Metoden Kropsterapi og Afspænding Psykomotorisk Terapi Grundøvelser i et udviklingsperspektiv Når øvelser bliver terapi copyright forfatterne Mai-Britt Schwab & Margit Haxthausen, dette er 4. udgave april 2014. Må ikke kopieres eller distribueres på nogen vis jf. loven om ophavsret & copyright.
Indhold Metoden Kropsterapi og Afspænding...4 Indledning...4 Historie...5 Vores passion...7 Metoden...7 Model over grundøvelsernes formål...9 Manuelle impulser...12 Grundøvelserne som redskab imod stress...13 Grundøvelser og nyere forskning...14 Hjerne- krop åndedræt og relation...16 Hjernen kroppen og grundøvelserne...18 Rammen og strukturen i grundøvelser...20 Undersøgelsesmetoden Metoden Kropsterapi og Afspænding...28 Grundøvelserne og arbejdsstillinger...30 Grundøvelsen og åndedrættet...32 Konkrete bud på hvordan åndedrættet kan integreres...34 Grundøvelsen og det relationelle aspekt...37 Relationen mellem terapeut og klient...38 Den praktiske øvelsesdel...39 Ben over mave...40 Bækkenvip i rygliggende...42 Ormen - Rulle op og ned i krogstående...45 Bækkendrej...48 Rygliggende stræk...51 Rygliggende stræk af arme ud til siden...54 Siddende runde- svaje/svaje -runde med forøvelse...56 Siddende hæve - sænke skuldrene og samle slippe skulderbladene...59 Stående grundstilling...61 Stående pendulering...63 Harmonika...65 Stående stræk...68 2
Beskrivelse af armenes ledaflastende rotation...70 Katten...71 Eksempel på grundøvelsesvalg...73 Bilag 1...76 Paradigmer - metateori...76 Bilag 2...78 Metodebeskrivelse for arbejdet med grundstilling og grundøvelse...78 Bilag 3...79 Oversigt over grundstillinger og grundøvelser ved Metoden Kropsterapi og Afspændingpsykomotorisk terapi...79 Bilag 4...82 Kropsterapi og Afspænding - journal og undersøgelsesmetode...82 Litteraturliste...89 3
Metoden Kropsterapi og Afspænding Grundøvelser i et udviklingsperspektiv Indledning Denne bog er målrettet afspændingspædagoger og psykomotoriske terapeuter, men den kan også læses af andre faggrupper med interesse for afspænding og kropsterapi. Bogen inviterer læseren ind i et fagligt univers, som er unikt for de af os, der gennem årene har valgt at betræde en faglig kunnen og indsigt afspændingspædagogikken. Et fag, som for de fleste af os, blev en livsstil. Grundøvelser i et udviklingsperspektiv- Metoden Kropsterapi og Afspænding er et unikt redskab, som fortjener en større faglig udbredelse og opmærksomhed. Metoden er i kvalitet fuldt på højde med populære metoder i det moderne liv, som f.eks. yoga og mindfulness. Vi håber vores kompendium her, vil give læseren mod på at udforske Grundøvelsernes mange muligheder og facetter. Grundøvelser i et udviklingsperspektiv kombinerer nærvær, åndedrætsopmærksomhed, afspænding og kropsbevidsthed i konkrete velstrukturerede udgangsstillinger og bevægelser. Trods øvelsernes konkrete struktur kan de formes og udføres efter den enkeltes individuelle forudsætning og behov. Klientens individuelle forhold, kropsligt og mentalt, samt klientens egen oplevelse af kroppen understøttes og udvikles gennem arbejdet med grundøvelser. Mennesker, som af en eller anden grund ikke kan eller har lyst til at dyrke yoga, Pilates eller anden lignende træning kan bruge grundøvelserne. De er så enkle, at selv småbørn kan lave dem. Rammen og strukturen omkring øvelserne er fast, og det er netop i rammen, kombineret med fleksibiliteten og kompleksiteten i instruktionen, at muligheden for udvikling ligger for den enkelte. Vi vil gerne bidrage til, at grundøvelserne får den plads i den psykomotoriske faglige kernepraksis, som de fortjener. Øvelserne er ikke statiske i den forstand, at de altid skal forblive, som de var dengang vores aner udarbejdede dem. Med tiden er der sket en udvikling, men tiden har også givet os viden, bl.a. forskning i neurobiologi og psykologi, som understøtter deres validitet. For os er det tydeligt, at grundøvelserne har en kvalitet, så de overlever, bliver en klassiker, som kan møde menneskers behov for fokus på deres kropslige problemstillinger, selv om tiderne skifter. 4
Historie For den person som har inspireret os til denne bog, blev afspænding en livsstil, og livsmission. Grethe Jørgensen (Født 1924) uddannede sig tidligt i sit liv til småbørnspædagog, men pga. problemer i ryggen, opsøgte Grethe afspændingspædagogen Else Anderson, som blev inspiratoren til dannelsen af flere skoler inden for afspændingspædagogikken. I 1976 dannede Grethe sammen med en lille gruppe afspændingspædagoger Skolen for Kropsterapi og Afspænding, skolen som har dannet baggrund for vores udvikling og for vores videreudvikling af Metoden Kropsterapi og Afspænding. I bogen her har vi fokus på Grundøvelser, som var skolens hovedfag ved siden af Behandling og de teoretiske fag Anatomi, fysiologi og psykologi. Det, vi anser som unikt i metoden Kropsterapi og Afspænding, er blandt andet rammen som Grethe indarbejdede i behandling og grundøvelser. Rammen om iagttagelser af og dialog om kropsoplevelsen af akser, tyngde, led for led, tyngdestræk, åndedræt og koordination. I skolens fagmateriale fra 1981 beskriver Grethe kropsoplevelsen som kernen i terapien. Kropsoplevelsen, som Grethe mener, er menneskets redskab til at holde sig sundt. Gennem lang tids erfaring har vi fundet, at arbejdet med kropsoplevelsen er den metode, der er mest egnet til at sikre en varig bedring af den samlede kropsfunktion, idet en øget, forbedret, genopbygget kropsoplevelse er organismens eget redskab til at bevare sin sundhed, skrev Grethe i uddannelsesmaterialet fra 1981. Grethe definerede kropsoplevelse således: kropsoplevelse i min definition- en mere bevidst sansning, en kropslig sansning opfattet gennem et temperament. Den kan være diffus: Velbehag ved at strække sig, ved at indånde den friske luft fra havet, ved at hvile, ved at bevæge sig, gå, løbe, bruge kræfter, eller ubehag ved at overanstrenge sig eller ved tvungne arbejdsstillinger, der belaster muskler og led. Kropsfornemmelse og oplevelse er, dersom vi lytter til dem, et redskab til at bevare vor sundhed, til at bekæmpe overbelastningssygdomme og til at leve bedre med uhelbredelige sygdomme. (side 56, Afspænding- en grundbog). Kropsoplevelse definerer og afgrænser vi i dag til det vi sanser via vores muskel skelet og stillings sanser, sansning af tryk, smerte, kulde, varme, sult, mæthed samt sansning af kroppens behov for hvile, behovet for bevægelse, sansning af træthed og sansning af velvære. Ud fra denne definition og på baggrund af iagttagelses -og opmærksomhedsområderne, som vil blive beskrevet senere i kompendiet, akser, tyngde, elasticitet, tyngdestræk, koordination og åndedræt, giver det mening at sige at vi arbejder med udvalgte aspekter af kropsoplevelsen. 5
Erfaringen Grethe henviste til, må vi konstatere er valid. Der samledes dengang journaloptegnelser, fra hundrede vis af elever/ klienter; iagttagelser som afstemtes af kollegaer, igen og igen, så rammen blev mere og mere valid som behandlings metode og undersøgelsesmetodik. I censorarbejdet som vi begge var inddraget i, sammenlignedes iagttagelserne altid via behandling og undersøgelse af mindst 2 censorer. I uddannelsesforløbet blev iagttagelserne af studerendes klienter og behandlingen altid sammenstemt med iagttagelser og behandling af den studerendes klient ved lærerne på Skolen. Det var solidt arbejde som gav resultater i behandlingen og undervisningen. Det materiale har vi haft som ballast, og det er vi meget taknemmelige for. I tiden fra 1976 og hen over de næste årtier, blev der på skolen forsket i holdningskorrektion, gennem et tæt samarbejde med lægen Flemming Vestberg, som har udviklet Statik Korrektion. Grethe Jørgensen satte udviklingsarbejdet højt på dagsordenen, og implementerede Vestbergs ledaflastende holdningsforståelse, ligesom hun tilpassede grundøvelserne tidens krav. F.eks. fokuserede på deres muligheder for at afhjælpe og lindre rygproblemer, da det i midten af 1980 erne blev den store folkesygdom. Lige som hun fokuserede på deres virkning ved ledsmerter og nakkeproblemer, da det årtiet senere kom til at fylde sygdomsstatistikkerne. Grethe forstod kompleksiteten i, hvordan krop og personligheden hænger sammen. Dette fremgik i hendes formidling og udvikling af Grundøvelserne, så de ikke blot var en øvelsesrække, men en iagttagelses- og behandlingsmetode, som kunne differentieres og målrettes lige netop den enkelte klients behov og kropsoplevelse. Uden at kende vores tids fokus på anerkendelse i psykoterapi og pædagogik, arbejdede Grethe med en grundsætning, som i langt større udstrækning, end hun nok anede, dækker den moderne viden, om hvordan mennesker udvikler sig bedst. Grundsætningen er: At tage sin kropsoplevelse alvorligt. Med hensyn til terapeuten, så vender sætningen således at: klientens kropsoplevelse tages alvorligt. Denne indsigt er dybere, end lyder. For det er det psykologiske paradoks, at ingen forandring kan ske uden accept af, hvor man er lige nu. Vi gætter på, men Grethe mente ikke at kende ham, at Carl Rogers med sin klientcentrerede, anerkendende og lyttende tilgang til terapi, indirekte må have inspireret Grethes udvikling af dialogen. Dialogen udvikledes hen over årene, blandt andet via forfatterne, til tydeligere kommunikation mellem terapeut og klient. Grethe mente ikke, og vi mener ikke at verbalisering er lig dialog og kommunikation. Dialog og kommunikation er når terapeuten verbalt og kropsligt er tydelig, omkring hvad der skal ske, hvordan klienten bedst kan samarbejde med os, og hvad der kræves for at få det største udbytte. Dialog er også anerkendelse af klientens oplevelse, uden forbehold. Men samtidig at vise klienten retningen for mulig udvikling. 6
Vores passion Vi er begge passionerede grundøvelsesbrugere. Grundøvelserne er vores egne livliner : De hjælper til at holde os selv i balance, fysisk og mentalt i vores private og professionelle liv som behandlere, terapeuter og undervisere. Øvelserne bliver særligt spændende, når vi laver dem med inderlighed, opmærksomhed, roligt tempo og selv anerkendelse, og de bliver bedre og bedre jo længere tid, vi arbejder med dem. Vi har i hvert vores faglige liv specialiseret os inden for henholdsvis stress, angst og hypermobilitet, og har foruden den klassiske brug af grundøvelserne, videreudviklet og tilpasset grundøvelser til disse områder. Vi har selv oplevet det muligt at bruge øvelserne dag efter dag, i årtier med stadig større udbytte, glæde og nydelse. Metoden Grundøvelserne i Metoden Kropsterapi og Afspænding er så mangfoldige, at de dækker stort set alle basale bevægelser. Øvelserne er tilrettelagt sådan, at man arbejder med dem stående, siddende og liggende stilling. Disse udgangsstillinger, stående, siddende og liggende kaldes grundstillinger, og er i grundøvelser både en udgangsstilling og en øvelse i sig selv med fokus på at mærke kroppen. Mærke kroppens placering på underlaget, på stolen og i rummet. Mærke hvor kroppen understøttes af underlaget og hvor den hviler, opleve tyngdefornemmelse og spændthedsfornemmelse og mærke og iagttage åndedrættet i kroppen. Grundøvelserne har indbygget uendeligt mange facetter, og hvad end der er tale om en øm ryg, øm nakke, skulder, stress, hovedpine mm, er der hjælp at hente. Dette gør grundøvelserne velegnede i alle mulige forskellige sammenhænge og til mange forskellige målgrupper. Grundøvelserne rækker ud over krop og psyke sammenhæng, kropsbevidsthed, koordination og smidighedstræning, åndedrætsbevidsthed og sanseoplevelse. Kroppen er aldrig helt den samme, sindet ej heller. Ved at fordybe sig i grundøvelserne hver dag, møder man sig selv, hvor man er på en anerkendende og gavnlig måde hver eneste dag. Alexander Lowen skrev i forordet til bogen Krop, Afspænding og Dans bl.a.: The exercises chosen will be those that require the person to feel what is happening in the body as it moves. Such exercises cannot be done mechanically, so they cannot be done with an exercise machine. If done properly, they produce a body that has its strength in its lively softness, not in rigidity, that has poise and 7
self-possession rather than control og videre: they employ many stretches, to expand the body and free it from tension. Forcing is avoided, as this tends to distort the body. Breathing is emphasized, for the body becomes rigid when the breath is held. (Margit Haxthausen & Rhea Lehmann, Rosinante 1984 og 97, Rhandom House 1987). Alexander Lowen har her grundøvelserne lige på kornet. Han beskriver på smukkeste vis dybden og kompleksiteten i grundøvelserne. Grundøvelserne understøtter sansningen og sensitiviteten over for kroppen som helhed og overfor musklerne gennem bløde sensitive stræk, og de giver lydhørhed overfor åndedrættets egen rytme og intensitet. Netop betydningen af lydhørhed over for åndedrættets rytme, er også beskrevet i 10 bud på at lytte til kroppen: og videre: Vi opfanger let sindstilstanden gennem åndedrættet. (Mai-Britt Schwab, 2007) Åndedrættet beroliges, når hjertet bliver roligt, og hjertet slår langsommere når åndedrættet bliver dybt og roligt I grundøvelserne arbejdes der hen imod et fleksibelt, komplekst åndedræt, og ikke et styret åndedræt. Vi mener, at det mest hensigtsmæssige er et åndedræt, der kan tilpasse sig situationen og udfordringen. Åndedrættet fungerer bedst, når vi ikke styrer det. Men vores erfaring og forskning viser, at opmærksomhed overfor åndedrættet har betydning for at tilpasse sig hensigtsmæssigt til forskellige udfordrende situationer. Mange klienter har brug for, at vi sætter fokus på åndedrættet, hvilket er hensigtsmæssigt, bl.a. i situationer hvor åndedrætsopmærksomheden kan øge roen, nærværet og opmærksomheden, hvor det er ønskværdigt for klienten. Som Lowen beskriver grundøvelserne, er målet ikke træning i selve øvelsen, men nærværet og opmærksomheden. Derfor er det ikke træning af åndedrættet vi stiler efter som sådan, men en opmærksomhed på, hvordan åndedrættet opleves i grundstillinger og integreres med bevægelser. 8
Model over grundøvelsernes formål Den følgende model viser grundøvelsernes kompleksitet. Grundøvelserne kan tilpasses og vinkles, og bruges til alle målgrupper. Forudsætningen er at kunne se sin klient, iagttage, lytte og møde klienten, der hvor klienten er. Uanset terapiform, så viser forskningen, at det der virker er, at klienten føler sig set og mødt. Men der skal være en faglig grundkerne, grundstruktur, forståelse og viden at sætte dette møde med klienten ind i. Grundøvelserne tilbyder en konkret og struktureret tilgang til arbejdet med kroppen, i forhold til klienter og elevers forskellige ønske om udbytte. Rhomben viser de forskellige muligheder for at vægte forskellige formål med den samme grundøvelse. Tager vi en så enkel grundøvelse som Stående pendulering, så er der forskellige veje at gå. Ved ledbelastning vægtes at mærke forskellen på følelsen af belastning og aflastning, afhængig af om vægten er mest på forfoden eller hælene; og derfra finde den mindst belastende stilling. Ved stressfølelse vægtes oplevelsen af tryk under foden, dvælen ved tyngden, kontakten med fodsålerne og fornemmelsen, når midterstillingen og balancen forbedres. Fokus kan lægges på, hvor åndedrættet fornemmes fremme på forfoden, tilbage på hælene og i midterstilling. Vægten kan lægges på at holdningsmusklerne styrkes og belastninger forebygges ved tilnærmelse til en ledaflastende balancestilling. I Stående pendulering kan blot bevægelsen, venepumpe, blodgennemstrømning tillægges betydning. 9
Model over grundøvelser 10
Grundøvelser i et udviklingsperspektiv handler om oplevelsen af kroppen som en helhed, bevidsthed om sig selv og kroppen i en sammenhæng. Helhedsperspektivet er med i hver øvelse, i hver en bevægelse i øvelsen, og ikke mindst vigtigt: i hver en intention der ligger bag hver enkelt instruktion og dialogen om oplevelsen. Oplevelsen af åndedrættet er altid integreret i grundøvelsen, uden at være styrende for hvordan man skal trække vejret. Essensen er udvikling, selvforståelse og selvfornemmelse med henblik på øget sansning, refleksion og evne til følelseskontakt og frihed til handling Hertil kommer klientens egne ønsker om udbytte. Grundøvelser i et udviklingsperspektiv tager et kropsligt udgangspunkt, men med den psykologiske dimension som baggrund. Ikke fortolkende, ikke vurderende og slet ikke psykologiserende, men oplevelsesorienteret- dvs. med udgangspunkt i klientens oplevelsesperspektiv. Inden for hjerneforskningen i dag, gøres der mange nye opdagelser, som gør arbejdet med grundøvelserne interessant. Ny forskning viser at kropssansning og et mildt kærligt nærvær på kroppen og åndedrættet medierer og integrerer den måde vores hjerne og følelser samarbejder på. Det gør os mere rummelige og fleksible i forhold til at håndtere konflikter og stress i vore relationer. Det forøger vores evne til mentalisering, eller mindsight, som er det amerikanske ord for den kompetence, (D. Siegel). Det betyder evnen til at være i sit eget sind, mens man samtidig har den andens sind på sinde. Afspændingspædagogik Neurobiologi Tilknytningsteori Forskning påviser, at den måde hvorpå vi fokuserer vores opmærksomhed påvirker hjernen og ændrer den. What fires wires. (D. Siegel). Når vi eksempelvis laver grundøvelsen Bækkenvip efter modellen for instruktion, så stimuleres det parasympatiske nervesystem, opmærksomheden fokuseres og integrerer åndedrættet. Dermed banes vejen spontant og momentant for nye oplevelser, nye erfaringer gennem ny opmærksomhed, ny sansning og dermed understøttes og stimuleres nye nervemæssige signaler og fyringer i hjernen. Ny forskning påviser, at hjernen er plastisk, og ændrer sig hele livet. Hjernen påvirkes livet igennem af vores relationer, vores tanker, følelser, og handlinger. Hjernen påvirkes positivt af det, vi tillægger mening og betydning. Derfor kan vi gennem daglig praksis med grundøvelserne ændre vores evne til opmærksomhed overfor kroppens signaler. Praksis viser at der sker en ændring i forhold til selvet og kroppen. Klienten bliver mere opmærksom overfor kroppens signaler, bliver fortrolig med evnen til selvberoligelse og til at skabe følelsen af afspændthed i kroppen som helhed og lokalt, f.eks. i ryg og nakke. Åndedrættets mange muligheder opdages, og 15
Trin 1 beskriver grundstillingen og dialogen mellem terapeut og klient. Klientens oplevelse af grundstillingen og terapeutens iagttagelser af stillingen. Iagttagelserne i trin 1 giver ideer til forøvelser, der når de integreres, giver klienten det bedste udbytte af basisinstruktionen. I Grundstillingen iagttager terapeuten, hvor det kan være relevant at sætte fokus i øvelsen Trin 2 Trin 2 giver den grundlæggende instruktion. Dialogen mellem terapeut og klient beskrives som eksempel på hvordan fokus i dialogen typisk kan være i begyndelsen. Trin 3 Trin 3 beskriver hvordan forslag til klientens hjemmearbejde kan forløbe. Trin 4 Trin 4 beskriver udbyttet generelt, når klienten løbende praktiserer øvelserne. Forkortelser i det følgende øvelsesafsnit T står for terapeuten K for klienten Ben over mave Trin 1 40
Udgangsstilling er Rygliggende Grundstilling Iagttagelser: Akser, tyngde, åndedræt Dialog: Terapeuten: Hvordan ligger du? Giv dig tid til at mærke hvor du ligger godt og hvor du oplever afspændthed. Hvor mærker du, at du er spændt i kroppen? Grundstillingen er vigtig at vende tilbage til, og mærke forskel før og efter. Og give oplevelsen af forskel tid, lad klienten dvæle lidt ved forskellen. Herefter guides K i at bøje benene op til Krogstående stilling, bøjede ben med fødderne i gulvet. Trin 2 Basisinstruktion af Ben over mave T: Løft dine ben ind over maven. (Evt. et af gangen). Hvordan hænger dine ben her? Dialog Iagttagelser: Akser, tyngde og åndedræt Tyngden iagttages ved: Kan benene hænge ind over maven? Hænger de lodret er musklerne omkringhofteleddet stramme, og K instrueres i at tage let fat med en hånd rundt om hvert knæ. Obs skuldrene ved denne instruktion. Det er vigtigt at være opmærksom på hvor tyngdestrækket kommer i denne øvelse. Hvor får klienten tyngdestrækket her? Obs: Hvis benene presses for meget ind over maven, vil lænden rundes og lysken presses, og der vil ikke forplantes et tyngdestræk ved hofteleddet og lænden. Hænger underben og fødder i egen tyngde? T: Guider eventuelt K i at vippe let med underbenene, så fødderne kan hvile i ankelleddene. T: Mærk ryggen i underlaget. Tænk at du lader din ryg og dit baghoved hvile ned i underlaget, mens du ligger der. 41
Iagttagelser: Hvor i kroppen iagttages åndedrættet? T: Når du lader ryggen hvile, så kan du mærke om det vil være naturligt for dig at tage en dyb vejrtrækning, og give udåndingen tid. T: Når du kan mærke det er passende, slipper du benene og stiller dine fødder i gulvet. Lad benene glide roligt hen af underlaget. Hvordan ligger du nu? Er der forskel fra før? Oplever klienten at ryggen er spændt op efter første gang med Ben over mave, så guid klienten i at tage benene langsomt ned et af gangen, og mærk når ryggen spænder op. Hold en lille pause, når ryggen spænder op, træk vejret, og fortsæt øvelsen ned. Tænk på, at det hele er en del af grundøvelsen før under og efter. Obs: De forskellige dele af øvelsen kan laves over flere gange. Første gang kan du evt. blot lade K gøre det som klienten nu selv spontant gør. Iagttage og tilføje dine ideer næste gang. Det Vigtigt: vil herefter At gøre være øvelserne naturligt enkle, at gå at videre fokusere til Bækkenvip, på enkelt og ting dermed af gangen, fordybe at have et opmærksomheden roligt tempo, og give omkring tid til hofteleddet, at mærke forskel. tyngden i ryggen og åndedrættet. Trin 3 Ben over mave er en hvilestilling og en grundøvelse der aflaster ryg og ben, ved for stort lændesvaj, spændte muskler omkring hofteled, bagside af ben, ankler og fødder. Den kan med stort udbytte laves i sengen, morgen og aften. Efter arbejdet på stuegulvet. Sammen med børnene. Trin 4 Når grundøvelsen Ben over mave gentages og fordybes, kan den gøres til en lille meditativ stund, med mange gode sideeffekter. Opmærksomheden kan koncentreres om slippet i ryggen, ben og fødder, tyngdestrækket omkring hofteleddet, lænden og om det dybe åndedræt. Bækkenvip i rygliggende 42
Trin 1 Udgangsstilling Rygliggende grundstilling Terapeuten: Giv dig tid til at mærke, hvordan du hviler. Hvor mærker du spændthed? Hvor ligger du godt eller føler dig afspændt? Iagttagelser: Helhedsindtryk, akser, tyngde, herunder nakkesvaj, lændesvaj, knæled. I forhold til klientens oplevelse kan terapeuten vælge relevante forøvelser. Forøvelser: Ben over mave, slippe underben, vippe let med underben. T: Hvordan hviler du efter du havde benene ind over maven? Dialog, T anerkender klientens oplevelse. Nu fortsætter vi med øvelsen Bækkenvip, som kan være en god øvelse for dig, for din lænd, mm. Klienten guides til at trække benene op i Krogstående udgangsstilling. Klienten lægger sig i krogstående, armene skråt ned langs siden. T: Mærk underlaget, hvor det understøtter kroppen. Nævn eventuelt områderne i kontakt med underlaget: Fornem fodsåler, hofte/sæde, lænd, ryg, skulderblade, baghoved, skuldre og arme. Eller forslå at mærke understøttelsespunkterne. Dvæl måske lidt ved dem. T: Hvordan ligger du? Iagttagelser: Helhedsindtryk ser klienten ud til at ligge godt og hvile i stillingen? Iagttagelser detaljeret: Akser, tyngde, åndedræt, fodkontakt. Det er vigtigt at iagttagelserne sker samtidig med at terapeuten er i kontakt med klienten. T. Hvordan mærkes det i fx ryggen/nakken/? Spørg eventuelt mere specifikt ind i forhold til oplevelsen eller iagttagelserne. 43