Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1
Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til at gøre det Hvad bakser man med som behandler? 3. Narrativ terapi og samarbejde Lidt teori og om hvordan man gør samarbejde Børne- og Ungdomspsykiatrisk 2
Mit budskab i dag: 1. Anoreksi kan helbredes 2. Anoreksi behøver ikke at være langvarig 3. Vi skal være familiens allierede Børne- og Ungdomspsykiatrisk 3
Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Forældrene og familien bliver også angrebet Så det er en fælles kamp for helbredelse Behandlingsmetode: Familie-terapi Børne- og Ungdomspsykiatrisk 4
Behandlerne: Vi er familiens allierede Vi er sparringspartnere Vi har ekspertviden om psykiske sygdomme De har ekspertviden om deres familie Samarbejde kræver gensidig respekt Børne- og Ungdomspsykiatrisk 5
Anoreksi er en sygdom: Kroppen bliver underernæret Hjernen bliver underernæret og forhindres i normal tankevirksomhed Sygdom sætter barnets normale udvikling i stå Den er uforståelig for alle (Derfor ikke individuel psykoterapi) Børne- og Ungdomspsykiatrisk 6
Behandlingsmetode: Vi skal finde en måde at tale om sygdommen på, som vi alle kan forstå Der er opfundet et sådan sprog Vi bruger metaforer Vi bruger adskillelse og barn og sygdom Børne- og Ungdomspsykiatrisk 7
Anoreksi er en hjerneparasit Forvrænger det andre siger Forhindrer os i at bestemme hvad vi selv vil tænke, at holde fast i vores viden, vores kompetencer og styrker Lokker, lyver, skræmmer, truer Den har et mål: at slå piger ihjel, ved at isolere dem fra deres kære, fra deres drømme og fra deres egne mål i livet Børne- og Ungdomspsykiatrisk 8
Anoreksi er en sygdom: Kroppen bliver underernæret Hjernen bliver underernæret og forhindres i normal tankevirksomhed Sygdom sætter barnets normale udvikling i stå SÅ VI HAR TRAVLT! Børne- og Ungdomspsykiatrisk 9
Behandlingen skal være intensiv Sygdommen er lige så alvorlig som kræft, lungebetændelse osv. Hvordan ville vi som forældre behandle vores barn med en af de sygdomme? Børne- og Ungdomspsykiatrisk 10
Sygdomsbehandling i faser: Fase 1: Forældrene tager ansvar for at deres barns modtager den rette behandling Den rette medicin er mad og vægtøgning: 1 til 2 kg pr uge Børne- og Ungdomspsykiatrisk 11
Fase 1 forsat: Det er svært, gør ondt, giver skænderier. Forældres opgave er at sørge for deres barns gode trivsel, så det føles forkert. Børne- og Ungdomspsykiatrisk 12
Fase 1 forsat: Barnet sygemeldes som ved andre somatiske sygdomme For barnet skal blive rask i en fart (tidligere forsøgte man med motivation til egen modstand) Børne- og Ungdomspsykiatrisk 13
Fase 1 samtaler: Opbyggelse af forældrenes modstandskraft mod anoreksien, gennem detektivarbejde: 1. Afsløring af anoreksiens tricks 2. Fokus på drømme, værdier og mål 3. Fokus på resurser, kompetencer og kræfter Børne- og Ungdomspsykiatrisk 14
Fase 2: Opbyggelse af barnets modstandskraft mod anoreksien, gennem detektivarbejde: 1. Afsløring af anoreksiens tricks 2. Fokus på drømme, værdier og mål 3. Fokus på resurser, kompetencer og kræfter 4. Det kræver at barnets hjerne fungerer. En sund hjerne i en sund krop Børne- og Ungdomspsykiatrisk 15
Fase 2 forsat: Tilbage-erobring af pigens magt over anoreksien Øver sig i selv at bestemme hvad hun skal spise, hvornår og hvordan Børne- og Ungdomspsykiatrisk 16
Fase 3: Tilbage til livet Hvad skal indhentes? Hvor lang tid var hun sygemeldt? Børne- og Ungdomspsykiatrisk 17
Fase 3 -forsat: Var der noget særligt der gjorde barnet sårbar overfor angreb? Kan vi gøre denne sårbarhed mindre? (underliggende psykisk sygdom, familieproblemer, begavelse osv.) Børne- og Ungdomspsykiatrisk 18
Mit budskab i dag: 1. Anoreksi kan helbredes (Det er bare en sygdom) 2. Vi er familiens allierede 3. Anoreksi behøver ikke at være langvarig Børne- og Ungdomspsykiatrisk 19
Fælles indsigt og samarbejde: Vores indsigt i hvad forældrene ønsker af os. Deres indsigt i hvad vi ønsker at tilbyde dem. Fælles problem og formåls-formulering
Nogle grundantagelser: Cecchin: man kan ikke flytte sig, hvis man er negativt defineret. Hvis en person er negativt defineret vil det hæmme ændring/udvikling/samarbejde. (lægesprog definerer..) Hvis vores tilgang er negativt defineret: En beskyttelses mod overgreb fra nogen, eller: noget loven siger vi skal, kan vi så bruge det konstruktivt?
William Madsen hævder: Taken for granted professional ways of speaking privilege: professional expertise and certainty over: collaboration and curiosity
Hvad laver vi med børnene og deres forældre? 1. Hvorfor taler vi med barnet og familierne? 2. Hvad er formålet med vores møder med barnet og familierne? 3. Hvad er vores relation og position i forhold til barnet og forældrene? 4. Hvordan tænker vi om barnet og familierne og om psykisk sygdom? 5. Hvad siger og gør vi i samtalerne/dokumenterne? 6. Hvad siger og gør vi ikke i samtalerne/dokumenterne?
3 modsatrettede diskurser: Ingen af dem er usande eller eviggyldige!! Mangler overfor muligheder Professionel viden overfor samarbejde Beskyttelse overfor ansvarlighed
Mangler overfor muligheder Hvad er der ikke og hvad burde der være! Når man ser sig selv beskrevet er det identitetskabende Vi skal tale og skrive så der er mulighed for ændring: Hvad er der, og hvad kunne der være i stedet for? (Checchin)
Professionel viden overfor samarbejde: Professionel viden: psykologslang/socialrådgiversprog Vi laver assesment over hvad de er egnede til Vi beslutter hvad der er galt med dem. Samarbejde: Familien er ekspert på deres liv, deres håb, drømme Vi er eksperter på psykiatri, problemer, socialt udsatte.. Sammen er vi detektiver på hvilke forhindringer og hvilke muligheder der er for de gode liv.
Beskyttelse overfor ansvarlighed: Beskyttelse: Klienten/patienten er svag tavshedspligt, indberetninger, aktindsigt. Paternalistisk tilgang der hæmmer en udvikling hen mod øget funktionsniveau. (Foucault) Ansvarlighed: Stå til regnskab overfor familien, der er de bedste til at vurdere hvad de har brug for Gennemsigtighed : vi fortæller hvad vi gør, hvorfor, hvordan og hvilken effekt vi forventer. Vi beder om feedback på dette. Professionelle ord som modstand, behandlingsalliancer, ambivalens og rammer taler imod denne diskurs.
Kan vi rumme alle seks diskurser på en gang? Kan vi huske at reflekter over hvilken diskurs der styrer os hvornår? Kan vi huske at reflektere over om denne diskurs støtter barnet og familien til større selvstændighed og mindre lidelse?
Nogle grundantagelser: 1. Enhver gør sit bedste - ud fra egne præmisser Michael White
Nogle grundantagelser: 2. Bagved et hvert problem findes et frustreret håb Peter Lang
Nogle grundantagelser: 3. Vi skal kunne finde noget vi kan lide hos vores patienter for at kunne være en god læge/terapeut Maturana
Hvordan definerer vi vores opgave -for os selv og for familien? Skabe fælles indsigt og samarbejde: Vores indsigt i hvad familierne ønsker af os. Deres indsigt i hvad vi ønsker at tilbyde dem. Fælles problem og formåls-formulering
Så hvad kan narrativ terapi inspirere med? Hurtigere og bedre alliance gennem behandlernes: Tro på forældrene Håb for barnet uendelig Nysgerrighed
Definitioner -1: Narrativ betyder fortælling Mennesker fortæller og forklarer deres liv gennem fortællinger Fortællinger er en række begivenheder i rækkefølge med et overordnet fælles plot Plot: en forklaring, en morale eller lignende. Fortællingens formål Børne- og ungdomspsykiatriske
Definitioner -2: Tykke fortællinger er rige på detaljer, har mange søsterfortællinger med lignende plot og er kendt af mange med relation til personen Tynde fortællinger er fattige på detaljer, har få søsterfortællinger og kun kendt af få med relation til personen, eller kun af andre end personen selv Børne- og ungdomspsykiatriske
Definitioner -3: Fortællinger kan være dominerende eller fraværende: Nogle husker vi, andre er glemt. Alternative fortællinger: de der ikke passer sammen med den dominerende fortællings plot Modstandsfortællinger: de der - som modstandsfolk under krigen - kan give næring til andre plot, som er mere i tråd med det liv personen ønsker at leve. Børne- og ungdomspsykiatriske
Et narrativt sprog: Bruges til at kommunikere respekt for den andens viden, hensigter, ønsker og kompetencer Som narrativt tænkende behandler er vi derfor meget omhyggelige med ikke at bruge et sprog der laver distance mellem os Derfor bruger vi familiens sprog, ikke vores eget Børne- og ungdomspsykiatriske
Narrativt sprog: Bruges til at møde familien der hvor de er, med det formål at give dem en platform, hvor de kan stå, føle sig anerkendte. Så kan de med større styrke se på deres problemer. Så er de defineret qua noget de er glade for, i stedet for at være defineret som problemet. Hvis man vil hjælpe et menneske, må man først møde dem der hvor de er. Når man forstår hvor de er, og hvor de gerne vil hen, kan man begynde at overveje hvordan man kan hjælpe dem. (min omformulering af Kirkegaard) Børne- og ungdomspsykiatriske
Et narrativt sprog: Narrativ teori tilsiger at vi aldrig ved præcist hvad andre mener når de bruger et bestemt ord, derfor: Giver vi sjældent udtryk for at vi forstår men er vi ekstremt nysgerrige, og spørger mange gange Bruger vi familiens ord og oversætter ikke familiens ord til andre (læge-)ord Børne- og ungdomspsykiatriske
Et narrativt sprog: Er socialkonstruktivistisk. Intet er naturbundet, men skabes i det sociale samvær mellem mennesker. Alt kan skabes og alt kan skilles ad. Så man kan stille spørgsmål ved alt. Undersøger hvordan diskurser og normer i personens kultur påvirker personens tanker om hvad der er naturligt. Børne- og ungdomspsykiatriske
Hvordan praktiserer man samarbejde? Gennemsigtighed og ansvarlighed. Fortæller hvem vi er, hvad vi gør og hvorfor. ( Joining ) Respekt. Forventer altid folk gør det med et godt formål, og er det bedst mulige valg for dem (ingen evalueringer eller gode råd, før man bliver bedt om dem) Nysgerrighed. Tager intet for givet, ægte, ikke manipulerende Håb. Bevarer altid et håb for en bedring. Børne- og ungdomspsykiatriske
Tak for jeres opmærksom hed Børne- og Ungdomspsykiatrisk 42