Demografiske udfordringer for pensionssystemet



Relaterede dokumenter
PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Oversigt over faktaark

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Seniorer på arbejdsmarkedet

Har I en plan? Hvad vil I?

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Kilde: Pensionsindskud ,

Bliv klog på den nye efterløn

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

Kender du din pensionsalder?

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj side 1

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Oversigt over faktaark

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Ny efterløn regler og eksempler

Velkommen til Pension og Sygeplejersker

Hvis du har 5 12 måneder

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

Tilbagetrækningsalderen

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Gennemsnittet er kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE

Nye regler for folkepensionister

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Fleksibel tilbagetrækning er et alternativ til efterløn

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

KAPITEL II FLERE ÆLDRE EN UDFORDRING FOR VELFÆRDSSTATEN. Dansk Økonomi efterår II.1 Indledning

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Efterlønsreformen - for dig, der er født i eller senere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Når pensionsalderen nærmer sig

Transkript:

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension

Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78 76 74 72 70 År Danmark Finland Norge Sverige Side 2 11-09-2014 Forsikring & Pension

Det positive først vi bliver ældre både mænd og kvinder! Middellevetid 0-årige kvinder 84 83 82 81 80 79 78 77 76 År Danmark Finland Norge Sverige Side 3 11-09-2014 Forsikring & Pension

Store årgange født 1960 1970 skal på pension. Pct. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 Aldersgrupper Danmark Finland Norge Sverige Side 4 11-09-2014 Forsikring & Pension

Andelen af ældre vil stige kraftigt Ændring i andel af 65+-årige fra 2010 til 2050, pct.point 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Danmark Sverige Norge Finland Side 5 11-09-2014 Forsikring & Pension

Færre til at forsørge de ældre forsøgerbyrden stiger Forsørgerbyrde Pct. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Sverige Norge Finland 2010 2050 Side 6 11-09-2014 Forsikring & Pension

Uden handling vil de offentlige udgifter og hermed skattetrykket stige kraftigt og sætte velfærdstaten under pres! Ikke bare udgifter til pension vil stige Kan sundhedsudgifter holdes i ro med flere ældre? Andre aldersbetingede udgifter vil også stige hjemmehjælp, boligtilskud og lignende! Side 7

To hovedspor for løsning: Reducere antal år på pension - hæve tilbagetrækningsalderen Sænke udgiften til pensioner - sænke pensionsydelser/større opsparingselement i of Side 8

Hæve tilbagetrækningsalder Hævelse af tilbagetrækningsalder giver flere positive effekter: - Sænker offentlige udgifter, da væksten i antallet af år som tilbagetrukket reduceres - Øger arbejdsudbuddet gennem flere år på arbejdsmarkedet - Hjælper også pensionsselskaber med livrenter (livsvarige ydelser) Side 9

I Danmark er det aftalt at forhøje tilbagetrækningsalderen Folkepensionsalderen hæves med to år Indeksering af folkepensionsalderen med konstateret forøgelse af restlevetiden Muligheder for tidlig tilbagetrækning reduceres ved at forringe efterlønsordningen maks. tre år mod 5 år nu (Meget) hårdere modregning for pensionsopsparing i efterløn Husk folkepension i DK pay as you go ingen opsparing opsparingen ligger i søjle 2 og 3 Side 10

I Danmark hæves folkepensionsalderen markant Alder 71 70 69 68 67 66 65 64 År Gamle regler Velfærdsaftale Tilbagetrækningsreform Side 11

Forhøjelse af pensionsalderen hjælper også pensionsselskaberne En stor del af arbejdsmarkedspensionsordningerne i DK består af livsvarige ydelser I fravær af forhøjelserne af tilbagetrækningsalderen skulle ydelsesniveauerne været justeret nedad for at kompensere for restlevetidsforlængelserne Med reformerne nu længere opsparingsperiode og nogenlunde fastholdt periode på pension Men udviklingen i restlevetiden har alligevel stor betydning for selskaberne hensættelser til fremtidige ydelser Solvens II og EU! Side 12

Sænkede ydelser og/eller større opsparingselement i folkepension Principielt kan forsørgerbyrden sænkes ved at sænke ydelserne til pensionisterne Men fordelingshensynet gør det svært Større vægt på opsparing ved tildeling og finansiering af folkepensionen Eksempelvis længere periode på arbejdsmarkedet før ret til fuld folkepension Gradueret pension efter tilbagetrækningsalder Fortsat problemer for pensionsselskaber? Men løses helt overordnet arbejdsudbudsproblemet? Side 13

Kan andet hjælpe med de demografiske udfordringer? Længere levetid kunne også føre til at man bliver længere på arbejdsmarkedet uanset pensionsalder mv. Det er der klare tegn er ved at ske i DK, beskæftigelsesfrekvensen stiger for ældre Beskæftigelsesfrekvenser bestemmes ikke kun helbred og incitamenter, men afhænger af arbejdstid, jobindhold og gode cirkler på arbejdsplads Helt banalt større fleksibilitet med mulighed for lavere arbejdstid Men vil de ældre betale for fleksibiliteten med lavere løn? Side 14