Helhedsorienteret sundhedsfremme

Transkript

1 SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er både fysisk, mental og social velvære (WHO s definition). Når vi taler om sundhed på arbejdspladserne, er der lige så mange opfattelser af sundhed, som der er mennesker. Der er en række gode råd fra Sundhedsstyrelsen, men det er i sidste ende den enkelte, der tager beslutningen om, hvad der er sundt for dem. Som arbejdsgivere og ledere har vi en vigtig rolle i forhold til medarbejdernes sundhed, hvor der er muligt at give rammer for, at den enkelte kan tage nogle sunde valg. På arbejdspladser med fysisk belastning, som de børneinstitutioner og ældrecentre, som dette projekt har fokus på, er det relevant at snakke sundhed i forhold minimering af den fysiske belastning. Når man spørger medarbejderne, kommer der en række forslag til, hvordan disse to ting spiller sammen. Forslagene kan spænde meget bredt med fx kurser i dansk, anderledes tilrettelæggelse af arbejdet og fysisk træning. Det vigtige er, at medarbejderne bliver involveret og får indflydelse på, hvilke sundhedsfremmende tiltag der kan tilbydes. Ifølge FOR SOSU-projektet er der en række sammenhænge mellem den enkeltes opfattelse af fysisk helbred, fysisk kapacitet, og sygefravær. I denne undersøgelse kan vi se tendenser i samme retning, hvor vi har kigget på arbejdspladser med relativt lavt sygefravær. 83 % af deltagerne vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt, og 92 % vurderer, at de er virkelig god eller god fysisk i stand til at udføre deres arbejde. Dette står i kontrast til, at 48 % har ondt i skuldre, nakke eller ryg flere gange om måneden eller oftere. Men det ser ikke ud til at påvirke deres vurdering af deres fysiske evner til at udføre deres arbejde. Konkrete indsatser Forberedelse: Som leder er det relevant, at du i første omgang finder ud af, hvilke retningslinjer det øverste MED/SU-udvalg har vedtaget, og hvilke sundhedsfremmeinitiativer der tilbydes i kommunen. Efterfølgende kan du tage stilling til, om I har ressourcer, der kan afsættes til eventuelle sundhedstiltag, så det bliver muligt at definere rammerne for medarbejderne, og efterfølgende prioritere de ønsker der fremkommer.

2 Medarbejdermøde: Hav sundhed på dagsordenen på et personalemøde, indkald evt. til et ekstraordinært møde, hvor I kan afsætte lidt længere tid til emnet. 1. Forklar baggrunden og rammerne for diskussionen om sundhed. Fortæl at alle ønsker er velkomne, men at I bliver nødt til at prioritere i forhold til de afsatte ressourcer. Fortæl at den efterfølgende prioritering foregår i samarbejde med tillidsrepræsentanten og sikkerhedsrepræsentanten, eller alternativt 2-3 medarbejdere, der gerne vil deltage i arbejdet. 2. Bed medarbejderne om hver især at bruge 5 minutter på at nedskrive, hvad de mener arbejdspladsen kan bidrage med i forhold til deres sundhed. 3. Gå hele bordet rundt, så alle medarbejdere får fortalt, hvad de har skrevet. Der er ikke her mulighed for kommentarer til forslagene. Skriv alle forslag op på en planche, så alle kan se dem. Det er vigtigt, at alle forslag kommer med. 4. Spørg om der er kommentarer eller uddybninger til forslagene. 5. Afrund mødet, og fortæl hvornår medarbejderne kan forvente en tilbagemelding. Prioriteringsmøde: Hold et møde med medarbejderrepræsentanterne kort tid efter personalemødet (maks. en uge). Diskuter og vurder de fremkomne forslag i forhold til de rammer kommunen har, og de økonomiske rammer I har defineret. Hver opmærksom på ikke kun at vælge forslag, der er ønsket af de fleste af medarbejderne, men også kigger på de forslag som enkeltpersoner har, da der her er relevant viden i forhold til at gøre en forskel for dem, som ikke traditionelt benytter sig af sundhedstiltag. Tænk alternativt, så I overvejer om der eventuelt er mulighed for, at nogle af forslagene kan indgå som en del af dagligdagen, eller andre allerede planlagte aktiviteter. Udarbejd en sundhedsplan for jeres arbejde med sundhed for ca. 1 år, så alle kan se, hvad der er mulighed for, og hvornår. Personlige samtaler: Afhold eventuelt personlige samtaler i fremlæggelsen med de medarbejdere, der har haft individuelle ønsker, og forklar baggrunden for jeres prioritering, og få uddybet hvordan I kan tilgodese deres ønsker. Fremlæggelse: Fremlæg planen for personalegruppen. Inspiration til sundhedstiltag: I dette afsnit er der listet en række forslag til, hvordan I kan arbejde med sundhed. Se mere på og Moraliserende sundhedsinformation Fokus på individuel livsstil Fravær af sygdom Deltagerorienteret sundhedsfremme Fokus på individuel livsstil og levevilkår Sundhed som en lærings- 2

3 Topstyrede aktiviteter Adfærdsændringer proces og værdi Dialog og involvering i sundhedsaktiviteter Tro på evnen til at forandre og handle Anerkendelse En anerkendende kultur på arbejdspladsen kan være med til at styrke sundheden og trivslen. Mennesker, der er positive, har ofte en bedre sundhed end mennesker, der er negative. Forskning viser, at folk bliver mere produktive og lever længere, når de er i stand til at se positivt på tilværelsen. Og hvorvidt vi har en positiv eller negativ tilgang til tilværelsen bliver i høj grad også påvirket af de mennesker, vi er sammen med og hvilken omgangsform vi har sammen med dem. Det betyder, at en anerkendende kultur på arbejdspladsen, hvor vi hver dag bruger mange timer, er en forudsætning for et sundt arbejdsliv. Spørgsmål er en vej til at udforske hinandens tanker og historier. Udviklingskonsulent Charlotte Dalsgaard siger bl.a., at i det øjeblik man stiller et spørgsmål, sker der en forandring. Undersøgelse og forandring er samtidige processer. Derfor kan I stille spørgsmål, der inspirerer til fortællinger om det, som virker. Samt spørgsmål, der afdækker drømme og håb. Her er nogle eksempler på værdsættende spørgsmål: Hvad er sundhed? Hvornår har vi gode rammer for sundhed? Eksempler Hvad skal der til, for at vi får endnu mere sundhed? Hvad skal jeg gøre mere og mindre af? Hvad skal andre gøre mere og mindre af? Beskriv, hvordan jeres arbejdsplads arbejder med sundhed om et år (positivt fremtidsbillede). Kilde: Bevægelse Vores kroppe er bygget til bevægelse kombineret med afslapning. Forskning viser, at fysisk aktivitet er af afgørende betydning for vores sundhed både den fysiske og psykiske. Bevægelse kan medvirke til at: Give bedre alment velbefindende og livsglæde i form af fx bedre søvn, bedre humør og forbedret evne til at slappe af og dermed tackle stress. Forebygge og behandle en række sygdomme, fx hjertekarsygdomme, diabetes og visse former for kræft, stress og psykiske lidelser som depression, demens og angst. 3

4 Forlænge livet. Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive og er mere udsat for langvarige belastende sygdomme Tiltag Få en fysioterapeut, evt. fra kommunen, til at gennemgå de arbejdsstillinger som I bruger i dagligdagen, og få et program til at træne de muskler, som er mest udsatte. - Få lavet et fælles program på det ugentlige personalemøde, så det bliver naturligt for alle, og også muligt selv at lave hjemme i stuen - Få lavet et program som I også kan bruge sammen med de ældre. - Få lavet et program som børnene kan være med til. Deltag i fælles aktiviteter som vi cykler på arbejde, DHL-stafet m.v. Ældreområdet: Få mere inspiration på: Børneområdet: Få mere inspiration på: Kost Mad til ældre og små børn er sammensat, så det indeholder mere energi end den mad, som voksne mennesker har brug for. Kosten til medarbejderne skal derved tænkes anderledes end den kost, der serveres for børn og ældre. Arbejdspladsen skal ikke bestemme, hvad den enkelte må spise, men det kan gøres nemmere for medarbejderne at træffe et sundere valg. Nedsæt et kostudvalg, der sætter sig ind, hvordan kosten skal sammensættes. Undersøg evt. om køkkenpersonalet har de relevante kompetencer, eller om der er en diætist i kommunen, der kan hjælpe. Få mere inspiration på: Trivsel Medarbejdere, der trives på deres arbejde, er ikke så ofte syge og er psykisk bedre i balance end medarbejdere, der trives dårligt. Faktisk er der en direkte sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel, stress og sygefravær. Her er nogle gode råd om, hvordan du som leder kan styrke dine medarbejderes oplevelse af nærvær og deres trivsel på arbejdspladsen: Giv medarbejderne plads til arbejdet. Ryd de sten ad vejen, som blokerer for, at de kan udføre et godt stykke arbejde. Se dine medarbejdere: Deres ressourcer, hvad de udretter og deres behov og drømme Styrk de sociale relationer: Skab anledninger, giv plads til både de formelle og uformelle netværk. Styrk dialogen den skjulte og ubrugte viden og få den tavse utilfredshed ud af skabet Klare signaler: Sig, hvad du gør og gør hvad du siger. 4

5 Tal om nærvær. Sæt ord og billeder på, hvad nærvær er, hvordan det opleves og hvad der på vores arbejdsplads giver nærvær Lyt til medarbejderne og vær nysgerrig overfor, hvornår en udfordring bliver til en belastning og omvendt. Kilde: Forslag til evaluering af tiltaget 1. Stil spørgsmålene i bilag 2 til de deltagende medarbejdere i starten af forløbet og i februar Spørg lederne på de deltagende arbejdspladser om, de kan mærke forskel på sygefravær og motivation. 5

6 Bilag 1 Selvvurderet helbred 83 % af deltagerne i undersøgelsen vurderer deres helbred som virkeligt godt, eller godt. Der er kun 2 % der vurderer det som dårligt eller meget dårligt. Ifølge FOR SOSU projektet har medarbejdere, der oplever deres generelle helbreds om dårligt, er stærkt forøget sygefravær. Smerter i ryg, nakke og skuldre 48 % har smerter i ryg, nakke eller skuldre hver dag, flere gange om ugen, eller flere gang om måneden. 52 % af deltagerne har sjældent eller aldrig smerter i ryg, nakke eller skuldre. 21 % har smerter hver dag eller flere gange om ugen. Der er kun 6 % der oplevet smerterne som stærke eller meget stærke. FOR SOSU: Jo længere tid, man har smerter i ryg, nakke eller skuldre og jo mere intensive smerterne er, jo mere sygefravær har medarbejderne. Rygning 25 % ryger dagligt. Ifølge sundhedsstyrelsens landsgennemsnit er der 27 %, der ryger dagligt. Tallet for kvinder der ryger dagligt er 24 %. I lyset af, at 95 % af respondenterne er kvinder, ligger tallet muligvis en smule højere en landsgennemsnittet. Ifølge FOR SOSU, så har medarbejdere, der ryger oftere sygefravær Fysiske aktivitet 60 % af deltagerne cykler eller går 0-14 minutter til og fra arbejde. 50 % er aktive min. 30 minutter 1-3 dage om ugen. Kun meget få overholder anbefalingen om minimum 30 minutters moderat aktivitet pr. dag. 92 % af deltagerne vurderer, at de er virkelig godt eller godt fysisk i stand til at udføre deres arbejde. FOR SOSU: Medarbejdere, der vurderer deres fysiske kapacitet - især deres kondition og styrke som lav, har forøget sygefravær. Omvendt har de, som oplever deres kondition og styrke som virkelig god mindst sygefravær. Arbejdets ergonomiske belastninger 19 % af deltagerne mener at den fysiske indsats de skal yde i deres arbejde er svær eller meget svær. 15 % svarer at der er høje fysiske krav til ryggen 4 % svarer at de har meget ubekvemme arbejdsstillinger. FOR SOSU: Medarbejdere, der har høje ergonomiske belastninger i arbejdet pga. ubekvemme arbejdsstilling og bevægelser, har et højere sygefravær. 4 % beskriver de fysiske anstrengelser i arbejdet som meget anstrengende. 6

7 FOR SOSU: Medarbejdere, der oplever arbejdet som meget fysisk anstrengende har øget sygefravær. 7

8 Bilag 2 Spørgsmål til evaluering af indsatsen Helbred 26. Hvorledes vil du vurdere dit helbred? (Angiv kun ét svar) Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 27. Har du smerter i ryg, nakke eller skuldre? (Angiv kun ét svar) Hver dag Flere gange om ugen Flere gange om måneden Sjældent Aldrig - Gå til Vil du betegne smerten som? (Angiv kun ét svar) Meget mild Mild Medium Stærk Meget stærk 29. Ryger du? (Angiv kun ét svar) Ja, jeg ryger dagligt Ja, jeg ryger en gang imellem Ja, jeg ryger til fester Nej, jeg ryger ikke Aktivitet i fritiden 30. Hvor meget af din daglige transporttid til og fra arbejde går eller cykler du? (inkluderer også løb, rulleskøjter, løbehjul, skateboard m.v.) (Angiv kun ét svar) 0-14 minutter 8

9 15-29 minutter minutter 1 time eller mere Ved ikke 31. Hvor mange dage om ugen er du sædvanligvis fysisk aktiv min. 30 minutter om dagen? Ud over transporttiden til og fra arbejde. (moderat eller hårdere fysisk aktivitet, hvor du øger vejrtrækningen; fx idræt, tungt havearbejde, rask gang, cykling i moderat eller hurtigt tempo) (Angiv kun ét svar) 0 dage om ugen 1 dag om ugen 2 dage om ugen 3 dage om ugen 4 dage om ugen 5 dage om ugen 6 dage om ugen 7 dage om ugen Ved ikke Fysisk aktivitet på dit arbejde 32. Føler du, at du fysisk er i stand til at udføre dit arbejde? (Angiv kun ét svar) Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 33. Hvordan vil du beskrive den fysiske indsats du skal yde i dit arbejde? (Angiv kun ét svar) 9

10 Meget let Let Middel Svær Meget svær 34. Jeg vil beskrive de fysiske krav til ryggen i forbindelse med mit arbejde som (Angiv kun ét svar) Lave fysiske krav Nogle fysiske krav Moderate fysiske krav Høje fysiske krav 35. Jeg vil beskrive de fysiske anstrengelser i mit arbejde som (Angiv kun ét svar) Lette Lidt anstrengende Moderat anstrengende Meget anstrengende 36. Jeg vil beskrive de arbejdsstillinger, jeg oftest bruger i mit arbejde som (Angiv kun ét svar) Ikke ubekvemme Lidt ubekvemme Moderat ubekvemme Meget ubekvemme 10