Noter til seminar 4-3-10 Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne (underspørgsmålene) konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger (underspørgsmål) en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier og metoder) Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Bemærk: materialer teorier metoder Bedømmelse opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.
Materialer: (empiri) Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri) dvs: litterær tekst, sagprose, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet egen empiri, (facts) osv. Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt jeres materiale, ud fra hvilke kriterier. til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt... både samtidige og nutidige kilder.. en række forskellige opslagsværker... oplysninger fra... allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger, orienterede jeg mig i det overordnede emne og mit valgte underemne ved at læse artiklen om.. i... browse på Internettet med søgeordene... rådføre mig med bibliotekaren... Der er skrevet ikke så lidt om... Jeg har valgt [...] fordi... den giver en godt overblik over tidsånden/problemstillinger i samtiden/de herskende politiske tænkemåder/ politiske ideer i samtiden/ den anskueligør på en forholdsvis systematisk måde den konflikt der.../de videnskabelige/tekniske udfordringer som... Mit materiale kan deles op hvad jeg vil betegne som primære og sekundære kildetekster/eller kvantitative og kvalitative resurser Eftersom min problemformulering og mine problemstillinger har som udgangspunkt [tekst] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en væsentlig del af mit materiale Min problemformulering og mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en lang række opslagsværker og leksika, både elektroniske og i bogform. Artikler /tekster om emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en forholdsvis lang proces... etc. Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først og fremmest anvendt.. Da mit emne er forholdsvist bredt og behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale, og dernæst kraftigt at begrænse og selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere mig om [x] skyldes det [Y] etc. Referér til litteraturlisten!
Teori og metode (1) Hvad er forskellen på teori og metode? Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale =anvendt teori Eks. 1 Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego og superego At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id og sit superego, er udtryk for metode. En (slags) freudiansk metode. Eks. 2 Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold og at klasserne bl.a. derfor er i konstant konflikt. At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige og materialistiske konflikter, evt. også hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode. Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt? Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater. Teori og metode (2) Hum og samf: Det gælder for de teorier, metoder og modeller som anvendes til litterær og samfundsfaglig analyse at de næsten alle sammen er udformet i perioden efter 1914. Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af noget der er censor bekendt end ved noget det er censor ubekendt. MEN... I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori end jeres censor. (fx en række begreber indenfor filosofi, psykologi (fx transaktionsanalyse), marxisme, katharsis, abduktion) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det samme ved en række begreber som I gør og skal derfor være klar til at forsvare jeres definition. Eksempler på metode: Nykritisk metode Biografisk metode Ideologikritisk metode (Marxistisk, feministisk) Psykoanalytisk metode (Freud) Læserorienteret metode (Reader's response) Strukturalistisk metode Postmoderne metode (Dekonstruktion) Argumentationsanalyse og retorik Kommunikationsanalyse Diskursanalyse (Hermeneutik)
Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis: Almen videnskabsteori (Bjarne) Videnskabsteori for samf. (Jesper) Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina) Videnskabsteori for hum (Sten) De ligger alle på www.almenstudieforberedelse.dk under links Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metasprog der anvendes til at beskrive et fænomen, er også en diskussion af metode, nemlig en redegørelse for det særlige sprog, de fagtermer, som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedsprog, alliteration, genre, perioder, kvantitiv, kvalitativ, diskurs, osv) Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode. Teori og metode (3) Nøgleordet er diskussion af hvilke... Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise og udpege metoder der (måske) er blevet anvendt. Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor. Eksempel 1 Darwin: At se i Darwins notesbøger og finde den første tegning af den træstruktur vi kender så godt fra evolutionsteorien, og dermed at påvise den videnskabelige tænkemåde der ligger bag, er en diskussion af teori og metode. Eksempel 2 Marx: At beskrive hovedtrækkene i (dele af) den dialektiske materialisme, hvad enten du anvender den på litteratur eller på samfundsforhold, er diskussion af teori og metode. Eksempel 3 Curie: En redegørelse for Madame Curies arbejdsmetoder og teorier om radioaktivitet er en diskussion af teori og metode.
Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden. Eksempler på slutning: deduktion induktion abduktion Faktum x? x Proces x x? Faktum (?) x x Deduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum). Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces) Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum) Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum) Abduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces) Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er induktion. Darwin som eksempel på abduktion. Hypotetisk deduktive metode: Hypotetisk deduktive metode Faktum1 (gæt) Proces x Faktum2 Hvis gæt så X I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er faktum2 også rigtigt. Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man også afkræftet 'faktum1' eller 'falsificeret' det. Hermeneutik, epistemologi, semiotik, positivisme, impressionisme, naturalisme og forskellige filosofiske begreber.
Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet): Darwins teori om arternes oprindelse er et voldsomt paradigmeskift på flere områder. Der gøres med et slag op med både forestillingen om en skabelse, menneskets oprindelse og jordens historie, og ikke mindst gøres mennesket til en dyr, den nøgne abe, på linie med andre dyr. Den klassiske forestilling om mennesket som halvt dyr og halvt guddommeligt væsen skydes grundigt ned. I dette metodeafsnit forventes jeg at diskutere hvilke teorier der er relevante i forhold til mit overordnede emne. Det er nok umuligt at argumentere for at Darwins teorier om arternes, og menneskets, oprindelse er irrelevant for det moderne menneskes selvopfattelse... etc Eller Ingen videnskabelig teori har vel mere ydmyget mennesket, og været mere kontroversiel, end Darwins teorier om menneskets oprindelse som det kommer til udtryk i The Descent of Man. Ikke alene er vi ikke skabt i Vorherres billede, vi er oven i købet tæt beslægtet med et dyrisk vrængbillede af os selv, nemlig de store aber. Et sådant paradigmeskift må naturligvis have konsekvenser langt ud over biologien og palæontologien. Generel indledning til biologi/religion Både religion og biologi bidrager til menneskets selvopfattelse. Religion kan fortolkes doktrinært og fundamentalistisk, men når det er tilfældet, formår den kun i meget ringe grad at indgå i en dialog med biologien. Det bliver mest til at tilhængere af en religion råber fra toppen af et bjerg medens tilhængere af et videnskabeligt- biologisk syn på mennesket råber fra toppen af en andet. Den 'dialog' der kommer ud af det, kan man naturligvis analysere ud fra modeller for diskursanalyse, som jo netop handler om at erobre diskursen... Men religion og myter kan jo også fortolkes som billeder på menneskets situation og dermed bidrage til en selvforståelse på samme måde, og ofte i mere billedlig form, som litteraturen. I 1800-tallet har Danmark på det politiske, det socio-økonomiske og det industrielle områder undergået en lang række forandringer. [Eksempler] Men litteraturen i Danmark er ikke fulgt med udviklingen. Derfor kommer det som en chok da Brandes holder sine forelæsninger på Københavns Universitet med titlen Hovedstrømninger i det 19. årh. litteratur. Heri opstiller han helt nye kriterier for hvad god litteratur er... (Kan stort set skrives af efter en hvilken som helst litteraturhistorie) Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprogfag: Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede problemstillinger, og det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et fremmedsprog, så står man overfor særlige metodiske udfordringer. eller Da jeg først og fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder og arbejdsgange som er specifikke for det pågældende fag. eller Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedsprog. Denne omstændighed stiller naturligvis krav
om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med fremmedsprog. og Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber og metoder som faget naturligt lægger op til, og i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse af ordbøger, forskellige leksika og fagspecifikke håndbøger. eller Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende med i gymnasiet, og de arbejdsgange og metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet, har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med og udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedsprog, og her tænker jeg på ordbøger, leksika og håndbøger af forskellig art. og Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en opgave af denne type også at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming og speedreading, og i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger. I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter og kommentarer udarbejdet af andre, og i så tilfælde må man nødvendigvis også, hvis det er muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur og Den nye teknologi har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale stofmængder, men også at krydschecke informationer. Og Når man tidligere arbejdede indgående med en given forfatters tekster, måtte man ikke sjældent ty til en konkordans for at orientere sig i forfatterens brug at specifikke ord og udtryk. Men arbejder man i dag med en forfatters tekster, er der en god chance for at teksten foreligger elektronisk, hvilket betyder at man vha en simpel søgning kan lede efter key words i den pågældende forfatters værk(er). Denne metode... etc. Om de humanistiske metoder og materialer generelt: I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse først og fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til dette AT-forløb er materialet først og fremmest tekster, både trykte og elektroniske, ( evt. film, reklamer og andre medier) og opgaven har bestået i at fortolke og analysere en række af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed. I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra... som er... samt fra den daglige undervisning. Generel indledning til diskursanalyse:
Når det nyt fænomen manifesterer sig, enten som en opfindelse, en opdagelse, en ny tilgang eller en begivenhed, vil dette fænomen blive italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af alle, om diskursen ændres over tid, og også om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I denne opgave har jeg anvendt diskursanalyse for at se på om den diskurs der foregår i forbindelse med [x, fænomen, opdagelse, opfindelse] er påvirket af [y] etc. etc. De teknologiske forudsætninger for andelsbevægelsen De teknologiske forudsætninger for imperialismen (NB) Hvorfor imperialisme? De teknologiske forudsætninger for etc etc. Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag og meget gerne i samfundsfag. Gerne betragtninger over kvantitative og kvalitative tilgange i fx hum. fag Gerne kildekritik i psykologi, litteratur, religion etc. Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller.