Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem
Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne Opsummering på forslag Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk
4 Forord 5 Det danske uddannelsessystem er på mange måder enestående, der er lige og gratis muligheder for alle. Det betyder også, at det hverken er dine forældres uddannelse, deres løn eller din bopæl der afgør hvilken uddannelse, du som ung i Danmark kan tage. Det uddannelsessystem er fantastisk, og det er også derfor, at vi i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har skrevet dette oplæg. For selvom vores uddannelsessystem er godt, så kan det altid blive bedre. Dette oplæg er dermed også vores input til hvordan vi kan forbedre det vejledningssystem, der skal hjælpe os unge på vej og ind på den rette hylde i samfundet. Vejledning kan i sig selv, ikke løse de udfordringer vi står overfor lige nu, men det kan være med til at gøre det lettere og bedre for unge at vælge uddannelse. Kort sagt, skal vi have et vejledningssystem der understøtter os unge i at vælge rigtig første gang, at undgå nederlag og bistå os i at komme ud i samfundet. Vejledningen i dag, løfter i dag en stor opgave, men det er også vores overbevisning, at hvis vi laver få ting om i vejledning og hvis vi igangsætter nye initiativer, så vil vi også set et vejledningssystem der kan løfte endnu bedre end det gør i dag. Vi håber, at I vil bruge vores forslag i det videre arbejde med vejledningen, så vi sammen kan skabe et endnu bedre uddannelsessystem. God læsning. Phillip Adam Dimsits Lerer Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
6 7 Fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne Vejledningssystemet i dag Ser man på vejledningssystemet i dag, må systemet siges at spille en afgørende rolle i at få de unge sikkert gennem uddannelsessystemet. Desværre må det også siges at være enormt mangelfuldt. Vejledningen, både fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til det videre liv, er ganske enkelt ikke god nok De to kritikpunkter der oftest fremhæves i forbindelse med vejledning er; Et uddannelsessnobberi der tilgodeser de gymnasielle uddannelser, og en mangel på individuelt fokuseret vejledning med UU-vejlederen. Det ses ofte, at elever først møder UU-vejlederen i 9. klasse, og kun har en enkelt, kort samtale med denne. Dette må især siges at være et problem, fordi manglen på personligt kendskab til eleven, gør opgaven som UU-vejleder svær. Vejlederen må altså basere sin vejledning alene på elevens karakterer, eventuelt på samtale med enkelte lærere og den korte samtale med eleven. Dette resulterer ofte i, at de elever, der har gode karakterer, automatisk sendes videre til en gymnasiel ungdomsuddannelse, og at elever med lavere karakterer sendes i 10. klasse. I denne form for vejledning kommer også uddannelsessnobberiet til syne. Uddannelsessnobberiet gør, at de gymnasielle ungdomsuddannelser fremstilles som værende en bedre uddannelse end for eksempel en erhvervsuddannelse eller en handelsuddannelse. Dette ses hos UU-vejlederen, men det ses også i høj grad hos forældre og lærere. Særligt forældre har en stærk indflydelse på elevernes valg af ungdomsuddannelse. I mange tilfælde har forældrene langt mere indflydelse end den uddannede UU-vejleder. Dette beskrives i en undersøgelse foretaget af DGS blandt 1700 1. g- og 1. hf-elever. Her svarer 40 % af de adspurgte, at deres forældre udover dem selv var den primære påvirkning for dem i valget af ungdomsuddannelse.
Føler du dig klar til at beslutte, hvilken uddannelse du vil tage efter gymnasiet? Ja, jeg har allerede valgt, hvad jeg skal studere 35% Hvem påvirkede dig til at vælge gymnasiet / 1.hf? Til spørgsmålet svarer 3937 adspurgte gymnasieelever Ja, jeg føler mig klar, men har endnu ikke valgt 27% Nej, jeg føler mig ikke klar til at vælge det endnu 38% Hvor mange gange har du fået individuel studievejledning med en studievejleder i løbet af 3.g / 2.hf i forhold til valg af uddannelse? Ingen 61% 2 gange 9% Andre Venner 855 Lærere 619 Forældre 1.128 familiemedlemmer 385 Studievejleder 487 Andre / ved ikke 463 1 gang 25% 3 gange eller derover 5%
10 Fra ungdomsuddannelserne til de videregående 11 uddannelser Når det kommer til studievejledningen på ungdomsuddannelsen, er et af de store problemer lige nu, især den manglende individuelle vejledning. Mange elever møder aldrig deres studievejleder personligt, og får, igennem gymnasietiden, kun op til tre kollektive vejledningstimer. Vejlederne indkalder desuden kun de elever til en samtale, som efter screening umiddelbart virker til, at være de mest udsatte. Derudover skal eleverne selv opsøge den vejledning de ønsker. Denne måde at indrette vejledningen på, forudsætter altså at eleven selv har overskud til at opsøge viden om videre uddannelse, og at eleven selv får taget kontakt til en studievejleder. Dette gør, at især elever med mindre overskud i hverdagen, som ikke indkaldes på baggrund af screeningen, får næsten ingen vejledning og dermed står på bar bund, når de forlader gymnasiet. Den manglende vejledning gør også, at mange elever går ud af 3.g/2.hf uden at have en idé om, hvor de vil videre hen. Dette ses helt konkret i en undersøgelse foretaget af DGS blandt omkring 1200 STX- og HF-studenter fra juni 2013. Her svarer 38% af de adspurgte, at de ikke føler sig klar til at beslutte, hvilken uddannelse, de vil tage efter gymnasiet. Manglende beslutningsdygtighed blandt eleverne kan især forklares ved, at alt for få elever har været til individuel vejledning. I undersøgelsen svarer 47% af de adspurgte at de aldrig, i løbet af hele ungdomsuddannelsen, har fået individuel vejledning med en studievejleder. Når en elev kommer til individuel vejledning, kan denne få hjælp af en ekspert, i form af studievejlederen, til at finde information og snævre sine interesser ind i retning af en videre uddannelse. Det kan være svært at navigere i junglen af videregående uddannelser som enkelt elev, ud fra få råd modtaget på fx en morgensamling sammen med tusind andre elever. Der kan altså peges på store problematikker ved vejledningssystemet i dag. Disse problemer og mangler har store konsekvenser, ikke blot for den enkelte elev, men også for det danske samfund. Her risikerer man en dårligt uddannet generation, da den mangelfulde vejledning kan føre til store nederlag i uddannelsessystemet for den enkelte elev, og i sidste ende sende unge helt ud af uddannelsessystemet.
12 Udfordringen 13 For det første, er vejledningssystemet afkoblet den daglige undervisning, fordi man af uransagelige årsager ikke synes at mene, at det giver mening at have kontinuitet i et system, der gerne skulle følge eleven gennem hele ungdomstiden. UU-vejlederne er derfor enormt dårligt stillede i arbejdet med at vejlede folkeskoleeleverne i at tage den meget vigtige beslutning, når eleverne skal vælge en ungdomsuddannelse. Det kan også være en del af forklaringen på, at STX forbliver det mest populære valg, fordi denne uddannelse virker som den bredeste. For det andet, har vejledningen omkring overgangen til en ungdomsuddannelse, som den enkelte elev modtager i folkeskolen, ingen sammenhæng med den vejledning, der senere skal placere selv samme elev på den rigtige videregående uddannelse. Dette betyder, at man som elev gang på gang, igennem systemet, starter fra nul, hvis man endelig går i dialog med sin studievejleder. Vejledningssystemet, som skulle få ungdommen sikkert fra folkeskole til rette ungdomsuddannelse og videre i livet, står overfor massive udfordringer For det tredje, udvælges eleverne som indkaldes til studievalgsvejledning, på baggrund af en screenings-process, som foregår via elektroniske spørgeskemaer. Her vælges de elever ud, som umiddelbart virker mest usikre på deres videre uddannelse, og kaldes til vejledning. Denne udvælgelsesprocess er dybt problematisk, fordi de elektroniske test selvsagt er standardiserede, og derfor mangler mange nuancer, hvorved resultaterne ikke nødvendigvis afspejler hvordan det reelle behov for vejledning er. Desuden betyder dette også, at det kun bliver de elever, som umiddelbart virker mest udfordrede, som kaldes til vejledning, og de resterende elever bliver kun vejledt, hvis de selv opsøger en vejleder. Dette må det siges i høj grad at være et initiativ, som de ressourcestærke unge tager. Alt imens, skal de resterende elever, selv navigere i den jungle af adgangskrav og kvoter, som findes på hundredvis af videregående uddannelser.
14 For det fjerde, har udliciteringen af vejledningsopgaven til studievalgscentrene resulteret i et system, som fungerer på konkurrencevilkår, og hvor vejledningsopgaven skal løses for færrest mulige midler. Dette bevirker, at kvaliteten af vejledningen ikke er i højsædet, og at man, som beskrevet i ovenstående, målretter de få midler mod de elever, som vurderes til at være de mest udfordrede. På baggrund af dette, står størstedelen af eleverne på egne ben, når de skal tage valget om videre uddannelse. 15 Dette taget i betragtning, er sommerens høje tal angående afmeldte ansøgere mellem adgangskrav og ansøgninger til de videregående uddannelser, ikke overraskende. Ligeledes kan det store antal af elever, som oplever et behov for at benytte de gymnasiale suppleringskurser, ikke overraskende. Dette taget i betragtning, er sommerens høje tal angående afmeldte ansøgere mellem adgangskrav og ansøgninger til de videregående uddannelser, ikke overraskende. Ligeledes kan det store antal af elever, som oplever et behov for at benytte de gymnasiale suppleringskurser, ikke overraskende.
16 Løsningen 17 Vejledning skal være et fravalg, ikke et tilvalg Alle elever fortjener at blive afklaret med - og udfordret på deres uddannelsesvalg. Men alt for få gymnasieelever møder deres studievejleder igennem deres gymnasietid og i nogle tilfælde er det de elever, der har det sværest, der ender med ikke at få vejledning. DGS foreslår at alle elever skal have tilbudt individuelle samtaler med deres vejleder, som de selv kan fravælge, hvis de ikke ønsker det. Dette vil gøre det muligt for de elever, der ikke selv tager initiativ til at kontakte studievejlederen, at blive vejledt og opnå forståelse af, hvordan de på bedste måde kommer videre i uddannelsessystemet. Flere brobygningsforløb Der er langt fra nok information om de mange forskellige ungdomsuddannelser, og flere brobygningsforløb ville give eleverne bedre mulighed for at tage et oplyst valg. Brobygningsforløb giver også eleven mulighed for på egen krop, at opleve studiemiljøet på den enkelte uddannelse, især for de elever som i forvejen har en tanke om, hvilken uddannelse de ønsker at søge, er brobygningsforløb en særdeles god mulighed for, at alle elever bliver udfordret på deres uddannelsesvalg. Styrket studiepraktik DGS foreslår følgende initiativer til forbedring af vejledningssystemet Studiepraktikken er en god mulighed for afklaring omkring den videre uddannelse, men afvikles desværre langt fra godt nok. Et af problemerne opstår, fordi eleverne får fravær fra deres ungdomsuddannelse i forbindelse med studiepraktik, hvilket for nogle kan være en udslagsgivende, demotiverende faktor. Det må i stedet være en selvfølge, at studiepraktikken betegnes som studierelevant, og derfor ikke forårsager fravær. Desværre er det de færreste elever, der overhovedet kender til studiepraktikken, fordi den, på samme måde som vejledningen, er et aktivt tilvalg. Ligesom
vejledning, bør studiepraktikken også være et aktivt fravalg, frem for et aktivt tilvalg. Selv blandt de elever, som ønsker at komme i studiepraktik, er der store økonomiske barriere forbundet med at skulle rejse til det pågældende praktiksted. Derfor bør der oprettes et tilskud, så alle elever får mulighed for at opleve uddannelser forskellige steder i landet, uagtet økonomisk situation. 18 19 Styrket kontinuitet i vejledningen DGS foreslår at det tilstræbes, at elever som udgangspunkt har én vejleder gennem hele uddannelsesforløbet, samt at der oprettes en e-journal hvor oplysninger om eleven opbevares. Dette skal sikre en reel kontinuitet og progression i systemet, således at en elev der opsøger sin vejleder ikke, som nu, skal starte forfra med vejledningsprocessen gang på gang. Bedre kommunikation og oplysning Viden er en forudsætning for at træffe et oplyst valg, og selvom vejledere kan og skal spille en stor rolle i uddannelsesvalget, er det i sidste ende eleven der skal træffe beslutningen. Den beslutningsprocess forudsætter ikke kun viden om uddannelsessystemet, men også at eleven gennem samtale bliver udfordret på sit uddannelsesvalg. Ydermere har forældre en stor rolle i den unges uddannelsesvalg. Derfor foreslår DGS at både forældre, lærere og vejleder inddrages i vejledningssamtalerne, således at forældrene får mulighed for at møde en fagperson, som kan afhjælpe stigmatiseringen af nogle uddannelser, og hjælpe den enkelte elev til et oplyst og begrundet valg. Mere fleksibilitet og gennemskuelighed i uddannelsessystemet I dag ses et højt antal elever som må supplere deres uddannelse med gymnasiale suppleringskurser, for at kunne komme ind på en videregående uddannelse, fordi der er mange fagspecifikke optagelseskrav. Der bør skabes bedre overensstemmelse mellem ungdomsuddannelsernes retninger, og de videregående uddannelsers. Dette f.eks. ved bredere indgange til de videregående uddannelser. Dertil bør der, både på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, så vidt muligt, skabes bedre mulighed for skift mellem retninger, så den unge ikke skal starte helt forfra, hvis man finder ud af, at man er startet på en forkert uddannelse. Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg I dag bliver midlerne til vejledning prioriteret på de umiddelbart mest udfordrede elever, og de elever, som selv formår at opsøge vejledning. Men alle elever har behov for at blive udfordret på deres uddannelsesvalg, og oplyst om forskellige muligheder. Der bør ske en prioritering af midler som gør, at det er muligt for alle elever, at få vejledning.
20 21 Elevernes oplevelse Jeg følte ikke, at jeg blev præsenteret for andre tilbud end stx. Hverken htx, hf, hhx eller en erhvervsuddannelse. Intet. Det er for dårligt, da jeg nu har fundet ud af, at en hhx måske også havde passet mig ganske glimrende. Det var som om jeg bare SKULLE vælge gymnasiet fordi jeg havde gode karaktere, jeg fik som sådan ingen hjælp til at kigge på andet eller bare hvilken studieretning jeg skulle vælge. Fik næsten intet at vide... Man fik egentlig ikke rigtig noget at vide? jeg fik kun vejledning om stx og hf, jeg fik ingen vejledning i forhold til erhversuddannelser. Elevernes kommentarer til den vejledning de har oplevet i folkeskolen. Kommentarerne er tilfældigt udvalgt. 1. G elever om UU-vejledningen Jeg blev ikke i tilstrækkelig grad informeret om mine muligheder udover STX. Jeg blev for eksempel aldrig præsenteret ordentligt for HHX, HTX og IB. 3. G elever om studievalg Den kollektive vejledning er et enormt spild af tid eftersom de udelukkende fortæler at ug.dk finds min studevejleder har været meget meget usynlig. Til tider har det været et stort problem. Hun har henvendt sig meget til personer med problemer, men ikke rigtig til andre. Der burde være mere individuel vejledning, så alle elever ville være klar til at vælge videregående uddannelser. Vejledningen har været meget kollektiv, hvilket betyder at der ikke er blevet taget direkte højde for mine behov og ønsker i forhold mit kommende valg. Der var ikke ret meget vejledning, jeg var bare så heldig at jeg allerede godt vidste hvad jeg ville.
22 23 1. Flere brobygningsforløb sessystemet Opsummering på forslag 2. 3. 4. 5. Vejledning og studiepraktik skal være et fravalgt ikke et tilvalg Én vejleder gennem hele uddannelsessystemet Et gennemskueligt studieretningssystem Indførelse af en e-journal så vejledere kan følge en elev 6. Styrk samarbejdet mellem lærer og vejleder 7. Samtaler mellem, elev, forældre, lærer og vejleder 8. Mere fleksibilitet i vejledningssystemet og i uddannel- 9. Vejledning og studiepraktik skal være godkendt fravær 10. Alle elever skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk