10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 25. november kl. 19.30 Fredag 26. november kl. 19.30 Beethovens 4. & Mahlers 4. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Xian Zhang Solist: Inger Dam-Jensen Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2010/11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 25. november 2010 kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen FREDAGSKONCERT Fredag 26. november 2010 kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Xian Zhang Solist: Inger Dam-Jensen Koncertmester: Soo-Jin Hong Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 26. november kl. 16 (DR Klassisk) 27. november kl. 9 (DR Klassisk) 27. november kl. 13 (P2) Ludwig van Beethoven (1770-1827) Symfoni nr. 4, B-dur, op. 60 (1806-07) I. Adagio - Allegro vivace II. Adagio III. Menuetto. Allegro vivace IV. Allegro ma non troppo Varighed: ca. 34 Pause: ca. 20.10 Gustav Mahler (1860-1911) Symfoni nr. 4, G-dur (1899-1901) I. Bedächtig, nicht eilen II. In gemächlicher Bewegung, ohne Hast III. Ruhevoll, poco adagio IV. Sehr behaglich Varighed: ca. 54 Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i Koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Producent: Meta Alm Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Benedicte Boesen Balslev
Værker Koncerthuset 2010/11 3 Beethovens 4. Symfoni er klemt inde mellem to af de mest kendte symfonier overhovedet, nemlig Beethovens nr. 3, Eroica, og nr. 5, Skæbnesymfonien. Alene af den grund hører man ikke nr. 4 ret tit. Det er virkelig synd, for at sammenligne den med hans mere kendte symfonier er faktisk ret meningsløst. Beethoven: Symfoni nr. 4 Af Jens Cornelius 4. Symfoni har den mindste besætning af alle Beethovens symfonier. Beethoven skrev den på bestilling fra en vis grev Oppersdorff, der som en af de sidste adelige dengang stadig opretholdt sit eget symfoniorkester. Værket skulle derfor svare til den ret lille størrelse orkester, greven havde rådighed over. Desuden var det ikke den nyeste Symfoni nr. 3, der havde begejstret greven til at bestille et værk. Det var den langt mindre Symfoni nr. 2. Derfor havde Beethoven endnu en god grund til at vende tilbage til sin tidligere stil, da han skrev sin 4. Symfoni. 1. sats begynder med en langsom introduktion. Det havde Beethoven også gjort i sin 2. Symfoni, som havde begejstret greven. Det er et konservativt træk, og det blev da også sidste gang, Beethoven brugte denne type indledning, som hans læremester Haydn så ofte havde gjort. I introduktionen hører man spirerne til symfonien. Det foregår i dystre og mystiske klange, en slags mørke før daggry. Det er en meget effektiv overraskelse, når musikken efter indledningen bryder ud i lys lue med en heftig energi. Man har ofte forklaret den livsglade og muntre symfoni med Beethovens privatliv den sommer i 1806, hvor han skrev musikken. På dette tidspunkt var Beethoven forlovet med en komtesse og var dermed så tæt på en traditionel husorden, som han nogensinde kom. Måske kærligheden også smittede af på den 2. sats, en usædvanlig sødmefuld Adagio med tilføjelsen cantabile (sangbart). Det smukke tema, der præsenteres først af violinerne og siden af træblæserne, følges af et dunkende hjerteslag i akkompagnementet. Er det kærlighedsmusik? Det kunne det sagtens være men forlovelsen holdt nu altså ikke.
Værker Koncerthuset 2010/11 4 En tommelfingerregel siger, at Beethovens symfonier med ulige numre er mere 'betydelige' end dem med lige numre. Det passer kun, hvis man insisterer på, at Beethovens udvikling skal gå i samme retning hele tiden og den efterrationalisering gør ikke musikken nogen som helst tjeneste. I 4. sats afrunder Beethoven symfonien med overdådigt humør. Men det er i den korte 3. sats, at symfonien er mest ʼmoderneʼ. Beethoven kalder helt efter bogen denne tredjesats for en Menuet, men den er i virkeligheden en af hans nye, revolutionerende scherzoer. I stedet for at holde sig til menuettens formaliserede trin er musikken fuld af synkoperede rytmer, der hopper gennem orkestret. Efter uropførelsen hjemme hos grev Oppersdorff i 1807 var symfonien i nogle år en af Beethovens mest elskede. Senere forsvandt den mellem de massive nr. 3. og 5. En af de første, der omtalte symfonien i kærligt nedvurderende toner, var Schumann som ellers var en stor beundrer af Beethoven. I sit tidsskrift kaldte han 4. Symfoni for en slank, græsk pige mellem to nordiske kæmper. I dag er man ikke så entydig i synet på Beethovens række af symfonier. Og det giver faktisk god mening at sammenligne den slanke, græske pige med to af de senere Beethoven-symfonier: 9. Symfoni med Ode til glæden og den 7. Symfoni med dens ekstatiske hyldest til livet. Livsglæde er et af nøgleordene for Beethovens musik, og 4. Symfoni er et af de mest smittende eksempler på det. Mahler: Symfoni nr. 4 Af Jens Cornelius Mahlers Symfoni nr. 4 blev modtaget med undren ved uropførelsen i 1901. Hvad skulle man dog mene om sådan en timelang symfoni, der krydsklipper en vision om Paradiset med skrækeffekter og en bizar humor? I forvejen var Gustav Mahler prügelknabe i sin hjemby Wien. Hans talent som dirigent og komponist gjorde ham umulig at overse, men hans eksperimenter og hans jødiske afstamning gjorde ham til genstand for talløse anklager. Publikum var overvejende kritiske overfor det nye værk. Et opbud af alle tænkelige spøgefuldheder som overlæsset udsmykning af et uformeligt, stilløst uhyre, skrev en af datidens velformulerede anmeldere. 4. Symfoni blev endnu et indlæg i debatten om Mahler. For her laver han i endnu højere grad end før rod i traditionerne. Det mest forskelligartede materiale bliver stillet klos op ad hinanden. Ironi og omskiftelighed gør det vanskeligt for lytteren at holde fast. Og svaret på de mærkelige begivenheder i musikken får man først i finalen.
Værker Koncerthuset 2010/11 5 Symfonien er virtuost orkestreret. De tunge messinginstrumenter er helt taget ud. Til gengæld er der en særlig stor brug af lyse og klirrende instrumenter med fremtrædende roller til bækkener, harpe, fløjter, oboer, lyse strygere og bjælder! Lige fra begyndelsen af 1. sats præsenterer Mahler en musikalsk gåde, hvor bjældeklang og spøgelsesfløjter skifter abrupt med gemytlige wienertoner. Bjældernes klingren bliver ligefrem det musikalske motto for værket. De symboliserer kaneklokkerne fra en gammeldags droske, der kører hastigt af sted. Hvorhen? 2. sats er en bizar humoreske, hvor Mahler lader en soloviolin træde frem med strengene stemt i de forkerte toner. Violinen skal ikke spille falsk, men strengene er stemt så hårdt, at det giver en ureglementeret og påtrængende klang. Dens rolle er at være Døden selv, der spiller op til knokkeldans. Humoren er grotesk, og den sættes op mod et kontrastafsnit, hvor klicheerne om de idylliske stemninger er dybt satiriske. 4. Symfoni har de senere år etableret sig som den mest opførte af Mahlers værker. Måske fordi den har en relativ normal orkesterbesætning, og fordi det er den korteste af hans symfonier. Eller er det mon fordi, den har vist sig at være hans mest moderne? Den langsomme 3. sats er symfoniens længste. Satsen er udformet som variationer over et marchtema. Denne gang ikke en af Mahlers ellers så uomgængelige sørgemarcher; der er et lykkeligt og helligt skær over denne musik, der næsten virker naivt. En beroligende mikstur oven på mareridtet i forrige sats. Slutningen af satsen ender i et triumferende fortissimo i overvældende stråleglans. Er optoget ankommet til Himmelen? Og er vi med det rene, naive hjerte blevet forvandlet til Guds børn igen? Noget kunne tyde på det, for i finalen mødes barndommen og Himmelen. I denne sidste sats taler Mahler omsider rent ud af posen. Han sætter ord på musikken og lader en sangerinde synge en folkesang med titlen Das himmlische Leben (Det himmelske liv). Sangen stammer fra samlingen Des Knaben Wunderhorn, som Mahler havde arbejdet med gennem mange år. Das himmlische Leben fortæller barnligt om de salige i Himmelen, der faktisk har et meget enkelt liv. Det minder faktisk om jordelivet, når det er bedst: Man danser og man drikker, og man slagter de små dyr for at spise dem. Sangerinden er en sopran, og hendes lyse stemme skal gøre det ud for et barns. Mahler udlagde pointen sådan her: Munterheden i 1. sats tilhører en forunderlig højere verden, som har tilbøjelighed til at forvirre og forfærde os. I den sidste sats forklarer et barn os meningen med det hele, for barnet tilhører puppernes verden, som ikke desto mindre er på et højere niveau end vores.
Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Xian Zhang Den kinesisk-amerikanske dirigent Xian Zhang er et af de seneste års mest bemærkelsesværdige talenter. Som den første kvindelige dirigent er hun blevet chef for et symfoniorkester i Italien, nemlig Verdi Symfoniorkestret fra Milano, hvor hun sidste sommer afløste Riccardo Chailly som chefdirigent. Hun er også den første kvindelige dirigent, der har optrådt med det fornemme Dresdens Statskapel. Xian Zhang bor på Manhattan med sin mand, der er forfatter, og deres lille søn. Lidt hjælp til udtalen af hendes navn: Noget i retning af sji-jan jang. Inden sit europæiske gennembrud var Xian Zhang ansat hos de berømte New York Filharmonikere. Fra 2002 var hun assistent for orkestrets chefdirigent Lorin Maazel, og på den post har hun dirigeret både traditionelle abonnementskoncerter og børnekoncerter. Samarbejdet med New York Filharmonikerne begyndte, da Xian Zhang vandt førsteprisen ved Lorin Maazels egen dirigentkonkurrence i Carnegie Hall. Xian Zhang er født i det sydlige Kina og begyndte at spille klaver, da hun var tre år. I de tidlige skoleår brugte hun 6-8 timer om dagen på at øve sig. Senere blev hun optaget på konservatoriet i Beijing, men hun måtte droppe planerne om en pianistkarriere, fordi hendes hænder ikke er ret store. I stedet skiftede hun som 16-årig til dirigentstudiet, selv om hun som kvinde ikke havde nogen som helst udsigt til at blive professionel dirigent i Kina. I 1998 flyttede Xian Zhang så til USA, og efter at have uddannet sig i Cincinnati og Michigan slog konkurrencesejren i 2002 hendes navn fast. Siden har hun dirigeret de store symfoniorkestre i Washington, Los Angeles, Houston, Detroit og Toronto, og hun optræder regelmæssigt med London Symfonikerne og English National Opera.
Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Inger Dam-Jensen Inger Dam-Jensen er en af Skandinaviens førende sopraner. Hun er ansat som solist ved Det Kgl. Teater og en skattet gæst hos DR SymfoniOrkestret. Meget hurtigt efter sin danske debut blev Inger Dam-Jensen et internationalt navn. I 1993 vandt hun BBC s store konkurrence Singer of the World i Wales. Siden har hun sunget på førende operascener som Covent Garden i London, Bastille Operaen i Paris og ved Glyndebourne Festivalen i England. Inger Dam-Jensen har især sunget meget Mozart, Richard Strauss og Mahler. Vokalpartierne i Mahlers store orkesterværker har hun sunget med bl.a. Berliner Filharmonikerne og under Bernard Haitink, med New York Filharmonikerne. Gert Herzberg aftræder En af DR SymfoniOrkestrets store blæsere, orkestrets engelskhornist Gert Herzberg, er faldet for aldersgrænsen og træder tilbage med udgangen af november. Gert har været ansat i orkestret siden 1975, først som oboist og fra 1977 med pligt til engelskhorn. Og det var engelskhornet, der blev ham til ære, os andre til stor glæde. Hans usædvanligt smukke og gribende spil igennem en menneskealder vil blive savnet af os alle. Også som kammermusiker har Gert gjort sig gældende på smukkeste vis, både i udlandet og herhjemme, og forhåbentlig vil han fortsætte den side af sin kunstneriske aktivitet. DR takker Gert varmt for alle årene og sender ham de bedste ønsker for hans fortsatte musikalske virke.
DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 20 30 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om metro, transport og Parkering på dr.dk/koncerthuset/ omkoncerthuset/foyerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. Radio og tv-optagelser Musikken i Koncerthuset tilhører alle i Danmark. Derfor optages koncerterne altid til radio og ofte også til tv. Det kan betyde, at der til tider er tv-kameraer på scenen eller i salen. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso