Pædagogik indenfor coaching. Af Kim Rud Eksamensopgave Diplomtræneruddannelsen DOF/DIF 2003-04 Spørgsmål 1 Beskriv de grundlæggende antagelser i coaching. Diskuter derudfra coaching i forhold til din idræt f.eks. din idræts kultur, din idræts traditioner for undervisning, og din idræts traditioner for trænerrollen/udøverrollen. Spørgsmål 2 Angiv en eller to situationer fra din dagligdag som træner og beskriv hvordan coaching kunne anvendes. Diskuter muligheder og begrænsninger ved brug af coaching i situationen. 1
Af Kim Rud, Dansk Orienterings Forbund Indhold: Side De grundlæggende antagelser i coaching 3 Coaching set i forhold til orienteringsløb kulturelt 10 Traditionen for undervisning i idrætten 11 Traditioner for trænerrollen i idrætten 13 Traditioner for udøverrollen i idrætten 14 Fremtiden indenfor idrætten 15 Brugen af coaching fra dagligdagen som træner 16 2
De grundlæggende antagelser i coaching Indledning Coaching har en lang udviklingshistorie bag sig, men coaching er noget andet i dag en for 100 år eller bare 20 år siden. I et idræts- og organisationspsykologisk perspektiv er coaching ved at udvikle en selvstændig profil og en klar fremtoning. Coachingbegrebet har sine rødder i idrætten, og bruges ofte som synonym for træner her vil coach blive brugt som en funktionsbetegnelse for en person, der prøver at støtte en anden eller en gruppe i en lære- og udviklingsproces uden at instruere, vejlede eller undervise i traditionel forstand. Coaching, anses for, at være et velegnet værktøj til, at bane vejen for nye strategier inden for læring og udvikling. Med coaching undgår man de gode gamle råd og diverse vejledninger og instruktioner om, hvordan man skal løse de aktuelle opgaver. Der tages her udgangspunkt i coachindbegrebets oprindelige betydning, nemlig det at give og støtte til den/de coachede, som her bliver benævnt fokusperson og fokusgruppe. En coach involverer sig i fokuspersonens forståelse af en situation, er nysgerrig og spørgende for dermed at skærpe fokuspersonens bevidsthed omkring situationens eller opgavens konkrete udfordring. En coach er med til at udvikle fokuspersonens potentiale og er dermed en katalysator for at fremme fokuspersonens evner til selvregulering. Mange har altid vist, at idrætspsykologien har mange anvendelsesmuligheder og kan bruges i mange forskellige praksissammenhænge. Det er især eliteidræt, der bruges som billede og inspiration for en praksis, der blandt andet fokuserer på målrettethed, motivation, samarbejde, toppræstation og resultater. For at kunne udnytte de individuelle ressourcer maksimalt kræves der psykologisk støtte og tid til læring, fordybelse og udvikling. Det er her, coaching kommer ind i billedet. Coachingbegrebet er en meget diffus størrelse, der i idrættens verden ofte bruges ensbetydende med instruktion, træning og undervisning, hvor man helt naturlig også fokuserer på de psykologiske faktorer. Lektor i idrætspsykologi, Reinhard Stelter (2003) har udtrykt følgende definition om coaching i relation til et forhold til for eksempel en idrætsudøvere: Coaching er en ledelses- og arbejdsform, hvor det drejer sig om at udvikle fokuspersonens/fokusgruppens faglige og personlige potentiale og selvreguleringsevne. Coaching skal forstås som deltagelse i fokuspersonens/fokusgruppens udviklingsog læringsproces. Coaching er dermed andet end psykoterapi, faglig vejledning, mentoring og instruktion. Coaching er en ledelses- og arbejdsform, hvor graden af styring fra coachens side er en relativt lav og primært 3
baseret på spørgsmål. Samtidig forudsætter coaching en forholdsvis høj socio-emosionel understøttelse og indlevelsesevne i fokuspersonens/fokusgruppens udgangsperspektiv, hvilket vil sige, at coachen viser en åben og involverende interesse i de udfordringer, som fokuspersonen/ -gruppen står overfor uden dog at ville løse problemerne for modparten. Følgende definition af Whitmore (1996), som har skrevet en meget kendt bog om coaching, er ligeledes retningsgivende for Reinhard Stelter: Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem. Denne forståelse gør det samtidig muligt at se mange forskellige personer i rollen som den coachende for en tid, i nogle konkrete situationer, i forhold til en konkret opgave og for en bestemt gruppe eller nogle enkelte, ja endda sig selv. Coaching er dermed ikke nødvendigvis knyttet til en bestemt funktion (for eksempel en: træner, underviser, konsulent eller leder), men er opgaveog situationsbestemt og kan udøves af enhver, der er villig og kompetent til at leve sig ind i en anden person (fokuspersonen) for at støtte vedkommende i sin lære- og udviklingsproces. Der er mange forskellige former for coaching. Coaching kan foregå i forhold til en enkeltperson, en gruppe (fx klubmedlemmer i et bestemt udvalg med forskellige arbejdsfunktioner) eller i forhold til et team (dvs. en gruppe idrætsudøvere, der i fællesskab skal løse en bestemt opgave). Hvad er coaching? Lidt historie og udvikling Allerede i det 19. århundrede arbejdede man med coaching i forbindelse med en anden form for omsorgsforpligtigelse. På de anglo-amerikanske universiteter fungerede coachen som støtteperson ved de studerendes forberedelse til eksamen og idrætskonkurrencer. I dag er en coach i den engelske og amerikanske sprogbrug en almindelig træner, der tager sig af de alsidige opgaver i forbindelse med træning og konkurrence, hvilket også inkluderer den mentale forberedelse, som har en stigende betydning i idrætten i dag. Coachingens udvikling i idrætten I starten (1960érne) fokuserede man mest på de træningsfysiologiske aspekter, men med tiden blev man mere opmærksom på de psykologiske faktorers betydning for idrætspræstationen. I idrætspsykologiens gennembrudsfase havde man en lidt mekanistisk forståelse af interventionen: Idrætsudøveren blev anset som en slags objekt, der bare kunne formes og manipuleres med. Først i løbet af de seneste årtier er man begyndt at se på idrætsudøveren som en myndig og selvansvarlig deltager i udviklings- og læreprocessen. Men inden for idræt er der fortsat ingen klar begrebsadskillelse mellem træning og coaching. I hverdagsopfattelsen sættes træning mest i forbindelse med instruktion og fysiske og taktiske aspekter af idrætspræstationen, og coaching ser man mest på de psykologiske og sociale faktorer. Men at den adskillelse ikke holder helt, bliver tydelig, når man ser de centrale målsætninger med coaching, som Martens (1997, s. 3) fremhæver i sin bog: 4
At have a winning team At hjælpe de unge med at have det sjovt At hjælpe de unge med at udvikle sig - fysisk - psykisk - socialt Som idrætspsykolog fremhæver han dog, at udøverens velbefindende skal stå i centrum, og først når det er garanteret, må man fokusere på succesen. Ser man til gengæld på de fleste danske idrætsinstruktør- og træneruddannelser, så står de fysiske, tekniske og taktiske aspekter fortsat i centrum. Der bruges alt for lidt tid til en fordybelse i de pædagogisk-psykologiske og sociale sider af idrætsudøvelse. Denne fordybelse sikres og tilbydes kun ved idrætsuddannelserne på universitetsniveau. Hvorfor Coaching? Om sociale forandringer Den tiltagende interesse for coaching i idrætten er tegn på, at der sker nogle forandringer inden for det sociale område og i samfundet generelt. Hvad gør coaching så aktuel i dag? Hvad sker der i idrætten, i organisationerne, i erhvervslivet og i samfundet generelt, som kan være med til at forklare coachingens stigende betydning? Omstillingsparathed I mange sociale felter er der behov for nytænkning og forandringsparathed for at løse indkomne opgaver. I idrætten skal man for eksempel planlægge udvikle en slagkraftig taktik, indstille sig på en ukendt modstander eller fastlægge en startopstilling. Generelt stress i hverdagen er et stigende problem, og man kan aldrig vide sig sikker på, om den måde, hvorpå man har løst opgaven, var den mest hensigtsmæssige. Der kan sættes spørgsmål ved, om forældrenes, trænerens eller ledernes gamle råd er gode, fordi de selv står usikre over for muligheder og begrænsninger inden for den givne og for den lige så nye situation, som de på forhånd ikke kender svaret på. Coaching er i denne forbindelse en strategi, der kan hjælpe fokuspersonen/- gruppen (for eksempel børn eller idrætsudøvere) til at løse nogle opgaver på basis af egne evner og potentialer med det formål at udvikle fokuspersonens/- gruppens evner til at handle selvstændigt og reflekteret. Kreativitet og udnyttelse af ressourcer Ved at stille de rigtige spørgsmål og ved at lytte med nysgerrighed og interesse kan coachen sætte en proces i gang hos fokuspersonen, der maksimalt udnytter dennes egne kreative evner og dermed udfolder en større del af hans/hendes ressourcer end i en traditionel undervisnings- eller instruktionspræget situation. 5
Eksempel på de rigtige spørgsmål: skærpe fokuspersonens egne opmærksomhed på situationen/opgaven afklare fokuspersonens relationer til den konkrete situation/opgave afklare fokuspersonens evner hjælpe fokuspersonen til at fokusere på den subjektive vurdering af situationen hjælpe fokuspersonen med at fokusere på sine egne strategier til at løse opgaven hjælpe fokuspersonen til umiddelbart at forholde sig til sin egen konkrete handlemåde hjælpe fokuspersonen med at frigøre fantasi og skøre forestillinger i forhold til konsekvenser af mulige og ønskelige ændringer Det afgørende i coaching metoden er at følge fokuspersonens lære- og udviklingsproces og forholde sig til de målsætninger, som fokuspersonen opstiller i løbet af processen. Ved at bruge coaching på denne måde vil man være med til at udvikle det, der i psykologien kaldes divergent eller kreativ tænkning, en aktivitet, der fører til nye og overraskende løsninger frem for at stræbe efter at finde den rigtige løsning, som vi har lært at lede efter i den traditionelle skoleundervisning. Spørgestrategier i coachingprocessen er med til at skabe opmærksomhed og udvikle selvansvarlighed hos fokuspersonen og kan danne basis for udvikling af denne form for kreativ tænkning. Det har vist sig, at der er fire faser i en kreativ tankeproces (Se Creative Thinking I: Encyclopedia Britannica, CD-Rom version fra 1999.) Fase: 1. Forberedelsesfasen, her gælder det om at vurdere egne ressourcer, som kan danne basis for at håndtere situationen eller løse opgaven. 2. Indkubation (udklækning), her vendes og afprøves forskellige perspektiver til løsning eller af problemet muligvis bare i tanken. Dette sker mere eller mindre frit fra et rationelt, stringent og logisk tanke- og handlemønster, og mange gange kan det ikke engang rigtig formuleres i ord. Man begynder at tale om en tavs eller prærefleksiv viden, som bygger på ens tidligere erfaringer og rutiner. 3. Illuminationsfasen, her ser man bogstaveligt talt lyset. En løsning dukker op, uden at man egentlig kan forklare det. 4. Verifikationsfasen, her afslutter det kreative forløb. Her drejer det sig om finpudsning og mindre justeringer af den frembragte løsning af problemet, situationen eller opgaven. Ny forskning i forhold til situativ læring gør os opmærksom på, at den kreative tænkning er en del af mange læringssituationer. Man er involveret i en aktivitet og forsøger i fællesskab med andre at finde nye løsninger i forhold til en praktisk problemstilling. Andre metoder/læringsværktøjer Der benyttes en række interventions og arbejdsmetoder inden for psykologi og rådgivning, der ligner coachingmetoden i både grundforståelse og fremgangsmåde. I nedenstående oversigt er disse læringsværktøjer placeret i forhold til forskellighed fra coaching og i forhold til brugen af 6
forholdsvis redskab, svar eller spørgsmål fra træner/fokusperson/fokusgruppe og med hensyn til deres relationsorientering (magtbaseret versus magtfri). Coaching sammenlignet med andre læringsværktøjer. Spørgsmål Redskab Coaching Supervision Vejledning Mediation/ facilitering Mentoring Rådgivning Svar Instruktion Magtbaseret Magtfri Relation Fig. 1 Coachingvarianter Coaching kan variere meget i form og indhold. For at tydeliggøre problemstillingen kan coachingvarianter systematiseres ved hjælp af følgende dimensioner eller spørgsmål: Hvem er coach? Hvem er målgruppe? Hvad er formål og indhold? Brug af coach? Anvendelsen af en ekstern eller intern person hænger selvfølgelig tæt sammen med coachingens bestemte formål i den konkrete situation. Inden for idrætten er anvendelsen af en idrætspsykolog det man kommer nærmest en ekstern coach. Den eksterne coach hentes mange gange ind for at åbne op eller give et skub for at forbedre eller løse en konfliktsituation. Idrætspsykologen kan i denne situation fungere som rådgiver for træneren, der er den interne coach. 7
Hvem er målgruppe? Den voksende bevidsthed om coachingens nytteværdi har ført til, at denne lærings- og udviklingsstrategi i dag har fundet flere forskellige målgrupper, så som: Individuel coaching (målet med coachingen er at give hjælp til selv hjælp). Gruppecoaching (et mål med gruppecoachingprocessen er gruppens enighed om perspektiverne med dette arbejde). Teamcoaching (denne form for gruppecoaching har emner som samarbejde, motivation eller kommunikation som mål). Selvcoaching (er en person som selvstændigt arbejder med lærings- og udviklingsmetoder, for eksempel for at opnå en personlig kompetenceudvidelse). Hvad er formål og indhold? Coaching forstået som deltagelse i en lære- og udviklingsproces- bygger på en humanistisk og informel ledelsesfilosofi, hvor der satses på menneskets lyst til læring og udvikling, og hvor mennesket som potentielt ansvarligt nok til at kunne løse de opgaver, det frivilligt har påtaget sig. Det overordnede formål med coaching: At give hjælp til selvhjælp At styrke fokuspersonens evne til procesregulering At højne fokuspersonens evne til egenopmærksomhed og bevidsthed om egne handlinger At (gen)etablere og/eller forbedre fokuspersonens selvreguleringsevner Coaching er dermed et værktøj, som kan bruges i stort set alle sammenhæng, hvor fokuspersonen har et ønske om udvikling, forandring og læring, fx: Personlig coaching med det formål at hjælpe med til at belyse fokuspersonens personlige problemstilling Internt samarbejde med det formål at hjælpe en gruppe til at koordinere og aftale deres opgaver og ansvar i fx en klub, et udvalg eller nye medlemmer. Konfliktløsning med det formål at hjælpe en gruppe fx på et hold til at løse deres konfliktmønster og forbedre deres kommunikation indbyrdes Opgaveløsning med det formål at belyse indbydes styrke og rollefordeling for dermed at tydeliggøre de forskellige ressourcer der findes i en gruppe eller på et hold så det kan udnyttes optimalt i forhold til en opgave/konkurrence. Teambuilding med det formål at udvikle en opgaveorienteret og et socialt sammenhold i en gruppe eller på et hold med et fælles mål. Uddelegering og overdragelse af opgaver og ansvar med det formål at dygtiggøre ledere, instruktører til at finde andres ressourcer, egne forhold og muligheder for at delegere opgaver og ansvar ud Det særlige ved coaching er: At udvikle en opmærksomhed, koncentration og klarhed over for den konkrete situation At udvikle fokuspersonens evner til selvregulering, dvs. at fokuspersonen på basis af klar forståelse for situationer er i stand til at handle situationstilpasset 8
Coaching styrker dermed fokuspersonens faglige, personlige og interpersonelle udvikling. Coachingens basisforudsætninger For at kunne arbejde effektiv som coach, dvs. frembringe en passende attitude i lærings- og udviklingssituationen med fokuspersonen, forudsætter det forskellige basisbetingelser og en bestemt coachingorienteret rolleudformning. Ifølge Whitmore (1996 s 42) konkluderes at coachens støttende funktioner kræver at coachen er: Tålmodig Objektiv Støttende En god lytter Hurtigopfattende Bevist Har selvindsigt Opmærksom Har god hukommelse Coaching som udviklingsperspektiv Coachens egenskaber som lyttende, opmærksomme og støttende person er værd at efterstræbe og burde være en kvalitet hos enhver. Alle mennesker kan blive bedre at omgås andre og blive mere bevidst om sig selv og deres påvirkning af omgivelserne. Alle kan blive mere bevidste om, hvad der skal til for at arbejde med coachingperspektiv inden for idrætten. Dog skal man være sig bevidst, at bestemte situationer kræver en særlig ekspertise og nogle kvalifikationer, som man som leder, træner eller instruktør ikke uden videre råder over. Det kan gælde i situationer hvor der er krav om et særligt udviklingsbehov i en bestemt retning. Her må man så hente denne ekspertise eller kvalifikation. Coaching kan være udgangspunktet for en helt ny måde at samarbejde på. Den kan være til gavn for både ledelse, træner, instruktør og idrætsudøvere. Coaching satser på menneskets udviklingspotentiale og evne til at løse opgaver med høj grad af bevidsthed, selvstændighed og ansvarlighed. 9
Coaching set i forhold til orienteringsløb - kulturelt Der har altid været en form for coaching/selv coaching i orienteringsløb. Den lærde eller den der havde erfaring har altid stået i rollen som træner/coach i klub, på kreds- eller forbundsplan. Indenfor orientering, har det altid været en selvfølge med efterbehandling af den gennemførte træning/konkurrence som består af, at gennemgå det fysiske/de teknikker/tankergange der har været årsagen til resultatet. Dette har man gjort enten for sig selv, med andre der har gennemført den samme træning/konkurrence eller en med mere erfaring (en forældre/træner/coach). Inden for orientering er det ikke nyt at arbejde med coaching, man er bare blevet mere bevist om hvornår, man har denne rolle i forhold til idrætsudøveren. Som tiderne har ændret sig er coachen også blevet mere synlig og accepteret rundt i forbundet på alle niveauer og man har set nødvendigheden af det arbejde han/hun udfører. 10
Traditionen for undervisning i idrætten Alle klubber havde/har deres egen form for undervisning og har det stadig. Her er det instruktion, rådgivning og vejledning der er de fortrukne metoder. Mentoring kaldt for en fader denne form for mesterlære/støtteperson benyttes der meget rundt i klubberne når nye unge/voksne begyndere skulle introduceres til orienteringens nye verden. Det er et de begreber der har hængt ved gennem tiderne. Samtalen mellem faderen og idrætsudøveren bygger først og fremmest på gode råd og minder ikke på nogen måde om den målrettede læringsproces som benyttes ved supervision eller coaching. Indenfor orienterings-forbundet blev undervisningen først rigtig struktureret i begyndelsen af 70erne specielt med henblik på ungdommen. Man begynder at tilbyde ungdomskurser på kreds niveau som var aldersinddelt. Her hentes frivillige instruktører ind som beherskede det orienteringstekniske og var i stand til at instruerer, rådgive og vejlede. Forbundet havde ingen leder- /træneruddannelse. Lederne/trænerne havde deres faglige undervisnings kunnen med fra deres private jobs fx skolelærer, militær eller spejder. Den eneste senior undervisning der fandtes var når landsholdet var samlet eller ude i klubberne. Den uddannelse man blev tilbudt dengang var DIFs åbne kurser. Nogle gange tilstræbte man at samle orienteringsløbere til bestemte kurser, for på denne måde, at få det til at lugt lidt af et specifikt kursus for orienteringsløbere bl.a via de spørgsmål/svar der blev stillet/givet om orienteringsløb. Man fik i starten af 90erne struktureret uddannelse i forbundet med et uddannelseshus hvor undervisning bl.a. indgik. Så det må siges at være nyt. Her blev det for først gang synligt inden for orienteringsverden at uddannelse var noget for alle med forskellige ambitioner instruktører/ trænere/coachs. Kurserne kun holdes lokalt eller fra forbundets side. Et nyt begreb/forum blev lige ledes startet Trænercirklen i orientering udveksling af træner/ coachs erfaringer på tværs nationalt og internationalt. På denne måde kunne man sætte nogle tanker i gang hos den enkelte træner/coach som ønskede inspiration til egen arbejdsområde. Det blev lovligt at kalde sig træner/coach. Team Danmark tilbyder ligeledes specifikke kurser/seminar for udvalgte trænere/coaches. I dag findes der fra klub til landshold en træneruddannelse. Undervisning/uddannelse er blevet en naturlig ting inden for orienteringsforbundet. Der undervises naturligvis på forskellige måder alt efter hvor ny/gammel man er inden for idrætten. Nedenstående skema kan give et overblik for hvilken læringsværktøjer der benyttes rundt om i forbundet i dag: 11
Læringsværktøjer benyttet på forskellige niveauer i DOF. Forbund Kreds kurser Landshold Klub Ungdom/voksne TKC KC Junior Senior Coaching (X) X X X Supervision (X) X (X) (X) (X) Mediation/ (X) (X) (X) Facilitering Mentoring X Vejledning X X X Rådgivning X X X Instruktion X X X X X X 12
Traditioner for trænerrollen i idrætten Senior- og junior landstrænerne var danske træner med nationalt og international erfaring på det orienteringstekniske område frem til slutningen af 80erne. Indtil da var der ingen målrette coaching. Man arbejdede bevist/ubevist med psykologien som det foretrukne redskab. Trænerrollen/coachen var mere brugt på det fysiske/orienteringstekniske område og har været det gennem tiden. Inden for orientering har der altid ubevist været arbejdet meget med forskellige former for læringsværktøjer. Hver træner/coach havde deres egen form og har det stadig. Betegnelsen træner blev officielt kun brugt om landstrænerne som fik tilbudt uddannelse/kurser via DIF. Da Team Danmark kommet i gang blev træner på tværs af idrætterne inviteret til seminar hvor erfaringer fra egne idrætter blev udvekslet. I 80erne blev ordet træner officielt kun brugt om landstrænerne. I 90erne fik man udenlandske træner til seniorlandsholdet og coaching blev mere synligt inden for orientering. Ordet træner/coach blev accepteret/synlig gjort for alle. Disse træner påvirkede trænerkulturen i dansk orientering og har gjort det så godt at vi er i stand til at udvikle egne træner med høje international kvaliteter. Forbundsstrukturen gør at det er meget synligt hvilke krav der stilles på de forskellige niveauer til trænerne/coachene. Forbundet opfordre også til at uddanne sig. Derfor er det relativt nemt at finde personer til disse poster, da der efterhånden findes flere veluddannede trænere/coaches nationalt. I dag tages der bevist/ubevist udgang i de 6 didaktiske kategorier af træner og coaches når der planlægges : Læringsforudsætninger: - Fysiske, emotionelle, psykiske, læringsstile osv. Mål: - Idrætslige, dannelsesmæssige, specifikke, generelle osv. Rammer: - Fysiske, love og vejledninger, Team Danmark krav osv. Læreproces: - Hvordan sker læringen? Indhold: - det der trænes i. Evaluering: - Hvorfor gik det som det gjorde? Der stilles i dag mange krav til en træner alt efter på hvilket niveau han/hun har med at gør. Derfor er det vigtigt at en træner: Evner kulturel frisættelse Skal skabe sin egen rolle Skal skabe respekt - Respekt kan skabes gennem: - Faglig kompetence - Pædagogisk kompetence - Social kompetence 13
- Kommunikativ kompetence Traditioner for udøverrollen i idrætten Idrætsudøveren har altid i drætten kunne diskutere med sine modstandere nationalt/internationalt. Der er fælles træninger (gruppe) og så er der selv træning inden for orientering. Dette er uanset om du er begynder, øvet eller elite løber. Alle vil gerne dele deres erfaringer/oplevelser med de andre, så der en meget stor åbenhed overfor at lytte/diskutere relevante emner. Der er ingen tvivl om, at den idrætsudøver, der har et mål med/gennem sin træning om at blive bedre til sin idræt, bliv klubmester, vinde DM eller opnå internationale titler - når det fysiske og tekniske har nået et bestemt niveau, er blev meget åbne for, at arbejde med sig selv eller andre ressourcepersoner for, at finde/henter andre ressourcer gennem et samarbejde med sin coach. 14
Fremtiden indenfor idrætten I dag er der ca. 7100 medlemmer i Dansk Orienterings Forbund (DOF) men blandt verdens bedste nationer inden for idrætten. Orienteringssporten vil altid leve, det er kun et spørgsmål om i hvilken retning den vil gå. Vil den blive for familier, skoler, militærfolk, spejder/friluftslivet eller vil medierne komme til, at styre den så der vil blive ført store økonomiske ressourcer til med krav om underholdningsværdi i form af action m.m. eller olympisk idræt? Når det er afklaret, så vil vi kunne se hvorfra vi skal rekruttere medlemmerne for, at få en brede til, at arbejde målrette med. Der er ingen tvivl om at trænerne/coachene vil stille større krav til kvalitet i uddannelsen i fremtiden. Kravene fra udøverne til trænerne/coachene vil ligeledes blive højre hvad kvalitet og kompetence angår. DOF er helt klart et af verdens bedste forbund, at være træner i, da der findes veluddannede træner på alle niveauer og som i flok er med til at hæve niveauet endnu højre nationalt og internationalt. 15
Brugen af coaching fra dagligdagen som træner Dette er blot et af mange lignede eksempler. En pige på 15 år har et problem med at hun altid bliver slået af en bestemt pige fra en anden klub med ca. 1-2 min. pr. km. Hun var i meget god fysiskform. Hun mener og det gør coachen også at det er der noget at gøre ved. Coachen må så spørge ind til opgaven og i samarbejde herud fra få udøveren til selv at komme med et accepteret løsningsforslag. Man får hurtig sin egen spiseseddel at gå frem efter alt efter opgave. Coachen opgave vil blive at arbejde udfra følgende: At få udøveren til at definere egne ønsker om mål, motivation og præstation At få udøveren til at identificere og overvinde barrierer At få udøveren til at formulere og forfølge drømme, visioner og mål At få udøveren til at omsætte mål og overbevisninger til nye kompetencer og resultater At få udøveren til at bringe sig selv i en observerende og reflekterende position At få udøveren til at træde et skridt til siden og se situationen fra et nyt perspektiv At få udøveren til at skabe adskillelse mellem person og problem/udfordring At få udøveren til at gøre ubeviste potentialer til aktive ressourcer for udøveren selv At få udøveren til at fokusere på muligheder og løsninger frem for begrænsninger og problemer At få udøveren med til at bringe sig selv i en position af oplevet kompetence At få udøveren til at blive unik ekspert i sit eget liv Jo tættere man er på sin udøver (fortrolighed/åbenhed/tillid), jo nemmere er det at arbejde med coaching, da kan der gribes hurtigere ind (uden at udøveren mærker noget forstyrrende i dagligdagen, som kan være stresset nok i forvejen for udøveren), ved at coache i den rigtige retning før problemet/situationen opstår problematisk for udøveren. I den aktuelle situation kom vi frem til at problemet skyldes at hun var alt for fokuseret på at slå /løbe fra konkurrenten før konkurrencen. Hun fokuserede slet ikke på selve konkurrencen. En af løsningerne blev, at når nu skulle deltage i en konkurrence skulle hun fokusere på, at gøre sit bedste orienteringsteknisk og ikke fokusere på det fysiske eller selve konkurrencemomentet. Fuld fokus på kort og terræn. Det gik fint efter seks uger blev hun stabil, men hun var ikke tilfreds for hun slog hende ikke hver gang og det var hendes mål. Så måtte vi finde ud af hvad der så skete. Det kom frem under endnu en samtal at hendes forventninger til egen præstation ikke stod mål med hvad hun var i stand til orienteringsteknisk. Hun tog mange changer under konkurrencen hvor det ikke var nødvendigt dette fandt vi så nogle redskaber til at arbejde med. Efter blot fire uger hvor jeg skyggede hende under alle træninger kom så det efterfølgende resultat/mål nemlig at slå konkurrenten hver gang der var fuld fokus på det aftalte. Vi skrev, det aftalte ned hver gang, så vi kunne tage det frem og se om vi havde overholdt vores aftaler i forhold til det ønskede/målet. 16
I dag har jeg en glad og positiv udøver. 17