1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29: Spænd over os dit himmelsejl DDS 308: Helligånd, vor sorg du slukke - - - DDS 41: Lille Guds barn, hvad skader dig Altergang: DDS 473: Dit minde skal, o Jesus, stå DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Tekstlæsninger GT-læsning 1 Mos 8,20-22 ; 9,12-16 Epistel Gal 5,25-6,8 Prædiketekst Matt 6,24-34
2 Jesus sagde:»ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«prædiken Jesus tager os i dag som nævnt med på fugletur og på markvandring. Fugletur har jeg ikke så meget erfaring med, bortset fra at det blev temmelig interessant i Afrika med de fantastiske skabninger og farver, man kunne se der. Derimod har jeg tit været på markvandring sammen med min far. Der går man tur for at se til kornet og se, om det vokser som det skal, eller om der er ukrudt, man skal se at få sprøjtet ned. Over fugleturen og markvandringen med Jesus er der et noget andet perspektiv, end vi normalt har. Han taler om at lære af fuglene og planterne. Se himlens fugle. Jeg
3 forestiller mig, at Jesus har stået med disciplene og set op mod himlen og set fuglene komme flyvende. De sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? De lever ubekymrede og sørger for én dag af gangen. Har vi nok til i dag, så behøver vi ikke bekymre os om fremtiden. Ligesom vi siger i Fadervor: Giv os i dag vort daglige brød. Så vi kan se op mod himlens fugle. Vi kan også se ned. Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Pointen med liljerne er den samme som med fuglene: Gud sørger for os! Han har styr på verdens gang og styr på vores liv. Jeg tror, det var derfor, vi skulle høre fra Noa-beretningen om den pagt, Gud havde givet efter syndfloden. Han satte regnbuen på himlen som et tegn på pagten. Vi har ikke nogen god grund til bekymring, hvor gerne vi end ville have det. Vi kan ikke lægge en dag til vores liv ved at bekymre os. Måske vil de snarere trække noget fra vores liv, fordi bekymringer tærer på os. Søren Kierkegaard gør i en prædiken over denne tekst noget ud af, hvor vi retter vores blik hen. At se op mod fuglene eller ned mod liljerne flytter vores fokus fra det normale, hvor vi kun kan få øje på bekymringen. Og når vi ser lige ud ser vi naboens bil. Eller hans hus. Eller hans hustru. Eller alt det, han ejer. Og så kommer sammenligningen. Søren Kierkegaard har i den samme prædiken en lille historie om en lilje og en fugl. Liljen stod dejligere klædt end Salomo i al hans pragt og glædede sig over vandets rislen. Men fuglen kom igen og igen og fortalte liljen om andre steder, hvor der var meget bedre at være og helt anderledes pragtfulde liljer. Så blev liljen bekymret, jo mere den hørte på fuglen, jo mere blev den bekymret; den sov ikke mere roligt om natten og vågnede ikke mere glad om morgenen; den følte sig fængslet og bunden, den fandt vandets rislen kedsommelig og dagen lang.
4 Den begyndte nu at beskæftige sig med sig selv og med sit livs vilkår i selvbekymring. Og historien ender med, at liljen beder om at blive flyttet hen til de flotte liljer, men ak på vejen derover visnede den. Den skulle være blevet, hvor den var, og være tilfreds med det. Jeg tror, det rammer plet for hvad det altoverskyggende problem er med både Mammon og bekymringerne. Vi er ikke tilfreds med, hvor eller hvad vi er. Og læg mærke til noget her: Jeg tror ikke, det jeg har sagt indtil nu undrer ret mange af os. Vi ved godt, at vi får hvad vi har behov for og ikke har grund til at bekymre os. De fleste af os ved også, at Gud sørger for os og at vi kan lægge bekymringer over til ham. Vi vil også gerne leve ubekymrede som himlens fugle og markens liljer tænk hvor skønt det ville være! Vi kender altså det rigtige svar på forhånd, og alligevel ødelægges vores samfund, vores menighed og vores familier af denne ødelæggende magt. Det er altså en kolossal magt, denne Mammon. Børn vokser op uden far, fordi far skal tjene penge til et større hus eller ombygning af huset. Han er aldrig hjemme, for han har travlt og kan lige tage overarbejde igen, for det giver lidt ekstra i kassen. Mor er heller ikke hjemme, fordi hun skal passe sin karriere, og i disse ligestillingstider er der ingen, der skal rokke ved den. Er man endelig hjemme, går tiden med at tjekke bankkonti og kaste sig ud i nye investeringer. Hvis det er familien Danmarks hverdag, så er der ikke noget at sige til, at bekymringerne står i kø sammen med problemerne. Mammon bestemmer uhyrligt mange økonomiske dispositioner, tidsforbrug, etiske spørgsmål. Den anden dag læste jeg, at i forhold til frasortering af fostre med Downs syndrom spiller den ekstra økonomiske byrde, det påfører samfundet, en vigtig rolle. Det er skræmmende og bare et lille eksempel på det vanvid, som Mammon skaber.
5 Dette voldsomme begær efter penge vil efter alt at dømme ikke stoppe. Problemet er nemlig, at mere vil have mere. 14 dage efter at den nye fladskærm er installeret, så er den ikke ny mere, og så går jagten efter flere nye ting. Mere vil have mere. Mangemilliardæren Rockefeller, i forhold til hvem Bill Gates kun har en mellemindkomst, var meget ærlig, da han svarede på spørgsmålet: Hvor mange penge skal der til, før du er tilfreds? Altid lidt flere, lød svaret. Problemet med Mammon er også, at vi alle sammen er fanget ind af det. Derfor har ingen noget at lave nogen høre for denne griskhed. Der findes en fælles definition af griskhed, som jeg tror alle kan skrive under på: Griske mennesker er dem, der har mere end mig! Men holder det? Af en eller anden grund er det sådan, selv om vi er kristne, at vi ikke tænker, når vi står op: Hvad kan jeg gøre til ære for Gud? Hvordan kan jeg med mine talenter, evner og penge tjene Gud? Eller for det andet: Hvordan kan jeg elske min næste og gøre dagen god for ham eller hende? Nej, hvad tænker vi først på: Hvad kan jeg gøre til ære for mig selv? Hvordan kan jeg hjælpe mig selv frem i verden? Og jeg står op og bekymrer mig om mig selv og ikke min næste! Uanset om vi har mange penge eller få og vi derfor er bekymrede for, hvordan vi kan tjene flere penge eller få de få til at slå til, så er Mammon uudryddelig, og konklusionen er, at vi selv er fanget ind af den afgud og ikke kan befri os fra den. Jesus siger: I kan ikke tjene Gud og Mammon. Lidt slagordsagtig: Det er enten Gud eller Guld! Og så kommer henvisningen til himlens fugle og markens liljer. Vi har ingen som helst grund til at bekymre os og vi ved det. Så kunne vi slutte her med en opfordring til ikke at lægge bekymringerne og Mammon fra os. Vi kunne gå ud fra kirken fast besluttet på fra nu af ikke at bekymre os. Er det løsningen? Nej! Jesus siger ikke: Gør jer nu fri af Mammon, så den aldrig får indflydelse på jeres liv igen. Han kender os helt ind i hjertet. Han kender også dig og ved, at du
6 ikke har kræfterne til at udrydde lysten til penge og bekymringerne og begæret fra dit hjerte. Han ved, at afguden bor inde i os, og at du vil gå hjem og fortsætte, som du kom. Så Jesus siger ikke bare: Du må ikke bekymre dig. Han sætter noget andet i stedet. Han har en anden vej. Der skal ikke bare være tomt for bekymringer i vores hjerte, men der skal noget andet derind! Søg først Guds rige og hans retfærdighed! Søg først Guds rige. Her er Jesu middel mod bekymringer: At søge Guds rige. Søger du Guds rige, så sætter du noget andet ind i stedet for bekymringerne, i stedet for pengene. Søger du Guds rige og hans retfærdighed først, så mister det andet sin betydning. Det er på en måde ligesom at være på slankekur. Man taber sig ikke ved at fokusere på at spise mindre. Nej, for jo mere man søger at blive fri, desto mere fokuseret er man på det, man vil blive fri af. Det samme er tilfældet, hvis man skal bryde et mønster med misbrug af alkohol, pornografi eller andet. Men bliver fri for det ved at sætte noget andet i stedet. Løb, venner, godt familieliv, arbejde osv. Og i stedet for bekymringerne og Mammon sætter Jesus Guds rige. Søg det! Ordet søge står på grundsproget græsk i en særlig vedvarende form, som vi ikke har på dansk. På græsk kan man nemlig skelne mellem en engangshandling og en vedvarende handling. Og det Jesus siger, er ikke: Søg Guds rige en gang for alle, og når du har gjort det, så har du for altid alt det andet i tilgift! Nej, der bruges den vedvarende form: Søg igen og igen altid først Guds rige. Og inden du har søgt Guds rige først, så vil Mammon og alle andre afguder tage over og føre dig derhen, hvor du ikke vil. Derfor hørte vi Paulus sige i epistlen: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.
7 Og så er Jesus meget præcis: Søg hans retfærdighed! Igen: Jesus kender os og vores hjerte, hvor der ikke er retfærdighed. Der er tværtimod uretfærdighed. Det er fuld af Mammon. Søg Guds retfærdighed. Guds retfærdighed betyder lige præcis Guds tilgivelse! Han tager dit uretfærdige hjerte og bytter med sit retfærdige hjerte. Jesus døde på korset med vores mammon i sit hjerte. Hørte du det? Han døde på korset med vores mammon i sit hjerte, med vores bekymringer på sine skuldre. På ham blev al vores synd lagt. Det er grunden til, at vi nu kan lægge det hele af og søge hans retfærdighed! Nu og igen i morgen, og i overmorgen, og dagen efter. Hver dag har nemlig nok i sin nåde! Lille Guds barn i verden her, hold dig da til din Fader nær! Spørg om hans magt og kærlighed, stol kun på ham og hvil i fred! O, Gud ske lov! Amen.