Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til personale Madservice Viborg
Hvad er dysfagi? En samlet betegnelse for spiseproblemer. Ordet stammer fra græsk, hvor dys betyder besvær, dårlig, og fagi betyder at spise. Defineres inden for sundhedsvidenskab som spise-synke-besvær. Er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme og tilstande. Hvad er problemet? Dysfagi kan resultere i: Fejlernæring Dehydrering Aspiration (suger mad og drikke ned i luftvejene) Kvælning Tegn på dysfagi Risiko for aspirationspneumoni (lungebetændelse forårsaget af fejlsynkning af mad og væske til lungerne) Høj dødelighed Store sociale og personlige omkostninger Problemer med at håndtere mad, drikke og spyt i munden Hoste eller rømmen under måltider Rallende eller våd stemme Lungebetændelse Der savles under måltider Problemer med at synke sit spyt eller der synkes kun få gange Ufrivilligt vægttab Bruger lang tid på at tygge maden 2
Når du skal hjælpe borgere, der har problemer med at synke, spise og drikke: Giv maden langsomt og i et afslappet miljø Måltidet må ikke tage mere end 30 min pga. udtrætning Borger skal sidde opret med hovedet lidt nedad og fremad, se figur Tæt på bordkant Hofte/knæ og fodled i 90 graders vinkel Bagdel godt tilbage i stolen og evt. en pude i ryggen Bækkenet let fremadbøjet Lang nakke /hagen ned til brystkassen Maden placeres midt på tungen og giv gerne et lille tryk nedad på tungen med skeen, det hjælper med at udløse synkerefleksen. Vær opmærksom på at borger synker en ekstra gang efter hver mundfuld. Munden skal være fri for madrester efter måltidet Hjælp med at opretholde god mundhygiejne hos borgeren Lad borgeren sidde op i min. 15 minutter efter et måltid, før fx middagssøvn Det sociale aspekt omkring mad og måltider Et måltid handler ikke kun om at få mad og væske til at opfylde kroppens behov, men også om at have det rart sammen med andre. For personer med dysfagi kan måltidet opleves stressende, og de får ofte større tilbøjelighed til at melde sig ud af måltidsfællesskaber, de tidligere har været en del af. Det er ubehageligt at være ude af stand til at styre funktioner, som man er opdraget til fra barndommen: ikke at spilde, ikke tage for meget mad i munden, ikke hoste ubehersket, ikke have madrester i ansigtet og omkring munden. Personer med dysfagi oplever måske at vække pinlig opmærksomhed, når de spiser sammen med andre. For at sikre borgeren den bedst mulige livskvalitet, er det vigtigt at tage de sociale aspekter alvorligt og forsøge at afhjælpe problemerne ved fx at hjælpe med ansigt- og mundstimulation før måltidet, tilbyde den rette kostform og de rette hjælpemidler samt indøve personlige spiseteknikker, der kan mindske risikoen for at spilde. 3
Hvad er tygge- og synkevenlig kost? I tygge- og synkevenlig kost er konsistensen ændret for at gøre indtaget af mad og drikke nemmere for personer med dysfagi. Det er ofte svært at spise retter, hvor forskellige konsistenser er blandet sammen, fx suppe med fyld, havregrød med mælk og yoghurt med frugtstykker. Der findes forskellige kostformer til borgere med dysfagi. Den rette kostform bestemmes ud fra borgerens funktionsniveau; en ergoterapeut kan hjælpe med dette. Blød kost Gratinkost Purékost Funktionsniveau Nedsat tyggefunktion og tungetransport. Normal synkefunktion. Lidt tyggefunktion. Nogen tungetransport. Spontan synkning. Kan med tungen transportere ensartet, cremet, tyk konsistens tilbage i munden. Spontan synkning. Hvad maden består af Blød og evt. moset mad med almindelige drikkevarer. Fx kogt og dampet fisk, kogte retter med fars og moset mad med ensartet konsistens. Mad med en blød, ensartet og sammenhængende konsistens, der er let at tygge og som uden anstrengelse danner en sammenhængende fødebolle. Bliver lavet af puréer, hvor æg, mælk og mel ensretter konsistensen, så maden lettere kan flyttes rundt i munden. Kan suppleres med sondeernæring. Mad med en cremet, ensartet og tyk konsistens, som ikke kræver tygning, og som uden anstrengelse kan danne en sammenhængende fødebolle, der gør det let at synke maden. Kan suppleres med sondeernæring. Gelékost (flydende kost) Er vågen og kan samarbejde. Kan sidde opret med hovedet i midtlinje. Spontan synkning af spyt. Mad med gelékonsistens, som smelter i munden og bevirker, at maden lettere synkes. Gelékost suppleres oftest med sondeernæring. Sondeernæring Ingen synkefunktion. Flydende ernæring, som gives direkte ned i mavesækken. 4
Til- og fravalgslister Følgende lister kan være en hjælp til, hvilke fødevarer, der anbefales/ikke anbefales ved henholdsvis blød kost og gratinkost. Blød kost Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Kartofler, ris og pasta Grøntsager og frugt Mælk og mælkeprodukter Kød, fisk, fjerkræ og æg Brød evt. uden skorpe. Gerne grød og øllebrød. Hele kogte kartofler der kan moses med en gaffel. Ris og pasta som er blandet med sovs. Kogte grønsager der kan moses med en gaffel. Kogt frugt - enten som kompot eller frugtgrød. Alle former for mælk og mælkeprodukter. Kød, indmad, fisk og fjerkræ hakkes før tilberedning, serveres gerne som farsretter. Dampes eller steges let. Kødet må ikke hakkes efter tilberedningen. Tørt og hårdt brød. Hårdt stegte kartofler, f.eks. kartoffelbåde og brasede kartofler. Bønner, asparges, champignon og grøn salat. Ananas og andre trevlede frugter. Mælkeprodukter kan for nogle give øget slimdannelse, hvilket gør det sværere at synke. Helt hårdt stegt kød, fisk og fjerkræ. 5
6
7
Gratinkost Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Kartofler, ris og pasta Grøntsager og frugt Mælk og mælkeprodukter Kød, fisk, fjerkræ og æg Gelérugbrød, alm. mørkt rugbrød uden skorper. Franskbrød uden kerner og skorper. Øllebrød af almindelig mørkt rugbrød. Grød af fine gryn Kartoffelmos kan med fordel blandes med grønsagspure. Bagt kartoffelmos gerne smagt til med grønsagspure. Grønsagspure gerne tilberedt som gratin eller terrin og som gelé til pynt til brødet. Blendet grønsagssuppe. Frugtpure enten som kompot eller frugtgrød eller som tilbehør til en dessert. Grønsags- og frugtjuice. Anvend surmælksprodukter uden frugtstykker gerne på sødmælksbasis. Forskellige smøreoste uden klumper gerne med krydderier. Fløde og creme fraiche. Kød-, indmad-, fisk- og fjerkræspure serveres som gratin eller postej. Æg: som æggestand og røræg. Brød med alle former for kerner, risengrød Pasta og ris. Chips. Asparges, bønner, champignon og grøn salat. Mælkeprodukter med frugtstykker. Skiveskåren ost. Mælkeprodukter kan for nogle give øget slimdannelse, hvilket gør det sværere at synke. Alle former for helt kød, fisk og fjerkræ. Blød kost, gratinkost og purékost kan bestilles hos Madservice til både borgere i eget hjem og til beboere på plejecentre og midlertidige pladser. 8
Drikkekonsistens For mange med synkeproblemer kan det være svært at indtage drikkevarer uden at opleve at få det i den gale hals. Ofte er især tynde væsker vanskelige, og dette kan afhjælpes ved at tilsætte fortykningsmiddel, så drikkevarerne kommer til at løbe langsommere. Det giver en større chance for at opfatte og mærke, at der skal synkes, og risikoen for fejlsynkning nedsættes. For nogle borgere giver drikke med brus mindre risiko for fejlsynkning. En ergoterapeut kan hjælpe med at vurdere, hvilken drikkekonsistens, der er bedst egnet for borgeren. Konsistensen af drikkevarer kan opdeles på følgende måde: Gelékonsistens: er så tyk, at det kan spises med en ske. Er særlig nem at synke, da gelé smelter ved kropstemperatur og derved i sig selv glider ned i svælg/spiserør. Det er en forudsætning, at borgeren har normal følesans i svælget og er vågen og klar. Sirupskonsistens: kan drikkes af et glas, men det løber meget langsomt. Konsistensen er ensartet og tyk som sirup. Kakaomælkskonsistens: drikkes af et glas, men det løber langsommere end normale tynde drikke. Konsistensen kan sammenlignes med konsistensen i kærnemælk, tomatog grønsagsjuice, nektar, sveskejuice, tyk milkshake, æggesnaps, drikkeyoghurt, koldskål eller blendede supper. Sugerør og tudekop stiller store krav til synkning, og kan derfor generelt ikke anbefales. Fortykningsmidlet Attylet Plus anbefales til drikkevarer, og blandingsforholdet til forskellige typer væsker ses i skemaet. 9
Attylet Plus Blandingsforhold pr. 150 ml 1 strøgen måleske = 5 ml / 2 g Alle angivelser er strøgne måleskeer Kakaokonsistens, ca. Sirupskonsistens, ca. Gelékonsistens, ca. Kaffe, the, saft, juice, vin, drikkebouillon/klar suppe m.m. Sødmælk, kakao m.m. Koldskål, drikkeyoghurt, kærnemælk, legerede supper m.m V-1 1-1V 2-2V 0-V 1-1V 1V-2 0 V-1 1-1V Yoghurt, ymer m.m. 0 0-V V-1 Begynd med at hælde væsken i et glas. Tilsæt derefter den anbefalede mængde Attylet Plus og rør kraftigt, til væsken er klar og uden klumper. Lad væsken stå ca. 5 min. efter fortykningsmidlet er blandet i for at den optimale konsistens opnås. 10
Ideer til mellemmåltider For borgere med dysfagi er det ofte nødvendigt at spise mange små daglige måltider for at få tilstrækkelig mad og drikke. Små energirige mellemmåltider er derfor vigtige. Purékost og gratinkost: Ymer- eller citronfromage, budding eller mousse, uden trevler eller klumper Beriget is Frugtpuré med piskefløde (blandes) Protino Koldskål Energi/proteinrig drik* Smoothies med fløde, uden trevler og klumper Kakaomælk med flødeskum (blandes) Blendede supper, uden trevler og klumper Havregrød og øllebrød uden kerner Blød kost: Som ovenfor Små håndmadder med blødt pålæg og mayonnaisesalat Frugtgrød med fløde eller flødeskum Risengrød Bløde kager, gerne med flødeskum Pandekage/vaffel/æbleskiver uden sprød skorpe, med is og syltetøj Is, evt. beriget, med karamel- eller chokoladesauce Henkogt frugt med creme eller flødeskum Referencer Fødevarestyrelsen, 2009: Anbefalinger for den danske institutionskost. Herlev Hospital: Dysfagi Tygge- og synkebesvær. Patientinformation. Hjerneskadeforeningen, 1999: Dysfagi om de ændringer og problemer der opstår som følge af dysfagi tygge- og synkebesvær. Regionshospital Hammel Neurocenter og Silkeborg Centralsygehus: Kosthåndbogen. Kap. 25: Mad og drikke med modificeret konsistens. 1V dl kærnemælk, 1V dl ymer, V dl piskefløde, 1 æggeblomme (pasteuriseret), 2-3 tsk. sukker, vaniljesukker og citronsaft efter smag. 11
Yderligere information Ved behov for mere information om tygge- og synkeproblemer eller Madservice Viborgs tilbud, kan der tages kontakt til en ergoterapeut eller en ernæringskonsulent gennem visitationen.visitationen kan kontaktes alle hverdage mellem kl. 8 og 10 på tlf. 87 87 61 00 eller 87 87 61 10. Ved spørgsmål til levering af mad, ændring af kostform mv. kan Centralkøkkenet kontaktes alle hverdage mellem kl. 8 og 13 på tlf. 87 87 68 00 Med venlig hilsen Madservice Viborg, Træningsenheden samt Sygeplejen i Sundhed og Omsorg, Viborg Kommune Madservice Viborg N.F.S. Grundtvigs Vej 13 8800 Viborg Telefon 87 87 68 00 www.viborg.dk/madservice