Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.
|
|
- Mathilde Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne bidrager dermed til at realisere samfundets målsætning om, at længere levetid og fastholdt velstand blandt andet skal finansieres ved flere aktive år på arbejdsmarkedet. De medlemmer, der udskyder tilbagetrækningen et eller flere år, sikrer sig desuden en vedvarende økonomisk gevinst: Et ekstra år med løn i stedet for efterløn eller pension giver på den korte bane højere indkomst. Og på den lange bane giver et ekstra år med løn større pensionsindbetaling, længere forrentning af hele opsparingen og højere pensionsydelse efter pensioneringen. Medlemmerne bliver længere i job 1 Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. For årgang 1940 var blot 13 pct. af de medlemmer, der var bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder, stadig bidragsaktive ved alder 65. For årgang 1946 var andelen af bidragsaktive ved 65 år steget til godt 20 pct., jf. figur 1. 1 Fokus er her på aldersrelateret, permanent tilbagetrækning. Der ses ikke på udviklingen i førtidig, helbredsrelateret tilbagetrækning. Der er derfor taget udgangspunkt i de medlemmer, der fortsat var bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder. Tilbagetrækning betegner det tidspunkt, hvor medlemmet holder op med at indbetale pensionsbidrag til PensionDanmark. Forsørgelsesgrundlaget kan være efterløn, folkepension eller lønindkomst fra andet ansættelsesområde. Ligeledes betyder pensionering det år, hvorfra medlemmet får udbetalt sin arbejdsmarkedspension fra PensionDanmark. Tilbagetrækning og pensionering kan i disse betydninger ske samtidigt, men det behøver ikke at være tilfældet. PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk
2 Figur 1. Medlemmernes tilbagetrækning Andel 70 Årgang Årgang1942 Årgang Årgang1946 Årgang Note: Andel af fødselsårgang, der var bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder, som fortsat er bidragsaktive ved senere aldre. Data omfatter indbetalinger til og med august Mønsteret med senere tilbagetrækning gælder på alle alderstrin: For årgang 1940 var 47 pct. fortsat beskæftigede som 62- årig, for årgang 1948 var 51 pct. fortsat beskæftigede. Som 63-årig var 31 pct. af årgang 1940 fortsat beskæftigede, det samme gjaldt for 38 pct. af årgang Tilbagetrækningstidspunktet er udskudt med knap ½ år fra årgang 1940 til årgang 1946 Det svarer til, at for de, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet i alderen år, er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i løbet af 7 år forøget fra 62 år og 4 måneder til 62 år og 9 måneder altså med knapt et halvt år. 2 For alle årgange gælder, at den reelle, gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er højere end gennemsnittet blandt de, der forlader jobbet mellem 60 og 65 år. For den ældste årgang 1940 kan den reelle, gennemsnitlige tilbagetrækningsalder måles nu, og den er knap 63 år. Først om nogle år kan den reelle, gennemsnitlige tilbagetrækningsalder måles for de yngste årgange, da mange endnu er i job. Men da hovedparten af hver årgang trækker sig tilbage ved alder 65 år eller tidligere, vil det overordnede billede ikke ændres. Der er to underliggende årsager på spil, som tilskyndede de, der fyldte 60 år i årene lige efter 2000, til at forblive i arbejde længere. 2 Ændringen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er målt for årgangene, der er født fra 1940 til 1946, og som blev 65 år i perioden Denne afgrænsning er valgt, for at sikre fuld sammenlignelighed. Tilbagetrækningstidspunktet er bestemt som den seneste måned med arbejdsgiverindbetaling til pensionsordningen i PensionDanmark. Dermed omfatter data ikke personer, der senere er i job hos en arbejdsgiver, som ikke indbetaler pension til PensionDanmark. Dermed er den reelle gennemsnitlige tilbagetrækningsalder formentlig lidt højere, men der er ikke grund til at antage, at forskellen i nævneværdig grad påvirker vurderingen af ændringen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar
3 For det første var konjunkturerne gode i årene frem til 2008, og den lave ledighed og særligt den høje aktivitet på byggeområdet holdt rigtigt mange i beskæftigelse, som under mindre gunstige konjunkturer kunne have valgt at gå på efterløn. For det andet ændredes efterlønsordningen fra Indtil 1999 var efterlønssatsen ens for alle. Fra 2000 forkortedes efterlønsperioden og samtidig indførtes to satser, sådan at efterlønnen udgør 91 pct. af maks. dagpenge i hele efterlønsperioden for de, der går på efterløn som 60- eller 61-årige, og 100 pct. af dagpengene for de, der først går efter, at de er fyldt 62 år. Selv under ugunstige konjunkturer bliver medlemmerne gennemsnitligt set længere på arbejdsmarkedet Også efter den kraftige økonomiske opbremsning i 2008, hvor årgang 1946 var 62 år og årgang 1948 var 60 år, fortsatte udviklingen, hvor PensionDanmarks medlemmer årgang for årgang forblev i arbejde længere. Dette er særligt bemærkelsesværdigt: Det måtte forventes, at de dårligere konjunkturer afspejledes i dels højere ledighed blandt de ældre medlemmer og dels en opbremsning i den senere tilbagetrækning, men ingen af delene var tilfældet. 3 Forskellene i jobmuligheder faggrupperne imellem har medført tilsvarende forskelle i udviklingen i tilbagetrækningsalderen, jf. tabel 1, hvor andelen af medlemmer på 62 år og 3 måneder, der fortsat er bidragsaktive, er vist for forskellige årgange. Tabel 1. Andel af årgangen, der er bidragsaktiv ved alder 62 år og 3 måneder Pct Alle 39,6 41,4 43,7 46,5 46,4 44,7 45,1 46,9 Mænd 43,3 45,3 47,7 51,1 51,0 48,9 48,2 51,0 Kvinder 30,7 31,6 33,1 33,6 32,6 32,6 36,2 35,8 Byggeri 41,5 44,2 46,5 50,7 45,9 39,5 39,8 42,7 Handel, Transport & Industri 48,2 45,7 48,9 52,6 55,0 54,1 53,4 55,8 Privat Service 40,5 38,4 42,9 38,5 41,7 44,5 40,9 45,6 Offentlig Sektor 32,5 37,8 36,6 37,8 38,7 39,4 43,1 40,8 Det Grønne Område 39,5 36,7 44,4 49,3 49,8 48,3 49,3 50,1 Note: Andel, der var bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder, som fortsat er bidragsaktive ved alder 62 år og 3 måneder. Skæringsalderen 62 år og 3 måneder er valgt for at mindske indflydelsen fra tilfældige udsving i dato for indbetaling af sidste pensionsbidrag for medlemmer, der som præcis 62-årige går på efterløn fra beskæftigelse. Årgang 1941 og 1943, som er udeladt af læselighedshensyn, viser samme udvikling. 3 Jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar
4 jan 04 sep 04 maj 05 jan 06 sep 06 maj 07 jan 08 sep 08 maj 09 jan 10 sep 10 maj 11 jan 12 sep 12 jan 04 sep 04 maj 05 jan 06 sep 06 maj 07 jan 08 sep 08 maj 09 jan 10 sep 10 maj 11 jan 12 sep 12 For alle brancher under et sker der fra 2002 til 2011 en udskydelse af tilbagetrækningen svarende til, at hvor knap 40 pct. af årgang 1940 arbejder ved alder 62 år og 3 måneder, så gælder det for knap 47 pct. af årgang Det svarer til en stigning af beskæftigede i aldersgruppen på knap 18 pct. En større andel blandt mændene end blandt kvinderne er i job ved alderen 62 år og 3 måneder, mens udviklingen fra 2002 til 2011 er stort set parallel for kønnene blandt kvinderne sker der en stigning på knap 17 pct., blandt mændene er stigningen knap 18 pct. Blandt faggrupperne i PensionDanmark er der store forskelle i beskæftigelsesudviklingen op til og efter Konjunkturopsvinget frem til 2008 og udviklingen i boligpriserne i samme periode medførte stærkt stigende beskæftigelse i byggeriet og et tilsvarende brat fald i byggeriets beskæftigelse efter 2008, som ikke i samme grad genfindes i de øvrige brancher, PensionDanmarks medlemmer er beskæftigede i. For medlemmer over 55 år under et var beskæftigelsesudviklingen dog ikke i samme grad påvirket af konjunkturerne, jf. figur 2, venstre side. Særligt de over 60-årige skiller sig ud: For dem har beskæftigelsen, når der ses bort fra sæsonudsving, været stort set uforandret siden bortset fra byggeriet, der blev ekstraordinært påvirket af konjunkturforløbet I byggeriet er beskæftigelsen dog faldet for medlemmer over 55, jf. figur 2, højre side, og faggruppen skiller sig derfor også ud med en tilbagetrækningsudvikling, der er markant forskellig fra de øvrige faggruppers, og som stemmer helt over ens med billedet af beskæftigelsesudviklingen. I byggeriet vokser andelen af beskæftigede medlemmer på 62 år og 3 måneder således markant fra 2002 frem til 2008, for stort set at vende tilbage til udgangsniveauet i Figur 2. Beskæftigede PensionDanmark-medlemmer Antal beskæftigede for alle brancher Antal beskæftigede for Byggeri årige 60+ årige årige 60+ årige 0 0 PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar
5 Medlemmerne venter længere med at få udbetalt deres arbejdsmarkedspension En voksende del af PensionDanmarks medlemmer venter med at igangsætte deres pensionsudbetaling fra PensionDanmark til de når folkepensionsalderen. Social pension og en eventuel boligydelse udgør, særligt for par, typisk et noget lavere beløb end efterlønnen på både høj og lav sats, og for et typisk PensionDanmark medlem er udskydelsen derfor med til at sikre en gradvis tilpasning til indkomstforholdene som pensionist. I 2009 var knap 61 pct. af alle de, der påbegyndte deres løbende pensionsudbetaling, 65 år eller ældre. I 2012 udgjorde samme gruppe 77 pct., jf. figur 3. Samtidig er der en klart faldende tendens i igangsættelse af løbende pensionsionsudbetaling ved alder 60 og 62 år. Tilsammen medfører bevægelserne, at gennemsnitsalderen for igangsættelse af arbejdsmarkedspensionen fra 2009 til 2012 er vokset med knapt 1 år til 64,7 år. Figur 3. Pensionstidspunkt fordelt efter alder Andel i pct : Gns. 63,9 år 2010: Gns. 64,2 år 2011: Gns. 64,4 år 2012: Gns. 64,7 år Note: Fordelingen af medlemmer, der påbegyndte løbende pensionsudbetalinger. Data for 2012 omfatter årets første 11 måneder. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar
6 Tilbagetrækning og pensionering er to adskilte beslutninger Det er to adskilte beslutninger hvornår den enkelte holder op med at arbejde, og fra hvornår han eller hun beslutter at tage hul på arbejdsmarkedspensionen. Mange medlemmer udskyder arbejdsmarkedspensionsudbetalingerne længere end til den alder, hvor de forlader jobbet. Figur 4 viser sammenhængen mellem, hvornår PensionDanmarks medlemmer tager hul på arbejdsmarkedspensionen, og hvornår de foretog den sidste indbetaling. Som i figur 3 kan det ses, at klart flest medlemmer påbegynder pensionsudbetaling som 65-årige, samtidig med at de går på folkepension. Blandt de, der har første pensionsudbetaling som 60-årig eller ældre sker den sidste pensionsindbetaling for de fleste naturligt nok engang mellem 60 og 65 år. Flest har sidste indbetaling lige før, de begynder at få folkepension, men der er tilsvarende mange, der har sidste indbetaling omkring tidspunktet, hvor de bliver 60 eller 62 år og typisk har mulighed for at gå på efterløn med den henholdsvis lave eller høje sats. Figur 4. Tilbagetrækning og pensionering, 2009 til 2012 Alder ved tilbagetrækning Alder ved pensionering Note: Data i figuren omfatter personer der fra 2009 til og med november 2012 er påbegyndt løbende pensionsudbetalinger som 60-årige eller senere. Eksempelvis var der medlemmer, der sidste gang indbetalte pension lige før eller da de var fyldt 65 år, og som fik første pensionsudbetaling som 65-årig. Personer med sidste pensionsindbetaling i alderen x år + 10 eller 11 måneder er medregnet som var sidste indbetaling sket i alderen x+1 år. Eksempelvis er sidste indbetaling ved alderen 64 år og 11 måneder medregnet som alder 65. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar
7 Aldersgrænserne i overførslerne har betydning I figuren er de alderskombinationer, der naturligt følger af reglerne for, hvornår man kan få henholdsvis efterløn lav og høj sats og folkepension markeret med mørkeblå, mens alle andre alderskombinationer er lyse. Som det fremgår svarer de fremhævede alderskombinationer præcist til de kombinationer af tilbagetrækningstidspunkt og pensioneringstidspunkt, der forekommer oftest. Og som det fremgik af figur 3, venter medlemmerne typisk med at få pensionen udbetalt, til de bliver folkepensionister, uanset om de kommer fra job eller efterløn, når de bliver 65 år. Mærkbare effekter på pensionen af at vente med at trække sig tilbage Længere arbejdsliv og senere påbegyndelse af udbetaling af arbejdsmarkedspensionen sikrer foruden større livsindkomst medlemmerne større samlet pensionsopsparing og højere årlige pensionsydelser. Der er tre årsager hertil, som spiller sammen: Jo længere arbejdsliv, des flere indbetalinger og dermed større opsparing. Jo senere tilbagetrækning, des længere tid bliver opsparingen forrentet, og des færre forventede pensionsår bliver den årlige udbetaling fastsat i forhold til 4. I figur 5 er vist, hvor stort bidraget fra hver af de tre effekter er for et PensionDanmark kernemedlem, som er 60 år i Forudsætningerne for beregningerne kan ses i bilag 1. Et typisk medlem, som er 60 år i 2012, har en opsparing i PensionDanmark på kr. Ved pensionering som 60-årig giver livrenten en årlig udbetaling på godt kr. i faste 2011-priser. Udskydes både tilbagetrækningen og pensioneringen til 65 år, vokser den forventede årlige udbetaling til godt kr. Den årlige pension er altså vokset med kr. eller knap 77 pct. Godt halvdelen af forøgelsen stammer fra de ekstra bidrag, der er indbetalt fra 60 til 65 år. Knap 30 pct. stammer fra forrentningen af opsparingen i fem år ekstra, som i eksemplet er fastsat konservativt, mens de sidste 20 pct. kan henføres til, at livrenten forventes at skulle udbetales i lidt færre år. 4 De fleste medlemmer vælger en kombination af livrente og ratepension. Det er kun den del af opsparingen, der går til livrente, der giver anledning til højere årlige pensionsudbetalinger som følge af senere tilbagetrækning og forventet færre år på pension. I eksemplet er antaget, at hele udbetalingen sker som livrente. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar
8 Figur 5. Effekt på arbejdsmarkedspension af længere arbejdsliv og senere pensionering Kr Kortere udbetaling Længere forrentning Flere bidrag Udgangspunkt Note: Faste 2011-priser. Også ét års udskydelse af pensioneringen giver mærkbar effekt for den enkelte For mange er beslutningen om valg af tilbagetrækningsalder lig med beslutningen om at arbejde et år mere eller mindre, og valget er påvirket af de fixpunkter, som hænger sammen med den lovbestemte efterløns- og folkepensionsalder. Finansministeriet har skønnet, at den privatøkonomiske gevinst i året forbundet med ét års lønnet beskæftigelse frem for overførsler, udgør ca kr. 5 Et år mere i job ved 60-års alderen sikrer en permanent forøgelse af den årlige livrenteudbetaling på godt kr. før skat. Merudbetalingen som følge af et år mere i job vokser til godt kr. før skat og eventuel aftrapning af pension mv. i 65-års alderen. Efter skat og aftrapning af efterløn eller social pension, personlige tillæg og boligydelse er nettoforøgelsen i kr. mindre. Det typiske 65-årige PensionDanmark medlem betaler bundskat, sundhedsbidrag og kommuneskat, men ikke topskat, og det svarer til en gennemsnitlig skatteprocent på 37,3 pct. 5 Jf. Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet, bilagsnotat 2, Finansministeriet 22. november PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar
9 både før og efter skat Hertil kommer modregning i supplerende pensionsydelse (den såkaldte ældrecheck) og derefter pensionstillæg, hvilket bidrager med ca. 20 pct. til den sammensatte beskatning, som dermed er på ca. 57 pct. 6 For det typiske PensionDanmark medlem, der i 65-års alderen udskyder pensionen ét år, vokser nettopensionen med godt kr. 7 Det svarer til en forøgelse af den indkomst, der er til forbrug, med godt 1 pct. Ved 60-års alderen vokser nettopensionsudbetalingen forbundet med ét år senere udbetaling kun med godt 700 kr., svarende til ca. 0,5 pct. af den disponible indkomst. Det skyldes, at der sker modregning i efterlønnen for arbejdsmarkedspensionsopsparing. 8 Som udgangspunkt er det, på grund af de skrappe modregningsregler, en dårlig forretning for de fleste at hæve arbejdsmarkedspensionen før folkepensionsalderen. Der er mærkbare positive effekter på samfundsøkonomien af senere tilbagetrækning Senere tilbagetrækning betyder altså højere indkomst i pensionsårene for den enkelte, og det har samtidig stor betydning for samfundsøkonomien. Senere tilbagetrækning forøger det effektive arbejdsudbud, som på sigt kan føre til en varig, strukturel forøgelse af beskæftigelsen og dermed samfundets samlede produktion og velstand. Arbejdsmarkedspensionen er for langt de fleste et supplement til offentlige tilbagetrækningsydelser efterløn eller folkepension. For hvert år, tilbagetrækningen udskydes, bliver samfundets udgifter til efterløn og pension derfor lavere. For de fleste gælder desuden, at arbejdslønnen er noget højere end efterløns- eller folkepensionssatserne. Derfor stiger samfundets skatteindtægter også for hvert år, pensioneringen udskydes. Finansministeriet skønner, at den samlede effekt af ét års ekstra beskæftigelse bidrager til samfundsøkonomien med gennemsnitligt ca kr. pr. person. 9 Samfundets nettogevinst er summen af sparede udgifter til nettooverførsler svarende til ca pr. personår og øgede skatteindtægter (af løn og fra moms og afgifter) svarende til ca kr. pr. personår Det er her forudsat, at PensionDanmark-medlemmet danner par med en person i nogenlunde samme omstændigheder, og at begge har både atp-pension og opsparing i PensionDanmark svarende til det typiske eksempel. Dermed når begge op på pensionsudbetalinger, der indebærer, at den offentlige, supplerende pensionsydelse bliver aftrappet. En enlig folkepensionist i lejebolig, der udskyder pensionsudbetalingen i ét år, kan opleve, at nettoforøgelsen af pensionen efter skat og aftrapning bliver noget mindre, idet der typisk også kan ske aftrapning af en eventuel boligydelse, og det forøger den sammensatte beskatning. Det svarer til, at forøgelsen af det beløb, der er til forbrug, typisk bliver på ca kr. årligt for en enlig 65-årig, der trækker sig fra jobbet et år senere. For 60- til 61-årige sker der modregning i efterlønnen både for opsparing, der ikke er under udbetaling, og for løbende pensionsydelser. For 63- til 65-årige efterlønsmodtagere modregnes kun for løbende ydelser, ikke for den bagvedliggende opsparing. Jf. Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet, bilagsnotat 2, Finansministeriet 22. november PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar
10 Sådan har vi regnet Analysen tager udgangspunkt i medlemmer født mellem 1940 og 1952, der fortsat var bidragsaktive ved alderen 59 år og 11 måneder. Det sikrer, at årgangene er mest muligt sammenlignelige, blandt andet fordi overgangsydelsen blev afskaffet fra Med de efterlønsregler, som har været gældende i perioden, kunne de pågældende årgange gå på efterløn som 60-årige til en sats på 91 pct. af maks. dagpenge, eller ved opfyldelse af toårsreglen udskyde efterlønnen til 62 år eller senere og opnå en sats på 100 pct. af dagpengene. I 2005, hvor årgang 1940 blev 65 år, var folkepensionsalderen 65 år, og alle fødselsårgangene i analysen har dermed været omfattet af samme milepælsaldre for både efterløn og folkepension. Medlemmerne er grupperet efter fødselsårgang, og det er undersøgt, hvor stor en andel af hver årgang, der eksempelvis fortsat indbetalte pensionsbidrag ved alder 62 og 3 måneder eller har første udbetaling af pensionsopsparing som henholdsvis 60, 61, 62 -årig. Der kan være forskellige årsager til, at medlemmer ved alder 59 år og 11 måneder ikke indbetalte bidrag i PensionDanmark i den pågældende måned. Blandt de vigtigste er: Jobskifte til et område med pensionsindbetaling andet sted end i PensionDanmark Midlertidigt ude af arbejde i forbindelse med hjemsendelse, sygdom eller ledighed Permanent ude af job: Førtidspension eller overgangsydelse. Konjunkturbetingede forskelle i ledigheden fra år til år påvirker både antallet af og andelen af bidragsaktive medlemmer i en given alder. Derfor er beskæftigede på 59 år og 11 måneder i en højkonjunktur ikke fuldt sammenlignelige med beskæftigede i samme alder i en lavkonjunktur, og forskellene varierer fagområderne imellem. Det er imidlertid ikke muligt direkte at korrigere analysen for disse forskelle i konjunkturernes påvirkning af de enkelte årgange. Det er derfor muligt, at de personer, der under en lavkonjunktur fortsat er bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder, i gennemsnit hænger bedre fast på arbejdsmarkedet end de, der i samme alder er beskæftigede i en højkonjunktur. Dermed kan den fundne udvikling i tilbagetrækningsadfærden blandt PensionDanmark medlemmerne til en vis grad overvurdere den faktiske udvikling. I forhold til beregningerne af effekten af at udskyde tilbagetrækningstidspunktet er der antaget et depot ved alder 60 år på kr. svarende til depotstørrelsen i oktober 2012 for et typisk 60-årigt kernemedlem i PensionDanmark en årsløn på kr. før arbejdsmarkedsbidrag og et pensionsbidrag på 12 pct. Øvrige forudsætninger om blandt andet andelen af årligt bidrag, der går til forsikringsdækninger og omkostninger, er som for et PensionDanmark-medlem indenfor transport- og lagerområdet. Dermed antages det, at den årlige bidragsindbetaling udgør kr. i 2011-niveau, hvoraf opsparingsbidraget udgør 87 pct., svarende til kr. Det antages, at hele pensionsdepotet medgår til at finansiere en livrente. I praksis vælger PensionDanmarks medlemmer på pensioneringstidspunkter typisk en kombination af ratepension og livrente. Den konkrete sammensætning af pensionsydelser har kun betydning for, om forøgelsen af depotets størrelse ved senere udbetalingsstart slår igennem i form af højere ydelse og kortere forventet udbetalingsperiode (livrente) eller alene gennem højere ydelser (engangsbeløb og ratepension). Effekterne af henholdsvis længere bidragsperiode og senere pensionsudbetaling er opgjort ved at sammenholde en række beregninger, hvor den ene, den anden eller begge parametre gradvis forøges med ét år ad gangen. Udskydelse af første pensionsudbetaling medvirker ad to kanaler til at forøge den årlige pensionsudbetaling: Opsparingen forrentes i længere tid og hvis der er tale om en livrente udbetalingerne sker over en forventet kortere restlevetid, og dermed bliver den fastsatte årlige udbetaling højere. Kontakt Pressechef Michael Carlsen mca@pension.dk PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar
Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html
Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension
Læs mereGennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.
Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereI det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.
Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBeregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer
d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereEfterlønssatser med Reformpakken 2020
Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereForudsætninger for Behovsguiden
Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereSeniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015
Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereBeskatning af pensionsopsparing
Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår
Læs mereKøn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen
Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne
Læs mereÆndring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger
Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mere- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE
NYE PROGNOSEFORUDSÆTNINGER - KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE Per Bremer Rasmussen, adm. direktør De tidligere prognoseforudsætninger har ramt rimelig præcist 7% Gennemsnitligt årligt afkast 2005-17
Læs merePension og offentlige ydelser - 2015
Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereForudsætninger for e-pensionstjek
Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mereProvenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen
Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsopsparing
Læs mereForudsætninger for Behovsguiden
Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereNy efterløn regler og eksempler
Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs merePENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.
PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs merePensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad
Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig
Læs mere- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE
NYE PROGNOSEFORUDSÆTNINGER - KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE Per Bremer Rasmussen, adm. direktør De tidligere prognoseforudsætninger har ramt rimelig præcist 7% Gennemsnitligt årligt afkast 2005-17
Læs mereDemografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereTilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet
Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Administrative oplysninger Navn: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Emnegruppe: Pension/Tilbagetrækning Kilder: Egne beregninger på registerdata
Læs mereTag et Danica Pensionstjek og få et klart svar
FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs mereÆldrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereDin pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /
Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereDIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1
DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og
Læs merePension og offentlige ydelser
Pension og offentlige ydelser - 2018 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereLigestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen
2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereTILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning
KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereAlmindelige arbejdsmarkedspensioner kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen.
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 L 100 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Notat 13. marts 2017 Om førtidspensionering i relation til lovforslag nr. L 100 I notatets første del redegøres for
Læs merePensionering, der passer til dig. Temasession TR-Forum 2015
Pensionering, der passer til dig Temasession TR-Forum 2015 Dagsorden Nyheder på pensionsordningen Udløbsaldre og nye satser på forsikringerne Nyt på sundhedsordningen Ændringer på telefonrådgivningen Delpension
Læs mereher rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr
Pensions April 2012 TEMA Tag stilling til din pension om op til ca. 67.000 kr. Beløbet kan udbetales skattefrit i perioden fra 2. april til 1. oktober 2012. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereVejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension
Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereDEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE
DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang 1956, 1. halvår Efterlønsalder, folkepensionsalder
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereSamspilsproblemer i pensionssystemet
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereRATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale
Læs mereVIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG
VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.
Læs mereDansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform
Læs mereEfterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereEfterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Læs mereDIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT
DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din
Læs mereMed finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereSenioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af
Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med
Læs mere