Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Relaterede dokumenter
Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?

Modstandsdygtige biotek-kartofler

Fald i produktionen af hvede på verdensplan

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Bibestøvning og økonomi

Monstermad Frankenstein mad!

Grisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

GMO hvad kan teknologien i dag

Foders klimapåvirkning

Klimabelastning og import af Soya

Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser

Skadedyr, forsvar og fjender

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Forbedring af næringsværdien af kassava

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Det lugter lidt af gris

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Håndtering af kvalitetsproblemer med rapskager

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

Plan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Nysgerrighed betaler sig. danmarks grundforskningsfond

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Alger - Det grønne guld

Bioteknologi visioner og muligheder

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Bioprocessering af proteinafgrøder

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer

Muligheder for et drivhusgasneutralt

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Transkript:

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013

Raps udgør verdens 3. største oliefrøafgrøde (60 mil ton), og den proteinrige frøkage er ideel som dyrefodder. I den nordlige hemisfære er raps den foretrukne oliefrøafgrøde. Desværre hæmmes udnyttelse af rapsfrøkagen til dyrefodder fortsat af frøets glucosinolat indhold. Det har vi (måske) fundet en bioteknologisk løsning på. Plantekongres Herning 2013

Vi kan lide smagen af glukosinolater Der findes mange slags glukosinolater, papayafrø og karse smager ens fordi de indeholder samme type glukosinolat

Glukosinolater er karakteristiske for korsblomstfamilien, hvoraf nogle er sunde (f.eks. i broccoli) kål gåsemad (modelplante)

For planter er glukosinolater et forsvarsstof mod insekter og svampe, og de oplagres eks. i blade og i frø. Ved fortærring omdannes glucosinolater via myrosinase til bioaktive stoffer med en bitter smag og toxiske effekter.

Dobbelt Lav Euruka syre + glucosinolater DynaMo Grundforskning Center Raps rentabilitet som afgrøde er afhængig af nedbringelsen af skadelige stoffer i frø I 1970 blev euroka fedtsyre reduceret fra ~40% til <5% og i 1979 blev glucosinolat indholdet reduceret fra 100 til <20 µmol/g via forædling. Lav Euruka syre Kilde: FAO

Situationen med nuværende glucosinolat indhold : Typisk indeholder slagtesvins tørfodder ca 20-22% protein. Heraf kan de 5% bestå af rapskage mens resten tilsættes fra soyabønne. (Videncenter for svineproduktion) I 2012 importerede EU ca 20 mil ton soyabønne kage fra lande som Argentina, Brasilien og USA (USDA). Plantekongres Herning 2013 Dias 7

Yderligere reduktion af glucosinolat indholdet I rapsfrø vil : 1)Øge mængden af rapskage der kan tilsættes til svine og fjerkræ foder. 2)Øge værdien af raps. 3) Reducere behovet for at importere soyabønne til EU. 4) Øge mængden af protein til dyrefodder på verdensplan Bidrage til at redde verden Plantekongres Herning 2013 Dias 8

Det har længe været vidst: Glukosinolater transporteres til frø via ledningsvævene

Transport via ledningsvæv kræver transportproteiner

Transport via ledningsvæv kræver transportproteiner

Sådan transport kræver transportproteiner Vores idé: Identificere og fjerne glukosinolat transportproteiner fra raps for at stoppe transporten til frø.

3 år af mit liv ledte til identifikation of glukosinolat transportere i gåsemad Screening i oocyter fra sydafrikansk frø AtGTR1 ~450 mulige Transportere i gåsemads genom Nour-Eldin et al. Nature 2012

Transportprotein befinder sig det rigtige sted i planten Nour-Eldin et al. Nature 2012

Transportprotein blev fjernet DynaMo Grundforskning Center

Første konsekvens i gåsemad: Bladindholdet af glucosinolater forøget 4-5 fold Gåsemad (modelplante) Nour-Eldin et al. Nature 2012

Frøindholdet af glucosinolater i gåsemad elimineret ved at fjerne to transportproteiner Vildtype DynaMo Grundforskning Center Gåsemad (modelplante) Nour-Eldin et al. Nature 2012

Plantekongres Herning 2013 Dias 18 DynaMo Grundforskning Center

Næste skridt : Translational Biology : Fra modelplante til afgrøde I samarbejde med Bayer Crop Science udvikles rapsfrø fri for gls Måden transportproteinerne fjernes på er ikke klassificeret som GMO Modelplante Afgrøde

Konklusion og perspektiver DynaMo Grundforskning Center Et nyt bioteknologisk værktøj Transport engineering til nedbringelse af skadelige stoffer i spiselige dele af afgrøder er udviklet. Raps med mindre end 20 μmol glukosinolat pr g frøkage måske snart en realitet (4-10 år). Markforsøg er allerede igang med raps. Andre (nært) beslægtede arter kan få fjernet gls fra deres frø (eks. vinterraps, sennepsarter). Øgede gls niveauer i blade kan måske lede til mindre sprøjtning. Plantekongres Herning 2013 Dias 20

Tilkendegivelser Prof. Barbara Ann Halkier Tonni Grube Andersen Svend Roesen Madsn Morten Egevang Jørgensen Meike Burow Carl Erik Olsen Dietmar Geiger Rainer Hedrich