer, der minder om dem, der skaber problemer i deres dagligdag, mener Folmer E. Hansen.
KONTAKT OS Erhvervsskolen, Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 46 34 62 00 sr@srts.dk www.srts.dk Uddannelsesleder Hanne Christensen Tlf. 46 34 63 09 hc@srts.dk Uddannelsesog erhvervsvejleder Lars Schnoor Tlf. 46 34 62 62 las@srts.dk Uddannelsesog erhvervsvejleder Benny Svarre Jensen Tlf. 46 34 62 65 bs@srts.dk Uddannelsesleder AMU Hans Gustav Christensen Tlf. 46 34 62 75 hac@srts.dk UDDANNELSESCENTRET I ROSKILDE BRINGER DIG VIDERE Styr på EDB. Blandt Uddannelsescentrets mange tilbud til virksomheder og medarbejdere er Åbent EDB-Værksted. AF HANS GUSTAV CHRISTENSEN, UDDANNELSESLEDER AMU DEN GAMLE TALEMÅDE Skomager bliv ved din læst holder ikke længere. Er man på arbejdsmarkedet i dag, er det ikke nok, at kunne det, man altid har kunnet. Man er nødt til at lære noget nyt hele tiden, for at kunne følge med. Til gengæld har der næppe nogen sinde været flere muligheder for at uddanne sig. Her vil jeg fortælle lidt om hvad Uddannelsescentret i Roskilde kan tilbyde virksomheder og medarbejdere på den front. Voksenerhvervsuddannelser Er man i besiddelse af 2-4 års erfaring inden for områderne service/rengøring, detailslagterbranchen eller køkken- og kantineområdet har man mulighed for at tage en Voksenerhvervsuddannelse (VEUD) som henholdsvis faglært serviceassistent, detailslagter eller køkkenassistent. En VEUD uddannelse varer typisk et år, og kræver, at der oprettes en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. EDB og rengøring Siden AMU flyttede ind på Uddannelsescentret i Roskilde i 2003, har skolen også været i stand til at tilbyde undervisning i grundlæggende EDB og professionel erhvervsrengøring. På begge områder udbydes kurserne efter en åben værksteds model, hvilket giver stor fleksibilitet og brugervenlighed. I det Åbent EDB Værksted kan man både tage PC kørekort og en lang række AMU-uddannelser inden for brug af computere. På rengøringsområdet har vi splittet kurset i Grundlæggende Erhvervsrengøring op, så det er muligt at tage såvel enkeltmoduler, som hele forløbet på i alt 16 dage. På begge områder kan vi tilbyde forløb, som er særligt tilrettelagt ud fra behovet i den enkelte virksomhed. Akademiuddannelser Også de faglærte har muligheder for at komme videre. Med en uddannelse, som fx køkkenassistent, detailslagter, tarmrenser eller industrislagter kan man blive optaget på den to-årige akademiuddannelse til procesteknolog, som gennemføres på Erhvervsakademiet på Uddannelsescentret i Roskilde. For at blive optaget på uddannelsen kræver det dog at man har taget matematik, fysik, kemi eller naturfag på gymnasialt C-niveau. Opfylder man ikke disse krav, kan Uddannelsescentret også her være behjælpelig med forforløb, som giver de nødvendige færdigheder. Dette er bare nogen af de mange muligheder hvorpå Uddannelsescentret kan bringe virksomheder og medarbejdere på omgangshøjde med situationen. Har du spørgsmål eller særlige ønsker, kan du se på vores hjemmeside www. ucr.dk eller kontakte kursusafdelingen på tlf. 46 34 62 71. Redaktion Thomas Pedersen (ansv.) Design og produktion Mette Louise Andersen Forsidefoto Thomas Pedersen Tryk KLS Grafisk Hus Citater Eftertryk og citat tilladt med kildeangivelse