INSPIRATION NaturNørderi for små forskere Simple hverdagsforsøg, der kan stimulere børns undersøgende og reflekterende tilgang til verden
Stimuler dine børns nysgerrighed Forskning i øjenhøjde Her kan du få ideer til, hvordan du med simple dagligdags remedier kan lege med børn på måder, der vækker deres nysgerrighed i forhold til naturfænomener. Folderen giver dig et indblik i, hvorfor det er vigtigt at stimulere børns kontinuerlige nysgerrighed. Hvor let går de i stykker i henholdsvis våd eller tør tilstand? Hvor let fnuller de, når der gnides på dem? Det er denne systematik om alverdens spørgsmål, forskere beskæftiger sig med. Forsøg giver erfaringer med årsag/virknings forhold, der kan være med til at sikre fortsat nysgerrighed. Hvorfor dit og hvorfor dat? Undren er en grundsten i al moderne forskning. Vi udforsker konstant vores omverden. Vi undrer os, sammenligner og drager slutninger om alt, selv hvilken køkkenrulle, der er bedst. Udforsk køkkenrullen Vil vi bevise vore iagttagelser, kan vi gå mere systematisk til værks. Vi kan stille forskellige spørgsmål og forsøge at besvare dem ved hjælp af forsøg. Om køkkenruller, kan vi fx spørge: Hvor meget væske kan de opsuge, før de drypper? Forskere er nysgerrige, undersøgende og reflekterende. Det samme er børn. Helt basalt er forskning en kontinuerlig undren og vilje til at finde svar på det, der undrer. Nysgerrighed over hverdagens små såvel som store spørgsmål er med til kontinuerligt at stimulere børn og unges læringslyst og videnstilegnelse. For at sikre fremtidens forskerpotentiale og et innovativt velfærdssamfund er det derfor afgørende, at vi stimulerer børn og unges lyst til at undersøge verden.
Børns udvikling af logisk/reflekterende tænkning i et neurologisk perspektiv Skal børn ikke bare have lov at være børn? Jo - men børn er fra naturens side nysgerrige. Børn synes, det er sjovt, når voksne inddrager dem, så de får indblik i den verden, de lever i. Tænk bare på madlavningen derhjemme, eller når stuen skal males vil de ikke gerne være med? Børn udvikler deres nervesystem i mødet med livet. Motorik, erkendelses- og tankemæssige færdigheder, personlighed osv. er ikke udelukkende genetisk bestemt, men stærkt påvirket af de ting, vi bliver udsat for i vores liv. I barnets første leveår bruger hjernen ca. 50 % af den energi, det får igennem maden, til at konstruere, udvikle og forfine hjernens strukturer Tænk over Hvilken betydning det har for et barn, hvis det styrkes i at forstå og reflektere over den hverdag, det møder? Hvilken betydning det har for vores fremtidige velfærdssamfund, hvis børn styrkes i deres evne til at forholde sig logisk og reflekterende? Hvilke konsekvenser har det, hvis vi ikke styrker denne evne? Man kan sige, at genetikken danner de ydre rammer i mødet med verden og andre mennesker, mens de konkrete livserfaringer bestemmer den specifikke neurologiske udvikling. Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem! Daniel Stern Fakta om hjernen hjernen er plastisk og udvikles hele livet, men mest i barnets første leveår et spædbarns hjerne vejer 25 % af den voksnes hjerne, der udgør 2 % af den samlede kropsvægt
Opskrifter på små forsøg Her finder du inspiration til nogle forsøg, der bidrager til børns udvikling af den matematisk/ logiske forståelse. Du kan let lave forsøgene derhjemme sammen med dine børn. Dåsecolaer i vand Ser vi bort fra dåsecolaernes farver og design, så ser de alle ens ud. De har samme form og er lavet af samme materiale. Men opfører de sig også ens, når de kommer i vand? Hvilke dåsecolaer gør hvad og ikke mindst hvorfor? Er der forskel, hvis der er salt i vandet eller sukker i colaen? I skal bruge: Forskellige dåsecolaer (med og uden sukker) To baljer (én kan også bruges to gange) Ferskvand og saltvand Pen og papir Fremgangsmåde Gæt på, hvordan de forskellige dåsecolaer opfører sig i ferskvandet og saltvandet og skriv det ned. Put colaerne ned i ferskvandet. Én efter én. Gentag det samme i saltvandet. Notér, hvad der sker med hver enkelt dåse. Skete der det, I troede? Skete der det samme i saltvand, som i rent vand? Hvad har dåsecolaerne, der stiller sig pænt på bunden, til fælles? Og hvad med dem, der ikke vil stå på bunden? Hvorfor tror I, at de ikke opfører sig ens? Kan modellervoks flyde? Nogle ting kan flyde andre kan ikke. Tror du, modellervoks flyder eller synker? I skal bruge: Én balje Modellervoks (helst oliebaseret) Møtrikker, skruer, perler eller noget helt tredje i den størrelse Prøv jer frem Dette forsøg har ingen specifik opskrift. Brug jeres fantasi og form modellervoksen på forskellige måder. Prøv fx, at: Forme modellervoksen som en rund kugle og putte den ned i vandet. Hvad sker der? Gør modellervoksen flad som en tallerken. Flyder eller synker den? Hvor stærk er din form? Når I har leget med modellervoksens forskellige former, kan I afprøve, hvor stærk den er. Hver deltager i forsøget kan lave den form, som han/hun tror, er stærkest. Hvor mange møtrikker kan den bære, før den synker?
Notér resultatet for hver deltager og se hvem, der har lavet den stærkeste form! Diskutér jeres tanker om modellervoksens forskellige former og dens styrke. Luft er lettere end vand! Når man har svømmevinger på, er det luften i svømmevingerne, der holder én oppe i vandoverfladen. Boblevand I danskvand er der masser af små luftbobler, der søger op til vandoverfladen, fordi de er lettere end vandet. I kender det godt. Det er det samme der sker, når I åbner en sodavand, og den bruser. Hæld lidt danskvand op i et glas og kig efter boblerne evt. gennem en lup. Kan du se dem? Kan luftbobler løfte andre ting? Hvad sker der mon med forskellige korn og rosiner, når de puttes ned i glasset med danskvand? Synker de? Flyder de? Hopper de? Danser de? I skal bruge: Danskvand Et glas Forskellige korn, gryn eller ris fra køkkenskabet Pen og papir Evt. en lup Fremgangsmåde Skriv ned, hvilke forskellige korn, ris og gryn I har med i forsøget og gæt på, hvordan de opfører sig i danskvandet. Put så et eller to korn af den første type ned i danskvandet. Kig gennem luppen og se, hvad der sker. Var det det samme, som I troede? Gentag forsøget med alle de andre korn. Én slags efter den anden og skriv ned, hvad der sker med den enkelte slags. Skete der det, I troede? Blev I overraskede? Diskutér, hvad årsagerne til de forskellige kornog ristypers opførsel kan være? Kan det måske have noget at gøre med vægten? eller overfladen? Mini - Hvornår springer ballonen? Undersøg, hvor meget du kan placere oven på en ballon, uden den springer. Prøv så at lægge ballonen på en overflade af søm. Er der forskel på, hvor meget den kan bære, på ét søm eller flere søm? Gør vægtfordelingen en forskel?
Styr ballonens kræfter! Du har pustet og pustet, til du er helt rød i hovet. Du mangler kun lige at slå knude på ballonen, men du har fået lidt for meget luft i og kæmper med at få den lukket. Du taber den, og ballonen farer forvildet rundt i rummet, indtil den lægger sig slap og udspilet på gulvet. Den situation har du sikkert prøvet. Ballonens kræfter frigives, når den får lov til at presse luften ud af sig. Man kan styre ballonens kræfter, men det kræver, at I er to om forsøget. I skal bruge: Lange balloner Sytråd Tape Sugerør klippet i stykker af 3-4 cm En BEVARA (poselukker) Fremgangsmåde Pust en aflang ballon op og luk med en BEVARA. Sæt 4 små stykker sugerør fast på ballonen med tape 2 på hver side - efter hinanden med lidt afstand. Træk to stykker sytråd på hver ca. 7-8 meter igennem sugerørene på hver side af ballonen. Den ene af jer holder sytrådene i de to ender, hvor ballonen ikke er placeret, mens den anden holder i den ende, hvor ballonen er placeret. Åbn BEVARA-klemmen. Hvad sker der? Fløj ballonen hen til din makker? Hvis ikke, skal ballonåbningen måske vende den anden vej? Skriv det ned! Skriv ned, hvor langt jeres ballon fløj. Efter en tur på snoren ser ballonen træt ud. Giv den nyt liv ved at puste den op igen. Tænk over, hvem der leverer energi til ballonen, når den igen er klar til en kraftanstrengelse? Prøv videre, så længe I har lyst. Gør det mon en forskel, hvis ballonen flyver mod vinden, op eller ned ad bakke? Skriv jeres resultater ned og udfordr jeres familiemedlemmer eller venner/veninder. Kan deres ballon flyve lige så langt? TIP: En voksen kan måle tråden med sin krop. Der er nemlig ca. 1 meter fra fingrene til den modsatte arms armhule.
Lav en papirflyver Nu har vi ikke lastrum i vore papirflyvere, men vi kan godt prøve at folde dem asymmetrisk (de to sider foldes forskelligt) Prøv dig frem med forskellige modeller, og se hvad der sker: Kan du fx lave et fly der roterer om sin egen vandrette akse? Kan du fx lave et fly, der flyver i en bue, og dermed som en boomerang, der vender tilbage til dig? Hvad kan du ellers fremstille?
3 skarpe til Frida Nøddebo Nyrup, Pædagoguddannelsen i Odense Hvorfor skal vi støtte børns udvikling af matematisk/logisk forståelse? Fordi det er en vigtig forståelse at have med videre i livet. Den grundlægges neurologisk set i barndommen. I samfundet er der stor forståelse for, at vi skal støtte børns sproglige udvikling, men når det kommer til den matematisk/logiske sans, så er der ikke det samme engagement. Hvorfor overser vi naturvidenskaben? Måske bunder det i, at mange voksne forbinder matematik med noget ubehageligt, som vi må holde på afstand af vores børn. I hvert fald er vi som samfund ikke særligt gode til at udvikle metoder, der understøtter førskolebørns udvikling af matematisk/logisk tænkning på en sjov måde. Hvorfor lige disse forsøg? Forsøgene er tænkt som en del af læreplanstemaet Natur og naturfænomener, som alle dagtilbud er forpligtet til at tage højde for, og som jeg synes, der kan gøres mere ud af. Forsøgene lægger op til nysgerrighed over dagligdags ting. Små ting, vi undrer os over, men som er vigtige i forhold til at udvikle børns fantasi, kreativitet og refleksion over verden. Nysgerrig efter mere viden om børn og naturvidenskab? Kontakt lektor Frida Nøddebo Nyrup Pædagoguddannelsen i Odense Tlf. 6318 4457,frnn@ucl.dk University College Lillebælt uddanner pædagoger i Jelling, Odense og Svendborg. ucl.dk Rømersvej 3. 5200 Odense V Telefon 6318 4400 pio@ucl.dk. ucl.dk