Demografiske udfordringer for pensionssystemet



Relaterede dokumenter
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Oversigt over faktaark

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Udfordringer forude. Demografisk udfordring små årgange. Risiko / lavrentemiljø. Stigende levealder. Opsparingsmuligheder

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Nytter et opgør med efterlønnen?

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet

Har I en plan? Hvad vil I?

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Kilde: Pensionsindskud ,

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Bliv klog på den nye efterløn

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Seniorer på arbejdsmarkedet

Job for personer over 60 år

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr the 3. november 2006

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Kender du din pensionsalder?

Gå-hjem møde den 25. oktober 2016 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj side 1

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Efterlønsordningen i dag

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

DEN NYE EFTERLØNSORDNING

Oversigt over faktaark

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Pensionsopsparere 2015

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

FLO Nyhedsbrev nr

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Befolkningsudvikling

Efterløn og alderdom (december 2005)

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Regeringens forslag til velfærdsreformer kan grupperes i tre områder: Forskning og uddannelsesområdet,

Ny efterløn regler og eksempler

TR - møde i København den 14. marts Præsentation af det statslige forhandlingsresultat

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

Velfærdsreformer (december 2005)

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Befolkningsudvikling

Velkommen til Pension og Sygeplejersker

Social- og Integrationsministeriet

Hvis du har 5 12 måneder

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

Tilbagetrækningsalderen

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Gennemsnittet er kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Konjunktur og Arbejdsmarked

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE

Nye regler for folkepensionister

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Befolkningsudvikling

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Fleksibel tilbagetrækning er et alternativ til efterløn

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

KAPITEL II FLERE ÆLDRE EN UDFORDRING FOR VELFÆRDSSTATEN. Dansk Økonomi efterår II.1 Indledning

Befolkningsudvikling

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Efterlønsreformen - for dig, der er født i eller senere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Når pensionsalderen nærmer sig

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

MAJ Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet

Transkript:

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension

Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78 76 74 72 70 År Danmark Finland Norge Sverige Side 2 11-09-2014 Forsikring & Pension

Det positive først vi bliver ældre både mænd og kvinder! Middellevetid 0-årige kvinder 84 83 82 81 80 79 78 77 76 År Danmark Finland Norge Sverige Side 3 11-09-2014 Forsikring & Pension

Store årgange født 1960 1970 skal på pension. Pct. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 Aldersgrupper Danmark Finland Norge Sverige Side 4 11-09-2014 Forsikring & Pension

Andelen af ældre vil stige kraftigt Ændring i andel af 65+-årige fra 2010 til 2050, pct.point 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Danmark Sverige Norge Finland Side 5 11-09-2014 Forsikring & Pension

Færre til at forsørge de ældre forsøgerbyrden stiger Forsørgerbyrde Pct. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Sverige Norge Finland 2010 2050 Side 6 11-09-2014 Forsikring & Pension

Uden handling vil de offentlige udgifter og hermed skattetrykket stige kraftigt og sætte velfærdstaten under pres! Ikke bare udgifter til pension vil stige Kan sundhedsudgifter holdes i ro med flere ældre? Andre aldersbetingede udgifter vil også stige hjemmehjælp, boligtilskud og lignende! Side 7

To hovedspor for løsning: Reducere antal år på pension - hæve tilbagetrækningsalderen Sænke udgiften til pensioner - sænke pensionsydelser/større opsparingselement i of Side 8

Hæve tilbagetrækningsalder Hævelse af tilbagetrækningsalder giver flere positive effekter: - Sænker offentlige udgifter, da væksten i antallet af år som tilbagetrukket reduceres - Øger arbejdsudbuddet gennem flere år på arbejdsmarkedet - Hjælper også pensionsselskaber med livrenter (livsvarige ydelser) Side 9

I Danmark er det aftalt at forhøje tilbagetrækningsalderen Folkepensionsalderen hæves med to år Indeksering af folkepensionsalderen med konstateret forøgelse af restlevetiden Muligheder for tidlig tilbagetrækning reduceres ved at forringe efterlønsordningen maks. tre år mod 5 år nu (Meget) hårdere modregning for pensionsopsparing i efterløn Husk folkepension i DK pay as you go ingen opsparing opsparingen ligger i søjle 2 og 3 Side 10

I Danmark hæves folkepensionsalderen markant Alder 71 70 69 68 67 66 65 64 År Gamle regler Velfærdsaftale Tilbagetrækningsreform Side 11

Forhøjelse af pensionsalderen hjælper også pensionsselskaberne En stor del af arbejdsmarkedspensionsordningerne i DK består af livsvarige ydelser I fravær af forhøjelserne af tilbagetrækningsalderen skulle ydelsesniveauerne været justeret nedad for at kompensere for restlevetidsforlængelserne Med reformerne nu længere opsparingsperiode og nogenlunde fastholdt periode på pension Men udviklingen i restlevetiden har alligevel stor betydning for selskaberne hensættelser til fremtidige ydelser Solvens II og EU! Side 12

Sænkede ydelser og/eller større opsparingselement i folkepension Principielt kan forsørgerbyrden sænkes ved at sænke ydelserne til pensionisterne Men fordelingshensynet gør det svært Større vægt på opsparing ved tildeling og finansiering af folkepensionen Eksempelvis længere periode på arbejdsmarkedet før ret til fuld folkepension Gradueret pension efter tilbagetrækningsalder Fortsat problemer for pensionsselskaber? Men løses helt overordnet arbejdsudbudsproblemet? Side 13

Kan andet hjælpe med de demografiske udfordringer? Længere levetid kunne også føre til at man bliver længere på arbejdsmarkedet uanset pensionsalder mv. Det er der klare tegn er ved at ske i DK, beskæftigelsesfrekvensen stiger for ældre Beskæftigelsesfrekvenser bestemmes ikke kun helbred og incitamenter, men afhænger af arbejdstid, jobindhold og gode cirkler på arbejdsplads Helt banalt større fleksibilitet med mulighed for lavere arbejdstid Men vil de ældre betale for fleksibiliteten med lavere løn? Side 14