Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Solhøjområdet

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Solhøjområdet Bilagsrapport til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i oplandet til Solhøj Kildeplads ROSKILDE AMT August 2003

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Solhøjområdet Bilagsrapport til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i oplandet til Solhøj Kildeplads Udgivet af: Københavns Amt og Roskilde Amt August 2003 Tekst og figurer: Jord- og Vandafdelingen i Københavns Amt og Teknisk Forvaltning i Roskilde Amt Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. ISBN: 87-7951-13-2 2

Forord Denne rapport beskriver kortlægning af arealanvendelsen og vurdering af grundvandstruende forureninger i oplandet til Solhøj Kildeplads, der er landets største. Rapporten er udarbejdet af Roskilde og Københavns Amter med udgangspunkt i vandforsyningslovens 13 og bekendtgørelse om indsatsplaner 1 2. I bekendtgørelsen er det fastsat, at en indsatsplan skal indeholde nedenstående elementer: Arealanvendelsen i indsatsområdet. Kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande. En vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie- og punktkilder. Alle de områder, der er kortlagt som særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er følsomt over for. De områder, hvor en indsats skal gennemføres. De foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. Af hvem og i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning. En tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan. Denne rapport indeholder en detaljeret teknisk redegørelse for de fremhævede punkter. Roskilde- og Købehavns Amter har i 2001-2002 2 gennemført en geologisk, hydrogeologisk og geo- og grundvandskemisk undersøgelse af Solhøj Opland. Resultatet af denne undersøgelse refereres kort i rapporten. Sammen med kortlægningen af forureningskilderne, udgør dette grundlaget for vurderingen af risikoen i forhold til grundvandet. 3

Indholdsfortegnelse Forord.......................................................................... 3 1. Resume...................................................................... 6 1.1.Arealanvendelse og planer for området....................................... 6 1.2.Kortlægning og vurdering af forureningstrusler................................ 6 Solhøj Kildeplads.............................................................. 7 Hedehusene Vestre Vandværk.................................................. 8 Reerslev og Stærkende Vandværk............................................... 8 Vindinge, Stikkelskær og Østre Vindingevej...................................... 9 2. Solhøj Opland............................................................... 10 2.1.Solhøj oplands historie..................................................... 10 2.2.Hedeland................................................................. 11 2.3 Lille Vejleå................................................................ 12 2.4 Fremtidig planlægning og planområder...................................... 12 Grundvandsbeskyttelsesområder............................................ 12 I/S Hedelands område..................................................... 13 Landbrug, industri og erhverv............................................... 14 Nye boligområder......................................................... 14 3. Grundlag for vurdering af risikoen fra nuværende og fremtidige forureningskilder. 15 3.1.Input til vurderingen af forureningskilder..................................... 15 3.2.Hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold i risikovurderingen............ 16 Indvindingen.............................................................. 16 Geologi og hydrogeologi.................................................... 16 Grundvandskemien........................................................ 17 Stofspecifik sårbarhed...................................................... 17 Fortynding................................................................ 19 4. Industrielle forureninger iht. jordforureningsloven.............................. 20 4.1.Klorerede opløsningsmidler................................................. 20 Risikovurdering........................................................... 23 4.2.MTBE.................................................................... 24 Risikovurdering........................................................... 25 4.3.Olie og øvrige vandblandbare kulbrinter...................................... 25 Risikovurdering........................................................... 26 4.4.Kemikaliedeponier, lossepladser og opfyldte råstofgrave........................ 26 Risikovurdering........................................................... 27 4

5. Igangværende virksomheder.................................................. 30 Risikovurdering.............................................................. 36 6. Pesticider.................................................................... 37 6.1.BAM..................................................................... 37 Risikovurdering........................................................... 38 6.2.Pesticidpunktkilder........................................................ 39 Risikovurdering........................................................... 39 6.3.Pesticidfladekilder......................................................... 40 Risikovurdering........................................................... 41 7. Nitrat....................................................................... 42 Risikovurdering.............................................................. 42 8. Opfyldte vandhuller og mergelgrave........................................... 44 Risikovurdering.............................................................. 45 9. Boringer og brønde........................................................... 46 Risikovurdering.............................................................. 46 10. Veje og Jernbaner............................................................ 48 Pesticider og salt.............................................................. 48 Transport af grundvandstruende stoffer......................................... 48 Risikovurdering.............................................................. 48 11. Spildevandsledninger og enkeltudledninger.................................... 50 Risikovurdering.............................................................. 51 12. Udbringning af spildevandsslam på landbrugsjorde............................. 52 Risikovurdering.............................................................. 52 13. Råstofindvinding............................................................. 53 Risikovurdering.............................................................. 53 14. Privates anvendelse af kemikalier og pesticider................................. 54 Risikovurdering.............................................................. 54 Referencer...................................................................... 55 5

1. Resume 1.1 Arealanvendelse og planer for området Kortlægningen af arealanvendelsen og planlægningen i Solhøj Kildeplads opland tydeliggør områdets betydning for hele Hovedstadsområdet. Området repræsenterer derfor en meget varieret arealanvendelse og planlægning. Udover at være et af hovedstadsområdets vigtigste drikkevandsområder er mange andre interesser også repræsenteret i området: Hovedstadens vigtigste grusgravningsområde Hovedstadsområdets måske vigtigste transportkorridor Regionalt industriområde for industri med særlige beliggenhedskrav Tidligere og nuværende deponeringsområde Bolig- og byudviklingsområde for Høje- Taastrup Kommune Landbrugsinteresseområder Væsentligt regionalt rekreativt interesseområde Disse interesser kan godt virke modstridende. Alligevel vurderes det, at områdets centrale betydning som vigtigt drikkevandsområder godt kan bevares. Det kræver blot, at anvendelsen af området tilrettelægges og udbygges, så den tager hensyn til beskyttelsen af grundvandet. I/S Hedeland er et eksempel på, at interesserne i området kan mødes. I/S Hedelands rekreative udnyttelse og i de senere år skånsomme retablering af råstofområderne vil således fremover have en central betydning for, at der også i fremtiden kan indvindes godt drikkevand i området. 1.2 Kortlægning og vurdering af forureningstrusler Den meget varierende arealanvendelse har resulteret i et ligeså varierende forureningsbillede. Næsten alle tænkelige forureningstyper findes inden for oplandets grænser. Derfor er det også særligt vigtigt at skelne væsentligt fra uvæsentligt. De væsentligste kilder er forureningskilder, en eller flere af samme type, der truer indvindingen på et af de små vandværker eller kildepladsen. Mindre væsentlige er kilder, der kan forringe grundvandsmagasinets kvalitet, dog uden at det nødvendigvis direkte truer indvindingen, kilder der ikke truer grundvandet eller forureninger, der kun forurener nærområdet uden at det påvirker grundvandsmagasin eller indvinding. Forureninger med klorerede opløsningsmidler og BAM er blandt de væsentligste kilder i indvindingsområdet. Deponier af kemikalier i lossepladser hører naturligvis også til kategorien af meget truende forureningskilder. Til de mindre væsentlige forureninger hører f.eks. dårlige boringer og brønde, der giver forureninger fri passage til grundvandet og dermed forringer den generelle grundvandskvalitet. Det samme gælder for utætte kloakker, hvor miljøfremmede stoffer, der egentlig skulle ende i rensningsanlægget, i stedet når grundvandet. Saltning af veje og fortove er også en forureningskilde, der langsomt men sikkert forringer kvaliteten af grundvandet. Privates anvendelse af pesticider og kemikalier udgør kun en meget lille del af den samlede mængde, der håndteres i oplandet. Men da anvendelsen netop er uprofessionel, er dosering sikkert ofte forkert, og overskydende produkter bliver indimellem hældt ud på jorden i stedet for at gå til den kommunale kemikalieindsamling. Disse forureninger kan påvirke kvaliteten af grundvandet i negativ retning. På samme måde vil mindre forureninger fra f.eks. nedgravede pesticidrester, opfyldte vandhuller samt fra landbrugets 6

pesticidvaske- og fyldpladser også kunne forringe kvaliteten af grundvandet. Dårlige boringer og brønde, utætte kloakker, saltning samt den private anvendelse af pesticider er kilder, der findes i hele indsatsområdet. Landbrugets nuværende anvendelse af pesticider og kvælstof under dyrkningen af afgrøder er derimod ikke som udgangspunkt en trussel, men kan på længere sigt være problematisk ved en intensivering af dyrkningen i området umiddelbart vest for kildepladsen i området mellem Solhøj, Hedehusene og Tune. De kendte forureninger med olie og forureninger med lignende stoffer er blandt de kilder, hvor risikoen for alvorlige grundvandsforureninger er meget lille. Forureninger i umiddelbar nærhed af indvindingsboringer vil dog altid udgøre en trussel. Derfor bør der være særlig opmærksom hed på netop disse områder. Nedenfor er truslerne ridset op for hvert enkelt vandværk. Solhøj Kildeplads Kvaliteten af indvindingen på Solhøj Kildeplads er præget af fortynding af ungt, forureningspåvirket grundvand fra nærzonen (10 km 2 ) umiddelbart vest for kildepladsen og ældre relativt upåvirket grundvand fra den vestligste del af oplandet. Denne fortynding har betydet, at selv relativt store forureningspåvirkninger i nærområdet kun har haft begrænset effekt på selve kildepladsen. Kortlægningen af forureningskilder viser sammen med den hydrogeologiske kortlægning 2, at punktkilder med klorede opløsningsmidler samt BAM-forurening er de typer af forurening, der udgør absolut den største og mest aktuelle trussel mod kildepladsen. Københavns Amt har i de senere år gjort en særlig indsats over for forureninger med klorerede opløsningsmidler i Solhøj Opland. Indsatsen har bestået af både kildeopsporing og oprydninger. I forbindelse med denne indsats er der konstateret en større forurening i Reerslev Landsby på M. W. Gjøesvej. Amtet vil på baggrund af en række undersøgelser vurderer behovet for yderligere tiltag. De øvrige forureninger med klorerede opløsningsmidler i Københavns Amts del af oplandet håndteres gennem oprydning eller er vurderet ikke at udgøre en trussel mod kildepladsen. Kortlægning af potentielle kilder med klorerede opløsningsmidler i Roskilde Amts del af oplandet er endnu ikke gennemført fuldstændigt, da indsatsen her har været koncentreret om oprydning af de mest kritiske forureninger i hele amtet. BAM-truslen er langt mere uafklaret. Dels er kilderne mangfoldige: Gårdspladser, byområder, veje osv., dels forstærkes risikoen for forurening ved eksempelvis dårlige boringer og utætte kloakker. Landbrugets kvælstofbelastning udgør ikke nogen aktuel risiko med de nuværende forudsætninger for belastningen. Men den fortsatte påvirkning fra landbrugets kvælstofbelastning vil langsomt nedbryde jordens evne til at omsætte nitrat, hvilket på længere sigt kan vise sig kritisk i det sårbare område umiddelbart vest for kildepladsen mellem Solhøj, Hedehusene og Tune. Den konstaterede pesticidforurening (chlorphenoxysyrer), relateret til deponeringer i den sydvestlige del af lossepladsen, vurderes indtil videre at være nedbrudt, inden den når kildepladsen. I efteråret 2003 gennemfører Roskilde Amt en samlet kortlægning og risikovurdering af forureningstruslen fra deponeringerne i Hedelandsområdet. Herved forventes også riskoen for Solhøj Kildeplads at blive afklaret. Flere forureninger fra kendte kilder med olie, 7

benzin eller vandblandbare opløsningsmidler forventes at være nedbrudt inden de når kildepladsen. Risikoen fra potentielle pesticidkilder på landbrugsejendomme (vaske og fyldpladser) vurderes at afhænge af de mængder, der håndteres, samt placering i forhold til kildepladsen. Lokaliseringen i oplandet er også afgørende for en række andre kilder, f.eks. opfyldte vandhuller og kloakker. Ses der bort fra MTBE-forureningen på Statoils Olieterminal og forureningen med klorerede opløsningsmidler hos Rockwool, vurderes det indtil videre, at ingen af de kendte forureningskilder på eksisterende erhvervs- og industriejendomme udgør en risiko mod kildepladsen. Forureningen på Statoil Olieterminal håndteres i øvrigt efter aftale med Høje-Taastrup Kommune via en 4- punktsplan, og forureningen hos Rockwool er tilsyneladende begrænset. Mange virksomheder er undersøgt for forurening og for den resterende del afhænger risikoen i forhold til grundvandet især af anvendelsen af opløsningsmidler. Derfor bør dette forhold have særlig opmærksomhed i forbindelse med tilsyn på virksomhederne. Hedehusene Vestre Vandværk Vandværket er truet af et generelt højt forureningsniveau med BAM og klorerede opløsningsmidler i den vestlige del af Hedehusene. Kvaliteten af de to parametre ligger og svinger omkring drikkevandskvalitetskravet. Det har hidtil ikke været muligt at lokalisere alle forureningskilder i området. Vandværket er herudover også påvirket af både nikkel og nitrat. Der er derfor alvorlig risiko for, at vandværket på sigt ikke kan levere drikkevand af tilstrækkelig god kvalitet. Reerslev og Stærkende Vandværk Forureningen med klorerede opløsningsmidler på M.W. Gjøesvej i udkanten af Reerslev påvirker ikke kvaliteten på Reerslev Vandværk. Baggrunden herfor er en kombination af dominansen fra Solhøjs indvinding og tilstedeværelsen af et sekundært magasin, der beskytter kalken. Fig. 1.1. Arealanvendelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads. 8

Herudover er det kun deponeringen i råstofområderne, der udgør en trussel mod indvindingen på de to vandværker. I efteråret 2003 gennemfører Roskilde Amt yderligere kortlægning og riskovurdering på tværs af områdets oplande. På baggrund af denne udarbejdes et revideret moniteringsprogram for deponeringerne. Vindinge, Stikkelskær og Østre Vindingevej Den geologiske beskyttelse i den vestligste del af oplandet er markant bedre end i den østlige del. Derfor bliver trusselsbilledet også lidt mere simpelt. Den største trussel mod Vindinge Vandværk er ukendte punktkildeforureninger med klorerede opløsningsmidler i den vestlige del af Vindinge By samt eventuel forurening med chlorphenoxysyrer fra deponeringerne i den sydvestlige del af oplandet til Solhøj Kildeplads. Som tidligere nævnt vurderes forureningen med chlorphenoxysyrer yderligere af Roskilde Amt i efteråret 2003. Herudover relaterer forureningsrisikoen i forhold til disse vandværker sig først og fremmest til boringsnære forureninger. 9

2. Solhøj Opland På Figur 1.1 fremgår den nuværende arealanvendelse inden for Solhøj Kildeplads opland. Ud over det centralt beliggende grusgravsog rekreative område, I/S-Hedeland, er der hovedsageligt tale om landsbrugsarealer med enkelte småbyer, og i nord Hedehusene med industri og centralt beliggende grusgravsområder samt det rekreative område - Hedeland. 2.1. Solhøj oplands historie Solhøj Kildeplads opland har været beboet siden oldtiden. Området har og er præget af landbrug, men allerede i middelalderen kendte man til eksistensen af de store grusforekomster i Hedeland, og der blev indvundet fra mange små private grusgrave. I 1800-tallet blev der udlagt et 3 ha stort areal ved Tune og Snoldelev, hvor kommunernes beboere kunne hente gratis grus. I 1847 blev jernbanen mellem Roskilde og København etableret og i 1917 stationen i Hedehusene. På dette tidspunkt havde der allerede været teglværk og industri i en snes år, men de forbedrede transportforhold gav gode betingelser for etableringen af industrier i bl.a. Industribyen, hvor der har været renserier og metalvirksomheder. Bilismens indtog betød åbningen af tankstationer, bilforhandlere og værksteder både i Hedehusene og i mindre landsbyer i området. Efter 1945 åbnede flere gartnerier i området. De blev formentlig trængt væk fra bl.a. Rødovre og Albertslund Kommuner pga. de stigende grundpriser., som har stor betydning for grøntsagernes pris. De placerede sig spredt over hele området uden for Hedeland, men med en særlig koncentration af gartnerier langs Solhøjvej. Figur 2.1. I/S-Hedelands nuværende arealer og de områder som er udlagt til grusgravning, samt aktive graveområder. 10

Landzoneloven i 1969 om regulering af byudvikling og bebyggelsen i det åbne land skulle sikre en planmæssig udvikling af byerne og landområderne med henblik på at bevare landskabelige og rekreative interesser. Denne lov medførte f.eks., at Design Lys i Reerslev måtte lukke, da de lå udenfor bygrænsen, mens American Furcleaning, som lå indenfor, kunne fortsætte sin virksomhed. Kommunalreformen i 1970 betød, at Reerslev, Stærkende og den vestlige del af Hedehusene kom til at høre til Københavns Amt og dermed Høje-Taastrup Kommune, mens Vindinge knyttedes til Roskilde Amt og Roskilde Kommune. Sammen med fingerplanens ønske om at have grønne områder (de grønne kiler) i Hovedstadsområdet betød kommunalreformen, at den efterfølgende erhvervsmæssige og industrielle udvikling næsten alene er foregået i hovedbyerne og langs Roskildevej. Derfor er der heller ikke sket de store erhvervsmæssige forandringer i småbyerne i Solhøj opland. I Vindinge er der dog sket en meget betydelig udbygning af boligområderne. 2.2. Hedeland Som nævnt er der udvundet råstoffer (ler og grus) i Hedeland siden det 19. århundrede, men grusgravningen har haft størst betydning. Gruset fra Hedeland havde en sammensætning, der gjorde det velegnet til anlægsarbejder uden en yderligere forarbejdning. Efter 1960 blev der givet tilladelse til en direkte anvendelse af gruset, hvilket betød, at gravningen tog et voldsomt opsving, og der blev således bortgravet 3000 vognlæs dagligt. Den øgede grustrafik betød, at det lokale vejnet blev kraftigt udbygget og forstærket, men også at støv- og støjpåvirkningen blev en alvorlig følgevirkning af grusgravningen. Gravningen betød også, at mange grave blev efterladt som gabende huller i landskabet, efterhånden som grusforekomsterne blev udvundet. De lokale sogneråd var derfor allerede tidligt opmærksom på, at området skulle reguleres af det offentlige. Selvom sundhedsmyndighederne havde forbudt aflæsning af dagrenovation, olie, kemikalier og andre sundhedsfarlige stoffer, blev der alligevel fyldt affald i gravene på både officielle lossepladser og på mere privat basis. I 1971 blev der dagligt tilført 300 vognlæs industriaffald, storskrald, byggematerialer osv. Reerslev, Tune og Vindinge Sogneråd udfærdigede derfor betingelser for reetableringen af Hedeland. Målet var at omdanne området til et fritidsområde ud fra et ønske om at tilføre den skovfattige vestegn et hårdt tiltrængt offentligt fritids- og friluftsområde. Samtidigt var det et ønske at bevare og forstærke de voldsomme landskabsformer, som opstod i forbindelse med grusgravningen og dermed bidrage til en helt ny landskabskarakter. Landbrugsministeriet nedsatte i 1972 Det statslige Grusgravudvalg, som i 1974 udgav Hedeland - Rapport om og forslag til rekreativ anvendelse af et grusgravsområde 3. Ud over udarbejdelse af rapporten behandlede udvalget desuden spørgsmål om gravning og efterbehandling, arealerhvervelse, servitutpålæg og finansiering. I Hovedstadsområdets overordnede planlægning blev området tillige udpeget som rekreativt regionalt interesseområde. I 1977 blev der vedtaget en ny råstoflov, som betød, at der skulle udarbejdes planer for efterbehandling af alle grusgrave, og at man ikke kunne etablere nye grusgrave uden tilladelse. Som følge heraf blev det offentligt ejede selskab I/S Hedeland dannet i 1978 med følgende interessenter: Roskilde, Greve og Høje- Taastrup Kommuner samt Roskilde- og Københavns Amter. Den nye lov og dannelsen af I/S Hedeland gav mulighed for en samlet planlægning af i alt 1.500 ha jord (Figur 2.1). Selskabet startede en langsigtet og målrettet planlægning, der tog sigte på at genskabe området som et samlet natur- og fritidsområde. I 1979 blev der udarbejdet en strukturplan, der betød, at ca. 500 ha blev 11

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads udlagt som skov og lunde, mens de sidste 1.000 ha omfattede sletter, bakkelandskab og søer 4. Planerne blev dengang som nu realiseret gennem jordopkøb, efterhånden som arealerne blev gravet færdigt samt ved anlæg og drift af de opkøbte arealer. I dag er størstedelen af råstofområderne inden for Københavns Amt udnyttet og under retablering, men i den vestlige del i Roskilde Amt er der grusforekomster til de næste 25-30 år. Derfor vil I/S Hedelands arealer også fremover være under udvikling. 2.3 Lille Vejleå Lille Vejleå der passerer tæt forbi Solhøj Kildeplads har sit udspring ved udløb fra en sø syd for Hedehusene, og er bortset er det eneste vandløb i Solhøj Kildeplads opland. Åen løber igennem Høje-Taastrup, Ishøj og Greve Kommuner og ender til sidst i Køge Bugt. Vandføringen i den øvre del nord for kildepladsen er som følge af indvindingen på kildepladsen meget lille, og åen er derfor tørlagt store dele af året. 2.4. Fremtidig planlægning og planområder Den fremtidige planlægning i Solhøjområdet er i høj grad styret af de retningslinier, der fremgår af I/S Hedelands Hedeland. Strukturplan fra november 1979 4. Strukturplanen afgrænser et planlægningsområde på 1.500 ha, hvor efterbehandlingen efter råstofindvinding sikrer en rekreativ arealanvendelse, men også muliggør en mere intensiv udnyttelse af området. Omtrent halvdelen af Solhøj Kildeplads opland er således dækket af det afgrænsede planlægningsområde, se Figur 2.1. Området omfatter langt størstedelen af den del af oplandet, der ligger i Roskilde Amt, samt den centrale del af oplandet vest for Reerslev. Grundvandsbeskyttelsesområder Solhøj Kildeplads opland er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Det vil blandt andet sige, at særlig grund- Figur 2.2. Udpegede arealer, landbrug og grundvand. 12

vandstruende aktiviteter som hovedregel ikke må placeres i området, og at arealanvendelsen i den nuværende kommune- og lokalplanlægning ikke må ændres til en mere grundvandstruende art. I forbindelse med regionplanlægningen for 2001 er der, som følge af ændringer i vandforsyningsloven og den statslige udmelding til Regionplan 2001, udpeget nitratfølsomme områder. Størstedelen af Solhøj Kildeplads opland er således udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (Figur 2.2.). I/S Hedelands område I regionplanlægningen for hovedstadsområdet er der taget hensyn til strukturplanens indhold ved udlægning af Hedelandsområdet til forskellige formål. Området er blandt andet udlagt som regionalt friluftsområde i regionplan 2001 for Københavns Amt og som interesseområde for naturbeskyttelse i regionplan 2001 for Roskilde Amt, hvor det i begge planer gælder, at arealanvendelsen skal administreres i overensstemmelse med strukturplanen. I regionplanen for Københavns Amt er den nordlige del af området udlagt som biologisk kerneområde, hvor eksisterende naturområder og småbiotoper skal bevares. Herudover er et område vest for Reerslev udlagt som skovrejsningsområde, mens der er planlagt skov i et mindre område nord herfor (Figur 2.3.). I Roskilde Amt er planlægningsområdet udlagt som geologisk interesseområde, hvor blandt andet enkeltlokaliteter skal sikres, og som turist- og udflugtsområde inden for hvilket der kan placeres anlæg, hvis funktion er nært tilknyttet til beliggenheden i det åbne land. I Regionplan 2001 for Københavns Amt og Roskilde Amt er den endnu ikke udgravede del af I/S Hedelands interesseområde er udlagt til indvindingsområde for sand og grus. Det gælder områder nord, øst og syd for Vindinge samt et område vest for Reerslev. Da der stadig er råstoffer til mange Figur 2.3. Udpegede arealer, by, industri og skov. 13

års indvinding, må man forvente, at der også i fremtiden vil blive udvundet grus og sand i de udlagte områder. Retningslinierne for råstofindvindingen gælder for hele hovedstadsområdet, og er således de samme i Københavns- og Roskilde Amt. Det gælder for de udlagte områder, at de skal friholdes for aktiviteter, der vil kunne forhindre en senere udnyttelse af råstofferne, og samtidigt skal råstofferne indvindes, før eventuelle region- eller kommuneplanmæssige arealreservationer kan realiseres på de pågældende områder. Når indvindingen er afsluttet, skal råstofgravene efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko, jf. strukturplanen. Yderligere arealrestriktioner er defineret af I/S Hedeland og er beskrevet i vilkårene for gravning og efterbehandling i gravetilladelserne. Nye tilladelser i Roskilde- og Københavns Amter omfatter blandt andet vilkår om forbud mod brug af pesticider i forbindelse med anvendelsen efter retableringen. En transportkorridor strækker sig gennem den nordlige del af Hedelandsområdet. Her gælder, at anlæg af trafik- og forsyningsanlæg i videst muligt omfang skal tage hensyn til rekreative og beskyttelsesmæssige interesser. Kommune- og lokalplaner må ifølge lov om planlægning ikke stride mod retningslinierne i regionplanlægningen, hvorfor der i både kommune- og lokalplanlægningen for Høje Taastrup og Roskilde Kommuner tages hensyn til strukturplanen for Hedeland med udlæg til rekreative områder i planlægningsområdet. Landbrug, industri og erhverv Den del af oplandet, der ikke er omfattet af strukturplanen for Hedeland, omfatter primært by- og erhvervsområder i Vindinge og Hedehusene, samt områder der i regionplanerne for Københavns og Roskilde Amt er udlagt som særligt værdifulde landbrugsjorder. Landbrugsjorderne skal i videst muligt omfang forbeholdes landbrugsmæssig anvendelse. To områder er udpeget som særlige følsomme landbrugsområder (SFL-område). Et område vest for Vindinge og området mellem Hedehusene, Stærkende og Solhøj (Figur 2.2.). Et område nord for Vindinge og øst for Roskilde er udlagt til grusgravning, og her indvindes i øjeblikket i den østlige del (udenfor indsatsplanområdet). Sydvest for Hedehusene ligger et område Hedehusene Vest, der er udpeget til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav, herunder særligt forurenende virksomheder (Figur 2.3.). Det gælder dog for anvendelsen, at der ikke må etableres virksomheder, der indebærer risiko for grundvandsforurening, og for den sydlige del af området gælder, at der kun må etableres virksomheder, der er forenelige med naboskabet til Hedeland. I den vestlige del, der ligger på grænsen til indsatsplanområdet, findes et midlertidigt komposteringsanlæg, som fjernes, når grusgravning påbegyndes. Når gravningen er afsluttet, vil området blive benyttet til erhverv. Nye boligområder Et område nord for Solhøj Kildeplads er udpeget som reserveareal for fremtidig bymæssig udvikling (Figur 2.3.). Retningslinier for dette område skal nærmere konkretiseres i et tillæg til kommuneplanen. Der er planlagt nye mindre boligområder i den sydlige del af Hedehusene og i Stærkende. 14

3. Grundlag for vurdering af risikoen fra nuværende og fremtidige forureningskilder Forurening af grundvandet kan stamme fra en lang række af kilder, og normalt skelnes der mellem punktkilder, liniekilder og fladekilder: 1 Punktkilder er forureningskilder, som typisk er afgrænset til et lille område på en enkelt ejendom. Typisk er det en forureningstype, der opstår som følge af uhensigtsmæssig indretning af virksomheders drift, spild ved håndtering af kemikalier eller i forbindelse med utætte tanke og rørføringer. Punktkildeforureninger kendetegnes herudover ofte ved, at både mængder og koncentrationer kan være høje. Derfor kan en enkelt eller få punktkilder også udgøre en meget stor risiko over for grundvandet. Jf. Jordforureningsloven 5 er det amternes opgave at opspore og kortlægge denne type forureninger. Gennem jordforureningsloven kortlægges de forurenede arealer på to niveauer: Vidensniveau 1, kortlægning på baggrund af faktisk viden om branche, spild osv. Vidensniveau 2, kortlægning på baggrund af tekniske undersøgelser, konstaterede forureninger. Loven omfatter i princippet alle former for forurening også linje- og fladekilder, uanset hvornår og hvordan det er sket. Jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v. er dog ikke omfattet af jordforureningsloven. 2 Linjekilder er den type af forurening, der findes langs jernbaner, veje og kloakker. Ved jernbaner og veje opstår forureningsrisikoen f.eks. ved mangeårig intensiv ukrudtsbekæmpelse eller saltning. Forurening fra kloakker forekommer som følge af dårlig vedligeholdelse og utætheder. Koncentrationerne af de kritiske stoffer ved denne type kilder er typisk forholdsvis mindre end ved punktkilderne, men den samlede belastning fra f.eks. en jernbanestrækning kan udgøre en risiko. 3 Fladekilder er knyttet til den almindelige arealanvendelse, typisk til landbrugets anvendelse af pesticider og nitrat. Ligesom for linjekilder er der tale om gentagen brug, som i sidste ende kan resultere i grundvandsproblemer. Som for liniekilderne er koncentrationer også her forholdsvis mindre end ved punktkilderne, men da det ofte er meget store områder, der tilføres f.eks. nitrat, kan den samlede belastning i et landbrugsområde udgøre en risiko for grundvandet. 3.1. Input til vurderingen af forureningskilder For at kunne vurdere en forureningsrisiko i forhold til et vandværk eller en kildeplads er det vigtigt at kende stoffernes egenskaber. Naturligvis er det også afgørende, hvor udbredt og hvor stor forureningen er, men ellers afhænger risikoen først og fremmest af tre forhold: Stoffernes opløselighed og mobilitet Stoffernes giftighed Stoffernes evne til at blive nedbrudt Herudover afhænger risikoen af stoffernes videre skæbne på vej til vandværket. Første fase er, hvad der sker med forureningen fra kilden ved overfladen, til det når drikkevandsmagasinet. Her har flere faktorer større eller mindre betydning, og en del af disse faktorer er: 15

Geologien, herunder lerlagstykkelse Grundvandsdannelsen Sekundære magasiner over drikkevandsmagasinet Hydrologiske forhold (viden om grundvandets strømning) Anden fase er stoffernes skæbne, fra de når grundvandsmagasinet, til de når indvindingsboringerne. Her er, er især tre forhold afgørende: Transporttid (afstand) jo længere opholdstid, jo større chance for nedbrydning Fortynding Vandtypen (nedbrydningsmuligheder) Alle disse elementer indgår sammen med generelle erfaringer i risikovurderingen af de enkelte forureningskilder. De erfaringer, der indgår, kan f.eks. være viden om, hvilke brancher eller produktionsformer der typisk giver anledning til forurening samt den konstaterede eller forventede mængde af forurenende stoffer. 3.2. Hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold i risikovurderingen Den hydrogeologiske og grundvandskemiske kortlægning for området er detaljeret beskrevet i 2. I det følgende gives et kort sammendrag af resultaterne som baggrund for at kunne foretage en risikovurdering af de mulige forureningskilder. Indvindingen Solhøj Kildeplads ligger syd for Hedehusene mellem København og Roskilde. Kildepladsen er med en indvinding på 6 mio. m 3 vand pr. år Danmarks største kildeplads og af stor betydning for vandforsyningen til København. Solhøj Kildeplads opland har en udbredelse på 26 km 2 og strækker sig fra Københavns Amt ind i Roskilde Amt. I oplandet til kildepladsen indvindes der grundvand til almen vandforsyning på 5 mindre vandværker. De 5 vandværker indvinder tilsammen 181.020 m 3, hvor Vindinge Vandværk står for lidt over halvdelen. Desuden indvindes der vand til forsyning af enkeltejendomme i det åbne land, til industriformål samt til vanding m.v. inden for landbrug og gartneri. For Reerslev og Stærkende Vandværk, der begge ligger i den vestlige udkant af landsbyerne, betyder Solhøjs dominans, at eventuelle forureninger fra landsbyerne vil have større tilbøjelighed til at strømme mod Solhøj end mod den lokale boring. For den vestlige del af oplandet er påvirkningen fra indvinding på Solhøj Kildeplads langt mindre dominerende. Dermed er risikoen for forurening af indvindingen langt mere afhængig af forekomsten af lokale forureningskilder. Geologi og hydrogeologi Undergrunden i Solhøj Kildeplads opland består nederst af kalk (Bryozokalk). Ved kildepladsen er kalken opsprækket og stærkt vandførende, og herfra indvindes vandet på kildepladsen. Kalken overlejres af indslag af grønsandskalk vest for Hedeland, og det hele overlejres af dæklag af moræneler og smeltevandssand. Dæklagene er 10-20 m tykke i den østlige del, men i Roskilde Amt kan de blive op mod 60 m tykke. Dæklagene beskytter grundvandet. Dels tager det længere tid for forureninger at nå grundvandet, dels er der mulighed for, at der kan ske mineralogisk/biologisk omsætning af forureningen undervejs, og med de 60 meter dæklag i den vfestlige del er beskyttelsen mod langt de fleste forureninger væsentlig bedre her end i den østlige del. Grønsandskalken i vest er herudover vandførende i flere niveauer og udgør flere såkaldte sekundære magasiner (Figur 3.1). Strømningsretningen i disse magasiner, der ligger højere end det primære indvindingsmagasin i kalken, er ikke særlig velbestemt, og forurening, der rammer disse magasiner, kan principielt godt strømme ud af oplandet mod f.eks. Tune Vandværk syd for oplandet. Forureninger i den yderste del af oplandet vurderes at have relativ lille betydning for indvindingen inden for Solhøj Kildeplads opland. Derfor tager forureningskortlægningen udgangspunkt i afgrænsningen af indvindingsoplandet til kildepladsen. I den nordlige del af Hedeland, sydvest for 16

Figur 3.1. Det grundvandsdannende opland, områder med sekundære magasiner, indvindingsoplandet og det effektive opland. Hedehusene, findes også et sekundært magasin. Magasinet er adskilt fra kalken af et tyndt lag grøndsandsler, og strømningsretningen er nordøstlig. Afhængig af hvor tæt det adskillende lerlag reelt er, vil forureninger, der når det sekundære magasin i dette område, strømme samme vej, dvs. ud over oplandsgrænsen i det primære magasin. Dog tyder undersøgelsens pejlerunder på, at det sekundære magasin ophører umiddelbart nord for Hovedgaden i Hedehusene. Grundvandskemien Grundvandskemien i Solhøj Kildeplads opland afspejler den geologiske beskyttelse samt af de påvirkninger, fra landbrug og industri der er i grundvandet har været udsat for igennem årene. I den østlige del af det primære magasin er grundvandet ungt, oxideret og påvirket af bl.a. miljøfremmede stoffer, mens grundvandet i den vestlige mere velbeskyttede del, er ældre, svagt reduceret, og mindre påvirket af landbrugets og industriens aktiviteter. det sekundære magasin i grønsandskalken i den sydvestlige del findes hovedsaglig en nitratfri, svagt reduceret vandtype. Mens det sekundære grundvand sydvest for Hedehusene overvejende er en iltholdig, oxideret vandtype. Grundvandstypen har som den geologiske beskyttelse stor betydning for risikovurderingen af en lang række stoffer. Bl.a. nedbrydes olie og benzin relativt hurtigt i oxiderede magasiner, mens nitrat ikke nedbrydes. Under reducerede forhold forholder det sig omvendt. Stofspecifik sårbarhed På baggrund af den viden, der er opbygget for Solhøj Kildeplads opland, har amterne forsøgsvis opstillet to sårbarhedsmodeller. En sårbarhedsmodel viser forskellige områders varieren- 17

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads de muligheder for at modstå forureninger. De to modeller er opstillet for punktforureninger (se afsnit 4) med stoffer, der nedbrydes under iltede grundvandsforhold (aerobe forhold) f.eks. olie og benzin, samt stoffer der ikke nedbrydes under iltede forhold (anaerobe forhold) som f.eks. klorede opløsningsmidler. Modellerne, der ses af Figur 3.2, vægter jf. afsnit 3.1 følgende parametre i forhold til hinanden: Figur 2.3. Stofspecifik sårbarhed. 18

Lerlagstykkelse Grundvandsdannelse Sekundære magasiner Magasinforhold (artetisk, spændt eller frit) Dybden til primært magasin Afstand til indvinding (afhængig af indvindingens størrelse) Vandtypen Sårbarhedsudtrykket er relativt, dvs. det fortæller kun, hvilke områder der er mere sårbare end andre. Modellen kan ikke afgøre, om en forurening er en trussel eller ej. På samme måde kan de to modeller heller ikke sammenlignes indbyrdes. Modellen kan anvendes til at sammenligne og eventuelt at prioritere en indsats over for ensartede forureninger inden for oplandet, dvs. f.eks. to olieforureninger eller to forureninger med klorerede opløsningsmidler. Fortynding Det vand, der indvindes på Solhøj Kildeplads, er, som Figur 3.3 illustrerer, en blanding af ældre, svagt reduceret grundvand i den vestlige del af kildepladsen og yngre, forureningspåvirket oxideret grundvand i den østlige del. I forbindelse med detailundersøgelsen i Solhøj opstillede NIRAS en simpel vandbalance 2. Ifølge denne balance kommer ca. 60 % af vandet fra områder med ældre upåvirket grundvand, mens resten er forureningspåvirket vand fra det ca. 10 km 2 dårligt beskyttede område mellem Reerslev, Hedehusene og Solhøj. Denne fortynding har været og er afgørende for den relative gode vandkvalitet, der er på kildepladsen. Således har indholdet af nikkel, nitrat og klorerede opløsningsmidler været nogenlunde konstante over en længere årrække. Figur 3.3.Vandtyper i primære og sekundære magasiner vist i sydvest nordøstgående snit. 19

4. Industrielle forureninger iht. Jordforureningsloven Industrielle punktkilder omfatter punktforureninger, der opstår som følge af spild, uheld, brud på rør og tanke på erhvervs- og industriejendomme samt lossepladser og kemikaliedeponier. I Københavns Amt har der de seneste år været gjort en ekstra indsats for at opspore forureninger med grundvandskritiske stoffer på erhvervs- og industriejendomme. Amtet har således gennemgået en meget stor del af de nuværende og tidligere erhvervs- og industriejendomme i Hedehusene, Reerslev og Stærkende. Derfor er der også et vældigt godt overblik over denne type forureninger i den østlige del af Solhøj Kildeplads opland. Roskilde Amt har prioriteret oprydning af grundvandstruende stoffer, specielt klorerede opløsningsmidler fra renserier, i hele amtet. Roskilde Amt har ikke prioriteret en lignende indsats i forhold til amtets del af Solhøj Kildeplads opland, og der er derfor ikke et ligeså detaljeret overblik i den vestlige del af oplandet. Dog er det sandsynligt, at denne type af forureninger vil koncentrere sig om relativt få kilder i Vindinge by. I de følgende afsnit fokuseres der på enkeltstoffer og risikoen for, at de kan forurene Solhøj Kildeplads eller vandværkerne inden for oplandet. 4.1. Klorerede opløsningsmidler Der er gennem de sidste 10 år påvist indhold af klorerede opløsningsmidler (tri- og tetrachorethylen) i flere områder i Hedehusene og i det primære magasin nord for og på selve kildepladsen. Forurening med klorerede opløsningsmidler var også årsagen til, at Hedehusene Østre Vandværk måtte stoppe indvindingen i 1989. Figur 4.2 viser, hvor der Forurening med olie/benzin Forurening med klorerede opløsningsmidler Lettere end vand flyder ovenpå grundvandet Stor nedbrydningspotentiale Tungere end vand falder til bunds i grundvandsmagasinet Lille nedbrydningspotentiale uopløst produkt bindes i sprækker Figur 4.1. Principskitse for olie/benzinforurening og forurening med klorerede opløsningsmidler. 20

er konstateret en påvirkning af primært magasin med klorerede opløsningsmidler og de lokaliteter, hvor der er påvist forureninger med stoffet. Klorerede opløsningsmidler har haft og har i et vist omfang fortsat bred anvendelse i en lang række brancher, f.eks. som affedtningsmiddel i metalvirksomheder, som blegemidlerrensemiddel i renseribranchen og som opløsningsmiddel i forbindelse med fremstillingen af visse plasttyper. Klorerede opløsningsmidler er den forureningstype, der sammen med BAM (afsnit 6.1) udgør den største trussel og lukker flest indvindinger i Hovedstadsområdet. Klorerede opløsningsmidler har nogle fysisk/kemiske egenskaber, der gør dem særligt problematiske i forhold til grundvandet. De er næsten unedbrydelige og tungere end vand. Derfor vil spildt uopløst stof falde til bunds i grundvandsmagasinerne, hvor det er meget vanskeligt at rydde op. 6 Figur 4.1 illustrerer forskellen mellem en forurening med klorerede opløsningsmidler og olie. (dette synes jeg er lærebogsstof, som skal skæres væk. Inden for Solhøj Kildeplads eller i umiddelbar nærhed af Solhøj opland findes der seks lokaliteter, hvor der er konstateret forurening med klorerede opløsningsmidler. Tabel 4.1 beskriver hver enkelt. Figur 4.2. Påvirkning af primært magasin og påvist forureninger med klorerede opløsningsmidler. 21

Aktivitet Adresse Status Risiko Danish American Furcleaning 7 Pelsrenseri M.W. Gjøes Vej, 2002: Omfattende jord- og Forureningen truer 1956-1977 Reerslev grundvandsforurening Solhøj Kildeplads og 2003: Indsats der sikrer beboere, Reerslev Vandværk og supplerende undersøgelser der viser udbredt forurening. 2003: Risikovurdering og strategi i forhold til eventuel risiko if. til grundvandet Industribyen 8 Industri fra 1890 Industrivej/ 1998: Omfattende forurening konstateret Med fortsat bl.a. Lyma Limfabrik, Teglstenen, risiko for Solhøj Kildeplads afværgepumpning Lintex, Roxy Rens, Hedehusene 1999-2003: Afværge ved dampoprensning truer forureningen Teglværk. 1999-ca. 2010: Afværgepumpning ikke kildepladsen. og monitering af restforurening Rekord Rens og Vask 9 Tøjrenseri Vesterkøb 7 1995?: Omfattende forurening Ingen risiko for 1964-1999 Hedehusene med klorerede opløsningsmidler. Solhøj Kildeplads. 1997-1999 Vakuumventilering 1997-?: Afværgepumpning og monitering. Rockwool 10 Stenuldsproduktion Hovedgaden 501 1999: Påvist forurening af egen vandforsyning. Forureningen udgør Hedehusene 2002: Kortlægningsundersøgelse viser en risiko (måske begrænset forurening med klorerede begrænset) opløsningsmidler på ejendommen. for grundvandet og 2003: Sagen vurderes af amtet. Hedehusene Vestre Vandværk Jasonsminde 11 Losseplads Hovedgaden 630 1998: Undersøgelser viser begrænset Begrænset risiko 1939-1970 Hedehusene forurening med klorerede opløsningsmidler bidrager til den i fyldet. generelle forurening 1998- Det er blevet anbefalet ikke at udføre i den vestlige del monitering. af Hedehusene Regent Renseri 12 Tøjrenseri Hovedgaden 445 1998: Forureningsundersøgelse viser Ingen væsentlig 1954-1984 Hedehusene begrænset forurening med klorerede påvirkning af opløsningsmidler. grundvandet 2000: Undersøgelser viser en kraftig men afgrænset forurening med klorerede opløsningsmidler. Det anbefales at udføre monitering. Tabel 4.1. Punktkilder hvor forurening med klorerede opløsningsmidler er påvist. 22

Risikovurdering Som det fremgår af tabel 4.1, har Københavns Amt iværksat oprydninger to steder i den nordøstlige del af oplandet i Industribyen og på Vesterkøb 7. Forureningen herfra udgør derfor ikke længere nogen trussel mod Solhøjs indvinding. Dog ses resterne af forureningsfanen fra disse områder i den østlige del af Hedehusene og i området nord for kildepladsen. Undersøgelserne på Hovedgaden 407-409 er endnu ikke afsluttet. I 2002 konstaterede Københavns Amt en større forurening med klorerede opløsningsmidler på M. W. Gjøesvej i Reerslev Landsby. Amtet har gennemført en detaljeret undersøgelse samt iværksat foranstaltninger, der sikrer beboelsen i området. Forureningen har spredt sig til et stort område i et sekundært magasin over kalken. Forureningens påvirkning af primært magasin er i de undersøgte områder begrænset, forureningen er dog ikke endelig afgrænset. Forureningen vurderes at kunne udgøre en trussel mod Solhøj. Reerslev Vandværk er derimod indtil videre beskyttet af det sekundære og af dominansen fra indvindingen på Solhøj Kildeplads, der trækker forureningen væk fra vandværkets boringer. Københavns Amt vil i løbet af 2003 tage stilling til, i hvilket omfang der eventuelt skal afværges i forhold til grundvandet. I den vestlige del af Hedehusene er der påvist tre forureninger, Rockwool, Jasonsminde og Hovedgaden 445. Alle tre kilder har tilsyneladende en relativ lav styrke, men bidrager til en generel påvirkning af grundvandsmagasinet på 0,5-3 µg/l i denne del af Hedehusene. Vurderet på baggrund af den generelle påvirkning af magasinet i den vestlige del af Hedehusene, er det sandsynligt, at der findes kilder i området, som endnu ikke er kortlagt. Forekomsten af klorerede opløsningsmidler i området er en aktuel trussel mod Hedehusene Vestre Vandværk. Der er endnu ikke gennemført en systematisk kortlægning af alle industrielle punktkilder i Roskilde Amts del af oplandet. En eventuel trussel fra klorerede opløsningsmilder i forhold til Vindinge Vandværk kan derfor ikke vurderes. Men blot en enkelt ukendt punktkilde i form af et nedlagt renseri eller f.eks. en metalvarevirksomhed, der har anvendt klorede opløsningsmidler, vil ud fra den samlede kortlægning ved sammenligning med øvrige mulige punktkilder være den største trussel mod vandværket. 23

Figur 4.3.MTBE punktkilder samt punktkilder med olie, benzin og andre vandblandbare stoffer. 4.2. MTBE MTBE er et tilsætningsstof til benzin, som i Danmark er blevet anvendt som erstatning for bly siden 1985. Forekomsten i grundvandet relaterer sig derfor helt overvejende til forureninger ved servicestationers benzinudslip. MTBE er meget letopløseligt i vand, og da det samtidig er svært nedbrydeligt, er der betydelig risiko for at lækage fra underjordiske benzintanke kan forurene grundvandet. MTBE har en meget ubehagelig, kraftig og stikkende terpentinagtig lugt, så selv meget små mængder kan gøre drikkevandet udrikkeligt 13. Solhøj Kildeplads var et af de første områder, hvor der blev gennemført en systematisk monitering for MTBE. Der er påvist fund af MTBE i det primære magasin mellem Hedehusene og Solhøj Kildeplads. Tendensen har været faldende koncentrationer af indhold, der i forvejen er meget lavt, og der er derfor ingen umiddelbar risiko for vandkvaliteten på kildepladsen eller mod de mindre vandværker 2. Årsagen til de vigende koncentrationer er sandsynligvis, at MTBE i et vist omfang nedbrydes under iltede forhold 14. Placeringen af kilder til MTBE forurening ses af Figur 4.3 og kilderne er gennemgået i tabel 4.2. Risikovurdering Som det fremgår af tabel 4.2, er et par nuværende og tidligere servicestationer ikke undersøgt for MTBE, hvilket naturligvis vanskeliggør en vurdering af risikoen for MTBEforurening af indvindingerne. Men da Statoils Olieterminal er udgangspunkt for distributionen af størstedelen af al benzin og olie i det meste af Sjælland, er terminalen alene af den grund den største MTBE-trussel mod grundvandet i Solhøj Kildeplads. På Hedehusene Vestre vandværk er der målt 0,1 µg MTBE/l, som formentlig stammer fra forureningen på Statoils Olieterminal. Høje-Taastrup Kommune og Statoil har aftalt en 4 punktsplan 22 for indsatsen over for den forurening, virksomheden har givet anledning til. Risikoen for yderligere forurening af det 24

Aktivitet Adresse Status Risiko Statoils Olieterminal 15 Olie og benzinlager Beredskabsvej 8 Godkendt til flg. gennemstrømmende Forureningen udgør 1977- Hedehusene mængder pr. år: en risiko i forhold til 36 tanke 950.000 m 3 fyrings-, gas- & dieselolie Hedehusene Vestre (heraf 8 overjordiske) 850.000 m 3 benzin Vandværk. Afhængig kapacitet 19.300 m 3 2000 m 3 benzinadditiver af sekundært 2000 m 3 gasolieadditiver magasins (Afsnit 3.2) 1994 - Udbredt og massiv forurening udstrækning og konstateres på grunden. 16 lerlagets tæthed kan Kommunen håndterer forureningen iht. forureningen udgøre miljøbeskyttelsesloven. en risiko for Fløng 2003: 4. punkts plan for indsats over for Vandværk og Solhøj forureningen aftales mellem kommunen Kildeplads. og Statoil. BP-tankstation17 18 1932-1988 Hovedgaden 375 2001: Der er lavet OM-afværge i 2001 MTBE i 3 år: Placeret i Hedehusene og ikke efterladt restforurening. yderkanten af opland Er ikke undersøgt for MTBE. og vurderes derfor ikke at udgøre trussel. Brugsen OK-Benzin 19 Tingstedvej 25 2001: OM-oprydning efterladt restforurening MTBE i 3 år: Placeret 1955-1989 Ingen MTBE-undersøgelse. midt i oplandet, Reerslev beskeden restforurening og vurderes derfor ikke at udgøre trussel. Shell 20 1962- eksisterende Hovedgaden 482 1989: Der blev bortgravet forurening fra en MTBE i 18 år: Placeret Hedehusene olietank opgravet tilbage i 1982. i yderkanten af Etablering af insituoprensning af opland restforurening. Ingen MTBE-undersøgelser. Truer derfor ikke Solhøj Kildeplads Brugsen Ok Benzin 21 Vesterkøb 39-43 2001: Der blev lavet forureningsundersøgelse Ingen 1976- eksisterende Hedehusene og der blev ikke påvist forurening med grundvandstrussel hverken benzin eller MTBE. Tabel 4.2 Punktkilder og Servicestationer hvor forurening med MTBE enten er påvist eller kunne forekomme. primære grundvand fra Statoils Olieterminal afhænger i høj grad af tætheden af det lerlag, der danner bunden af det sekundære magasin i området (se afsnit 3.2). Ingen af de øvrige vandværker er truet af forureninger med MTBE. 4.3. Olie og øvrige vandblandbare kulbrinter Olie, benzin og mange af de øvrige vandblandbare produkter består ikke af et enkelt stof, men er en blanding af en række organiske stoffer. Stoffernes risiko i forhold til grundvandet bliver ofte vurderet i forhold til 25