Spørgsmål og svar vedrørende Job-bro til Uddannelse

FAQ Spørgsmål og svar vedrørende Job-bro til Uddannelse 28-09-2017 I følgende FAQ oplistes de centrale spørgsmål til Job-bro til Uddannelse som Deloitte og STAR har modtaget. Listen opdateres løbende. FAQ en er struktureret ud fra følgende temaer: 1. Visitation og målgruppe 2. Deltagelse i Job-bro til Uddannelse (herunder deltagelse i andre projekter) 3. AMU-kurser 4. Tilskud og udbetaling 5. Indsatsmodellen og Basens funktioner 1. Visitation og målgruppe Spørgsmål Svar Dato Er der løbende optag i den 2- årige projektperiode eller skal alle 100 visiteres ved projektopstart? I udmeldingen er det oplyst, at det samlede forventede antal deltagende borgere skal være visiteret til projektet inden for et år fra projektets start. Det indebærer, at de minimum 200 deltagende unge (100 i deltagergruppe og 100 i kontrolgruppe) skal visiteres til projektet inden for det første år i den toårige projektperiode. Det betyder, at det ikke er 100 fra projektstart i begge grupper, men at ansøger vil have en 1-årig periode til at visitere til Jobbro (med afsæt i STARs udvælgelsesværktøj) 21. juni Er der en beskrivelse til præcist at opgøre antallet i målgruppen? Målgruppen er udsatte unge under 30 år, hvilket omfatter: - Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år med minimum et års anciennitet 27.juni

på offentlig forsørgelse, jf. LAB 2 nr. 12, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate. - Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år, jf. LAB 2 nr. 13. - Personer i ressourceforløb under 30 år, jf. LAB 2, nr. 11, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er således borgere, der er omfattet af den ovenstående målgruppebeskrivelse. Det er op til den enkelte kommune endeligt at opgøre, fx med afsæt i data fra jobindsats og egne fagsystemer, hvor mange borgere, der er i målgruppen. Udsender STAR en samlet oversigt med antal borgere i målgruppe for hver kommune? STAR udsender i løbet af august en vejledende opgørelse af, hvor mange borgere i målgruppen hver kommune har. Det er kommunens eget ansvar endeligt at opgøre bruttomålgruppens størrelse til brug for ansøgningen, hvor det også skal angives, hvor mange borgere, der indgår i deltagergruppen og kontrolgruppen. 27.juni Hvis en kommune ikke har et tilstrækkeligt antal unge i målgruppen til at kunne deltage i Job-bro, kan der så gives dispensation til at indgå i et samarbejde med en anden kommune? Eller kan der gives dispensation til at visitere færre unge sammenlagt til hhv. deltager- og kontrolgruppe? Det er en forudsætning for at kunne deltage i Job-bro, at den enkelte kommune har 100 borgere i hhv. deltager- og kontrolgruppe, hvilket i alt er minimum 200 i målgruppen. Job-bro er et kontrolleret forsøg, hvor det er nødvendigt med en vis volumen i den samlede målgruppe i de deltagende projektkommuner. STAR dispenserer ikke i forhold til det samlede minimumsantal i en kommune, ligesom der ikke gives dispensation til at indgå i et tværkommunalt samarbejde. 2.august Er det muligt blandt de tre målgrupper, hhv. uddannelsesparate unge med 1 års Intentionen med Job-bro til Uddannelse er, at alle unge i målgruppen skal have mu- 23. august 2

anciennitet på ydelsen, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af ressourceforløbsydelse under 30 år, at afgrænse målgruppen og definere projektets målgruppe som følger: - Unge, der er normaltbegavet indenfor normalområdet (herved kognitivt kan forventes at gennemføre ordinær uddannelse) - Unge, hvor behandling af misbrug ikke er den primære indsats - Unge, hvor behandling af psykiatriske problemstillinger ikke er den primære indsats - Unge, der har som udgangspunkt har en anciennitet på offentlig forsørgelse på op til max 3-4 år med mindre det vurderes, at de vil kunne profitere af Jobbro. - Unge, der ikke har været i STU (de er bevilget STU, idet det vurderes at ordinær uddannelse ikke er en mulighed) lighed for at deltage i et Job-bro-forløb. En central intention i Job-bro er, at forløbet kan tilrettelægges fleksibelt ud fra den enkelte unge, så der tages hensyn til, at pågældende eksempelvis deltager i øvrige indsatser, herunder at disse indsatser koordineres med Job-bro. Det betyder, at det ikke er muligt at udelukke særlige grupper af unge fra at deltage, når de indgår i den overordnede målgruppe. STAR skal desuden bemærke, at der tbf. kommunernes visitation af unge i målgruppen udarbejdes en visitationsguide, som vil indeholde de konkrete retningslinjer for visitationen. Hovedreglen er fortsat, at alle unge i målgruppen kan visiteres til indsatsen. Visitationsguiden vil foreligge ved projektopstart januar 2018. Er det i opgørelsen i antallet af unge uddannelsesparate med anciennitet på op til et år muligt at opgøre antallet af unge, der indenfor en periode på op til 18 måneder har en anciennitet på min. 1 år (eks. unge, der på grund af manglende rådighed har fået lukket deres sag, hvorefter den er genoptaget efter eks. 1 måned STAR foretager som udgangspunkt alene en opgørelse af målgruppen, hvor uddannelseshjælpsmodtagere har en sammenhængende anciennitet på 12 måneder. Afbrydelseskriteriet udgør i den forbindelse, at den unge ikke har modtaget offentlig forsørgelse i 4 sammenhængende uger. 23. august I puljematerialet er det nævnt, at målgruppen for STU er en mere udsat målgruppe end målgruppen for Job-bro. Kan en borger, der er omfattet af målgruppen, fx aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, men tidligere har gennemført en Hvis en borger har gennemført en STU og derefter modtager et uddannelsespålæg i jobcenteret samtidig med, at borgeren er i målgruppen for Job-bro til Uddannelse, kan borgeren deltage i Job-bro indsatsen på vejen mod ordinær uddan- 27. august 3

STU, komme i betragtning til Job-bro? nelse. Borgerens historik ift. tidligere indsatser, kurser eller eventuelle uddannelser har ikke betydning for, hvorvidt borgeren er i målgruppen eller ej. Målgruppen for den nye FGU er identisk med den nuværende målgruppe for produktionsskoler, EGU, KUU, AVU. Vil en borger, der ved projektets start er i den definerede målgruppe, men som fx har gennemført et ophold på en produktionsskole, være i betragtning til Job-bro? Hvis borgeren er omfattet af den definerede målgruppe til Job-bro, så er borgeren i betragtning til Job-bro. Borgerens historik ift. tidligere indsatser, kurser eller eventuelle uddannelser har ikke betydning for, hvorvidt borgeren er i målgruppen eller ej. 24. august Skal projektet på én gang lodtrække 100 borgere til projektet eller løber visitationsperioden over længere tid? I projektet skal der visiteres 100 borgere til hhv. deltagergruppen og kontrolgruppen i løbet af første projektår (2018). Projekterne har således et år til at få visiteret hele deltagergruppen til indsatsen Hvad er konsekvensen, hvis et projekt ikke kan visitere 100 til hhv. deltager og kontrolgruppe i det første år af projektet? Projekterne skal sandsynliggøre i deres ansøgning, at det er muligt for dem at visitere det indmeldte måltal for borgere i deltager og kontrolgruppe i løbet af 2018. Såfremt det ikke lykkes for projekterne at visitere det indmeldte antal borgere til projektet reduceres tilsagnet med 13.000 kr. pr. borger, som projekterne ikke er lykkes med at visitere i løbet af visitationsperioden. 6. september Hvad er de konkrete snitflader mellem målgruppen for Job-bro og borgere, der har gennemført en STU? Hvis en borger har gennemført en STU og derefter modtager et uddannelsespålæg i jobcenteret samtidig med, at borgeren er i målgruppen for Job-bro til Uddannelse, kan borgeren deltage i Job-bro indsatsen på vejen mod ordinær uddannelse. Borgerens historik ift. tidligere indsatser, kurser eller eventuelle uddannelser har ikke betydning for, hvorvidt borgeren er i målgruppen eller ej. 7. september Skal man fra projektstart have 200 borgere i målgruppen, der skal indgå i udvælgelsesværktøjet, men heref- Minimumskravet for at ansøge om midler fra puljen er, at kommunen i løbet af 2018 kan visitere 100 bor- 7. september 4

ter have 1 år til at visitere 100 til hhv. deltager- og kontrolgruppe? gere til hhv. deltagergruppen og kontrolgruppen. Der er både mulighed for at visitere fra den nuværende målgruppe af borgere i kommunen og at visitere fra gruppen af nytilkomne borgere i løbet af 2018 for at nå måltallet om at visitere 100 borgere til hhv. deltagergruppen og kontrolgruppen. Hvordan skal kommunen opgøre målgruppen i ansøgningen? Er der nogle grupper af borgere, der i opgørelsen skal undtages i den samlede målgruppe på minimum 100 borgere i hhv. deltager- og kontrolgruppen? Minimumskravet for at ansøge om midler fra puljen er, at kommunen i løbet af 2018 kan visitere 100 borgere til hhv. deltagergruppen og kontrolgruppen. Der er både mulighed for at visitere fra den nuværende målgruppe af borgere i kommunen og at visitere fra gruppen af nytilkomne borgere i løbet af 2018. 7. september Det er op til kommunen som en del af ansøgningen at vurdere og begrunde, hvorvidt det indmeldte måltal er realistisk i forhold til, at minimum 200 borgere skal kunne deltage i indsatsen (100 borgere i hhv. deltager- og kontrolgruppen). STAR forventer, at kommunen i deres vurdering af måltal tager højde for manglende mulighed for deltagelse pga. fx barsel, afsoning af fængselsdom mv. STAR har således ikke på forhånd defineret undtagelsesgrunde i kommunens opgørelse af målgruppen, med undtagelse af unge, hvor der er truffet afgørelse om, at pågældende skal påbegynde en STU eller i forvejen er i gang med sin STU. Det er derfor op til kommunen at foretage den lokale vurdering af et realistisk måltal for deltagelse af borgere i deltager- og kontrolgruppen. Når STAR har udvalgt evaluator, vil der blive udarbejdet en visitationsvejledning, hvor eventuelle muligheder for undtagelse af borgere, vil fremgå. 5

Hvad menes der med formuleringen Hvordan afspejler fordelingen af borgere i projektet jobcenterets samlede fordeling af borgere i de tre delmålgrupper, der fremgår i ansøgningsskemaet? Betyder det, at vi selv kan vælge fx hvor stor en andel i Jobbro, der skal udgøres af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere? Kommunen skal i sin ansøgning tydeliggøre, hvordan den forventede målgruppesammensætning i Job-bro afspejler den generelle målgruppesammensætning i kommunen. Det betyder konkret, at kommunen selv beslutter den forventede andel af unge i hver delmålgruppe i Job-bro, fx at 80 procent af målgruppen i Jobbro udgøres af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Kommunen skal derfor tydeliggøre, hvordan den konkrete andel i Job-bro afspejler den konkrete andel i den samlede målgruppe i kommunen. STAR lægger i vurderingen af ansøgningen vægt på, at de deltagende grupper afspejler sammensætningen på bruttogruppen i kommunen. 15. september Da vi ikke kan trække åbenlyst uddannelsesparate ud særskilt, er vi nysgerrige på, hvordan det foregår, før udtrækning til forsøgs- og kontrolgruppe STAR vil forud for kommunernes lodtrækning bistå med opgørelser af, hvilke unge, der er i målgruppen og dermed kan trækkes lod om, i kommunen, herunder hvor de åbenlyst uddannelsesparate ikke indgår i målgruppen. 20. september Vil der ved udtrækningen blive sikret den fordeling i målgruppen, vi byder ind med i ansøgningen? Ja. Lodtrækningsværktøjet vil tilnærmelsesvist sikre, at deltagergruppen afspejler den fordeling, projektet har angivet i sin ansøgning. 20. september Er der fastsat krav om, hvor hyppigt der skal visiteres unge ind i projektet og hvordan indgår lodtrækningsværktøjet i et eventuelt visitationsinterval? Der er ikke for nuværende fastsat et krav om hyppighed for visitation til Job-bro, herunder fx at der skal visiteres et bestemt antal borgere pr. måned eller lodtrækningsværktøjets funktion i relation hertil. På de lokale opstartsmøder i de deltagende projekter udarbejder projektet med støtte fra proceskonsulenten en plan for visitationen af borgere til projektet med afsæt i den visitationsguide, STAR udarbejder i fællesskab med den valgte evaluator. STAR vil dog fremhæve, at det samlede forventede antal deltagende borgere skal være visiteret til projektet inden 1. 20. september 6

januar 2019. 2. Deltagelse i Job-bro til Uddannelse (herunder deltagelse i andre projekter) Spørgsmål Svar Dato Kan en kommune deltage i både STAR's projekt Flere skal med og i Job-bro? Deltagelse i Flere skal med udelukker ikke, at borgeren kan deltage i Job-bro til Uddannelse. Der vil være en gruppe af uddannelseshjælpsmodtagere med mere end 5 års anciennitet i kommunerne, som er i målgruppen for Flere skal med og som også er i målgruppen for Job-bro til Uddannelse. 27.juni STAR vurderer, at de to indsatser godt kan tænkes sammen, således, at Flere skal med indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere med mere end 5 års anciennitet bliver gennemført via deltagelse i Job-bro til Uddannelse med målet om ordinær uddannelse. Forudsætningen for dette er, at projektet lever op til kravene for indsatsmodellen i Job-bro til Uddannelse og samtidig holder sig inden for rammerne af indsatsen i Flere skal med. Kan en kommune deltage i Rockwollfondens kontrollerede forsøg NeXTWORK og i Job-bro? Deltagelse i andre projekter for målgruppen udelukker ikke pr. definition deltagelse i Job-bro til Uddannelse. Det centrale er, at deltagergruppen i Job-bro til Uddannelse skal modtage forsøgsindsatsen jf. de opstillede krav til indsatsmodellen 27.juni I puljeudmeldingen skriver I, at der er ikke er mulighed for flere kommuner eller flere erhvervsskoler kan gå sammen om at søge om midler til et projekt. Er det udelukket, at flere kommuner, fx 2-3 kommuner, kan gå sammen med én eller flere erhvervsskoler om at søge om midler til et projekt? STAR fastholder, at der ikke er mulighed for flere kommuner eller flere erhvervsskoler kan gå sammen om at søge om midler til et projekt. Årsagen til dette er, at kompleksiteten i projektet, etableringen af en fast base og behovet for en stringent gennemførelse i indsatsen ikke er fordrende for inddragelse af flere jobcentre og erhvervsskoler i det samme projekt. 29. juni Kan erhvervsskolen være tilskudsmodtager for projektet? Kommunen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af projektet. Hvis lokale og praktiske hensyn forud- 15. august 7

sætter, at erhvervsskolen med fordel kan stå som tilskudsmodtager i det enkelte projekt, så godtager STAR dette under forudsætning af, at begge parter fortsat honorerer de gældende krav til organisering og ansvarsfordeling Vil to kommuner kunne have hvert sit projekt på samme erhvervsskole? Såfremt der er tale om to adskilte projekter, der hver for sig ansøger om at deltage i projektet med minimum 100 unge i deltagergruppen hver, kan to kommuner godt placere deres projekt på samme erhvervsskole. Der kan formentlig i den forbindelse være en række oplagte snitflader at samarbejde om ift. de unges indsats, fx holdaktiviteterne mv. Kan det være en boligsocial medarbejder fra en helhedsplan som tilknyttes som mentor Basen på erhvervsskolen? Ja. Det er op til det enkelte projekt at vurdere, hvem uddannelsesmentorfunktionen bedst varetages af i Jobbro, så længe uddannelsesmentoren er i stand til at varetage de funktioner, der er beskrevet under mentorens rolle i projektmaterialet: Vejledning af den unge ift. viden om og muligheder for uddannelse, hjælpe den unge med at lave kompetenceprofil med job- og uddannelsesmål, udarbejde sprintplan og individuelt ugeskema samt støtter den unge i gennemførslen af aktiviteterne under hele forløbet, såfremt der er barrierer, der skal tages hånd om på vejen mod uddannelse. Hvem kan konkret drive Basen? I Job-bro skal hvert projekt opstille en fælles projektledelsesmodel, der bl.a. angiver ansvarsfordelingen mellem de forskellige parter. Det er altid kommunen, der har det overordnede ansvar for projektets gennemførsel, herunder drift af Basen. Samtidig er der ikke noget til hinder for, at erhvervsskolen jf. den fælles projektledelsesmodel, har en række ansvarsområder ift. Basen, så længe kommunen er overordnet ansvarlig for driften af Basen. Må den valgte erhvervsskole have samarbejdsaftaler med andre udbydere af erhvervsuddannelser? Ja, det må erhvervsskolen gerne, hvis det vurderes at være relevant i det konkrete projekt. Stopper indsatsen efter den 2-årige projektperiode? Det er STARs vurdering, at der må forventes at være aktivitet efter projektperiodens afslutning, jf. bl.a. kravet om fastholdelsesstøtte. STAR skal 12. september 8

desuden bemærke, at såfremt der er ønske om at disponere midler til en fastholdelsesmentor udover projektperioden skal dette fremgå af budgettet vedlagt ansøgningen. Udbetalingen af det samlede tilskud vil i givet fald indeholde en 4. rate, som udbetales senest et halvt år efter projektafslutningen. Er det en forudsætning for at ansøge om midler fra Job-bro, at den unge skal kunne opnå karaktererne 2/2 i dansk og matematik? Det er en forudsætning for at ansøge om midler til forsøget Job-bro, at projektet sikrer, at kerneelementerne efterleves. Et af kerneelementerne er, at de deltagende unge fagligt skal opkvalificeres i dansk og matematik, så de opnår kvalifikationer, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Dette indebærer, at de opnår karakteren 2 i dansk og 2 i matematik, som bl.a. er adgangsgivende til at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Afhængigt af den enkelte unges niveau vil det variere, hvor meget undervisning der skal til, og hvor lang til det vil tage. Der skal arbejdes aktivt og målrettet henimod intentionen om, at så mange unge som muligt opnår de basale færdigheder inden for dansk og matematik. 13. september Vi forstår på spørgsmål/svar, at man kan deltage i projektet, selvom man deltager i andre projekter på betingelse af, at projekterne harmonerer med hinanden. Vi har 10 deltagere i et projekt, som ikke harmonerer med kravene i Job-Bro til Uddannelse. Skal vi forstå det sådan, at vi pga disse 10, ikke bør lægge billet ind på deltagelse i Job- Bro til Uddannelse Det er alene en forudsætning for at deltage i Job-bro til Uddannelse, at de unge, der udtrækkes til at være i deltagergruppen modtager en indsats baseret på de 10 kerne-elementer i Jobbro. Såfremt dette kan harmonere med deltagelse i et øvrigt projekt, er der ikke noget til hinder for, at den deltagende borger også indgår i dette (fx Flere skal med). Borgere, der udtrækkes til kontrolgruppen, modtager "normal-indsatsen", der også kan bestå i at være med i et andet projekt, kommunen gennemfører. Det er der ikke noget til hinder for. 20. september Skal projektlederen være ansat på fuldtid eller må det fx være deltidsstillinger? STAR stiller krav til, at der i Job-bro er én projektleder i kommunen der refererer direkte til jobcenterchefen eller chefen på ungeområdet, ligesom der stilles krav til, at der er en projektleder på erhvervsskolen. STAR stiller derimod ikke krav til de konkrete ansættelsesforhold, herunder hvorvidt det er en fuldtids- eller deltidsstillinger. Projektlederen skal dog kunne 22. september 9

lægge det antal timer det kræver at gennemføre projektet efter STAR s retningslinjer. 3. AMU-kurser Spørgsmål Svar Dato Kan jobcentre bevilge AMU-kurser til unge med et uddannelsespålæg? Et tilbud om et AMU-kursus skal gives i et uddannelsespålæg, som indeholder oplysninger om indsatsen og aktiviteterne. 22. juni Efter en konkret vurdering kan der f.eks. bevilges relevante AMU-kurser, jf. LAB kap. 10, 32 om vejledning og opkvalificering, når kurset er relevant i forhold til, at den unge kan udføre arbejdsopgaver på den virksomhed, der fx tilbyder den unge ansættelse som et skridt på vejen mod uddannelse. I et tænkt eksempel betyder det, at en ung, der kan få et job på en virksomhed, hvis han får bevilget et truck-kort (AMU), får mulighed for på sigt at få en læreplads på samme virksomhed. AMUkurset bliver dermed adgangsbilletten til en konkret joberfaring, hvor den unge kan indgå i et kollegialt fællesskab og får mulighed for at komme nærmere på et uddannelsesvalg i forhold til at vurdere, om en læreplads på virksomheden giver mening og er den rette vej for ham. 4. Tilskud og udbetaling Spørgsmål Svar Dato Udbetales det deltagerafhængige tilskud på 13.000 kroner pr. deltager med afsæt i andre betingelser end dokumentation for, hvor mange borgere, der er visiteret til projektet? Er der fx krav til forløbsvarighed, at den unge skal have gennemført alle trin eller andre betingelser for udbetaling af det del- STAR følger den udbetalingsmodel, der er udmeldt i puljeudmeldingen. Det betyder, at STAR udbetaler projektets tilskud i rater på årsbasis på baggrund af dokumenterede udgifter til projektet samt dokumentation for, hvor mange borgere, der er visiteret til projektet og dermed, hvor stor en andel af det deltagerafhængige tilskud, der kan udbetales. Således har STAR valgt en enkel og gennemsigtig udbetalingsmodel, hvor der ikke er øvrige krav ifm. udbetalingen af midler. Det enkelte projekt er fortsat forpligtiget på at give de deltagende borgere Job-bro indsatsen, som 14. august 10

tagerafhængige tilskud? beskrevet i de 10 kerneelementer, og dermed at leve op til fidelitetskravene i projektet, som bliver løbende monitoreret. Vil det i forbindelse med Job-bro til Uddannelse være muligt at benytte puljemidler til at dække for den unges transportudgifter i forbindelse med deltagelse i Job-bro? Det vil i Job-bro til Uddannelse være muligt at hjemtage tilskud til dækning af de transport- eller kørselsudgifter, der forventes at være i Job-bro for medarbejdere eller deltagere, så længe disse er afgørende for projektets gennemførelse. Udbetaling af et sådant tilskud betinges dog ud over de gældende krav om dokumentation for afholdelse af udgiften af tre separate krav fra STAR: o o o Tilskuddet må ikke benyttes til at dække transport- eller kørselsudgifter, der allerede er dækket andre finansieringskilder. Der må således ikke være dobbeltdækning af de konkrete transport- eller kørselsudgifter. Kommunen skal i ansøgningen og dertilhørende budget sandsynliggøre og beskrive den forventede transport og kørsel, der ansøges om tilskud til. Det indebærer blandt andet, at det skal beskrives hvordan udgiften afholdes af kommunen, fx via kommunale Rejsekort. At kommunen vælger den mest økonomiske transportform. Såfremt der søges om tilskud til kørsel i bil skal statens almindelige takst pr. km. anvendes (den lave takst). STAR skal desuden bemærke, at de gældende regler for befordringsgodtgørelse, jf. 82 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, også er gældende i Job-bro til Uddannelse 15. august Dækker tilskuddet til undervisning kun undervisning i dansk/matematik på erhvervsskolen? Eller kan tilskuddet anvendes til den samlede pladspris for de ugentlige aktiviteter for den unge på erhvervsskolen? Tilskuddet til undervisning kan indgå i den samlede pladspris for et Job-bro forløb, så længe det blot specificeres i budgettet, hvilke undervisningsaktiviteter, der er tale om, jf. kerneelementerne. 23. august Vurderes den valgte tilskudsmodel at Det vil være forskellige afhængigt af det enkelte projekt, hvordan budgettet 11

medføre medfinansiering fra kommunen og/eller erhvervsskolen? ser ud og hvor stort råderum, der lokalt er til at prioritere indsatsen. Derfor vil rummet for og behovet for medfinansiering variere fra kommune til kommune. STAR vurderer dog som udgangspunkt, at der kan være behov for medfinansiering, såfremt projektet skal kunne leve op til de 10 kerneelementer mv. 5. Indsatsmodellen og Basens funktioner Spørgsmål Svar Dato Er der forventninger til, hvor mange årsværk, der skal til for at kunne yde mentorstøtte til 100 borgere over projektperioden? STAR har ikke foretaget en konkret vurdering af, hvor mange timer, den unges uddannelsesmentor forventes at bruge i projektet, da det vil være forskelligt fra ung til ung, hvor meget mentorstøtte, der er brug for. Uddannelsesmentor er samtidig et vigtigt element i den unges indsats og skal varetage en række centrale opgaver i den unges forløb. Det er op til det enkelte projekt at beskrive uddannelsesmentorens funktion og arbejdsområde i sin ansøgning, herunder at opstille et realistisk budget i forhold til, at uddannelsesmentor kan varetage opgaverne. Hvem kan udføre den virksomhedsvendte kontakt? Det er op til det enkelte projekt at vurdere, hvordan denne funktion bedst muligt varetages. Det er således en funktion, der kan besættes af både medarbejdere fra kommune og/eller erhvervsskolen. Hvad betyder det konkret, at der skal være daglig tilstedeværelse af de respektive funktioner i Basen? En daglig tilstedeværelse betyder, at der dagligt skal være mulighed for de unge med behov herfor at få den nødvendige støtte fra de konkrete funktioner. Det betyder ikke, at alle funktioner skal være tilstede i fuldtidsansættelser i Basen Har STAR en vurdering af varigheden af et Jobbro forløb? Der er alene retningslinjer om, at første trin i den unges forløb, hvor der arbejdes mod at skabe det gode match med en virksomhed, som hovedregel ikke bør vare længere end tre måneder. På de næste trin vil varigheden variere afhængigt af den enkelte unges behov og ønsker. Nogle unge vil deltage i flere virksomhedsforløb, før de finder deres uddannelsesretning, hvor det vil gå hurtigere for andre unge ligesom nogle unge vil bruge længere tid på at komme ind på den ønskede uddannelse end andre unge. Det centrale er, at der ingen "pauser" er mellem trinnene og at den 12

unge får en sammenhængende forløb på vej mod uddannelse. Hvis en ung påbegynder et ordinært uddannelsesforløb på en anden uddannelsesinstitution end hvor Basen ligger, skal fastholdelsesstøtten så følge den unge på den anden institution? Ja fastholdelsesstøtten skal følge den unge uafhængigt af, hvor den unge påbegynder sin ordinære uddannelse 6. september Er der et fastlagt timeantal for et forløb i Job-bro? Nej, der er ikke fastlagt et konkret eller minimums timeantal i et Job-bro-forløb. Indsatsen skal tilrettelægges ud fra den unges ønsker og behov, hvor der bør sigtes mod progression i timeantallet jo længere den unge er i indsatsen. Dog indgår det som en del af indsatsen, at den unge før uddannelsesstart skal have opnået et ugentligt timetal i virksomhedsforløbet, der i nogenlunde omfang svarer til, hvad der kan forventes på den kommende uddannelse. 6. september Skal erhvervsskolen udelukkende bidrage med undervisning i dansk og matematik i Job-bro? Det er op til det enkelte projekt at vurdere, hvordan erhvervsskolens kompetencer og viden bedst kommer i spil i projektets indsatsmodel. Der er således intet til hinder for, at fx flere af de faglige funktioner (uddannelsesmentor mv.) i Job-bro varetages af medarbejdere fra erhvervsskolen, hvis det vurderes, at give bedst mening lokalt. Projektet bedes i ansøgningen redegøre for, hvordan projektet organiseres lokalt under forudsætning af, at det sker inden for de af STARs fastsatte rammer for organisering og rollefordeling på tværs af kommunen og erhvervsskolen. 6. september Er det i Job-bro muligt, at Basen bliver placeret på en social- og sundhedsskole fremfor en erhvervsskole, herunder projektledelse, og socialog sundhedsskolen har samarbejdsaftale med tekniskskole/handelsskole/l andbrugsskole om snusepraktik på erhvervsskolerne? Ja. En social- og sundhedsskole kan indgå som erhvervsskole i projektet. En erhvervsskole skal forstås som en skole, der udbyder erhvervsuddannelser og er godkendt hertil, hvilket indebærer social- og sundhedsskoler. 7. september 13

Kan et virksomhedsforløb være praktik arrangeret af skolen eller skal tilbuddet forankres som et tilbud efter kapitel 11 i LAB? STAR vil udarbejde en vejledning til, hvordan de forskellige aktiviteter i indsatsen, skal registreres. STAR har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til den konkrete registrering. 7. september Hvordan skal man forstå indsatsen i Job-bro omhandlende helbredsmestring. Er der tale om en egentlig sundhedskoordinator (læge) til lægefaglig vurdering og samtale med den unge eller kan der anvendes fx en fysioterapeut som tilknyttes Basen og kan rykke med ud i virksomheden i forhold til de unge, som har behov for dette? I Job-bro skal der være en funktion, der er ansvarlig for i samarbejde med den unge at klarlægge betydningen af de helbredsmæssige forhold mhp. den unges muligheder for uddannelse eller arbejde ift. at understøtte den unges helbredsmestring. Vejledning og støtte efter behov sker via yderligere afklaring hos praktiserende læge mv. Medarbejderen, der varetager denne funktion kan både være fra klinisk funktion eller være anden sundhedsfaglig person ud fra en konkret vurdering af, hvem der er i stand til at varetage denne funktion. STAR har ikke yderligere retningslinjer herfor. Det bør fremgå af ansøgningen, hvem der varetager hvilke funktioner. 7. september Kan man stoppe i Job-bro indsatsen, herunder hvornår kommunen kan træffe en sådan vurdering? Det er intentionen, at et Job-bro forløb understøtter, at unge, der under kommunens normale indsats ville blive vurderet at være langt fra at kunne deltage i bl.a. en virksomhedsrettet indsats, gennem et Job-bro forløb sikres de rigtige rammer til at kunne gennemføre sådan en indsats. Et centralt element i Job-bro er derfor, at den unge får en intensiv opfølgningsstøtte gennem hele forløbet, så der er målrettet fokus på, at den unge fastholdes i indsatsen. Det betyder, at borgere, der er udtrukket til at deltage i et Job-bro forløb indgår i forsøgets deltagergruppe uanset hvad og ikke kan sorteres fra, herunder i effektmålingen. 12. september Et Job-bro forløb gives til den unge som et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Det betyder, at de almindelige rådigheds- og sanktionsregler i lov om aktiv socialpolitik (LAS) gælder. Det indebærer, at den unge modtager af hjælp har pligt til at deltage i tilbuddet om Job-bro, medmindre den unge har en rimelig grund til ikke at deltage i tilbuddet, fx sygdom, jf. LAS 13, stk. 7. For aktivitetsparate unge, der modtager hjælp, gælder endvidere, at 14

kommunen altid skal vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal stå til rådighed, fx alvorlig psykisk sygdom, jf. LAS 13, stk. 8. Hvis den unge modtager af hjælp uden rimelig grund udebliver fra tilbuddet, sanktioneres den unge efter 36 i LAS. Hvis den unge uden rimelig grund afviser tilbuddet eller har gentagne udeblivelser fra tilbuddet sanktioneres den unge efter 41 i LAS. For aktivitetsparate modtagere af hjælp gælder, at de alene kan sanktioneres, hvis det vurderes at fremme rådigheden. Desuden gælder der de almindelige regler om, at der kan klages over jobcenterets afgørelser til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kan borgere, der ved eventuel visitering til projektet modtager mentor som ret/pligt-tilbud, pålægges at deltage i Job-bro? Unge, der er i målgruppen for projektet, kan visiteres til indsatsen uanset, hvilken indsats, de deltager i eller tidligere har deltaget i. Job-bro gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og kan tilrettelægges fleksibelt ud fra den enkelte unges behov, Nogle unge vil blive visiteret til et tilbud om Job-bro samtidig med, at de deltager i ret og pligt-mentorstøtte, jf. 96 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), som gives til unge, der på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter kap 10-12, indtil den unge kan deltage i et sådant tilbud. Da Job-bro gives som et aktivt tilbud efter LAB, vil den unge således ikke længere have ret og pligt til mentorstøtte efter LAB 96 c. En uddannelsesmentor indgår dog som kerneelement i tilbud om Job-bro, hvor mentoren efterhånden kan hjælpe med at skabe progression og fremgang for den unge og hvor der på sigt kan arbejdes mod, at den unge kan komme videre i et virksomhedsforløb med den rette støtte. Det skal samtidig nævnes, at STAR sammen med evaluator vil udarbejde en visitationsvejledning, hvor eventuelle fritagelsesgrunde i forsøget vil fremgå. 18. september Hvad er holdningen til, at man for at have så få undervisere/vejledere omkring den unge, har samlet un- Det er op til det enkelte projekt at beskrive i ansøgningen, hvordan de faglige funktioner efterleves i projektet. Flere funktioner kan godt varetages af samme person afhængigt af det enkelte projekt vurdering af, hvad der giver bedst mening i indsatsen. STAR stiller 20. september 15

dervisning i dansk/matematik og vejledning hos den/de samme personer. Og hvis det vil være acceptabelt, vil det i så fald være i orden, at hele denne del varetages af kommunen (eller evt. involveret anden aktør). ikke krav om, hvem der varetager funktionerne, men blot at de udfyldes i overensstemmelse med rammerne i projektbeskrivelsen, herunder at kommunen er overordnet ansvarlig for projektets gennemførsel og etablering/drift af Basen. Samtidig indebærer retningslinjerne for rollefordelingen i projektet, at erhvervsskolen er ansvarlig for at tilrettelægge og gennemføre praksisbaseret undervisning i dansk og matematik for de unge i "Basen". Ligger det fast, at undervisning i dansk og matematik i Job-bro skal være FVUundervisning? Nej. Undervisningen i Job-bro skal være praksisbaseret og der skal arbejdes mod at løfte den unges faglige kompetencer svarende til adgangskrav og overgangskrav på erhvervsuddannelserne. Undervisningen skal samtidig placeres fysisk på erhvervsskolen. Det er op til projektet at vurdere, hvordan den praksisbaserede undervisning i dansk og matematik på erhvervsskolen kan tilrettelægges og gennemføres, så det giver bedst mulig mening ift. indsatsen. 20. september Vi vil gerne høre om holdningen til, at en kommune trækker en anden aktør ind på den del af de opgaver, som kommunen står for. Skal de ansatte være ansat af kommunen eller kan man købe ydelsen hos anden aktør som ikke er den aktuelle erhvervsskole I lyset af, at kommunen varetager det overordnede ansvar for projektet samt etablering og drift af Basen mv., skal det være kommunalt ansatte medarbejdere, der varetager de faglige funktioner, der er forankret i kommunen, jf. projektbeskrivelsen. 2 Kan snusepraktikker finde sted på produktionsskoler? Nej, det er ikke muligt. De korte snusepraktikker, der kan igangsættes mhp. at den unge opnår en nærmere afklaring af, hvilken uddannelse den unge ønsker, skal ske på ordinære uddannelsesinstitutioner. Dette skal ses i lyset af, at indsatsen i Job-bro skal finde sted i ordinære uddannelses- og arbejdsmiljøer. 28. september Skal Basen og funktionerne heri drives videre efter endt projektperiode, så de unge, der fx i 3. kvartal 2020 har behov for støtte Det er en del af indsatsmodellen, at den unge i minimum 1 år efter overgang kan tilknyttes en fastholdelsesmentor, såfremt den unge har behov. Det er desuden en del af trin 4, at den unge har mulighed for at fortsætte i Jobnetværket, ligesom Basen skal være tilgængelig for unge. Der vil være enkelte 28. september 16

fra én af funktionerne i Basen, kan få den nødvendige støtte? unge, hvor trin 4 strækker sig ud over projektperioden. STAR stiller ikke krav til, at Basen drives efter endt projektperiode, men den unge skal tilknyttes en fastholdelsesmentor, såfremt den unge har behov. I de tilfælde vil det være muligt at disponere midler til en fastholdelsesmentor udover projektperioden. Dette skal fremgå af budgettet vedlagt ansøgningen. Udbetalingen af det samlede tilskud vil i givet fald indeholde en 4. rate, som udbetales senest et halvt år efter projektafslutningen. STAR dækker udover dette ikke yderligere udgifter, efter at projektperioden er afsluttet. 17