1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen Josef Fritzl og hans livshistorie, personlighedsudvikling samt sociale liv. Idet projektet beskæftiger og undersøger Josef Fritzls personlighed, livshistorie og hans sociale liv, anvendes der videnskabelige teorier fra to af psykologiens store retninger, nemlig psykoanalysen og socialpsykologien. Til det psykoanalytiske perspektiv anvendes Sigmund Freud og Donald Winnicotts teorier og til det socialpsykologiske perspektiv anvendes Philip Zimbardo og Peter Brückners teoretiske forståelser. I projektet redegøres der først for, ovenstående psykologiske tilganges videnskabelige ståsted og deres begrebsapparater. Teorierne bidrager til derefter til analyse af projektets udarbejdede problemformulering som lyder; hvilke omstændigheder der kan have påvirket og muliggjort Josef Fritzls udførelse af ondskabsfulde handlinger mod hans egen familie. Ydermere udarbejdes en diskussion af de teoretiske tilganges anvendelse og relevans i forhold til projektets udformning. Dernæst diskuteres de samfundsmæssige konsekvenser psykologiens opfattelse af, hvorfor mennesker begår ondskabsfulde handlinger, kan have. Sluttelig drages en konklusion der søger at besvare problemformuleringen ud fra de anvendte psykologiske tilganges forståelser for, hvilke omstændigheder der kan påvirke og muliggøre menneskers udførelse af ondskabsfulde handlinger. Faglige baggrund: Jeg har gået på det humanistiske basisstudie på Roskilde universitet. Jeg har derfor fulgt grundkurset subjektivitet og læring, som beskæftiger sig med individet og dets relation til samfundet, individets tanker og handlen samt subjektets interageren med de eksisterende subjektivitetsrammer. Grundkurset forsøgte at give et indblik i henholdsvis faget psykologi og pædagogik. Efterfølgende fulgte jeg specialkurset i Psykologi, hvor centrale psykologiske metoder og teorier bliver præsenteret og sat i perspektiv for eleven. Ydermere bliver psykologiens genstandsfelt præsenteret, psykologiens videnskabsteoretiske tilgang samt dens historie på kurset. Subjektivitet, arbejdsliv, og læring bliver tematiseret på kurset for at inddrage forskellige aspekter og forståelser for faget og dets interesseområder. Næste semester skal jeg læse Kommunikation i kombination med Psykologi, hvor jeg også skal skrive min bachelor.
2 På dette semester på Psykologi har jeg læst yderligere litteratur end opgivet i forbindelse med læsning til seminarets kursusgange. I forbindelse med udarbejdelsen af dette semesters projekt, har jeg derfor læst følgende: Hall, Calvin S.: Freuds Psykologi, en grundbog. 1. udg. Han Reitzels Forlag, 1980 Zimbardo, Philip: The lucifer effect, Understanding How Good People Turn Evil. 1. udg. Random House Trade Paperbacks New York, 2008. Brückner, Peter: Kapitalismens Socialpsykolgi. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 1974 Bateman, Anthony og Holmes, Jeremy: Introduktion til Psykolanalyse, Nutidig teori og praksis. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 1995.
3 Grundkurser: Videnskab og filosofi Tekst og tegn 3.semester efterår 2012: Projekt: Kompetencer I dette projekt ønskede vi at afdække de forskellige syn og betragtninger der var på kompetencebegrebet, ved at udarbejde en undersøgelse af sammenhængen mellem teoretiske overvejelser og hvordan dette implementeres i praksis, med udgangspunkt i Undervisningsministeriets forslag til folkeskolereformen fra 2012. Vi ville her se, hvordan kompetencebegrebet blev anvendt i dag, med udgangspunkt i reformen. Vi italesatte derfor, hvad grundlaget var for moderne diskussioner om kompetencer. Analyserede på, hvordan moderne teori kan sættes i forbindelse med Platon, samt hvordan kompetencebegrebet kan ses anvendt i praksis. Til sidst vurderede vi, med udgangspunkt i reformen, hvordan anvendelse af kompetencebegrebet var i individets eller samfundets interesse. Vi valgte teorier indenfor forskellige videnskabsteoretiske retninger, idet at vi valgte at beskæftige os med Platon (filosofi) og Tone Saugstad (pædagogik) samt Benedicto Krejsler (pædagogik). Vi formulerede derfor projektet indenfor dimensionerne filosofi og videnskabsteori, samt subjektivitet og læring, da det var disse dimensioner vi fandt relevante for besvarelsen af vores problemstillinger. Specialkurser: Virksomhedsstudier Kultur- og sprogmødestudier 4. semester forår 2013 Projekt: Instagram æstetisering af hverdagslivet I projektet om Instagram, havde vi en forudindtaget forventning om, at det sociale medie funger som et redskab for individet til at berette om sit hverdagsliv i et æstetisk perspektiv. Dette opfatter vi som en måde at få sin egen hverdag til at syne som værende æstetisk smuk, tiltrækkende og indbydende. Individet har via mediet mulighed for at udvælge og fravælge aspekter og indhold i individets liv, så det afspejler det liv der er ønsket. Vi var derfor interesserede i at undersøge Instagrams funktioner som en måde at æstetisere individets hverdag og undersøge hvordan dette kan være forbundet med det gode liv. Vi italesatte derfor
4 først, hvordan fotografiet har udviklet sig frem mod den visuelle fremstilling som individet viser af sin hverdag på internettet. Vi analyserede herudover på hvilke former for æstetisering der forekommer på Instagram samt hvordan formerne for æstetisering kunne siges at være knyttet til forestillingen om det gode liv. Vores empiri til projektet var Instagram, og vi valgte derfor nogle funktioner og værktøjer som mediet udbyder, at analysere på. 2.Refleksion over studieforløb og projektarbejde Jeg valgte at skifte fra Copenhagen Business School til, da jeg var mere interesseret i at kunne sammensætte og selv danne sin egen uddannelse ved kombinationen af to selvvalgte fag. Jeg valgte humanistisk basisstudium, da jeg har interessere inden for humaniora, som især ligger i psykologi og kommunikation. De to fag, er derfor dem jeg har valgt at læse på specialkurset, og videre vil læse på bacheloren. Jeg ønskede da jeg startede, egentlig at læse virksomhedsstudier og psykologi, da jeg var interesseret i human ressources og organisationspsykologi. Men efter at have haft virksomhedsstudier, dalede min interesse og jeg blev i stedet meget fanget af kommunikations faget og dets muligheder blandet med psykologi studiet. Jeg finder PR, kampagne arbejde, kommunikation både ekstern og intern, yderst relevant og interessant med en psykologisk vinkel. Det har også yderligere præget mine projekter, at medier, kommunikation og visuel kommunikation har min interesse. Projekterne har bidraget til de kurser vi har haft, som et praktisk og empirisk eksempel på den lærte teori, de videnskabsteoretiske og humanistiske dimensioner. Grundkurserne og de projekter jeg har været en del af, giver mig som studerende en ballast teoretisk, metodisk og empirisk, til at kunne fortsætte min uddannelse både på overbygningen og på en kandidatuddannelse. 3.Refleksion over egen læreproces Projektskrivning har bidraget til min læring, på den måde, at man lære at samarbejde, interagere med andre gruppemedlemmer, gå på kompromis, finde ens egen sociale og faglige rolle i en gruppesammenhæng samt at udvikle sig både teoretisk og praktisk. Kurserne på basisforløbet har givet mig et teoretisk og empirisk fundament, og det har fungeret som gode måder at finde ud af hvorvidt det også passede til ens interesser, når man afprøvede fagene. Jeg har derfor fået bekræftet at psykologi stadig har min interesse, dog at virksomhedsstudier faldt uden for mit interesse felt, og blev erstattet af kommunikations faget til hvad jeg ønsker at læse på overbygningen.
5 Jeg har gennem de to år, fået en teoretisk og metodisk viden indenfor psykologien, virksomheds ledelse og etik, kultur, filosofiske perspektiver, sociale medier, subjektet og subjektivitetsrammer, æstetik, kommunikation og læring. Jeg mener, at jeg gennem mit forløb på humbas har fået dannet en forståelse for de humanistiske dimensioner og en bred ballast inde for dette område.