En litteraturbaseret klinisk vejledning



Relaterede dokumenter
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Sundhedsprofilen 2017

Livsstilscenter Brædstrup

Funktionelle Lidelser

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Den palliative KOL-patients behov

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Helbredsangst. Patientinformation

Program Træning af hjertepatienter

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Arbejdsrelateret stress

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

ABC for mental sundhed

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Hvordan har du det? 2010

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Træthed efter apopleksi

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Hvad gør alkohol for dig?

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com 1

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Fysioterapi mod stress

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Velkommen til Lægedage

Opsporing og forebyggelse af depression

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Erfaringer fra DANBIO databasen

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

Hjertetransplantation og træning

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

depression Viden og gode råd

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hvad er mental sundhed?

Transkript:

En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Baggrund 50.000 patienter i DK med atrieflimren Risiko for udvikling af hjertesvigt og apopleksi Hyppigste hjerterytme indlæggelsesdiagnose Ætiologisk ansvarlig for op imod 20 procent af alle strokes Ingen guidelines målrettet mod pleje/samtale/undervisning af patientgruppen Udgangspunktet var en evidensbaseret klinisk retningslinje

En vejledning til samtale med patienten Inspirationsguide således at samtaler med patienter med atrieflimren tager udgangspunkt i de oplevelser/problemområder patienterne udtrykker i litteraturen Indeholder forslag til emner, der skal indgåi information/undervisning/samtale med patienten med atrieflimren

Vejledningens opbygning Forslag til emner det kan være relevant at komme ind påi samtalen Opbygget og kategoriseret efter VIPS søgeord Patientoplevelser i relation til det pågældende emne identificeret i litteraturen inklusiv referencer

Indhold i vejledningen Viden Ikke alle patienter kender symptomerne på AF eller kan forklare hvad det er Patienterne kender ikke nødvendigvis sammenhængen mellem AF og stroke Ikke alle patienter ved hvornår de skal henvende sig En del kender ikke navnet påsamt formålet med den medicin de får Unge, de med længst uddannelse, mænd, de der tidligere har oplevet anfald og de med god copingstrategihar bedst viden om deres sygdom Patienter mødes med forskellige holdninger, der kan medføre tvivl om, hvordan de skal forholde sig ved nyt recidiv

Forslag til emner der kan være relevante at tale om -Viden Spørge ind til og vejlede om: patientens sygdomsindsigt Forståelse for årsager og symptomer ved AF Kendskab til behandlingsplan Forståelse for medicin Symptomer der skal føre til henvendelse Tidligere information om handling ved recidiv

Cirkulation Kvinder oplever hyppigere og sværere symptomer fra hjertet end mænd Ikke alle oplever arytmien asymptomatisk atrieflimren Patienter med kronisk atrieflimren er mindre symptomatiske end de med paroksystisk og persisterende Patienterne beskriver at følgende kan trigge et anfald: mentalt stress, fysisk udfoldelse, træthed, kaffe, alkohol, infektioner, forskellige fødevarer Træning har betydning for helbredsrelateret livskvalitet og virker frekvensregulerende hos patienter med kronisk AF Ikke alle patienter med Af kender sammenhængen mellem AF, pulsmåling og risiko for stroke

Forslag til emner der kan være relevant at tale om -Cirkulation Spørge ind til og vejlede om: Kan patienten mærke sin arytmi Hvordan mærkes arytmien Er der noget patienten oplever som trigger af et anfald Måler patienten rutinemæssigt sin puls

Aktivitet Patienter med AF oplever nedsat fysisk kapacitet og et påvirket selvvurderet fysisk helbred Træthed opleves at påvirke det fysiske helbred Kvinder oplever dårligere livskvalitet end mænd specielt i forhold til fysisk funktionsniveau Patienter med AF oplever dårligere fysisk livskvalitet hvis de er angste Det er sikkert for patienter med kronisk AF at træne og træning øger deres fysiske formåen og iltoptag Øget funktionsniveau ved træning hos patienter med kronisk AF har betydning for helbredsrelateret livskvalitet

Forslag til emner der kan være relevant at tale om -Aktivitet Spørge ind til og vejlede om: Fysisk aktivitetsniveau Begrænsninger Ændringer

Psykosocialt Patienter med AF oplever frygt, angst og depression Kvinder oplever oftere depression end mænd Sygdommen negligeres af sundhedspersonalet Patienter med AF oplever stress og nervøsitet Oplever en konfrontation med egen dødelighed Oplevelsen af mental livskvalitet er dårligere hos patienter med AF

Forslag til emner der kan være relevant at tale om -Psykosocialt Spørge ind til og vejlede om: Hvordan oplever patienten sin situation og sin psykiske tilstand Hvor henter patienten støtte Ændret livskvalitet Opleves begrænsninger relateret til AF

Smerte/sanseindtryk Patienterne oplever hovedpine, ubehag og smerter i brystet. Fx atypiske eller som butterfly in chest Patienter med AF oplever typiske hjertesmerter i forbindelse med hjertebanken og hurtig rytme Der opleves smerter, rødme og varme i området hvor DC stød er afgivet Kolde omslag har positiv virkning på dette

Forslag til emner der kan være relevant at tale om -Smerte Spørge ind til og vejlede om: Smerteproblemer og andet ubehag Patientens vanlige håndtering af smerter

Perspektivering At afprøve samtalen i et RCT Skal patienterne rutinemæssigt screenes for depression Mere fokus påmåling af puls. Specielt hos den ældre befolkning. På et samfundsmæssigt plan