Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Relaterede dokumenter
VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

(c) 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Læsebånd Friskolen Østerlund

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Læsning er en aktiv proces!

Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever klasse

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

EVALD. Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder. Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Bedømmelseskriterier

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Læs-Tænk-Regn Indskolingen

Læsepolitik

HANDLEPLAN FOR LÆSNING OG SKRIVNING PÅ JOHANNESSKOLEN

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Den kompetente læser

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Bedømmelseskriterier Dansk

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Kommunal testplan for dansk

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Faglig læsning i dansk

Læse-skrivehandleplan

Faglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Læsehandlingsplan. Formål

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Aktuelle materialer til læsevejlederen

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Helle Bonderup 2

Klart på vej - til en bedre læsning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Klare MÅL. Dansk D/C

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Fælles Mål Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Læseforståelse 3. årgang

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Transkript:

Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det var forbistret mørkt og koldt. Manden tog sin frakke af, rullede vinduet ned og kom i en fart ud af bilen. Han brugte alle kræfter på at bevæge sig så hurtigt som muligt. Han var lettet da han endelig så byens lys, også selv om de var langt væk. (Elbro 2014) Merete Brudholm 2017

3

Læsning jf. Den enkle læsemodel 4 bygger på to centrale færdigheder: Ordafkodningsfærdigheden sikker, flydende og automatisk (udvikles i løbet af de første år) men den er ikke nok i sig selv! Læse/sprogforståelsesfærdigheden - udvikles gennem hele livet kan udvikles gennem eksplicit undervisning Brudholm & Sørensen 2017

Hvad er læseforståelse? 5 Læseforståelse kan siges at være nøglen til læseren kan få mening ud af det læste, kan tilegne sig viden og indsigt, informationer eller oplevelser i mødet med forskellige tekster. (Brudholm 2002) Læseforståelse kan karakteriseres som en aktiv, meningsskabende proces. En aktiv læseindstilling indebærer, at eleven er bevidst om egen anvendelse af læsestrategier, samt hvilke elementer af teksten han/hun forstår og især- ikke forstår. Merete Brudholm 2017

6

Ny indsigt i læseforskningen viser: at det ikke er nok, at danske elever er blevet bedre til at knække læsekoden og afkode ord det tekniske aspekt ved læsning (de yngste elever et helt klassetrin bedre) at den positive tendens fra det tidlige mellemtrin (4. klassetrin) er ikke ført op på de ældste klassetrin i 15-års alderen (Meiding og Rønberg 2012) at læseforståelse er en kompetence, der kan udvikles gennem eksplicit undervisning (Oakhill, Cain & Elbro 2015) at også elevernes sprog- og læseforståelse skal styrkes og udvikles gennem eksplicit undervisning (Meiding 2014)

8 Læseforståelsesstrategien- De fantastiske fire Den valgte strategi (Reciprocal Teaching, 1984) er en multipel strategi der konkretiseres ved hjælp af bogmærket De fantastiske fire et didaktisk redskab der bygger på omfattende forskning i 1 2 3 4 læseforståelse (NICHD 2002, Presley 2006) FORUDSIG SPØRG OPKLAR OPSUMMER sigter mod at styrke elevernes læseforståelse ved at lære dem konkrete teknikker, som de kan angribe teksten med sigter på at støtte både læseforståelsen og det metakognitive niveau, dvs. opmærksomheden på egen forståelse strategierne kan bruges fleksibelt og i hvilken som helst rækkefølge afhængigt af læseformål og tekstgenre

9 Indskolingen (Forenklede Fælles Mål 2015) - høje forventninger til elevernes læsefærdigheder i det danske skolesystem efter 2. klasse forventes det bl.a. at eleverne kan: identificere ukendte ord i tekst og tale kan kombinere tekst med baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden har viden om fortællende og informerende teksters struktur der stilles altså krav til at eleverne allerede efter 2. klasse har gode færdigheder inden for tre delfærdigheder i læseforståelsen inferensdragning, monitorering og viden om teksters narrative struktur Merete Brudholm 2017

10

Didaktisering af strategierne i De fantastiske fire 11

12

Hvordan kommer man i gang? 13 Strategierne forudsætter ikke specielle materialer, men kan bruges på tværs af tekster og fag Strategierne kan anvendes sammen med både fortællende og informerende tekster Ved al læsning er tekstgenre og læseformål styrende for strategianvendelsen således også her! Tag udgangspunkt i kortere tekster, der kan læses op inden for max 10 min Introducer alle fire strategier på en gang de fungerer i et samspil

14

15 Strategihjul I og II med symboler og husketekst de to hjul bruges hen over indskolingsårene alt afhængig af elevernes forudsætninger og formålet med læsningen eleverne skal opleve, hvorledes de enkelte strategier fleksibelt kan bruges både før, under og efter læsning eleverne skal opleve, at Strategihjulet hjælper dem til bedre at forstå de tekster, der indgår i undervisningen læreren flytter pilen rundt mellem de fire symboler for at visualisere for eleverne hvilken strategi, der tales om eller arbejdes med

16 Dialogisk læsning med De fantastiske fire dagsprogram Brudholm & Sørensen 2017

17 Brudholm & Sørensen 2017

18

19

20

21

Bogmærket samler og konkretiserer De fire basisstrategier på ét enkelt kort - kan selv niveauet Eleverne kender strategierne fra Strategihjulet og De fire døre Bogmærket fungerer som en slags guide i læsningen af tekster og bøger Bogmærket kan inddrages, når der læses tekster i alle fag i skolen og hjemme 22

At kunne anvende en strategi 23 forudsætter At eleven metakognitivt ved Hvad, man skal gøre (hvad strategien omhandler) Hvordan, man skal gøre ( hvordan strategien anvendes) Hvorfor og hvornår, man skal gøre det (forstår at strategierne er vigtige, når man skal forstå en tekst, som man læser eller hører) Det kræver direkte undervisning læreren knytter sprog og handling til symbolerne på Strategihjulet

24

25

26 Mellemtrinnet (Forenklede Fælles Mål 2015) efter 3.-4. klasse lyder det bl.a.: kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng kan håndtere problemer med at forstå teksten har viden om læseforståelsesstrategier det forventes, at eleverne har tilegnet sig strategier til at løse sammenbrud i forståelsen efter 6. klasse forventes at eleverne har tilegnet sig væsentlige forståelsesstrategier bl.a. lyder opmærksomhedspunktet Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (for eksempel afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold). Merete Brudholm 2017

27 Faglig læsning en tværfaglig udfordring! Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget (UVM 2011) Undervisning i faglig læsning handler ikke om at lære eleverne at læse, men om at give dem erfaring med at læse fagtekster, så de får et godt udbytte af læsningen Alle fag benytter sig af tekster i den faglige undervisning udvikling af elevernes læseforståelsesfærdigheder er derfor en tværfaglig udfordring Faglæreren må derfor kende både sit fag og have viden om vigtige komponenter i tekstforståelse

28

Bogmærket samler de fire basisstrategier på ét kort, som understøtter den viden, eleverne allerede har Til forskel fra indskolingens bogmærke er her en kort forklaring knyttet til hver strategi Kortet peger direkte mod de to metakognitive vidensniveauer hvad og hvordan. Strategierne nuanceres, så de modsvarer fagenes tekster 29

30

Kortet arbejder direkte med elevernes inferensdannelse i forhold til at forstå ordet ved at trække på kontekstuelle oplysninger i teksten 31 Brudholm & Sørensen 2017

32 (c) www.meretebrudholm.dk

33

34

35 Dialogisk læsning af informerende tekst LIM-kortet I første kolonne skrives Læseformålet: Hvad er det, vi vil undersøge? Hvilke spørgsmål vil vi gerne have svar på? I anden kolonne noteres Relevant baggrundsviden: Hvad ved vi allerede om emnet og om det, vi vil undersøge? I tredje kolonne skriver vi Læse-læringsudbyttet: Hvad fandt vi ud af? Hvad ved vi nu? I fjerde kolonne evalueres læse-læringsudbyttet i forhold til læseformålet: Fik vi svar på vore spørgsmål, og er der mere, vi behøver at vide. Noter evt. nye spørgsmål

36

37

38

39

40

41 Brudholm & Sørensen 2017

42

43 Udskolingen (Forenklede Fælles Mål 2015) Færdigheds- og vidensmål: Tekstforståelse 3) eleven kan forstå komplekse tekster 3) eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven skal kunne styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekster - diskutere, reflektere, vurdere analytisk, fortolkende, kritisk bevidsthed Merete Brudholm 2017

44 Udskolingen der er fortsat 15,2 % af danske unge der ikke opnår funktionel læsekompetence (Egelund 2013) det faglige niveau i læsning er ikke tilstrækkelig højt hos de danske elever, og det får betydning i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse (Meiding 2014/Regeringen 2014) Merete Brudholm 2017

45 Funktionel læsekompetence (PIRLS, Arnbak og Meiding 2010) - omfatter tre typer læsefærdigheder: 1. Finde og uddrage information den bogstavelige forståelse 2. Sammenkæde og fortolke information den fortolkende forståelse 3. Reflektere over og vurdere information den kritiske og vurderende forståelse Der er stigende taksonomisk progression i de tre typer læsefærdigheder fra det enkle til det komplicerede, jf. Blooms taksonomi Merete Brudholm 2017

46

Aktiver din baggrundsviden: personlige erfaringer inddrage andre tekster sammensmeltning af kilder, fx forskellige medier, diskussioner med mere Evaluer: teksters troværdighed dit udbytte af tekstlæsningen dit niveau i læseforståelsen (selvevalueringsskemaet, jf. Blooms taksonomi) 47

48

De fantastiske fire ++ - øget fokus på delfærdigheder i læseforståelsen 49 a) Forståelsesmonitorering den løbende opmærksomhed på egen forståelse b) Teksters opbygning (tekststrukturer) c) Inferensdannelse ad. a) Anvend Stop op- fix op-strategier (Kopiark 29) ad. b) Anvend Oversigt over teksters struktur (Kopiark 30) ad. c) Anvend Figur 7.1 Inferensdannelse

Forståelsesmonitorering- den løbende opmærksomhed på egen forståelse 50 Advarer læseren om, at der er noget galt med forståelsen fx at der forekommer ukendte ord eller læseren mangler viden i relation til tekstens emne Gode læsere tjekker hele tiden om teksten forstås Strategikort: Stop op-fix op strategier (kopiark 12 og 29) Brudholm & Sørensen 2017

51

Teksters opbygning - tekststrukturer 52 At kende tekstens genre og kunne få øje på tekstens struktur spiller en afgørende rolle for læseforståelsen fx at finde fortællestrukturen i fortællende tekster (forudsige hændelser) hvad mon er det næste, der sker? I relation til fagtekster kan kendskab til teksters struktur hjælpe læseren med at finde den logiske sammenhæng mellem tekstens oplysninger- grundlag for den mentale model (tilegne sig viden fra) hvad mon jeg kan lære her? (C) Akademisk Forlag 2016

53

54

Forslag til undervisning i tekststrukturer 55 1. vis eleverne eksempler på tekster med den ønskede tekststruktur 2. marker nøgleord og fraser, som indikerer netop denne tekststruktur 3. modellér, hvordan tekststrukturmodellen udfyldes 4. lad eleverne være med til at udfylde felterne i den valgte grafiske model 5. lad eleverne arbejde med forskellige grafiske modeller gerne i grupper 6. Opgave: Lad eleverne skrive en tekst baseret på den valgte strukturmodel Brudholm & Sørensen 2017

Inferensdannelse! 56 Inferens er en egenskab ved teksten (ikke noget der opstår i læseren) afhængig af læserens viden om verden, viden om sprog, viden om tekster Læseren må på arbejde for at få teksten til at hænge sammen, dvs. Ordafkodningen fungerer uden besvær Ordkendskabet fungerer, dvs. læseren ved, hvad ordene betyder Læseren kan udnytte og opfatte meningsstrukturen i tekstens sprog

Tekstinformationer (T) + Baggrundsviden (B) danner et nyt tænkeprodukt en Inferens (I) 57

58

En form for huskeliste over muligheder i forbindelse ned læsning af komplekse faglige tekster En disposition for mundtlige fremlæggelser En form for afkrydsningsliste hvilke strategier havde eleven succes med eller det modsatte 59

60

Faglærerens didaktiske ansvar 61 Faglærerne skal undervise i læseforståelse, mens de underviser i tekstens faglige indhold Give eleverne værktøjerne til læsning og forståelse af faglige tekster og modellere, hvordan værktøjet skal bruges Lægge vægt på det specifikke ved læsningen i netop deres fag Hvilke komplekse faktorer findes i teksten? Er det emnet, kompleksiteten i sproget, tekststrukturen eller tekstens grafiske elementer? Er det elevernes manglende baggrundsviden Eller et specifikt fagligt ordkendskab som forudsætning Merete Brudholm 2017

Faglæreren bør 62 Modellere fagligt komplekse tekster og inddrage følgende fire områder: 1 Tekstens kompleksitet herunder tekststrukturen 2 Fagspecifik tænkning (fx at læse som en historiker) 3 Ordkendskabet- relevante ordkort 4 Anvendelige læseforståelsesstrategier 1 Grafiske modeller/tekststruktur Merete Brudholm 2017

Fremtidens læseforventninger? 63 Eleverne forventes at kunne læse og forstå tekster af stor kompleksitet Eleverne forventes at skulle læse større mængder af informerende tekster (fagtekster) Eleverne forventes at kunne opfatte, analysere og udvikle argumentation som læsere, skrivere, talere, lyttere og seere Eleverne forventes løbende at udvikle deres akademiske ordforråd Eleverne forventes jævnligt at kunne kommunikere deres forståelse som læsere og skrivere (Buehl 2013) Merete Brudholm 2017

64 Forslag - Introkursus i faglig læsning (udskolingen) Undervis eleverne i strategierne på bogmærket Giv eleverne et kompendium med relevante tekstuddrag fra alle fag. Lav strategiopgaver til teksterne således, at eleverne, inden undervisningen egentlig starter, har en lille værktøjskasse med strategier før, under og efter læsning. Prioriter arbejdet med de væsentligste strategier på skift i fagene. Inddrag eksplicit undervisning i strategibrug dagligt i undervisningen anvendelsen af læseforståelsesstrategierne skal blive en vane, en måde at tænke på for eleverne (C) Merete Brudholm 2017

65 Faggruppearbejde - med henblik på relevant fagdidaktisk tilgang Drøft generelt hvorledes, der kan arbejdes med faglig læsning i relation til det valgte materiale Hver gruppe udarbejder forslag til arbejdet med faglig læsning i relation til faget og drøfter herunder: bestem teksttypen og tekststrukturen tegn gerne en grafisk model der viser tekstens indhold arbejdet med udvikling af ordkendskab marker vanskelige begreber drøft anvendelsen af eventuelle ordkort anvendelige læseforståelsesstrategier i relation til læseformålet og tekstgenren evaluering af elevens metakognitive niveau fx De fire døre? drøft afslutningsvis, hvad faglæreren kan gøre for at styrke elevens udbytte af den faglige læsning (C) Merete Brudholm 2017

Handleplan for læsning - generelt 66 I handleplanen beskrives hvordan det sikres at lærerne i de implicerede boglige fag inddrages i læsning af fagets tekster herunder underviser i anvendelsen af hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier. Af handleplanen fremgår hvilke læseforståelsesstrategier de respektive fag anvender og hvornår Af handleplanen fremgår ligeledes hvorledes det fortsatte arbejde med udvikling og nuancering af elevernes ordforråd (i alle fag) tilgodeses Arbejdet med handleplanerne evalueres (c) www. meretebrudholm.dk

67 De fantastiske fire i et digitalt univers Navigation og kritisk informationssøgning på nettet. Naviger Opklar Stil spørgsmål Opsummer og evaluer

68

69