Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og sygdom. Nogle af dem er direkte forårsaget af stress. Vores udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjertekarsygdomme var i 1992, 900 millioner kroner. I dag bruger vi anslået 10 mia. kroner til at behandle sygdomme forårsaget af stress. 1
Definition Stress er den tilstand der opstår når de krav der stilles til os overstiger de ressourcer vi har. Fra naturens side kan kroppen sættes i stress beredskab, når der opstår farer eller vi føler os truede. I en sådan situation er det vigtigt vi er i stand til at mobilisere energi til at kunne bringe os ud af den farlige situation enten ved at flygte eller ved at gå til angreb på det der truer os (Flight or figth). Problemet er at kroppen ikke kan kende forskel på om det er en sabeltiger eller et utal af rudekuverter, et bjerg af arbejdsopgaver eller en langsom bil kø kl. 7.55 om morgenen. Alt sammen situationer hvor vi oplever stress og så sætter kroppen i gang med at producere de samme stress hormoner, som ved et møde med sabeltigeren. 2
Det er hormoner som adrenalin og cortisol, der i nuet kan få os til at yde en top præstation. Hvis vi får for store koncentrationer i blodet af disse hormoner går de ind og påvirker hjernen på samme måde som ved en depression, samt ved en lang række af fysiske skavanker. Her kan nævnes hjerte-karsygdomme, mavesår og mange andre lidelser. Stress påvirker vores: - Fysiske helbred - Adfærd - Psykiske helbred Positiv stress Vi kan også opleve stress i forbindelse med positive begivenheder og i disse tilfælde er stress en god ting. Det kan sætte os op til at bestå en eksamen Være på toppen til en ansættelsessamtale Yde vores bedste i forbindelse med en sportspræstation Den positive stress er ikke farlig, så længe den forekommer i kortere perioder og er efterfulgt af hvile. 3
Energislugere Energislugere er alle de mål, uafsluttede opgaver og drømme vi har liggende, alt det vi skubber foran os og lader ligge til i morgen. Vores indre dialog vil lyde noget i retningen af: Det bør jeg se at få gjort, det gør jeg på lørdag Energislugere fylder op i vores bevidsthed, og stresser vores system fordi, der er for mange ting der kører på en gang. Energislugere giver stress, så gør noget ved dem eller giv slip på dem 4
Det er vigtigt at vi identificerer vores energislugere og vi tager stilling til om de er relevante og lige væsentlige. Du kan lave en actionplan for de ting der ligger og venter på dig. Hvis du ikke handler på dem, må du spørge dig selv om de overhovedet er vigtige. Hvis de ikke er vigtig så giv slip på dem. Coping strategier Coping er det vi gør for at undgå stress Det er bevidste og ubevidste strategier vi bruger for at undgå den negative og sygdomsfremkaldende stress Vores evne til at tackle belastninger Stressforsker Richard Lazarus opdeler disse strategier i 8 områder som vi bevidst eller ubevidst bruger, når vi står over for et problem. Strategierne kan være både positive og negative alt efter hvem vi er, den belastning vi oplever og belastningens varighed. 5
Konfrontation Her tager vi kampen op. Vi siger det her problem skal ikke få bugt med mig Distancere Vi regner med at problemet løser sig af sig selv, vi handler ikke og har det fint med det. Udadvendt følelsesmæssig Vi taler om vores problem med andre, fortæller om hvordan vi oplever det. Indadvendt følelsesmæssig Vi holder problemerne for os selv, andres råd virker forstyrrende og gør det vanskeligere at tage et valg eller en beslutning. Ansvar Jeg har lange overvejelser. Spørgsmål som, hvad har jeg gjort galt? Og hvordan kan jeg undgå lignende fejltagelser i fremtiden? Uansvarlig Jeg indrømmer ikke, at jeg har et problem. Intellektuel Jeg sætter mig ind i mulige løsningsmodeller, efter at have analyseret problemet grundigt. Jeg definer klarer mål og ser på de forhindringer der hæmmer en løsning. Håbsorienteret Jeg tror og håber på det bedste. Jeg forholder mig optimistisk og har en positiv livsindstilling. Håb er en af de vigtigste strategier for overlevelse. 6
Stresscoaching Coachen kan hjælpe fokuspersonen med: At tage et skridt af gangen Sætte realistiske mål Skabe struktur gennem actionplaner Finde de livsområder der forårsager stress Handle og tage ansvar Blive bevidst om egne værdier og finde balancen i dem Bryde uhensigtsmæssige vaner og strategier Blive bevidst om egen indre dialog (indre konflikt) Kende sine overbevisninger (bør, burde, skal sætninger) Planlægge tid til afslapning, meditation, gåture m.m. Afdække energislugere. Vær opmærksom Inden du coacher en stresset fokusperson, er det vigtigt at finde ud af om det er dig personen har brug for, eller der er behov for en læge eller psykolog. Vær opmærksom på, om det er en situation du kan tackle som coach. Det er ikke smart at sætte en fokusperson i gang med at dyrke kraftig løb, hvis han har hjerteproblemer der behøver medicinsk behandling. Det er også vigtigt at lytte til fokuspersonens signaler i forhold til opgavers størrelse. Det der er småting for dig, kan være uoverkommeligt for fokuspersonen der er stresset. Altså vær opmærksom på ikke at presse. Husk realistiske mål, tjek med S.M.A.R.T. 7