Den Motiverende Samtale Redskaber til at motivere mennesker til forandring 10-11 november + 9 december 2010
Tankpassermodellen for motivation 2
3
Et simpelt blik på forandring Forandringsproces Stabil tilstand Stabil forandring Status Quo Ny status Quo 4
Det centrale fokus i Den Motiverende Samtale: Forholdet ml. rådgiveradfærd og forandringer Motivation er relationel Rådgiveradfærd: Empatisk Spørgende Autonomi Optimisme Ønske Evne Grunde Nødvendighed Forpligtelse Tage skridt Handling/ adfærdsændringer 5
Program og læringsmål Modul I: Introduktion til Den Motiverende Samtale Hvad er motivation Forandringens stadier Hvad er DMS? Ånd, principper og grundbegreber Afklaring af ambivalens Klientens udsagn at spore motiverende udsagn At skabe motiverende udsagn: åbne spørgsmål Modul II: De avancerede teknikker At gå med modstanden At give information på en klientcentreret måde Øvelser/eksperimenter/træning/videodemo 6
Hilse på hinanden og forventninger Tag et papkort og en tusch Find sammen 2 og 2 med en person du ikke kender Præsenter jer for hinanden: navn, hvor arbejder I og hvem motiverer I til hvad? Noter på kort Præsenter hinanden kort 7
Hvad er motivation? Synonymer og associationer 8
Hvad er motivation? Et resultat af sammenhæng mellem vigtighed og tro på egne evner Vigtighed Motivation (Readyness to Change) Tro på egne evner 9
Stages of Change Model Før overvejelsesstadiet Målet er nået! Handlingsstadiet Vedligeholdelsesstadiet Tilbagefaldsstadiet Overvejelsesstadiet Forberedelsesstadiet 10 10
Stages of Change Forskellige faser i en vellykket forandringsproces: Tænker over forandring Beslutter at forandre sig Forbereder sig Forpligter sig Handler og implementerer Holder fast 11
Øvelse overtalelse Gå sammen 2 og 2 A er styrende rådgiver B er sig selv B du skal vælge en adfærd/situation som du enten ønsker at ændre, skal ændre, bør ændre, eller har overvejet at ændre, men som du endnu ikke har ændret fordi du er ambivalent (cykelhjelm, mindre slik, motionere mere, flytte, skifte job ) A spiller den styrende rådgiver. Du skal først: Lytte lidt til B's problemstilling: på den ene side, på den anden side (ca. 2-3 minutter) Derefter (jf. næste slide): Forklare hvorfor B bør ændre denne adfærd Fortælle B om mindst 3 fordele ved at ændre adfærd Fortælle B om hvordan han/hun kan ændre adfærden Understrege hvor vigtigt det er for B at ændre adfærden Beordre B til at gøre det! B vurderer til sidst sin motivation til forandring på en skala fra 0-10 12
Ordne refleksen Hvordan hjælper vi normalt andre mennesker? Give råd Tage styring Foreskrive rigtige handlinger Fortælle om løsninger Vise vejen Have autoritet Jeg ved bedre 13
Normale reaktioner på ordne refleksen Sur I opposition Defensiv Retfærdiggørende Ikke forstået Ikke hørt Overrumplet Skam Nedværdiget Disengageret Modstand Kommer ikke igen 14
Øvelse En smag af DMS Gå sammen 2 og 2 (samme som før) A er rådgiver B er sig selv B du skal vælge samme adfærd/situation som før A lyt nu nøje med det formål at forstå dilemmaet giv plads til historien Giv ingen råd! Stil blot disse 4 spørgsmål: Hvad får dig til at ønske at ændre adfærden/situationen? På en skala fra 0-10 hvor vigtig er forandringen? Og følg op: hvorfor X og ikke 0? Nævn 3 grunde Derefter opsummerer rådgiveren B s opfattelse af situationen og B s gode grunde til forandring og stiller følgende nøglespørgsmål: Så hvad tænker du om det? Hvad har du tænkt dig at gøre? B svarer og vurderer til sidst sin motivation til forandring på en skala fra 0-10 15
Skalaspørgsmålet Et klientcentreret og styrende værktøj til at skabe forandringsudsagn Hvor vigtig er en forandring for dig? Status quo udsagn 5 Forandringsudsagn 16
Almindelige reaktioner på det at blive lyttet til Forståelse Vil tale mere Kan lide rådgiveren Åben Accepteret Respekteret Tryg Engageret Godt tilpas Interesseret Vil komme igen Samarbejde 17
Litteratur At motivere mennesker til forandringer Kurset er hovedsageligt baseret på: Miller & Rollnick 2002 Motivationssamtalen Miller, Rollnick & Butler MI in Health Care Rollnick, Mason og Butler 1999 Health Behavior Change C. E. Mabech 2005 Introduktion til Den Motiverende Samtale Find mere på denmotiverendesamtale.dk 18
Den Motiverende Samtale (eng: Motivational Interviewing) Hvad er Den Motiverende Samtale En evidensbaseret og videnskabeligt veldokumenteret metode til at motivere mennesker til forandringer. Anbefales bl.a. af Sundhedsstyrelsen i den borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats Evidens (metaanalyser): Dunn 2001 (misbrug): 29 studier: ¾ har signifikant effekt Rubak 2005 (sundhed): 72 studier: ¾ har signifikant effekt. 15 min = 64% Lundahl 2009 (25 år): 119 studier: ¾ har signifikant effekt. Lige så effektiv som CBT og 12-trinsprogrammer - på kortere tid! 19
Den Motiverende Samtale Oprindeligt udviklet til samtaler om alkohol og stofmisbrug Oprindeligt designet til at have 1-3 samtaler videreudviklet til også at kunne bruges på kortere tid Kan både bruges isoleret, som pre-treatment før anden behandling (spiseforstyrrelse, selvmord) og sammen med andre metoder (eks. CBT og 12-trinsprogrammer) Har et stærkt fokus på den terapeutiske relation: Rosenthal effekten 12 minutters forsøget 20
Hvad er Den Motiverende Samtale? "En klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens" (Miller & Rollnick s. 47, mine udhævninger) 21
Klientcentreret At arbejde klientcentreret vil sige At arbejde med udgangspunkt i personens perspektiv og situation At arbejde ud fra en forståelse af personens forandringsparathed At arbejde med en samarbejdende relation hvor man respekterer personens valg og autonomi 22
En klientcentreret og styrende metode Empati Diskrepans Empati Vigtighed Åbne? Anerkende Reflektere Opsummere Ambivalens Empati Tro på evner Empati 23
Styrende et eksempel på strukturering af en samtale Metaniveau Samtalestrategier 1: Diskrepans 2: Ambivalens 3: Vigtighed 4: Evner Diskrepans Ambivalens Vigtighed Evner Handlingsniveau Samtaleteknikker 1: Åbne spørgsmål 2: Anerkendende udsagn 3: Reflekterende lytning 4: Opsummering Åbent spørgsmål Hvordan hænger det sammen, at du fortæller at du er bange for at få kræft samtidig med at du ryger? Refleksion Ahh, så du tænker det bliver svært, men du kunne faktisk godt tænke dig at stoppe. Åbent spørgsmål Hvad er det egentlig du ser af gode ting ved at ryge? Og hvilke ulemper ser du? Åbent spørgsmål På en skala fra 0-10 hvor vigtigt er det for dig at stoppe? Refleksion Så grundene til at stoppe er børn, helbred og økonomi Åbent spørgsmål På en skala fra 0-10 hvor stor er din tro på dine evner Opsummering Du ligger på et 4-tal. Du tænker det kan blive vanskeligt, men omvendt ved du også at du har gjort det før, og du er sikker på at familien vil hjælpe Opsummering - af diskrepans - af ambivalens - af vigtighed - af evner 24 24
Teknikker & strategier for Den Motiverende Samtale Samtaleteknikker De konkrete redskaber Åbne spørgsmål Anerkendende udsagn Reflekterende lytning Opsummering Samtalestrategier Det kort vi styrer efter Udvikling af diskrepans Afklaring af ambivalens Udforskning af værdier Synliggørelse af ressourcer 25
Ånden i Den Motiverende Samtale Samarbejde ikke konfrontation Frembringe ikke installere Autonomi ikke autoritet Motto: Du er eksperten i dit liv jeg er eksperten på, hvad der er af muligheder og hvad andre har gjort 26
De 4 principper i Den Motiverende Samtale Udtryk empati Udvikling af diskrepans Støt troen på egne evner Undgå diskussion 27
Motivationssamtalens ånd vs. traditionel rådgivning Motivationssamtalen Respekt Samarbejde Frembringe Autonomi - valgfrihed Følelser Motivation er der allerede Motto: "Du er eksperten i dit liv" Traditionel rådgivning Bedreviden Konfrontation Undervisning/installere Autoritet intet valg Information Motivation fyldes på udefra Motto: "Hvis jeg var i dine sko" 28
Farlige antagelser Farlige antagelser: At klienten burde forandre sig At klienten ønsker at forandre sig Klienten motiveres primært gennem sundhedsmæssige argumenter En hård og bestemt tilgang er den bedste Nu er det rette øjeblik for forandring Hvis klienten ikke ønsker at forandre sig har samtalen været mislykket 29
Ambivalens Ambi: to valens: gyldighed Konflikt hvor man både tiltrækkes og frastødes af en mulighed. Modsatrettede og inkompatible følelser eller indstillinger overfor et fænomen fastlåser personen Jeg vil og jeg vil ikke (stoppe med at ryge, spise sundt, motionere, tage stoffer ) Tegn på ambivalens: Ja, men ( Ja, jeg vil gerne stoppe med at ryge, men ) Normalt aspekt af menneskets natur Ikke tegn på manglende motivation tværtimod! 30
Ambivalens hvad er det? Ambivalens: en tilstand der går forud for forandring At tøve At være usikker Ikke at kunne bestemme sig At være ubeslutsom At være i tvivl At være inkonsistent At være på nippet til At stå mellem to At have delte følelser At være splittet Den ene side åbner den anden side 31 For og imod
Beslutningsbalancen at lade personen afveje fordele/ulemper Nuværende adfærd Forandring Fordele Ulemper Fordele Ulemper 32
Forandringens pris - et simpelt redskab Nu Mål 33
DMS grundbegreb: Ambivalens At udforske fordele og ulemper Øvelse i ambivalens i grupper a 2 personer (en du ikke kender) Vælg et emne der har betydning for dig (ikke for personligt) og som du føler dig splittet omkring Udfyld skemaet for dig selv ved at udforske pro og con ved begge scenarier (hjemmeopgaven) Rollespil: A er sig selv, B er rådgiver ud fra DMS principper og udforsker nysgerrigt A s ambivalens (15 min) Don t try to fix it! Begræns ordnerrefleksen Din rolle er først og fremmest at finde ud af A s problemstilling og hjælpe A til at blive mere afklaret Afslut med en opsummering af ambivalensen og spørg: så hvor er du lige nu? Byt roller 34
Dans ikke brydning 35
Videodemonstration Pony Tail John (26 min.) Rådgiver Kig efter Empati Ånden i metoden Udforskning af ambivalens Udvikling af diskrepans Klient Kig efter Fordele ved forbrug Ulemper ved forbrug Argumenter for forandring Argumenter for status quo 36
Øvelse til video Grupper af 3-4 personer besvarer følgende: Hvilket stadie (jf. Stages of Change) befinder John sig i? Hvor vigtig er en forandring nu og her for John? (på en skala fra 0-10) Hvor stor er John s tro på at han kan forandre sig nu og her? (på en skala fra 0-10) Hvad skaber udvikling og motivation? 37
Forandringsudsagn og forandringer Ønske Evne Grunde Nødvendighed Forpligtelse Tage skridt Adfærdsændringer 38
Forandringsudsagn er som toppen af et isbjerg 39
Forholdet mellem forandringsudsagn og forandringer Processen med at vække og forme klientens sprog hen imod forandring under terapisessioner er blevet inddraget som en årsagsmekanisme i Motivational Interviewing (MI). I overensstemmelse med Bems selvopfattelsesteori (1972) opstillede Miller og Rollnick (1991, 2002) hypoteser om, at det er det at ytre en mening, enten for eller imod forandring, der fremkalder troen på det. Følgelig: klienter, der taler for forandring i MIsessioner, er faktisk i gang med at overbevise sig selv om, at forandre sig mens de taler. (Theresa B. Moyers (ph.d.) & Tim Martin (ph.d.). Journal of Substance Abuse Treatment 30 (2006) 245-251). 40
Klientudsagn to typer Status quo udsagn Jeg er glad for at ryge Jeg vil ikke kunne mærke forandringen Jeg kan ikke Det er ikke nødvendigt Jeg ønsker ikke forandringer Forandringsudsagn Jeg hoster og hakker Jeg vil få det meget bedre Jeg kan hvis jeg vil Jeg SKAL Jeg vil gerne ændre adfærd 41
Forandringsudsagn 6 forskellige kategorier Ytringer om Ønsker "Jeg ville ønske jeg kunne tabe mig", "Jeg kunne tænke mig " Forandringsudsagn er udtryk, der fortæller om personens egne grunde og fordele ved forandring Ytringer om Evner "Jeg tror godt jeg kan tabe mig" Ytringer om Grunde "Det er jo sundhedsskadeligt at være så overvægtig og inaktiv" Ytringer om Nødvendighed "Der er ikke noget at diskutere jeg SKAL tabe mig", "Jeg er nødt til " Ytringer om Forpligtelse "Jeg gør det på mandag" jf. "I do" i kirken Ytringer om at Tage skridt "Jeg har allerede skåret ned på smøgerne", "Jeg tager medicinen" 42
Øvelse: At genkende forandringsudsagn Vurder hvorvidt følgende udtalelser er forandringsudsagn vurder hvilken type Jeg elsker at ryge smøger Jeg hader dette behandlingsforløb vil I ikke bare lade mig være? Jeg er nødt til at få et job Jeg vil bare gerne vågne og føle at jeg skal noget Det er bare helt udelukket at jeg skal være arbejdsløs igen Jeg har ikke råd til at tage så mange stoffer Hvis jeg fortsætter risikerer jeg at miste mit job Jeg tror faktisk godt at jeg kan skære ned på mit forbrug Jeg er sikker på jeg kan få et job 43
Forandringsudsagn Kategoriser disse udsagn Emne: Vægttab Jeg kunne godt tænke mig at tabe mig Jeg tror godt jeg kunne tabe 10 kilo Jeg er begyndt at cykle på arbejde Jeg ville få mere energi Jeg skal tabe 10 kilo mandag! Jeg er nødt til at tabe 10 kilo 44
Forandringsudsagn Kategoriser disse udsagn Emne: Jobsøgning Jeg kunne godt tænke mig et job Jeg tror godt jeg kan finde et job Jeg er begyndt at søge igen Jeg ville få råd til lækkert tøj Jeg sender 3 ansøgninger i denne uge Jeg er nødt til at få et job 45
Forandringsudsagn Kategoriser disse udsagn Emne: Rygestop Jeg er nødt til at stoppe med at ryge Jeg ville ønske jeg kunne stoppe Jeg kvitter smøgerne til den 1. Jeg ville være sundere hvis jeg stoppede Jeg tror jeg kan gøre det Jeg tygger faktisk nikotin tyggegummi nu 46
Forandringsudsagn noter forandringsudsagn Case 1 s. 101 Case 2 s. 186 47
Hvordan fremkalder og behandler vi forandringsudsagn? Åbne spørgsmål "Hvilke tanker gør du dig i øjeblikket om din situation?" Åbner klientens perspektiv. Anerkendende vinkler "Så du har faktisk allerede fået ændret en masse ting på 3 måneder, som du til at starte med troede ville tage et år". "Hvad får det dig til at tænke om dig selv?" Hjælper klienten til at se sig som ressourcefuld. Reflekterende lytning "Så du vil gerne tabe dig for at blive mere fit". Reflekterer det sagte tilbage. Inviterer klienten til at fortsætte med at tale. Teknik der viser empati. Papegøje el. fortolkning. Opsummering "På den ene side kan du godt lide rusen ved alkoholen, og du kan lide at hygge dig med gutterne med nogle øl. På den anden side bekymrer dit forbrug dig også: Du synes ikke du er nærværende hjemme, og du fortæller at du glemmer vigtige ting". 48
Lukkede spørgsmål Har et kort svar (ja/nej) Har du drukket i denne uge? Spørger efter en specifik information Hvor bor du? Kan indeholde flere valg Hvad er din plan: stoppe, skære ned eller fortsætte med at ryge? Begrænser samtalepartnerens muligheder 49
Hvordan skaber vi forandringsudsagn? Åbne spørgsmål hvad er det? Story starters Spørgsmål der ikke kan besvares med ja eller nej eller 5. maj Spørgsmål der opmuntrer klienten til at tale Spørgsmål der åbner for klientens perspektiv og giver klienten mulighed for at udtrykke sig frit Kan indeholde implicitte forudsætninger: Hvad kan du gøre? I stedet for Kan du gøre noget? Starter ofte med hv-ord 50
Spørgsmål er styrende Man må huske, at spørgsmål i betydelig grad bebuder svaret, fordi det indkredser områder for et passende svar (Karl Tomm, 1992) Eksempel: Kan du gøre noget? Hvad tror du at du kan gøre? Det første spørgsmål er et lukket spørgsmål. Det andet spørgsmål er et åbent spørgsmål med indbygget kompetencetilskrivelse. 51
Øvelse Åbne/lukkede spørgsmål Gå sammen 3 og 3. Besvar om følgende spørgsmål er åbne eller lukkede. 1. Hvad er det du godt kan lide ved at tage stoffer? 2. Hvor voksede du op? 3. Er det ikke vigtigt for dig at have mening i din tilværelse? 4. Hvor gammel bliver en ræv? 5. Hvad bringer dig herind i dag? 6. Har du nogensinde tænkt på det at gå en tur som en enkel form for motion? 7. Hvilke fordele ser du ved at få et job? Og ulemper? 8. Hvordan har du tidligere overvundet forhindringer og løst problemer i dit liv? 9. Hvorfor? 10. Kunne det være en ide at overveje at cykle til og fra arbejde? 52
At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn Ti strategier til at fremkalde forandringsudsagn 53
At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn Videosekvens omkring værdier og rygning ved brug af værdikort Opgaver: Gruppe 1: noter klientens forandringsudsagn Gruppe 2: noter hvilke spørgsmål rådgiveren stiller, der bevidst styrer i retning af forandringsudsagn 54
At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn Værdikort 1. Bed personen om at sortere kortene ud fra hvad der er ikke vigtigt, vigtigt, meget vigtigt 2. Bed personen om at prioritere de 3-5 vigtigste værdier 3. Spørg personen hvordan han opfatter disse værdier og hvorfor de er vigtige for vedkommende (tag en ad gangen) 4. Spørg hvorledes disse værdier harmonerer med personens handlinger (evt. udvikling af diskrepans) 55
Diskrepans Diskrepans betyder uoverensstemmelse. At vælge diskrepans som samtalestrategi indebærer, at man sammen med personen hjælper personen til at se, at der er en kløft mellem personens handlinger og holdninger eller mellem personens dybeste værdier og måde at leve sit liv på. Eksempler: En god mor er der for sine børn når de har behov Jeg er ikke der ikke for mine børn når jeg tager heroin Jeg må stoppe med at tage heroin. Når jeg kører bil samtidig med at jeg drikker bringer jeg andres liv i fare Jeg ønsker ikke at dræbe andre i en trafikulykke Jeg bliver nødt til at stoppe med at drikke når jeg kører bil At drikke mere end 35 genstande om ugen vil medføre sundhedsmæssige problemer jeg drikker normalt 50 genstande om ugen Jeg bør holde op med at drikke da jeg ønsker et sundt liv. Udvikling af diskrepans består i at hjælpe personen med at udforske bekymringer, utilfredshed og ubehag ved den nuværende adfærd og samtidig hjælpe personen til at anerkende vigtigheden af forandring gennem en oplevelse af at personens liv matcher med personens værdier. 56
Anerkendelse i DMS Ved tale om problemer er det meget let at blive optaget af problemerne og glemme de positive ting. Mange af de personer vi møder er unsuccessful self-changers (DiClimente) Anerkendelse handler om at: Vise personen respekt som menneske Respektere deres værdier Respektere deres kampe Respektere deres følelser Hjælpe personen til at se sig selv som ressourcefuld 57
Anerkendelse i DMS Et par eksempler: En mor der er bekymret for at myndighederne vil fratage hende sit barn: Du er en person der bekymrer sig for sit barn og er parat til at kæmpe for at beholde det. En person der gentagne gange er indgået i misbrugsbehandling og nu ønsker det igen: Du er virkelig determineret - på trods af tilbagefald er du fast besluttet på at dit liv skal blive anderledes. En person der er ved at kvitte smøgerne og fortæller om hvor hårdt det er: Det er hårdt og til tider meget udfordrende du må virkelig være en stærk person når du holder fast som du gør. 58
Anerkendelse i DMS Et par ting at huske om anerkendende udsagn: Pas på det ikke bliver falsk/kunstigt Undgå at dømme og tale ned til Er forskelligt fra ros og komplimenter Undgå at bruge ordet jeg brug ordet du Fokuser på beskrivelser ikke evalueringer Tænk på anerkendende udsagn som tilskrivelse af ressourcer til personen Vær katalysator for ressourcetænkning frem for mangeltænkning 59
Anerkendelse i DMS Et par eksempler: En mor der er bekymret for at myndighederne vil fratage hende sit barn: Du er en person der bekymrer sig for sit barn og er parat til at kæmpe for at beholde det. En person der gentagne gange er indgået i misbrugsbehandling og nu ønsker det igen: Du er virkelig determineret - på trods af tilbagefald er du fast besluttet på at dit liv skal blive anderledes. En person der er ved at kvitte smøgerne og fortæller om hvor hårdt det er: Det er hårdt og til tider meget udfordrende du må virkelig være en stærk person når du holder fast som du gør. 60
Øvelse i anerkendelse Ressourcespotting Lav anerkendende udsagn ud fra følgende udsagn: (pas på det ikke bliver overfladisk eller latterligt) Nu er jeg for tredje gang faldet i Jeg har søgt job i 5 måneder nu og har sendt 50 ansøgninger uden held Jeg prøver virkelig at spise sundere, men det er bare ikke så let det lykkedes kun i 3 uger I virkeligheden har jeg jo ønsket at kvitte smøgerne i de sidste 10 år af mit liv Sidste gang jeg forsøgte at blive stoffri troede jeg at jeg skulle dø Puha det er hårdt: mit parforhold fungerer ikke, børnene rydder ikke op på værelset og på jobbet er jeg den eneste der laver noget 61
Reflekterende lytning 3 steder hvor kommunikationen kan gå galt: Mange sproglige misforståelser opstår pga. uoverensstemmelser i betydning af ord Ved at reflektere klientens udsagn sikrer du dig at I er samme sted og dette viser du klienten Reflekterende lytning og empati er intimt forbundet 2. Ord der udtales 1. Det der menes Mening 3. Ord der høres 4. Ord der fortolkes Mening 62
Reflekterende lytning Reflekterende lytning bruges til at vise accept og til at opbygge det empatiske forhold. Ved at vise, at man giver plads og accepterer det personen siger, opbygger man et tillidsforhold mellem person og rådgiver. Reflekterende lytning sikrer at man fokuserer processen på personen og ikke rådgiveren og man opfordrer personen til at udforske sine tanker, følelser og konflikter. I en samtale med en ung person kan denne f.eks. sige: Min mor er sådan et fjols. Hun fortæller mig altid hvad jeg skal gøre og vil ikke lade mig gøre noget som helst af det jeg kan lide. Ved at bruge reflekterende lytning kan man sige: Så du er ret frustreret i øjeblikket fordi din mor behandler dig som et barn. Dette vil få den unge til at føle sig hørt og forstået og den unge vil åbne endnu mere op omkring hans/hendes følelser om det at være teenager. 63
Reflekterende lytning Reflekterende udsagn er: Som et spejlbillede Påstande snarere end spørgsmål Et gæt der udtrykker en hypotese om klientens mening, holdning, følelser, oplevelse osv. Et spejl der til tider godt må have buler og dermed skabe refleksion Tilbagelægninger Styrende 64
Reflekterende lytning Eksempler Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre Du føler dig lidt forvirret i øjeblikket Jeg ved ikke om det er alle de bajere der gør at jeg mister koncentrationen Du tænker om der er en sammenhæng mellem dit forbrug og din koncentration Jeg må til at spise sundere Der er nogle ting ved din kost du vil ændre Jeg bliver nødt til at stoppe med at drikke Du har nogle bekymringer i forhold til at drikke Jeg har ikke noget egentligt problem med alkohol Dit forbrug bekymrer dig ikke Ja ok skemaet viser at jeg drikker mere end 8 genstande om dagen, men jeg er ikke alkoholiker Jeg kunne forestille mig at det er forvirrende for dig når du ser dit forbrug på denne måde: på den ene side passer ordet alkoholiker ikke på dig fordi tingene bare ikke er så slemme, omvendt kan du se at der er ved at opstå nogle problemer omkring dig Sundhed er vigtigt for mig Sundhed er noget du virkelig vil ofre noget for 65
Reflekterende lytning Starter ofte med Så du føler at Du tænker om at Du har en oplevelse af Det lyder som om du Det virker på dig som om Så du 66
Reflekterende lytning Eksempler på ikke-reflekterende lytning: Det kender jeg godt fra min søster Det var ligesom i går, da jeg Det er jeg ikke enig i Det du mener er i virkeligheden Det minder mig om dengang da Dit problem handler vist mere om Måske skulle du hellere 67
Øvelse i reflekterende lytning In the moment Lav reflekterende udsagn 68
Opsummeringen Hvad er det? En genfortælling af det personen har sagt. Det er et spejl, hvor personen kan høre sig selv og få mulighed for at reflektere over det han/hun har sagt Opsummeringen samler vigtige temaer fra samtalen og gør status over det der er sagt og kan forbinde personens forandringsudsagn til en helhed vi hjælper her med at organisere personens tanker og erfaringer I opsummeringen er vi styrende: hold fokus på forandringsudsagn (men få også nuancerne med) Bruges ofte ved faseskift: afslutning af indledning, afslutning af vigtighed og overgang til tro på egne evner, afslutningen af samtalen og næste skridt 69
Opsummeringen Hvad er det? Eksempler Sammenfatning og opsummering af et synspunkt: Det der er vigtigt for dig i forhold til din overvægt er din bekymring om dit helbred, her tænker du særligt på risikoen for at udvikle diabetes. Du har også andre bekymringer der går mere i retning af udseende og forfængelighed Sammenfatning og opsummering af ambivalensens to sider: Så det lyder som du er lidt splittet. Du vil gerne ændre din livsstil, men du har også en bekymring over hvorvidt det overhovedet er muligt for dig at ændre din livsstil. Så på den ene side er du lidt usikker på om det vil lykkes for dig, og på den anden side lyder det også som om, at det er meget vigtigt for dig at ændre din livsstil til en sundere og dermed sikre dit helbred - her tænker du også på dine børn og din rolle som rollemodel 70
Øvelse i opsummering In the moment Lav en opsummering 71
Øvelse i åbne spørgsmål, reflekterende lytning og opsummering Grupper af 4 personer (1 fokusperson, 3 rådgivere der skiftevis stiller åbne spørgsmål og laver reflekterende udsagn. Der startes med et åbent? dernæst et reflekterende udsagn, dernæst åbent? Etc. Der afsluttes med en opsummering) I bytter efter 7 min. Emnet for samtalen: Hvad der tiltrækker dig ved dit job. Eksempel: 1: Fortæl mig hvad det er der tiltrækker dig ved dit job? (åbent spørgsmål) Fokusperson: Hmm jamen det er det med at arbejde med mennesker 2: Så du holder meget af at arbejde med mennesker. (reflekterende lytning) Fokusperson: Ja det er sgu fedt at se mennesker udvikle sig 3: Hvad giver det dig at se mennesker udvikle sig? (åbent spørgsmål) Fokusperson: Tjae det giver mig mening i arbejdslivet 1: Så det at du ser mennesker udvikle sig, giver dig en mening med dit job og dit arbejdsliv (refleksion) Fokusperson: Ja jeg tænker tit på mit job med et veltilfreds smil på læberne. 2: Sidst du gjorde det, hvad var der da sket på dit arbejde? (åbent spørgsmål) Fokusperson: Hmm sjovt du spørger jamen jeg oplevede faktisk her forleden at 3: Opsummering: Du har ofte et smil på læberne når du tænker på dit job. Det der tiltrækker dig ved jobbet er det at arbejde med mennesker i udvikling. Du fortæller at sidst du var rigtig glad for dit job, var da du Fokuspersonen må gerne irettesætte hvis de reflekterende udsagn ikke er rigtige 72
Modstand et relationelt fænomen Diskussion Ligegyldighed Passivitet Benægtelse 73
Modstand Modstand er noget der finder sted i relationen mellem klient og rådgiver Modstand er et relationelt fænomen Modstand er klientens måde at sige til dig at du skal gøre noget andet uanset hvad du gør, så gør noget andet 74
Modstand Når du møder modstand så overvej om I er samme sted: Fokuserer du på tro på egne evner hvorimod klienten ikke er overbevist om vigtigheden af forandringen? Overvurderer du klientens tro på egne evner og er ved at skubbe klienten et sted hen han/hun ikke føler sig klar til? Er du i gang med at give løsninger i stedet for at lade klienten selv finde løsningerne? Argumenterer du for én bestemt løsning hvor det måske er mere komplekst for klienten? Ser du på det forkerte mål eller den forkerte strategi? 75
Modstand Hvad gør vi når vi møder modstanden: Lyt til modstanden giv den plads Gå med modstanden reflekter den Undgå diskussion mød ikke kraft med kraft Understreg personlig kontrol og autonomi Undersøg vigtighed og tro på egne evner Skift emne 76
Videodemonstration The Rounder Kig efter: Hvorledes rådgiveren (Teflon-Theresa) går med modstanden Opbygger relationen vha. reflekterende udsagn Ikke diskuterer Understreger personlig kontrol 77
Information Vi giver f.eks. information for at: Sætte mennesker i stand til at tage bedre vare på egen situation Forbedre menneskers mulighed for at øve indflydelse på egen situation Påvirke mennesker til at ændre adfærd Informere mennesker om rettigheder og pligter 78
Rådgivning To elementer: Er til bør Give information: Rygning øger risikoen for kræft med Reglerne for ledighed er således at Overtalelse: Du bliver nødt til at stoppe med at ryge! Du bliver nødt til at finde dig et job! Hvordan bringer vi vores faglige ekspertise ind i samtalen på en måde, der respekterer klienten og dennes autonomi, uden at det fungerer som overtalelse? 79
At give information dialogisk UGU-modellen Udforsk hvad personen ved og ønsker at vide Giv relevant information på neutral måde Udforsk personens forhold til ny information 80
At give information dialogisk - øvelse UGU-modellen Her følger en bid fra en samtale, hvor rådgiveren giver information og råd. Denne bid har brug for at blive repareret så den følger UGU-modellen. Som det er med enhver reparation skal noget bevares og andet ændres. Noter hvordan du vil ombygge dette udsagn du behøver ikke bruge samme ord, men prøv at udtrykke de tanker (og den bekymring) der formidles i udsagnet 81
At give information dialogisk - eksempel Jeg ved der er bivirkninger ved din medicin, men du kan ikke bare tage dem når du har lyst. Antidepressiver fungerer ikke på den måde; du skal tage dem regelmæssigt. Når du tager dem på den måde du tager dem, får du alle bivirkningerne men ingen af fordelene. Bekymringen ved denne udtalelse er, at det gode råd er iklædt et forsøg på overtalelse. Det vil sandsynligvis fungere bedre hvis man bruger UGU modellen: eksempel Er det ok hvis jeg fortæller dig lidt om hvordan antidepressiver virker? Stop mig endelig hvis du allerede har hørt det før. Med denne type medicin tager det lidt tid inden man mærker effekten og derfor bør man tage dem hver dag hvordan passer det med din oplevelse? Hvis man ikke tager medicinen dagligt får man ikke de doser der er nødvendige for at få en gavnlig effekt men man får dog desværre bivirkningerne. Jeg tror medicinen vil være gavnlig for dig på sigt, men det er selvfølgelig dig der i sidste ende skal afgøre om du vil tage medicinen. Hvad tænker du om dette? 82
At give information dialogisk - øvelse Du bør virkelig begynde at spise mere frugt og grønt og skære ned på fast food en. Hvis ikke du gør det, risikerer du forhøjet blodtryk, og på sigt øger du risikoen radikalt for en blodprop. Og det er jo sådan, at risikoen for at dø af blodprop nummer to, er væsentlig større end risikoen for at dø fra den første du lige har haft. Du skal være glad for at du er i live, så du bliver nødt til at tage det alvorligt denne gang. 83
Agenda setting skema Stress Kost Alkohol Andet? Udfordring Job Motion Rygning Relationer 84
Agenda-setting skema Multipel adfærd Misbrug er en kompleks størrelse hvor mange faktorer spiller ind Forandringer bør tages et skridt ad gangen Vi er alle motiveret forskelligt for disse skridt Små vedvarende forandringer som personen selv vælger er de forandringer der holder Små forandringer kan starte en domino effekt Videosekvens: E chap. 4 scene 5 85
Agenda-setting skema øvelse Design et agenda setting skema for din arbejdsplads den skal indeholde de udfordringer dine klienter oftest møder og derudover et par tomme felter. På næste side er et skema du kan bruge, men du kan også bruge andre måder at lave det på. 86
Agenda setting skema Udfordring 87
En typisk dag Denne strategi er ikke raketvidenskab den går i al sin enkelthed ud på, at personen beskriver en typisk dag i sit liv. Udfordringen består i at få nyttig information uden at få for meget information (det skal ikke tage en time): Eksempel: Jeg ved lidt om hvordan dit liv ser ud, ud fra de ting du tidligere har nævnt. Jeg ved dog ikke hvordan en typisk dag ser ud for dig og det kan være nyttigt for mig at vide lidt mere om. Så kan vi ikke lige bruge et par minutter på at du fortæller mig lidt om hvordan en typisk dag ser ud for dig. Hvis vi starter med når du står op om morgenen Brug uddybende spørgsmål for at få relevante detaljer (hvad tid står I op? Hvad sker der så?) 88
En typisk dag øvelse Lav en indledning til hvordan I kunne bruge strategien En typisk dag i jeres arbejde 89
At lufte en bekymring I stedet for at sige til en person at personen tager fejl eller gør noget forkert, er det bedre blot at lufte bekymringen der ligger bag: Eksempel med prøveløsladt misbruger, der har besluttet sig for at mødes med sine gamle venner fra misbrugsmiljøet: Jeg er lidt bekymret i forhold til din beslutning om at mødes med dine gamle venner. Min bekymring går på at du måske risikerer at falde i igen. Du har fortalt at sidste gang du var ude på prøveløsladelse mødtes du med dine gamle venner, og dette endte med at du tog stoffer igen og det resulterede i at du så endte her i fængslet igen. Du har også fortalt mig at du ikke vil ende her igen. Det er selvfølgelig dig der i sidste ende bestemmer om du vil gøre det ene eller andet hvad tænker du om denne bekymring? Vær klar til at bruge de 4 værktøjer efterfølgende 90
At lufte en bekymring øvelse Lav et eksempel på hvordan I kunne bruge strategien At lufte en bekymring i jeres job 91
Hjemmeopgave Gennemfør 3 samtaler, hvor du bevidst bruger teknikker og strategier fra dette modul (Åbne spørgsmål, skalaspørgsmål, ambivalens, værdikort ). Et godt råd: beslut dig inden samtalen for en bestemt målsætning, f.eks. at målet for denne 1. samtale med en ny bruger er at stille minimum 5 åbne spørgsmål. F.eks.: Fortæl mig hvad der er den vigtigste grund til at du er kommet her i dag? Hvad kunne du godt tænke dig at få ud af denne snak her? Hvad er det du godt kan lide ved at tage stoffer? Hvad hæfter du dig særligt ved i relation til dit forbrug af stoffer? Hvad har været de største ulemper forbundet med dit forbrug af stoffer? Aftal med din gruppe en plan: f.eks. at du vil prøve beslutningsbalancen med Kaj og værdikort med Michael. Noter til næste gang de vigtigste læringspunkter fra disse 3 samtaler: Hvad gik godt? Hvorfor gik det godt? Hvad var vanskeligt? Hvad gjorde det vanskeligt? Hvor har jeg udviklingsbehov? Hvad vil jeg gerne være bedre til? 92 92