Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen



Relaterede dokumenter
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Kort og godt Den korte opsporende samtale

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse januar 2014

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen

: Forebyggelsesopgaver ex. ansatte i kommunale sundhedstjenester, kommunale tandpleje, forebyggende besøg hos ældre, medarbejdere i sundhedscentre

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Motivation & Ambivalens

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den Lene Dørfler og Eva M.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Der er 3 niveauer for lytning:

Opnå en god dialog med boligejeren

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Skab engagement som coach

Den Motiverende Samtale og børn

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Den motiverende samtale MI

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

AlkoTæller. E-health intervention i kommunal praksis. Rie Toft & Anna Trolle Bendtsen DSPM, Den 7. november 2016

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

Tidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring

Motivational interviewing.

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Sundhedssamtaler på tværs

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

Den Forebyggende Samtale om Alkohol for borgere, som er henvist dertil, fx fra almen praksis

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Guide til mentorforløb

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Den motiverende samtale en kort introduktion

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Alkoholdialog og motivation

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet

Sektion H/i. Version B

Side. 1. Praktiske forberedelser Filmens opbygning Pædagogik og anvendelse Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Kommunikationskursus

Roskilde d. 28 marts

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

TIDLIG OPSPORING AF ALKOHOL

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats 2017

Den Motiverende Samtale 13. November V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne

Systematik og overblik

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Vejledning til opfølgning

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Den motiverende samtale i grupper

DET EFFEKTIVE MØDE E-BOG

Hvorfor gør man det man gør?

Tre trin til effektiv spørgeteknik i kundeservice. At stille de rigtige spørgsmål er nøglen til at få de rigtige svar

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KvægKongres God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO

Godt samarbejde - MBK A/S

Få mere selvværd i livet

Darum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel

Thomas Ernst - Skuespiller

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Den vanskelige samtale

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Transkript:

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner? Trin 2: Opsporing af overforbrug, vurdering risici og feedback Hvordan kan frontpersonale opspore overforbrug, vurdere risici og give feedback Trin 3: Henvisning ved behov Hvordan kan frontpersonale henvise videre? Barrierer hos frontpersonalet Hvilke barrierer kan frontpersonalet opleve ved at spørge ind til drikkevaner - og hvordan kan de overkommer dem? Fif og tricks Så undervisningen af frontpersonalet virker straks

Frontpersonalet målgruppen for jeres undervisning Udredningsopgaver F.eks. medarbejdere i jobcentre, socialforvaltningen, familieafsnit, visitationen ved hjemmeplejen og aktiveringstilbud Forebyggelsesopgaver F.eks. medarbejdere i kommunale sundhedstjeneste og den kommunale tandpleje eller medarbejdere, der foretager forebyggende besøg hos ældre eller gennemfører livsstilssamtaler i f.eks. sundhedscentre Kort opsporende samtale tager kun 5-10 min Kan gøres til en systematisk del af det møde frontpersonalet allerede har med borgeren

Måder at spørge ind på Sammenkobling Normalisering Neutralisering Tonen i samtalen må være naturlig, ikke pressende og ikke truende

Måder at spørge ind - sammenkobling Alkohol kan være skyld i en lang række sundhedsproblemer og sociale problemer Brug det aktuelle problem eller emne som anledning til at tale om drikkevaner Kobl alkohol op på det enkelte menneskes dagsorden. Så opleves spørgsmålet som relevant og man undgår at borgeren føler sig udsat

Eksempel Det er slående hvordan selv ret små mængder alkohol kan have indflydelse på Vi ser at mange der har problemer med at alkohol kan have indflydelse, da alkohol Vil det være ok hvis vi undersøger om det også er tilfældet for dig?

Måder at spørge ind på - normalisere Normaliser dit spørgsmål ved: At lade den enkelte vide at hun eller han spørges på grund af et initiativ eller en indsats der ikke har noget med denne personligt at gøre At fortælle at alle spørges om alkohol At alle med en bestemt tilstand/problem/situation bliver spurgt om deres drikkevaner At der i hele landet, i alle kommuner sættes særligt fokus på alkohol, da de fleste danskere drikker langt mere end det anbefales

Eksempel Her i kommunen spørger vi alle om deres drikkevaner, da vi ved at der er mange der uden at være klar over det, drikker mere end det anbefales. Vil det være ok, jeg stiller dig et par spørgsmål? Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om dine drikkevaner, da de fleste danskere ofte drikker en del mere end vi tror. Vil det være ok, jeg stiller dig et par spørgsmål? Her på stedet er vi begyndt at spørge alle om deres drikkevaner, da det har vist sig at langt de fleste, uden at være klar over det, drikker mere end det anbefales

Måder at spørge ind på - neutralisere Neutraliser dit spørgsmål: ved at være særlig opmærksom på dine ord, dit sprog og din tone Så personen ikke kommer i alarmberedskab og føler sig truet Vær neutral og saglig

Eksempel Jeg er sikker på vi kan finde ud af hvad det er som har størst indflydelse på det her. Må jeg vende nogle generelle livsstilsspørgsmål med dig, så jeg kan hjælpe dig med at finde frem til hvad der kunne gøre en forskel hvad med alkohol, drikker du noget overhovedet?

Øvelse til frontpersonale At spørge ind: hvorfor og hvornår Snak tre min med sidemanden: Hvordan kan det være væsentligt for dine primære udrednings- eller forebyggelses opgaver at tale med dine borgere om deres drikkevaner? Hvornår vil det passe at rejse spørgsmålet om alkohol i udrednings eller forebyggelsesopgaver? Af alle de måder at tage hul på samtalen om alkohol, hvilken tiltaler dig mest?

Metoder - ud fra den motiverende samtale Åbne spørgsmål Bekræftelse Refleksiv lytning og refleksioner Opsummering

Åbne spørgsmål Kan ikke besvares med ja, nej eller 5 maj Søger at få borgeren til at tale så det kan udforskes hvad borgeren tænker eller føler Gør det muligt for borgeren at tale om emnet fra sin vinkel Hvad tænker du om resultatet? Hvordan opfatter du dine drikkevaner?

Bekræftelse Bekræftelse er udsagn, der udtrykker anerkendelse og forståelse Kan skabe tillid og selvtillid Er en metode hvor en fagperson kan vise sin empati Understøtter positive handlinger og åbenhed Du er allerede i gang Du tænker en del over dine drikkevaner Du drikker næsten ikke når børnene er oppe, du passer på dem

Reflekterende lytning og refleksioner Reflekterende lytning er at lytte efter hvad det mon er borgeren tænker og føler, mener og synes, prioriterer og prioriterer mindre, ønsker og ikke ønsker, har af dilemmaer, særligt værdsætter osv. En refleksion er når fagpersonen giver et bud på det borgeren har sagt Refleksioner viser vi har lyttet, og giver borgeren en pause fra spørgsmål Refleksioner giver tit borgeren lyst til at fortælle mere, uddybe eller inspireres til at fortælle om emnet ud fra en ny vinkel Refleksioner kan skabe nye forståelser, opdagelser og afklaring hos borgeren Refleksioner kan signalere forståelse, accept og mindske en borgeres modstand. En måde vi kan vise at vi har forstået og vise vores empati.

Simple refleksioner Ensidige refleksioner Refleksioner Komplekse refleksioner Dobbeltsidede refleksioner Underdriv en borgers følelser og undgå at sætte borgeren i bås

Refleksioner Simple refleksioner Du synes ikke det er så slemt Det er mest vin. I har fået jer nogle hyggelige vaner med at åbne en flaske vin. Det giver jer nogle gode stunder sammen Det gør din lunte kortere overfor børnene Dobbeltsidet refleksioner Så på den ene side gør vinen at I voksne får talt mere sammen og på den anden side gør vinen at I får færre hyggestunder sammen med børnene Vinen kan både virke afstressende, den får dig til at falde ned samtidig med at den øger dit generelle stressniveau. Og så du får endnu mere brug for dens virkning

Opsummering Kan være en fagpersons bud på hvilken grad man har hørt borgeren ønsker at ændre vaner, prioriterer at ændre vaner og tror på det kan lade sig gøre at ændre vaner Sammenknytter og styrker det borgeren har sagt om forandring Kan have en afklarende virkning og være afsæt til forandring eller ikke forandring Så alt i alt virker det som du er meget godt tilfreds med dine drikkevaner, hvis blot du kunne slippe for trætheden om morgenen

Trin 2 - afdække drikkevaner, vurdere risici og give feedback Formålet er at få skabt et klart billede af hvor meget en person drikker og hvad det kan have af konsekvenser Og kunne give så objektiv og korrekt en feedback som muligt

Hvorfor bruge et screeningsværktøj? Undersøgelser peger på: At mange af de borgere der har et overforbrug og skadeligt overforbrug ikke identificeres samt At vi er mindre tilbøjelige til at tale om alkohol med de borgere der har samme køn som os selv og som kommer fra samme socioøkonomiske gruppe som os selv Et valideret alkohol screeningsværktøj som AUDIT eller AUDIT-C kan være med til at der stilles spørgsmål som opbygger et reelt billede af en borgers drikkevaner Et formaliseret screeningsværktøj gør det lettere at give feedback i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger og risici ved alkohol

AUDIT - kan downloades på sst.dk

AUDIT

AUDIT

AUDIT

Feedback Giv personligt tilpasset feedback Vær faktuel og ikke fordømmende Pres ikke til forandring

Feedback på resultatet af screeningen: Sammenhold resultatet med sundhedsstyrelsens anbefalinger Fortæl hvilke risici der kan være forbundet med borgerens drikkevaner Ifølge Sundhedsstyrelsen giver det dig risiko for at udvikle helbredsskader som f.eks. leverskader, forhøjet blodtryk eller kræft Spørg ind til børn i familien Det påvirker børn når vi voksne drikker. Hvilke tegn ser du hos dit barn? Hvad gør du for at det går mindst muligt ud over hende?

Feedback på resultatet af screeningen: Fortæl om de fordele borgeren kan opnå ved forandring Selv den mindste nedsættelse kan have stor effekt for dit liv Styrk troen på det kan lade sig gøre Mange har erfaringer med at skære ned Vis din respekt og fortæl at det er op til borgeren at beslutte hvad han eller hun ønsker at gøre. Spørg hvad borgeren synes Uddel folderne: Hvor meget skal der til før du siger nej tak? En lille én om alkohol. Guide til sundere alkoholvaner Oplys om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud

Trin 3 - henvis ved behov Kend kommunens henvisningsregler Giv tilbud til alkoholtilbud ved behov Understøt kontakten mellem borger og henvisningssted grib knoglen

Barrierer Hvilke barrierer kan I have i forhold til at tage en kort opsporende samtale om alkohol? Som led i jeres udredningsopgaver eller forebyggelsesopgaver

Barrierer Hvad kan der omvendt være på spil ved ikke at inddrage en kort opsporende samtale om alkohol?

Vanskelige situationer Hvilke vanskelige situationer kan opstå i en kort opsporende samtale? Tænk først på en vanskelig situation alene (ét min) Tal om den to & to (tre min) Endelig taler vi om vanskelige situationer alle sammen i plenum

Brainstorm på det uudtalte Hvad ville en borger f.eks svare på spørgsmålet: Her i kommunen spørger vi alle om deres drikkevaner. Er der nogen der har spurgt dig om det før? Hvad ligger der mon i svaret? Hvilke konkrete refleksioner kalder det uudtalte i svaret på at I laver?

Fif og tricks - så undervisningen af frontpersonale virker straks