DEN FRIVILLIGE SOCIALE SEKTOR:



Relaterede dokumenter
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

frivillig politik frivillighedspolitik for det sociale område godkendt i byrådet den 23. august 2012

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Aktøranalysemodellen

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

Workshop 1 Opsamling på input til vision

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Tillidsbrist på handicapområdet

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Årsplan for SFO Ahi International school

Samarbejdsaftale

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

DRRLV. Møde den 8. dec. 16. Tema: Rådets arbejds- og Mødeform. Effektive og værdiskabende møder via konceptet SMART Annette Nedergaard

Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Gennemgang af niveauer for beslutninger. Gruppeopgave. Opsummering, evaluering og afslutning

Kontakt mellem borgere med handicap og kommunen

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Martin Langagergaard. Agenda

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Forord. og fritidstilbud.

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNINGER FOR CS

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Strategi for frivilligsamarbejde

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Social Frivilligpolitik

Marianne Maria Larsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

Velkommen til. Frivillig Social Nytårskur 2018

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Personlig kontakt som investering

spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Kan man lede frivillige?

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Relationel Koordinering - CSSM

Da lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang. Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Håndbog til samarbejde med frivillige

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Forebyggelse og sundhed Status-opfølgning d. 1. september 2008

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

Frivillighedspolitikken

Handicappolitik Med plads til alle

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

God ledelse og bæredygtige relationer

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Uddrag af serviceloven Ringe den

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Forord. På vegne af Byrådet

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Frivilligpolitik for Social Omsorg. Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4

Transkript:

DEN FRIVILLIGE SOCIALE SEKTOR: Samlet betegnelse for den frivillige indsats, de frivillige organisationer og de aktiviteter frivillige organisationer driver, hvadenten det sker med frivillig eller lønnet arbejdskraft og som foregår indenfor det sociale område.

DE GODE INTENTIONER... Intentionen bag Servicelovens 18 er, at kommunalbestyrelsen skal fremme samarbejdet med den lokale frivillige sociale sektor med henblik på at skabe gode rammer for den frivillige indsats og sikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationers aktiviteter og de offentlige sociale tilbud. Det er vigtigt, at samarbejdet er baseret på kendskab til og respekt for de forskellige vilkår, der kendetegner hhv. en kommunal myndighed og en frivillig social organisation. Respekt for den frivillige indsats egenart og styrke, og kommunalbestyrelsens myndighedsansvar for den sociale indsats, er således grundlæggende forudsætninger.

CHARTER FOR SAMSPIL ML DET FRIVILLIGE DK OG DET OFFENTLIGE: Samspillet skal baseres på tillid og respekt for hinandens opgaver og roller Anbefalinger... Formalisér samarbejdet Skab rum for ligeværdige dialoger

EGENARTER, DER SKAL RESPEKTERES... KOMMUNALT HIERARKI AUTONOMI - SELVORGANISERET

EGENARTER, DER SKAL RESPEKTERES... KOMMUNAL BRED YDELSE FRIVILLIG SELEKTIV INDSATS

EGENARTER, DER SKAL RESPEKTERES... KOMMUNAL STABIL YDELSE FRIVILLIG USTABIL INDSATS

EGENARTER, DER SKAL RESPEKTERES... FRIVILLIG ARBEJDE ER OFTE UDTRYK FOR AKTIVITETER, SOM ER UNDERPRIORITEREDE AF KOMMUNEN, OG...

EGENARTER, DER SKAL RESPEKTERES... grhh!!? FRIVILLIGT ARBEJDE KAN BL.A. DERFOR KALDES EN KRITISK MODSPILLER... - EN VAGTHUND OVERFOR MYNDIGHEDERNE

MODSATRETTEDE EGENARTER, DER SKAL HAVE......FÆLLES RAMMER OG MÅL ER DET IKKE BARE DRØMME UDEN ØJE FOR DE TAB, MAN BÅDE SOM KOMMUNE OG FRIVILLIG MÅ LIDE PÅ VEJEN?

FORDELENE - DE PÅSTÅEDE - VED ET SAMARBEJDE... DE FRIVLLIGE ORGANISATIONER SER EN ØGET MULIGHED FOR SYNLIGHED RESSOURCETILFØRSEL ØGET OPMÆRKSOMHED OMKRING SÆRLIGE MÅLGRUPPER (hvis man som frivllige organisation har fokus på een) ØGET MULIGHED FOR AT PÅVIRKE POLITIK

ER DER EN FARE VED... KOMMUNEN ER FORPLIGTET TIL SAMARBEJDE... KOMMUNEN SIDDER PÅ STØTTEN TIL DE FRIVLLIGE KOMMUNEN BESTEMMER, HVEM DER SKAL HAVE DEN Vi skal bare have det bedste ud af det - for de skærer i vores budgetter! Lad os få den frivllige arbejdskraft til at passe ind med vores opgaver, målsætninger og lovmæssige forpligtelser...! (og så husker vi at kalde det gensidig respekt og læring osv...)

ER DER EN FARE FOR.. SKAL VI SAMARBEJDE..?..OG HAVE GENSIDIG RESPEKT, FÆLLES MÅLSÆTNING.....SÅDAN!

ER DER EN FARE FOR.. Retssikkerhed>< Frivillighed HVAD FÅR BORGEREN? HVORDAN KAN MAN SOM BORGER SE, HVORNÅR MAN FÅR DET ENE ELLER DET ANDET?

ER DER EN FARE FOR.. DEN FRIVILLIGE ARBEJDER DEN KOMMUNALE ARBEJDER KOMMER DE FRIVILLIGE TIL AT LAVE ALT DET SJOVE OG DE KOMMUNALE OPGAVER BLIVER KEDELIGE??

MÅ MAN SPØRGE...? Kan man s e pris p frivillig arbe dskra? r frivillig arbe dskra gra s arbe dskra?

MÅ MAN SPØRGE...? ER SAMARBEJDET... - ELLER DET FORHOLD, AT DET ELLERS AUTONOME FRIVLLIGE ARBEJDE SKAL INDGÅ I EN FORMALISERET KONSTRUKTION MED KOMMUNEN - IKKE BARE UDTRYK FOR, AT VI LEVER I ET... Tryghedssamfund?...HVOR STAT OG KOMMUNE VIL HAVE FINGRENE I ALT?

2+3=5 KAN MAN SKABE SYNERGI MELLEM DEN KOMMUNALE ARBEJDSKRAFT OG DEN FRIVLLIGE INDSATS?

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN Empowerment

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN EN UDSTRAKT HÅND...

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN marts feb jan dec NTESE W1: HANDLINGER W2: SYNTESE tes ase DRØMMEREN FLERE OMGANGE KRITIKE evaluering evaluering PROJEKT Opsamling W2 + evaluering samt udarbejdelse af byudviklingsplan Opsamling og forberedelse W2 Opsamling W2 + evaluering samt udarbejdelse af byudviklingsplan metodeudarbejdelse afrunding lre elæggelse af W1 Godkendelse af opsamling = byudviklingsplan IDÉ INGENIØREN

FRIVILLIGHED SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I PLANLÆGNINGEN Vi kan Vi kan V selv med hjælp fra andre m Projekter

ANERKENDELSE, SYNLIGGØRELSE AF DE FRIVILLIGE OG ET SIGNAL OM, AT KOMMUNEN ER MEDSPILLER......HVIS DE FRIVILLIGE SYNES DE HAR BRUG FOR DET!

2+3=5 KAN MAN SKABE SYNERGI MELLEM DEN KOMMUNALE ARBEJDSKRAFT OG DEN FRIVLLIGE INDSATS?