Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde et overblik over hvilke typer af indsatser, der er i spil i den kommunale integrationsindsats, når det gælder nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Notatet er baseret på reguleringen af integrationsprogrammet i integrationsloven og tilhørende bekendtgørelse mv. Hvem skal tilbyde et integrationsprogram? Det er den integrationsansvarlige kommune, der skal tilbyde integrationsprogrammet og dermed sørge for at henvise til de enkelte aktiviteter, der skal iværksættes. Kommunen kan vælge at varetage opgaverne omkring integrationsprogrammet selv. De kan også vælge at overlade udførelsen af bestemte opgaver omkring integrationsprogrammet, herunder at træffe afgørelse omkring sammensætning af aktiviteter mv. til andre aktører f.eks. Integrationsnet. Det er kun kommunen, der kan træffe afgørelse om hvorvidt den enkelte borger skal tilbydes et integrationsprogram. Hvem skal have tilbudt et integrationsprogram? Flygtninge og familiesammenførte (både familiesammenførte til flygtninge og til andre) skal have tilbudt et integrationsprogram. Integrationsprogrammet tilbydes som udgangspunkt kun til personer der er over 18 år på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Kommunen kan vælge at tilbyde et integrationsprogram til unge uledsagede flygtninge, inden de fylder 18 år. Personkredsen for integrationsprogrammet reguleres i integrationslovens 2, og er baseret på den enkeltes opholdstilladelse. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en bestemt person skal have tilbudt et integrationsprogram, kan det således være nødvendigt at kende vedkommendes opholdstilladelse. Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet? Alle flygtninge mv. der skal tilbydes et integrationsprogram, skal underskrive en integrationskontrakt. Integrationskontrakten skal beskrive borgerens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at målene opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå i hvilket omfang, udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet samt det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet mellem danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud skal være. Der er en række krav til indholdet i integrationskontrakten i øvrigt men intet fast formkrav. Det betyder også, at forskellige kommuner vil have forskellige typer af integrationskontrakter. De fleste arbejder dog i dag med en elektronisk version, og det er derudover hensigten, at integrationskontrakten skal kunne indarbejdes i min plan det værktøj, der arbejdes med i den øvrige beskæftigelsesindsats. Varighed, omfang mv. Integrationsprogrammet følger introduktionsperioden i integrationsloven, og har siden 1. juli 2016 en varighed på op til 5 år. Programmet skal dog tilrettelægges med henblik på, at borgeren inden for det første integrationsår opnår beskæftigelse. 1

Hvis dette mål ikke nås, skal kommunen forlænge integrationsprogrammet i op til 5 år. Varigheden af integrationsprogrammet kan altså være forskelligt fra person til person. Hvis udlændingen omvendt når målene i integrationskontrakten, kan integrationsprogrammet afsluttes og betragtes som gennemført. Hvis borgeren mister sit arbejde inden de 5 år er gået, skal kommunen igen tilbyde et integrationsprogram. Der findes ikke nogen bestemmelse om det maksimale omfang af integrationsprogrammet. Ligeledes er der heller ikke nogen nedre grænse for, hvor få timer om ugen, det skal vare. Der findes dog omfangsbestemmelser på hhv. virksomhedsrettede tilbud til jobparate og danskuddannelse, se mere nedenfor. Omfanget af integrationsprogrammet må formodes at følge den rådighedsforpligtigelse den enkelte borger har som modtager af integrationsydelse. Rådighedsforpligtigelsen, der betyder at vedkommende skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage imod et anvist job hvis muligt, alternativt stille sig til rådighed for aktiviteter der kan bringe vedkommende tættere på arbejdsmarkedet, må igen formodes at følge den almindelige 37 timers arbejdsuge. Visitation jobparat eller aktivitetsparat? Hvilken type af indsats og hvilke tilbud den enkelte skal modtage i integrationsprogrammet, er tæt knyttet til, om kommunen vurderer at vedkommende er job- eller aktivitetsparat. 1 Fra efteråret 2016, skal alle nyankomne flygtninge mv. som udgangspunkt vurderes at være jobparate. Kun hvis kommunen vurderer, at de helt åbenlyst ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet forløb, f.eks. på grund af sygdom, traumer mv., skal de vurderes aktivitetsparate. Senest efter 3 måneder skal der foretages en egentlig vurdering af jobparatheden på baggrund af udsigten til at vedkommende kommer i ordinær ustøttet beskæftigelse indenfor 3 måneder. Indhold Indholdet i integrationsprogrammet skal som tidligere nævnt tilrettelægges, så den enkelte flygtning hurtigst muligt når de i integrationskontrakten fastsatte mål om beskæftigelse indenfor det første år. Programmet skal tilrettelægges i samarbejde og dialog med den enkelte flygtning, men hvis der ikke kan nås enighed, bestemmer kommunen indholdet. Borgeren kan klage over de afgørelser kommunen træffer i forbindelse med tilrettelæggelse af integrationsprogrammet. Det kan f.eks. være, hvis borgeren er uenig i at skulle deltage i en konkret praktik eller løntilskudsansættelse. Integrationsprogrammet skal påbegyndes hurtigst muligt og senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Det skal dog tilstræbes, at personer, der er jobparate, tilbydes praktik eller løntilskud med opstart allerede efter 14 dage. 1 Bemærk, at denne visitation adskiller sig fra den øvrige beskæftigelsesindsats, hvor unge under 30 år, vurderes på deres uddannelsesparathed. Denne kategori findes ikke i integrationsloven. Alle nyankomne udlændinge, der modtager integrationsydelse, skal således vurderes på deres jobparathed. 2

Integrationsprogrammet skal bestå af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. Danskuddannelse må ikke stå i vejen for deltagelse i et beskæftigelsesrettet tilbud. Omvendt skal integrationsprogrammet samlet set tilrettelægges, så det tidsmæssigt og geografisk er muligt for den enkelte at deltage i danskuddannelse. Nedenfor følger en gennemgang af de forskellige tilbud, der kan gives som led i integrationsprogrammet. Alle nyankomne flygtninge mv., skal have tilbudt danskuddannelse, uanset om de er job- eller aktivitetsparate. For så vidt angår de forskellige beskæftigelsesrettede tilbud, er der for de virksomhedsrettede tilbud knyttet bestemmelser om varighed og omfang, når det drejer sig tilbud til jobparate. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse om varighed og omfang for borgere der er aktivitetsparate. Det gælder for både danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, at kommunen helt eller delvist kan undlade at give tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor. Dette kan f.eks. være på grund af alder, fysisk eller psykisk handicap, torturoplevelser eller stærke traumer. Danskuddannelse Som nævnt ovenfor, skal flygtninge mv. have tilbud om danskuddannelse, som en del af deres integrationsprogram. Kommunen skal sørge for at henvise den enkelte til en sprogskole, som herefter varetager undervisningen. Det er ligeledes sprogskolen, der på baggrund af en pædagogisk vurdering indplacerer flygtningen på en af de tre danskuddannelser. Flygtninge og familiesammenførte, har ret til op til 5 års gratis danskuddannelse. De kan dog kun få én danskuddannelse. Hvis man f.eks. har gennemført danskuddannelse 2 og afsluttet med en prøve i dansk 2, kan man ikke efterfølgende blive tilbudt deltagelse på danskuddannelse 3, uagtet at man ikke måtte have brugt sine 5 år. Hvis man bliver forhindret i at deltage i danskuddannelse, pga. arbejde, barsel eller længerevarende sygdom, kan man søge om forlængelse af danskuddannelsesretten. Beskæftigelsesrettede tilbud Fælles for de beskæftigelsesrettede tilbud er, at de kun kan gives, hvis det vurderes, at de bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Der skal således som udgangspunkt være et beskæftigelsesrettet sigte, om end det for nogle kan ligge meget langt ude i fremtiden. Det kan f.eks. være tilfældet for meget traumatiserede og/eller kompetencesvage flygtninge uden arbejdsidentitet. Her vil tilbuddet i integrationsprogrammet typisk være sammensat af elementer, der mere helhedsorienteret har som første mål, at få flygtninge tættere på arbejdsmarkedet. Når det gælder praktik og løntilskud er der knyttet nogle særlige krav til varighed og omfang for de, der er vurderet jobparate. Kommunen skal afgive et tilbud om praktik eller løntilskud (eller sørge for at andre gør det) indenfor de første 14 dage eller senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Tilbuddet skal have en varighed på min. 4 uger, et omfang på min. 15 timer om ugen og herefter må der maksimalt være 6 uger mellem hvert tilbud. 3

I begge tilfælde (både ved praktik og løntilskud), skal kommunen og arbejdsgiveren underskrive en blanket, hvor de gensidigt hæfter for, at alle de relevante regler er overholdt se mere nedenfor. Blanketterne findes på jobnet.dk. Der skal ligeledes underskrives en ansættelseskontrakt. Reglerne for praktik og løntilskud for personer omfattet af integrationsloven, følger i øvrigt (med enkelte undtagelser) reglerne for samme tilbud efter beskæftigelsesloven. Vejledning og opkvalificering Tilbud om vejledning og opkvalificering, kan gives med henvisning til 5 forskellige typer af indsatser. 1) korte vejlednings- og afklaringsforløb 2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning, 3) ordinære uddannelsesforløb, 4) særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked eller 5) forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud. I praksis kan det være vanskeligt at adskille de forskellige typer af vejledning og opkvalificering fra hinanden, ligesom der er stor forskel på, hvordan kommunerne anvender dem og i hvilket omfang. I modsætning til virksomhedsplaceringerne (praktik og løntilskud) er der ikke noget krav om omfang eller frekvens for tilbud om vejledning og opkvalificering. En del kommuner anvender indsatsen korte vejlednings- og afklaringsforløb som et introducerende forløb, der giver borgeren indblik i f.eks. kommunens opbygning og institutioner, samarbejdet med myndighederne, undervisning om ret og pligt i Danmark som omfattet af integrationsloven, hjælp til at oprette nem-id mv. Det kan også anvendes til at afklare beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder for at kunne tilrettelægge integrationsprogrammet. Det konkrete indhold i forløbet tilrettelægges ud fra en vurdering af, hvad der hurtigst muligt bringer borgeren ind på arbejdsmarkedet. Særligt tilrettelagte projekter mv. vil typisk være et længerevarende opkvalificerende aktiveringsforløb, enten kommunalt eller hos anden aktør. Efter indførelse af krav om hyppighed og omfang for virksomhedsrettede forløb anvendes det i mindre omfang end tidligere. Et ordinært uddannelsesforløb, er et samlet forløb hvor borgeren kan optages på ordinære vilkår, og hvor uddannelsen ikke berettiger til SU. Særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer er tiltænkt borgere, der har en uddannelse på et niveau, der svarer til en dansk bachelor eller højere. Det er dog en forudsætning for at kunne tilbyde et sådant forløb, at der er udsigt til, at borgeren ved at gennemføre forløbet, kan opnå ansættelse inden for sit uddannelsesområde. Forløbet må maksimalt vare 3 måneder, men kan forlænges af indlagte perioder med praktik eller ansættelse med løntilskud. Alt i alt må forløbet maksimalt være 6 mdr. 4

Forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud er en indsats, der blev skrevet ind i integrationsloven med ændringerne i sommeren 2016. Forløbet er tiltænkt aktivitetsparate borgere, der i den første tid i kommunen ikke umiddelbart er i stand til at komme ud på en arbejdsplads i praktik eller løntilskud og har til formål, at gøre borgeren parat til dette. Forløbet skal være knyttet til en konkret virksomhed og det kan kun tilbydes de første 6 mdr. efter kommunen har overtaget integrationsansvaret. Praktik Praktik eller virksomhedspraktik, som det også kaldes kan tilbydes til borgere, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer har svært ved at opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Praktikken kan have en varighed på 4-13 uger, afhængigt af den enkeltes behov og forudsætninger. For personer der ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har svært ved at opnå ansættelse med løntilskud, kan praktikken forlænges i op til 26 uger. Varighedsbegrænsningerne skal ses i lyset af, at praktikken er ulønnet. Borgeren modtager integrationsydelse under forløbet. I forbindelse med oprettelse af en praktik, skal forholdstalskravet efterleves. Dette krav indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte i virksomheden og antallet af personer i praktik. Nytteindsats Tilbud om virksomhedspraktik kan gives i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. I det første integrationsår, kan tilbud om nytteindsats dog ikke medregnes i de 15 timer, som det virksomhedsrettede tilbud som minimum skal udgøre. Løntilskud Ansættelse med løntilskud gives på samme måde som praktik med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. En privat løntilskudsansættelse sikrer borgeren, hvad der svarer til en overenskomstmæssig løn, og undersøgelser peger på, at det er den indsats, der har bedst effekt i forhold at borgeren opnår ordinær ansættelse enten hos samme arbejdsgiver, eller en anden. En forudgående praktik, er ikke en forudsætning for ansættelse med løntilskud. Særligt for personer omfattet af integrationsloven gælder det, at de ikke er omfattet af forholdstalskravet når det gælder ansættelse i løntilskud (se ovenfor vedr. praktik). Tilbuddet skal fortsat give mening ifht. borgerens mulighed for faglig og/eller sproglig opkvalificering. Løntilskud efter integrationsloven kan have en varighed på op til 12 mdr. 5

Privat løntilskud Ved ansættelse i løntilskud hos en privat arbejdsgiver, skal der udbetales løn efter gældende overenskomst på området, ligesom ansættelsesforholdene skal være overenskomstmæssige. Den ansatte får således udbetalt den fulde løn, hvorefter arbejdsgiver søger refusion for en del af lønnen hos kommunen. Satserne for refusion reguleres årligt, og udgør i 2017 76,59 kr. i timen. Offentligt løntilskud Ved ansættelse i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, kan den ansatte maksimalt få udbetalt en løn, der svarer til det niveau, vedkommende indtil ansættelsen har modtaget i integrationsydelse. Løn og ansættelsesforhold skal også her være overenskomstmæssige, hvilket har den konsekvens, at borgeren kun kan ansættes i et begrænset antal timer. Fordi integrationsydelsen er så relativt lav, vil ansættelsen aldrig kunne nå en fuld arbejdsuge. Mentor Som led i integrationsprogrammet kan kommunen tilbyde en mentor. Det kan både være med henblik på at fastholde en aktivitet (f.eks. en praktik), og det kan være med henblik på, at borgeren bliver i stand til at deltage i en beskæftigelsesfremmende aktivitet. Hvis mentoren bevilliges med henblik på at kunne deltage i en beskæftigelsesfremmende aktivitet, vil forløbet typisk have en mere socialpædagogisk karakter, hvor der f.eks. fokuseres på de barrierer der kan være, for at borgeren kan deltage i en aktivitet. Hvis borgeren er under 30 år, kan der også bevilliges mentor til fastholdelse i et ordinært uddannelsesforløb. Endelig kan der bevilliges mentor med henblik på fastholdelse i ordinær ansættelse. En mentor på arbejdspladsen kan f.eks. være en medarbejder, der i nogle timer om ugen købes fri til at varetage en særlig oplæring af borgeren. Det kan også være en ekstern mentor, f.eks. en medarbejder fra en sprogskole, der hyres til at varetage en særlig sproglig opkvalificering med fokus på faglige begreber. Betaling af udgifter til deltagelse i integrationsprogrammet Kommunen kan yde hjælp til en borgers eventuelle udgifter i forbindelse med deltagelse i integrationsprogrammet. Det er en betingelse, at udgifterne er dokumenterede og rimelige og at borgeren eller borgerens ægtefælle ikke selv har mulighed for at afholde udgiften. Der foretages i den forbindelse en vurdering af borgerens samlede indtægter og udgifter. Kommunen kan dække udgifter til: 1) deltagelse i særlige forløb, 2) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, 3) helt særligt undervisningsmateriale og 4) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter 23 a, stk. 1, nr. 2, af en varighed på ikke over 26 uger. 6

Personer der modtager integrationsydelse, kan altid få dækket deres transportudgifter til integrationsprogrammet, hvis der er tale om en rimelig udgift, uden at der skal foretages en vurdering af vedkommendes og evt. ægtefælles økonomiske situation. Opfølgning Kommunen skal følge op på integrationskontrakten og dermed på integrationsprogrammet. Hovedreglen er, at kommunen skal afholde personlige samtaler med borgeren minimum 4 gange i løbet af 12 måneder. Ved opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i borgeren situation der gør, at der er behov for justering af programmet, samt i hvilket omfang kommunen og borgeren har efterlevet kontrakten. Hvis borgeren modtager integrationsydelse, skal samtalen have fokus på konkret jobsøgning og understøttelse heraf. Hvis borgeren er jobparat, skal kommunen endvidere påse, at borgerens oplysninger på jobnet.dk er fyldestgørende. Finansiering Kommunens udgifter til integrationsprogrammet finansieres delvist af statslig refusion. Der gives således 50 % refusion til alle typer af tilbud under programmet, indenfor et rådighedsbeløb pr. borger på ca. 76.000 kr. årligt. 2 Dertil kommer det kommunale grundtilskud efter integrationsloven, resultattilskud til kommunerne for beskæftigelse og uddannelse mv. For mere viden om finansiering af integrationsindsatsen, se notatet Finansiering af integrationsindsatsen på I-håndbogen. Mere viden? For mere detaljeret beskrivelse af de enkelte bestemmelser kan man læse i bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven. Der findes desværre ikke på nuværende tidspunkt en vejledning til integrationsloven. Man kan også læse i lovhåndbogen som udgives af Center for udsatte flygtninge og opdateres årligt: https://flygtning.dk/danmark/center-for-udsatte-flygtninge Charlotte Storm, april 2017 2 I forbindelse med ændringerne i danskuddannelsesloven, som forventes vedtaget omkring maj/juni 2017, sænkes det årlige rådighedsbeløb til ca. 36.000 med virkning fra 1. januar 2018. 7