FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR



Relaterede dokumenter
2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse 15. januar 2012

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Figur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Analyse 25. juni 2014

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på kr. 29. maj 2015

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet

Incitamenter til beskæftigelse

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Faktaark Skattelempelser for familietyper

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

Sagsnr Den 25. juli 2002

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

Spørgsmål 1 Hvor mange bosiddende i København vil blive påvirket af det netop indførte kontanthjælpsloft?

Analyse 29. august 2012

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Resume. CEPOS Landgreven 3, København K

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Kontanthjælpsreform. d

Beregning af marginalskat

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.

Almindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Transkript:

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014 Finanslovsaftalen for 2014 øger det generelle jobfradrag med op til 1.200 kr. om året og jobfradraget for enlige forsørgere med op til 9.100 kr. Derudover forhøjes bundfradraget i forbindelse med modregning i en med knap 10 kr. pr. arbejdstime. Den samlede virkning på forskelsbeløbet i 2014 i forhold til et lavtlønsjob er 22 kr. pr. måned for enlige ikkeforsørgere og 180 kr. om måneden for enlige forsørgere. For et spar uden børn øges forskelsbeløbet med ca. 600 kr. om måneden i 2014. For spar med børn er gevinsten ca. 350-700 kr. om måneden (som følge af øget jobfradrag + øget bundfradrag for modregning). Da forhøjelsen af jobfradragene reelt er en fremrykning af allerede vedtagne stigninger, har det ingen langsigtet effekt på forskelsbeløbene. Det er alene forhøjelsen af bundfradraget i forbindelse med modregning, som medfører varige incitamentsændringer. For et spar øges jobgevinsten med ca. 350-700 kr. om måneden, når skattereformen er fuldt indfaset. Det betyder, at det økonomiske incitament til at tage et lavtlønsjob for mange smodtagere over 30 år med børn fortsat er meget beskedent. I 2014 er gevinsten ved tage et job for en enlig smodtager med 1 eller 2 børn fortsat under 1000 kr. om måneden eller ca. 50 kr. pr. arbejdsdag. I 2023 er jobgevinsten vokset lidt til godt 1100-1400 kr. (55-70 kr. om dagen). Det svarer til en nettokompensationsgrad på ca. 90 pct. For spar med børn er der en gevinst på under 900 kr. om måneden ved, at den ene tager et job. I 2023 er incitamenterne ikke mærkbart forbedret. Nettokompensationsgraden for et spar ligger i 2023 på mellem 94 og 96 pct. i forhold til et lavtlønsjob. Tiltag på Finansloven som påvirker forskelsbeløb Finanslovsaftalen for 2014 indeholder 3 tiltag, som direkte påvirker smodtageres gevinst ved at tage et lavtlønsjob. 1. Det generelle beskæftigelsesfradrag forhøjes fra med 0,4 pct. point fra 7,25 pct. til 7,65 pct. samtidig med, at loftet hæves fra 23.800 kr. til 25.000 kr. 2. Beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere forhøjes med 2,8 pct. point fra 2,6 til 5,4 pct. samtidig med, at loftet hæves med 9.100 kr. fra 8.600 kr. til 17.700 kr. 3. Bundfradraget i forbindelses med modregning i en forhøjes med knap 10 kr. pr. arbejdstime fra 15,50 kr. til 25,00 kr. Effekten af aftalen Forhøjelsen af det generelle jobfradrag og jobfradraget for enlige forsørgere har ingen varig virkning, da der er tale om en fremrykning af allerede vedtagne stigninger. På lang sigt er det således kun forhøjelsen af bundfradraget i forbindelse med modregningen i en, som påvirker forskelsbeløbet. Forhøjelsen af det generelle beskæftigelsesfradrag giver i 2014 en årlig gevinst på 270 kr. (22 kr. om måneden) for en fuldtidsbeskæftiget i et lavtlønsjob til 115 kr. i timen. Dette er en midlertidig forbedring af jobincitamentet, jf. ovenstående. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere giver i 2014 en årlig gevinst på 1.900 kr. om året (158 kr. om måneden) for en enlig forsørger, som er fuldtidsbeskæftiget i et lavtlønsjob til 115 kr. i timen. Hertil kommer effekten af forhøjelen af jobfradraget for alle beskæftigede, svarende til 22 kr. om måneden. Dermed bliver den samlede jobgevinst for den enlige smodtager med børn 180 kr.(22 + 158 kr.) om måneden i 2014. Dette er en midlertidig forbedring af jobincitamentet, jf. ovenstående. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk

For et par på betyder forhøjelsen af bundfradraget, at såfremt den ene tager et lavtlønsjob, vil partneren kunne beholde en større del af sin. For et spar uden børn øges gevinsten i 2014 ved et lavtlønsjob med 580 kr. om måneden i 2014, når der tages højde for aftrapning af boligsikring. Hertil kommer det øgede jobfradrag på 22 kr. om måneden således, at den samlede gevinst bliver på ca. 600 kr. om måneden. Tilsvarende er gevinsten for et spar med børn ca. 350-700 kr. om måneden. Forskelsbeløb i 2014 og 2023 Forskelsbeløbene i 2023 er højere end i 2014 som følge af skattereformen, som udvider beskæftigelsesfradragene og afdæmper væksten i overførselsindkomster. I modsat retning trækker dog, at skatteværdien af beskæftigelsesfradragene mindskes som følge af, at sundhedsbidraget erstattes med en højere bundskat, hvilket mindsker skatteværdien af jobfradragene. Enlige Det er først og fremmest smodtagere med børn, som har små forskelsbeløb i forhold til et lavtlønsjob. I 2014 er gevinsten ved tage et job for en enlig smodtager med 1 eller 2 børn fortsat under 1000 kr. om måneden eller ca. 50 kr. pr. arbejdsdag. Skattereformen har en vis positiv effekt på forskelsbeløbene 2023. I 2023 er jobgevinsten derfor vokset lidt til godt 1100-1400 kr. (55-70 kr. om dagen). Det svarer til en nettokompensationsgrad på ca. 90 pct. Der er i beregningerne i tabel 1 og 2 lagt til grund, at smodtageren betaler A-kasse- og fagforeningskontingent, når vedkommende kommer i job. Desuden er der antaget transportomkostninger for 600 kr. om måneden, hvilket er lavere end de 900 kr., som er den gennemsnitlige transportudgift for en beskæftiget (ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet), jf. boks bagerst i analysen. Tabel 1. for enlige smodtagere over 30 år ift. lavtlønsjob til 115 kr./time, 2014 niveau Enlig, 2014-regler Enlig, 2023-regler 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn Forskelsbeløb, før FL2014 3.096 545 768 1.044 3.501 1.126 1.431 1.707 Ændring sfa. FL2014 22 180 180 180 0 0 0 0 Forskelsbeløb, efter FL2014 3.118 725 948 1.224 3.501 1.126 1.431 1.707 Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Par For spar med børn er der i 2014 en gevinst på under 900 kr. om måneden ved, at den ene tager et job. I 2023 er incitamenterne ikke mærkbart forbedret. I 2023 udgør gevinsten for et spar med børn ca. 200-600 kr. om måneden. Nettokompensationsgraden for smodtagere ligger på mellem 94 og 96 pct. i forhold til et lavtlønsjob. Tabel 2. for spar over 30 år ift. lavtlønsjob til 115 kr./time, 2014 niveau Par hvor den ene tager et job, 2014-regler Par hvor den ene tager et job, 2023-regler 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn Forskelsbeløb, før FL2014 565 115-9 -201 678-70 62-130 Ændring sfa. FL2014 602 712 461 365 730 690 439 343 Forskelsbeløb, efter FL2014 1.168 827 452 165 1.408 619 500 213 Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. 2

Boks 1. Beregningsantagelser Beregningerne viser, hvor stor en gevinst en smodtager opnår ved at gå fra til et fuldtidsjob til 115 kr. i timen. Størrelsen på gevinsten afhænger af en række forhold, som det er nødvendigt at lave antagelser om: Transportudgifter: Det er antaget, at transportudgifterne til og fra arbejde beløber sig til 600 kr. om måneden. Til sammenligning kan oplyses, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har estimeret, at de gennemsnitlige transportomkostninger for en fuldtidsbeskæftiget er ca. 900 kr. om måneden. A-kasse og fagforeningskontingent: Det er antaget, at smodtageren ved overgang til beskæftigelse melder sig ind i en fagforening og en A-kasse. Udgifterne til fagforening og A-kasse på ca. 740 kr. om måneden efter skat er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Denne antagelse er i overensstemmelse med tidligere beregninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Daginstitution: Udgifterne til daginstitution er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Alderen på eventuelle børn påvirker forskelsbeløbet for par med børn via udgifter til daginstitution. Jo yngre børnene er, desto større bliver udgifterne til daginstitution. Da en smodtager i et parforhold typisk betaler en mindre andel af udgifterne til daginstitution end en fuldtidsbeskæftiget i et parforhold, vil forskelsbeløbet blive mindre, desto større udgifterne til daginstitution er. Det er antaget, at det første barn er i børnehave, det andet barn i SFO og det tredje barn i vuggestue. Boligudgifter: Da smodtagere typisk får en større andel af deres boligudgifter dækket via boligsikring og særlig støtte, vil forskelsbeløbet alt andet lige blive mindre, desto større boligudgifterne er. De specifikke antagelser om boligudgifter kan aflæses i bilagstabellerne. Bilagstabeller Tabel B1. Rådighedsbeløb for en enlig på eller i lavtlønsjob, 2014-regler Fuldtidsarbejdhjælarbejde Kontant-hjælp Fuldtids- Kontant- Fuldtids- Kontant-hjælp arbejde Kontant-hjælp 130.428 0 172.596 0 172.596 0 172.596 0 Indkomst i alt 130.428 223.420 172.596 223.420 172.596 223.420 172.596 223.420 Skat 30.032 50.560 45.528 46.618 45.228 46.318 45.228 46.318 Indkomst efter skat 100.396 155.246 127.068 159.187 127.368 159.487 127.368 159.487 Husleje 33.763 33.763 48.768 48.768 56.271 56.271 60.022 60.022 Vand, varme, el 11.885 11.885 16.051 16.051 18.716 18.716 20.644 20.644 ATP, A-kasse, fagforening 3.240 14.669 3.240 14.669 3.240 14.669 3.240 14.669 Forældrebetaling til dagtilbud 0 0 0 0 0 0 0 0 Samlede udgifter 48.888 66.317 68.059 85.488 78.227 95.656 83.906 101.335 Boligstøtte 5.064 5.064 24.072 18.084 32.568 29.256 36.012 36.012 Børnerelaterede ydelser 0 0 39.864 39.864 71.372 71.372 109.528 109.528 Rådighedsbeløb ekskl. særlig støtte 63.556 93.993 122.945 131.647 156.500 164.459 203.656 203.692 Rådighedsbeløb pr. md. ekskl særlig støtte 4.714 7.833 10.245 10.971 12.757 13.705 15.750 16.974 3.118 725 948 1.224 Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,69 0,91 0,92 0,92 3

Tabel B2. Rådighedsbeløb for en enlig på eller i lavtlønsjob, 2023-regler 124.008 0 164.064 0 164.064 0 164.064 0 Indkomst i alt 124.008 223.420 164.064 223.420 164.064 223.420 164.064 223.420 Skat 27.627 50.175 42.332 46.347 42.032 46.047 42.032 46.047 Indkomst efter skat 96.381 155.631 121.732 159.459 122.032 159.758 122.032 159.758 Husleje 33.763 33.763 48.768 48.768 56.271 56.271 60.022 60.022 Vand, varme, el 11.885 11.885 16.051 16.051 18.716 18.716 20.644 20.644 ATP, A-kasse, fagforening 3.240 14.477 3.240 14.477 3.240 14.477 3.240 14.477 Forældrebetaling til dagtilbud 0 0 0 0 0 0 0 0 Samlede udgifter 48.888 66.125 68.059 85.296 78.227 95.464 83.906 101.143 Boligstøtte 5.064 5.064 25.068 18.084 32.568 29.256 36.012 36.012 Børnerelaterede ydelser 0 0 39.864 39.864 71.372 71.372 109.528 109.528 Rådighedsbeløb ekskl. særlig støtte 59.541 94.570 118.605 132.111 151.164 164.922 198.320 204.155 Rådighedsbeløb pr. md. ekskl særlig støtte 4.380 7.881 9.884 11.009 12.312 13.744 15.306 17.013 3.501 1.126 1.431 1.707 Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,66 0,89 0,89 0,90 Tabel B3. Rådighedsbeløb for et par på eller et par hvor en er på og en er i lavtlønsjob, 2014-regler 1 på 1 på 1 på kon-tanthjælp 260.856 95.040 345.192 181.536 345.192 181.536 345.192 181.536 Indkomst i alt 260.856 318.460 345.192 404.956 345.192 404.956 345.192 404.956 Skat 60.063 68.542 91.356 99.437 91.056 99.137 91.056 99.137 Indkomst efter skat 200.793 232.304 253.836 287.906 254.137 288.206 254.136 288.206 Husleje 55.497 55.497 66.596 66.596 73.995 73.995 77.695 77.695 Vand, varme, el 17.319 17.319 20.589 20.589 23.119 23.119 24.961 24.961 ATP, A-kasse, fagforening 6.480 14.669 6.480 17.909 6.480 17.909 6.480 17.909 Forældrebetaling til dagtilbud 0 0 10.938 13.369 15.694 19.316 29.448 36.516 Samlede udgifter 79.296 93.485 104.603 124.463 119.289 140.339 138.584 163.081 Boligstøtte 8.328 5.016 4.284 0 15.384 7.788 24.264 16.668 Børnerelaterede ydelser 0 0 13.968 13.968 24.960 24.960 42.600 42.600 Rådighedsbeløb ekskl. særlig støtte 129.825 143.835 167.485 177.411 178.922 180.615 200.808 184.393 Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte 10.819 11.986 13.957 14.784 14.599 15.051 15.201 15.366 1.168 827 452 165 Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,90 0,93 0,95 0,96 4

Tabel B4. Rådighedsbeløb for et par på eller et par hvor en er på og en er i lavtlønsjob, 2023-regler 248.016 82.200 328.128 164.472 328.128 164.472 328.128 164.472 Indkomst i alt 248.016 305.620 328.128 387.892 328.128 387.892 328.128 387.892 Skat 55.254 63.354 84.964 92.659 84.664 92.359 84.664 92.359 Indkomst efter skat 192.762 224.652 243.164 277.619 243.464 277.919 243.464 277.919 Husleje 55.497 55.497 66.596 66.596 73.995 73.995 77.695 77.695 Vand, varme, el 17.319 17.319 20.589 20.589 23.119 23.119 24.961 24.961 ATP, A-kasse, fagforening 6.480 14.477 6.480 17.717 6.480 17.717 6.480 17.717 Forældrebetaling til dagtilbud 0 0 9.925 12.356 14.185 17.806 26.504 33.570 Samlede udgifter 79.296 93.293 103.590 123.258 117.779 138.637 135.640 159.943 Boligstøtte 8.328 7.332 7.356 0 18.456 10.860 27.336 19.740 Børnerelaterede ydelser 0 0 13.968 13.968 24.960 24.960 42.600 42.600 Rådighedsbeløb ekskl. særlig støtte 121.794 138.691 160.898 168.329 169.759 175.102 193.080 180.316 Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte 10.150 11.558 13.408 14.027 14.092 14.592 14.813 15.026 Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte Ingen børn 1 barn 1.408 619 0,88 0,94 2 børn 3 børn 500 213 0,95 0,96 5