Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder, Citater, Bilag, Litteraturliste - Hvornår/Hvordan Kiks - What not to say
Konsulent vs. Studerende Der er en række formalia og akademiske krav til en studieopgave, som der ikke er ved en konsulentopgav! I skal vise, at I mestre rollen som studerende, at I kan: Anvende fagligteori Tage kritisk og analytisk stilling Argumentere gennemskueligt Forholde jer metodisk til jeres genstandsfelt Se tingene i en større sammenhæng metatekst Opfylde krav til formalia: Litteraturliste, kilder mm. Samtidig med, at jeres opgave skal bidrage med noget værdifuldt i forhold til den virkelige verden!
Problemformulering Akademisk problemformuleringen skal indkapsle dit emne i en konkret opgave. Men det er ikke nok at skrive om et emne, du skal finde noget i dette emne, som du vil fokusere på, og som giver anledning til: Et eller flere spørgsmål Et eller flere udsagn du gerne vil belyse/analysere En eller flere påstande du gerne vil argumentere for Eller sagt på en anden måde
Problemformulering Problemformuleringen skal altså være et problem heraf navnet! Et problem for nogen/noget som bør undersøge Hvor der ikke er et entydigt svar Hvor der lægges op til argumentation - gerne ved brug af metode og teoribegreber i selve formuleringen - Som er til at besvare/afgrænset! Gode råd Undgå ja/nej spørgsmål Brug meget gerne hvad (redegørende) Hvorfor (analyserende), hvordan (vurderende), da det lægger op til nuanceret og flersidig argumentation, hvor opgavens forskellige niveauer indgår
Problemformulering Eksempel på en dårlig problemformulering Hvad er Fairtrade mærket Danmark? Kan man lave en Fairtrade-event rettet mod målgruppen? Eksempel på en god problemformulering Hvad kendetegner målgruppens praksisser og holdninger omkring Fairtrade, og hvordan kan man udforme et koncept for en Fairtrade-eventoplevelse, der tager hensyn til målgruppens relevanser og afsenders værdier? Brug gerne underspørgsmål, der kan hjælpe til besvarelsen af problemformuleringen, og samtidig give læseren et hint (struktur), om hvor du præcis skal hen = gennemskuelighed/afgrænsning. Eks. 1. Hvilket værdisæt bygger Fairtrade på (afsender identitet) 2. Hvad er en eventoplevelse, hvilke elementer indgår heri og hvordan skaber man rammerne for en vellykket oplevelse? mm.
Problemformulering hvorfor så vigtig? Den sætter rammen for hele opgaven Alt, hvad du gør eller ikke gør i opgaven skal sættes i forhold til problemformuleringen. Alt andet er irrelevant! Problemformuleringen skal/kan ændres løbende, da nye erkendelse kan ændre forløbet. En god problemformulering skaber ikke en god opgave, men den er forudsætningen for en! Tal altid med din vejleder om problemformuleringen
Opgavens opbygning Findes mange modeller. Brug dem som udgangspunkt! (Indholdsfortegnelse) Oversigt over opgaven. Igen gennemskuelig/logisk. Gerne sidetal. Præcise overskrifter for afsnittene. Overbliksdannede. Indledning/Problemfelt (beskriver det overordnede emne for opgaven, placerer emnet i det faglige univers) Problemformulering Opgavens disposition (Forklaring af hvert enkelt afsnit, formål, indhold) Metode (Kvantitativ/Kvalitativ) Teori (Redegørelse for teoretisk-landskab argumentation for valg/fravalg) Analyse Diskussion (Diskuterende analyse) Konklusion (skal kunne læses selvstændigt) Perspektivering (Her peger du på steder, hvor man kunne gå videre med dine resultater)
Opgavens opbygning Lav opsamlinger undervejs, og start hvert afsnit med en begrundelse for dette: For bedre at forstå målgruppens forbrug af Fairtrade produkter vil jeg i dette afsnit inddrage Simmels teori om trend og Bourdieus teori om smag og habitus Det sikrer at læseren ved, hvor du vil hen = Kend din målgruppe Relater det evt. direkte til problemformuleringen
Valg af metode/undersøgelsesdesign Vigtig at argumentere for det ene valg frem for det andet! Hvorfor er kvalitativmetode velegnet til at besvare min problemformulering? - Hvorfor ikke kvantitativ? Hvorfor har jeg valg fokusgruppe frem for enkeltmandsinterview? Hvordan har jeg opbygget min spørgeguide, hvorfor? Hvordan har jeg udvalgt mine informanter mm. Kender jeg dem selv. Hvilken indflydelse har jeg som interviewer? Hvis kvantitativ, hvorfor stiller jeg de spørgsmål jeg gør? Alt dette er med til at kvalificere jeres data/opgave. Gennemskuelighed
Kvantitativ-metode/spørgeskema Her kortlægger man en gruppe af mennesker på baggrund af en række ensartede kvantificerbare variable. Giver en indsigt i bredden. Altså: Hvor mange kender Fairtrade-mærket i målgruppen? Hvor meget har målgruppen forbrugt Fairtrade gennem det sidste år? Hvor mange forbruger Fairtrade for deres egen sundheds skyld? Kvantitativ undersøgelser kan således bruges til at fastsætte størrelsen eller omfanget af bestemte handlemåder, holdninger til produkter m.m. Men ikke sige noget om, hvorfor eller hvordan. De giver udelukkende bredden!
Kvalitativ-metode Giver indsigt af eksplorativ og dybdegående karakter, hvor man får en dybere forståelse af målgruppens valg og måder at tænke på. Målgruppens holdninger og relevanser overfor eksempelvis et produkter, koncepter, oplevelse mm. Eksempelvis: Hvad forbinder målgruppen med Fairtrade, hvorfor er det vigtig for dem at købe Fairtrade? Husk også at argumenter for, hvilken kvalitativ-metode I bruger! Hvorfor fokusgrupper frem for enkeltmands?
Kan jeg generalisere? Det er nu vi skal passe på! Hvis I bruger kvalitativ-metode, så kan I aldrig sige noget generelt. Altså, I kan ikke sige, at I nu har: Påvist, Ved eller Har belæg for at sige: At målgruppen føler sådan og sådan! Derimod kan I sige, at der ud fra jeres empiriske materiale tegner sig et billede af at målgruppen føler sådan og sådan. Eller at I har analyseret jer frem til nogle holdninger og opfattelser som i hvert fald gør sig gældende i jeres datamateriale.
Kan jeg generalisere? Hvad så med kvantitativ? I teorien kan man netop sige noget generelt ved kvantitative undersøgelser, hvis man har at gøre med et repræsentativt og stort nok udvalg af målgruppen. Men, det har I sjældent! Derfor skal I også her tage mange forbehold! Der hvor I kan sætte ind og øge generaliserbarheden er ved at vælge informanterne, der repræsenterer hele jeres målgruppe, og sørger for at have en forholdsvis snæver målgruppe, som I kan undersøge grundigt! Husk, altid at være kritisk og refleksive overfor jeres eget datamateriale. Hvis der er en informanter, der konstant sætter tonen og bestemmer hvad alle bliver enige om, så påpeg det, og reflekter over, hvad det har betydet for opgaven.
Kilder Hvornår skal der kilder på? Gengivelse/henvisning/brug af teori Henvisning til egen empiri (bilag) Henvisning til web/avisartikler/tidsskrifter mm. Henvisning til samfundsforhold (med mindre, der er fuldstændig enighed) Ved metodiskvalg (metodeteori) Altså, ALT hvad I ikke selv siger eller er ophavsmand til! Husk: Hvis i tvivl: gør det! NB: Ingen referencer til jeres undervisning el. undervisnings-powerpoints
Kilder Hvad er gode kilder? - Det kommer an på, hvad de skal sige noget om Hvem er forfatter, udgiver eller afsender? Ved forfatteren noget om emnet? Er han en stor kanon indenfor faget? Er der politiske eller ideologiske holdninger i kilden? Er der kommercielle interesser på spil? Hvornår er kilden skrevet? Er den måske for gammel? Er der links eller litteraturliste, der giver henvisninger til andre kilder? Hvordan fandt du internetsiden; i en seriøs link-guide eller google Pas på wikipidia! Brug gerne primær kilder! Hvis I bruger Simmel, så henvis til ham i stedet for introduktionsbøger
Kilder Huske altid at være helt klare på, hvornår det er jer selv og hvornår det er kilden, der mener noget! Husk at forholde jer kritisk til kilden! Det er eksempelvis helt fint kun at benytte dele af det kilden mener, men tage afstand fra andet. Vis at I kan forholde jer refleksivt. Kildehenvisning kan stå i teksten eller som fodnote. Eks.(Giddens 1996: s. 243-268) (Davis & Harré 2000) Hvis man bruger samme forfatter flere gange i træk kan man skrive (ibid: 234 35) Vær konsekvent! I litteraturlisten er det selvfølgelig skrevet mere udførligt.
Citater Skal der selvfølgelig altid kilde på! De skal være fuldstændig korrekt gengivet. Og layoutet skal understrege, at det er et citat. Korte citater (under en linje) markeres med: og citationstegn (evt. kursiv) i den løbende tekst Eks. Bourdieu mener at smag dannes ud fra en persons habitus: Habitus definerer smagen. (Bourdieu 1960, s.45) Længere citater markeres med linjeoverspring (evt. indryk) og skrives med: og citationstegn. (evt. kursiv) Hvis, dele af citatet udlades markeres det med ( ) eller [ ] De må aldrig bare være til pynt, men skal vurderes, kommenteres og evt. udredes = Anvendes!
Bilag Opgaven skal kunne læses meningsfuldt uden brug af bilag! Eksempler på bilag Interview udskrifter Kopier af hele artikler Brochurer Netudskrifter mm. Bilag skal have overskrift, nummer/bogstav og evt. forklarende tekst. Bilag skal samles i et dokument, med side tal.
Litteraturliste Mange måde er skrive dem på! Litteraturlisten skal gøre det muligt for læseren let, at finde frem til præcis den bog/tidskrift du har brugt! Forfatternavn(e) Titel Årstal (udgivelsesår) Udgave (dog ikke v. 1 udgave) Udgivelsessted (dvs. by) Forlag Husk alfabetisk rækkefølge
Litteratur-tips To ting: Søg efter mere litteratur. Brug ikke blot kompendier. Udbyg jeres litteraturliste! Anbefalinger: Den gode opgave af Lotte Rienecker/ Peter Stray Jørgensen Fokusgrupper af Bente Halkier Interview af Steinar Kvale/Svend Brinkmann Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag af Emil Kruuse Spørgeskemaer i Virkeligheden af Niels-Henrik M. Hansen
Kiks Derudover kendte jeg mine respondenter i højere eller mindre grad. Dette kan også påvirke udfaldet. Jeg mener dog, at der er blevet belyst nogle vigtige punkter, og at materialet er relevant og brugbart Der menes, at den finansielle nedtur har været med til ændringen i kvindeidealet Til dataindsamling har jeg valgt at gøre brug af kvantitativ metode ( ) jeg har valgt denne metode, da denne tidligere har været anvendt i lignende undersøgelser
Kiks Jeg har valgt emnet grundet en stigende tendens til overvægt i Danmark ( ) Derudover er det et emne jeg normalt ikke bevæger mig inden for og ser det derfor som en spændende og kreativ udfordring Under mit projektforløb er der sket nogle ændringer i virksomheden ( ) jeg vil kort beskrive denne ændring, men vil afgrænse mig fra hvilken betydning, det vil have for mine resultater I dag skal Kvinden være attraktiv både seksuelt over for det mandelige køn, men også på arbejdspladsen. En ung og slank krop viser i dag, at vi har kontrol over vores liv, arbejdsindsats og privatliv (netdoktor.dk)