NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING

Transkript

1 NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING VIDEN OG ERFARING FRA VOKSENPSYKIATRIEN TRINE SVARRER, SOCIALRÅDGIVER, PSYKOTERAPEUT MPF. FAGLIG LEDER I LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE

2 AGENDA Introduktion til narrativ terapi Moderne magt og selvteknologier Eksternalisering Bevidning og patientinddragelse

3 TRINE SVARRER 10 års erfaring fra voksenpsykiatrien, heraf 2 år som ledende socialrådgiver Primært arbejdet med psykoterapeutisk behandling af personer med svære spiseforstyrrelser Faglig leder i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

4 MICHAEL WHITE ( ) Australsk socialrådgiver og en af grundlæggerne af den narrative terapi og metode Narrativ terapi er et terapeutisk respons på moderne magt

5 Bygger på socialkonstruktionismen og poststrukturalisme Identitet ses som fortællinger, der er skabt i sociale sammenhænge NARRATIVE GRUNDIDEER Kritisk stillingtagen til taget-for-givet-viden Kritik af socialkonstruktionismen det manglende magtbegreb Optaget af de normer og diskurser, der har en undertrykkende effekt Forsøger at skabe MODMAGT

6 CENTRALE NARRATIVE IDEER Fokus på den sociale og kulturelle magt Eksternalisering Dekonstruktion og rekonstruktion Navngivning og begrebsdannelse Agenthed Det fraværende men implicitte Livet er multihistorielt Terapeutens position Gennemsigtighed Fokus på intentioner, værdier, håb og principper. Bevidning Identitetens og handlingens landskab

7 MODERNE MAGT OG SELVTEKNOLOGIER Michel Foucault ( ) fransk filosof og idéhistoriker Michael White var inspireret af Foucaults ideer om magt og disciplineringsmekanismer

8 SELVTEKNOLOGIER Vi udvikler en slags indre politi og selvdisciplin, som udstikker strenge leveregler og standarder for, hvordan vi bør og skal leve vores liv for at opretholde eksempelvis en slank og sund livsstil

9 SELVDISCIPLINERING & MODSTAND (OPRØR) Problemet med normerne i Foucaults forstand er, at de dækker for det enkelte menneskes mulighed for at kunne vælge andre måder at leve på

10 TERAPEUTISK PRAKSIS Som narrativ terapeut er man optaget af at tilbyde en terapeutisk praksis, der kan danne en slags modmagt til de stærke sociale og kulturelle normer, som ofte styrer og dominerer patienter, der er ramt af en spiseforstyrrelse

11 HVORDAN GØR MAN DET? Ved at afdække nogle at de dominerende normer, patienten forsøger at leve op til fx hele tiden at skulle være den bedste udgave af sig selv Ikke ved at tilskynde patienten til at vende sig imod normerne - ud fra ideen om, at man kan frigøre sig fra normerne - i samme øjeblik man frigør sig, er en ny norm etableret

12 STÅSTED Men ved at forsøge at støtte patienten i at skabe højere grad af klarhed eller udsyn til normerne Så det bliver muligt for patienten at vælge, hvordan vedkommende ønsker at leve i konteksten af de forskellige normer

13 EKSTERNALISERING Sidst i 1970 opdagede Michael White, at børns evne til at klare problemer som raserianfald, angstanfald og psykosomatiske tilstande hurtigt kunne styrkes, når problemet blev personliggjort

14 FORMÅLET MED EKSTERNALISERING At få det altoverskyggende problem ud i strakt arm Muliggør at vi kan fortsætte samarbejdet i en slags modsprog At støtte personen til at komme ud af offerrollen for den dominerende problemfortælling Skabe en ramme, hvor personen opnår aktørperspektiv agenthed

15 DEKONSTRUKTION AT AFSLØRE SPISEFORSTYRRELSEN Dens taktikker, teknikker og tricks Måde at operere/agere på Måden problemet taler på (stemme, toneleje, indhold af hvad det siger) Intentioner og motiver Ideer og overbevisninger Præferencer og aversioner Regler og forbud Mål, delmål, endemål Ønsker, løfter og forhåbninger Drømme og planer Problemets allierede (Hvem arbejder Spiseforstyrrelsen sammen med? Hvem/hvad støtter det? Hvilke kræfter er det forenet med?) Løgne og bedrageri

16 VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Ikke at blive forført af ideen om at eksternalisere fx fysiske lidelser Ikke at skabe for store dikotomier vi kæmper sammen mod det onde Spiseforstyrrelsen opleves af mange patienter, som en hjælper

17 BEVIDNING Denne særlige praksis er inspireret af den amerikanske antropolog Barbara Myerhoffs feltarbejde i et jødisk lokalområde i Californien Introducerede begrebet definerende ceremoni et begreb for bevidning Betoner vigtigheden af at blive set og hørt: Med mindre vi eksisterer i de andres øjne, kan vi komme til at tvivle på vores egen eksistens (1982, s. 103)

18 STRUKTUR OG KONTEKST FOR GRUPPEN Bevidning benyttes i gruppeterapien Gruppen mødes én gang om ugen, 2½ time, 20 gange i alt Vidne 4 der genfortæller Terapeut 1 der taler med fokuspersonen Terapeut 2 der styrer bevidningen 7 patienter, 2 gruppeterapeuter Formen adskiller sig fra den traditionelle måde at arbejde med reflekterende team på Vidne 3 der genfortæller Gruppemedle m der lytter uden af være vidne GRUPPEN Fokuspersonen Vidne 1 der genfortæller Gruppemedle m der lytter uden at være vidne Vidne 2 der genfortæller

19 DE FIRE SPØRGSMÅLS- KATEGORIER I BEVIDNING Udtrykket Hvad har du særligt hæftet dig ved? Billedet Hvad fortæller det dig om, hvad der er særligt vigtigt for fokuspersonen? Genklang/resonans Minder det dig om eller berører det temaer eller erfaringer fra dit eget liv? Bevægelsen Hvor bringer det dig hen/ hvad tager du med dig?

20 PATIENTER BLIVER BETYDNINGSFULDE VIDNER I HINANDENS LIV Og som det helt særlige ved narrativ bevidning opmærksomheden rettes på, hvordan vidnerne personligt bevæges og bevæger sig Vidnet skal forholde sig til sig selv, sit personlige liv eller sit behandlingsforløb altså ingen ekspertposition Der skal ikke løses problemer men skabes forståelse

21 PUBLIKUM AF OPMÆRKSOMME LYTTERE At få mulighed for at fortælle sin historie med sine egne ord foran eksterne vidner synes at være essentiel for identitetsdannelsen for fornemmelse af, hvem man er, og hvad man kan blive til Når man fortæller foran et lydhørt publikum, etablerer denne praksis en slags lim, der forbinder ens forskellige og ellers adskilte og fragmenterede sider og erindringer

22 EFFEKTEN Det bringer mennesker tættere på hinanden Er medicin mod ensomheden

23 Gør en markant forskel for patientens eget syn på sig selv Bryder med de fastlåsende normer og regler for det levede liv - og benytter gruppekulturen, som en vigtig løftestand

24 Vær opmærksom over for fortolkninger og generaliseringer de kan virke meget ubehagelige på fokuspersonen Vidnerne kan af og til fortabe sig i egen autobiografi og egne tolkninger om livet Bevidning kræver en stram styring

25 Spørgsmål