2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Boeslunde Skole
2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 7 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser...10 Elevtal...10 Elev-lærer ratio...11 Anvendelse af lærernes arbejdstid...11 Elevfravær...12 Andel af elever i 0.-4- klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...13 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...15 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...16 Anvendelse af læsehandleplaner...16 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...16 Afholdelse af læsekonferencer...16 Læsetest...17 De nationale Test...18 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...19 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...20 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...20 Kompetencegivende lederuddannelse...20 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...21 Undervisningskompetencer / linjefag...21 Specialpædagogiske kompetencer...22 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...23
3 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...23 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...24 Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand...24 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...24 Vejledere og særlige ressourcepersoner...25 Anvendelse af konsulenter...25 Lektiehjælp...26 Elevernes trivsel...26 LP-modellen...27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...27 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...28 Skole-hjem-samarbejde...28 Anvendelse af Skole-Intra...28 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...29 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...29 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...30 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...30 Kapitel 7: It i undervisningen...31 Antal elever pr. nyere computer...31 Antal elever pr. interaktiv tavle...31 Anvendelse af it i daglig undervisning...31 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen...32 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø...33 Fysisk aktivitet i skole/sfo...33 Rusmiddelpolitik...34 Anvendelse af naturskolearrangementer...34 Uderummet som læringsmiljø...34 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø...35 Kapitel 9: Høringssvar...36 Alle billeder i rapporten er fra Colourbox
4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i 2009-2011, er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25286
5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar 2011. Tids- og procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Der kan forekomme udeladelse af underafsnit og tabeller i nogle af skolerapporterne, f.eks. er Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver kun muligt at besvare på skoler med udskolingsklasser. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklings-aftalen for 2009-2011. De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole 2009-2011: http://www.slagelse.dk/nr/rdonlyres/718da5aa-79ce-4257-af64-943c9d68c000/39752/skole.pdf
6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden 2009-2011 fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i 2012. En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.
7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. Skolens profil Boeslunde Skole er naturskønt beliggende ved landsbyen Boeslunde. Skolen er lille med ca. 60 elever fordelt på 0. 3. klassetrin. Til skolen er knyttet en Skolefritidsordning med plads til alle skolens børn. Fra 4. klassetrin er distriktsskolen Eggeslevmagle Skole i Skælskør by. Nærhed og kendskab til hinanden, respekt og tolerance er Boeslunde Skoles afsæt til at opbygge et godt socialt fællesskab, hvor trivsel for den enkelte er fundament for faglig læring og personlig udvikling. Skolen tager aktivt del i barnets dannelse gennem kvalificeret undervisning, opdragelse og omsorg. Boeslunde Skole vægter i sit læringsmiljø kreativitet i tanke og handling, hvor stor faglig dygtighed, musisk træning, bevægelse og sundhed er de afgørende komponenter. Boeslunde Skole forventer, at alle forældre er positivt opmærksomme og medvirkende omkring deres børns skolegang. Skolen forventer, at børnene er parate, medlevende og aktivt deltagende. Forældre og børn kan forvente engagerede og dygtige lærere, som er gode til relationsskabelse og som besidder høje faglige og fagdidaktiske kompetencer samtidig med evne til klasserumsledelse. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj 2011 http://krevi.dk/files/rapport_folkeskolens_faglige_kvalitet.pdf
8 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering Lærerteamet på Boeslunde Skole har grundlæggende en meget positiv, inspirerende og professionel indstilling, og arbejdsformen i gruppen er præget af gensidig respekt, humør og kompetent medvirken og et børnesyn, der i sit udgangspunkt er anerkendende og relationsbetragtende. Boeslunde Skole er LPskole. Boeslunde Skole arbejder for det bedst mulige faglige niveau hos hvert barn, - for at hver enkelt på alle tider har en baggrund for at kunne agere kreativt og nytænkende. Som fælles indsats for hele skolen er i 2010 Årshjul Boeslunde Skole valgt. Årshjulet opererer med fire periode-inddelinger, hvor henholdsvis naturvidenskab-idræt-it, matematik, dansk og kreativitet er overskrifter for de tilgange, der tages til undervisnings- og fritidspraksis. Mellem hver af de fire perioder er en to-ugers-fase, der fokuserer på evaluering ved brug af portfolio, ny planlægning og opstilling af mål for den kommende periode. Årshjulet tilsigter at højne faglighed på baggrund af børnenes forskellige kompetencer, at integrere faglige miljøer på alle klassetrin, at give børnene mulighed for at sætte fag ind i større perspektiv samt at styrke idéudveksling, sparring og indsigt personalet imellem. En tovholder fra både lærerteam og SFO-team er valgt. Boeslunde Skole har fra august 2010 indført faget engelsk fra 1. klasse. Det er skolens erfaring, at det for mange elever kræver meget tid og store omstillinger i den første fase af 3. klassetrin at blive klar til engelskfagets udfordringer. I lyset af, at sprogtilegnelse i høj grad baserer sig på tid til udvikling, sætter vi engelsk i 1.-2. på skemaet organiseret som tre 15-min-lektioner fordelt over tre ugedage. Faget er ikke blot med sit indhold og sin didaktik rykket ned fra 3. klasse, men får til de yngre børn sin egen pædagogik og undervisningsform. It er i 2010 igen indsatsområde. Skolen råder over en pæn hardware-park, så i undervisningen er computeren for alle skolens børn mærkbart yderligere integreret. Ved siden af fagenes træningsprogrammer øves tekstbehandling, præsentationer, billedbehandling og lydredigering, Elevintra og Internet. Alle skolens børn tilbydes desuden i løbet af skoleåret et 6-timers kursus It efter skoletid. Skolen har som redskab internt udbygget brugen af Personaleintra, ligesom Forældreintra i forhold til forældregruppen er i anvendelse på alle årgange. Læsning er altid et af skolens kerne-indsatsområder. Derfor har normalundervisningen altid fokus på en understøttelse af læsetræning, tekstforståelse og læseanvendelse. Tre gange ugentligt er der for alle skolens børn morgenlæsning. Læsningen er endvidere i ugen op til vinterferien styrket ved en "Bog-uge", der på forskellige måder motiverer en yderligere indsats. Af skolens fem lærere er de tre dansk-linjefagsuddannede. Med fokus på specialpædagogiske bistand og faglighed i inklusionen lægger Boeslunde Skole vægt på et tæt skole/hjem-samarbejde, fordi vi her kan styrke og give sammenhæng i børnenes netværk.
9 Fællesoplevelser er med til at styrke relationer og skabe en "vi-følelse", og børn og voksne samles derfor hver dag til enten morgensang eller morgenløb. Faglig støtte og supervision mv. fra PPR, skolekonsulenterne og lærernes netværksgrupper har ligeledes stor betydning. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Der sættes i Slagelse Kommune ind vedr. en højnelse af det faglige niveau i folkeskolen, - det skal der forsat gøres. I forlængelse heraf skal et højt fagligt niveau betragtes som et middel til at nå mål vedr. kreativitet og innovation, som er bærende for udvikling, og som kunne være et fælles indsatsområde.
10 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1. viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen for skoleåret 2010/2011 og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabulex. Tallene er fra den 5. september 2010. Tabel 1.1.: Elevtal og klassekvotienter Boeslunde Skole Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen 0 1 21 21,0 22,8 1 1 12 12,0 18,4 2 1 13 13,0 19,5 3 1 15 15,0 19,3 I alt 4 61 15,3 20,0 Den samlede gennemsnitlige klassekvotient i 2008/2009 var ligeledes på 20,0. Tabel 1.2. viser antallet at tosprogede elever på skolen og hvilke af disse, der henholdsvis modtager supplerende undervisning i DSA og går på modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skoles indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2009, 2010 og 2011 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2. Boeslunde Skole Marts 2011 Marts 2010 Marts 2009 Antal tosprogede elever på skolen Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser 2 2 2 1 0 2 0 0 0
11 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk (ressourcetildeling) 4 med antallet af elever(pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2008/2009 og 2010/2011. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Boeslunde Skole Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 Elev-lærer-ratio 12,4 11,9 10,7 11,1 Til sammenligning var landsgennemsnittet 11,1 i skoleåret 2008/2009 og 11,2 i skoleåret 2009/2010. Landsgennemsnittet for skoleåret 2010/2011 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/-class). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og 2010. 4 Ved antal lærerårsværk er anvendt tildeling af ressourcer på baggrund af en gennemsnitlig lærerløn. Derfor kan den reelle elev-lærer ratio afvige lidt fra det angivne tal.
12 Tabel 3 Boeslunde Skole Gns. Skolen 2010/2011 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Undervisning 39,7 % 38,4 % 40,7 % 38,1 % Opgaver i tilknytning til undervisning 48,8 % 48,2 % 50,0 % 48,2 % Andre opgaver 11,5 % 13,4 % 9,3 % 13,7 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Boeslunde Skole Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 3,6 % 0 % 2,0 % 5,6 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 2,4 % 0 % 1,8 % 4,2 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 % Andel af elever i 0.-4- klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i 0.-4. klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen i årene 2008/2009 og 2010/2011. Dataene er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2008 og 2010. Tabel 5 Boeslunde Skole Pct. af elever 0.-4. kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 98,4 % 89,2 % 97,0 % 85,5 %
13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleårene 2008/2009 og 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal Planlagt timetal 2008/2009 2010/2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal 0. 660 660 600 60 1. 690 720 690 30 2. 720 750 2280 2150 712,5 37,5 3. 810 810 802,5 7,5 Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier: Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over
14 fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel 7 Boeslunde Skole 0.- 3. klasse Kommunegennemsnit 0.-10. Kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 87,92 % 92,15 % 12,08 % 7,12 % 0 % 0,21 % 0 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Nej. Skolen har kun få vikarer, og de er bekendt med skolens krav til undervisningens gennemførelse. I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Lærerne understøtter og forventer i høj grad, at der i tilfælde af lærerfravær foregår en kvalitativ undervisning. Ledelse og lærere er i dialog før og efter vikardækning.
15 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnittet for almenskoler i kommunen. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer. Tabel 8 Boeslunde Skole Skolen 2010 Gns. almenskoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. almenskoler 2009 1499 2492 1343 2564 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Boeslunde Skoles elevtal er i august 2010 godt 60 og pr. august 2011 antagelig 50. Arbejdstiden prioriteres i forhold til høj undervisnings-anvendelse, og det vurderes, at der er en god balance mellem undervisning og andre opgaver. Fravær fra undervisningen er for næsten alle elever meget lille, men har i få tilfælde øget opmærksomhed. Næsten alle skolens elever går også i SFO. Undervisningstimetallet ligger over vejledende timetal. Undervisning aflyses ikke, men ved lærerfravær anvendes vikar eller klasser samlæses. Udgifterne til undervisningsmidler medfører god kvalitet mht. læremidler.
16 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for 0.-5. klassetrin 5. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 Boeslunde Skole I høj grad I nogen grad Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? Morgenlæsning for 1.-3.kl. tre gange ugentligt. Morgensamling for 0.-3.kl. med oplæsning og litteraturforståelse tre gange ugentligt i vinterhalvåret. En årlig boguge med fokus på læsning. Afholdelse af læsekonferencer Tabel 10 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogudvikling og læseudvikling. Tabel 10 Boeslunde Skole 0. Kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 5 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner: http://inslag/kommunen/centre%20og%20stabe/skoler/indsatsområder/læseindsatsen/sider/default.aspx
17 Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder en læserapport 6 årligt. Et succeskriterium ifølge udviklingsaftalen under indsatsområdet Læsning er, at læseresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 2 % i 2009/2010 og 4 % i 2010/2011. Tabel 11.1., 11.2. og 11.3. viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2009, 2010 og 2011. Tabellen viser også landsgennemsnit. På de skoler, hvor klassekvotienten er meget lav, vil testresultaterne ikke fremgå af skolerapporten for at undgå, at den enkelte elev vil kunne identificeres. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole Tabel 11.1. OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Boeslunde Skole Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen - 2011 100 % 0 % 0 % Gns. Kommunen - 2011 OP=opmærksomhedskrævende 77 % 13 % 10 % Skolen - 2010 77 % 8 % 15 % Gns. Kommunen 2010 76 % 12 % 12 % Skolen - 2009 87 % 7 % 7 % Gns. Kommunen- 2009 Landsgennemsnit 2003 Nyt landsgennemsnit 2010 75 % 14 % 11 % 56 % 19 % 25 % 77 % 12 % 11 % 6 Slagelse kommunes læserapporter: http://inslag/kommunen/centre%20og%20stabe/skoler/indsatsområder/læseindsatsen/sider/default.aspx
18 Tabel 11.2. SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Boeslunde Skole Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen - 2011 94 % 0 % 6 % 0 % Gns. Kommunen - 2011 78 % 16 % 1 % 5 % Skolen - 2010 90 % 0 % 10 % 0 % Gns. Kommunen 2010 76 % 17 % 2 % 5 % Skolen - 2009 86 % 9 % 5 % 0 % Gns. Kommunen- 2009 80 % 14 % 2 % 4 % Landsgennemsnit 2003 72 % 18 % 3 % 7 % Nyt landsgennemsnit 2010 83 % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 11.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Skolen har ikke 5. klasses-elever De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres.
19 Fag og 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 12 Boeslunde Skole I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Skolens lærere har deltaget i de kommunale læsekurser og har alle stor opmærksomhed på børnenes læseudvikling. Læsning er et kerneområde på Boeslunde Skole, og der foretages meget kvalificerede evalueringer, målsætninger og handleplaner, ligesom indsatsen er mangesidet og varieret. Skolen har generelt rigtig gode læseresultater.
20 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops. Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen. Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen. Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Boeslunde Skole Lærere 2010/2011 Lærere 2009/2010 Medarbejdere i SFO 2010/2011 Medarbejdere i SFO 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LP-modellen Andre kortere kurser Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling 0 15 10 25 42 0 0 20 20 44 0 18 0 18 24 0 0 6 6 16 Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau ved udgangen af 2011. Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet. Tabel 16 Boeslunde Skole Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PDeller master-niveau Skolen 100 % Gns. Almenskoler /-class 60 %
21 Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i 2009-2011 med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 7. Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet. Tabel 17 Boeslunde Skole Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan Skolen 100 % Gns. Kommunen 50 % Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturvidenskabelige fag. I tabel 18 vises i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011. Tallene angives i procent af antal af lærere der underviser i faget. 7 Artikelsamlingen: Om at lede LP arbejdet i praksis : http://www.dafolo-online.dk/bestil-b%c3%b8ger-og-tryksagerdirekte-i-vores-onlinebutik.3348/om-at-lede-lp-arbejdet-i-praksis---skoleledelse-og-udvikling-af-en-endnu-bedrefolkeskole.14047.aspx
22 Tabel 18 Boeslunde Skole Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Skolen 2010-2011 Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 100% - 100% - 0 % 100% 0 % 0 % - 0 % - 0 % 0 % 0 % Ingen af delene 0 % - 0 % - 100% 0 % 100 % Gns. Almenskoler og -class Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence Ingen af delene 82,7 % 71,8 % 62,6 % 85,7 % 54,8 % 79,5 % 61,8 % 10,0 % 7,7 % 18,1 % 14,3 % 14,5 % 7,9 % 16,2 % 7,2 % 20,5 % 19,3 % 0 % 30,7 % 12,6 % 22,0 % Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer. Medarbejdere, der varetager dansk som andetsprog, er ikke medtaget, da det fremgår af tabel 20. Tabel 19 Boeslunde Skole Skolen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C Gns. kommunen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik 0 % 29 % Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området 100 % 15 % Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) 0 % 32 % Ingen af delene 0 % 23 %
23 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog Succeskriterier ifølge udviklingsaftalen er, at alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever har deltaget i kommunal efteruddannelse i dansk som andetsprog i efteråret 2010 og i foråret 2011. Desuden har minimum 2 lærere fra fire fokusskoler (Nørrevangsskolen, Nymarkskolen, Tårnborg Skole og Broskolen) deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb i foråret 2011. Alle efteruddannelsesforløb på området har været gennemført med det optimale antal deltagere Tabel 20 viser, i hvilket omfang undervisning af elever i dansk som andetsprog i den supplerende undervisning og/eller som basisundervisning varetages af lærere med uddannelse i dansk som andetsprog. Tabel 20 Boeslunde Skole Skolen - Andel i procent af medarbejdere der underviser i DSA 2010-2011 Med linjefag inden for området Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men med anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Gns. Kommunen- Andel i procent af medarbejdere der underviser i DSA 0 % 45,5 % 0 % 11,4 % 100 % 13,6 % Ingen af delene 0 % 29,5 % 2008-2009 Med linjefag inden for området 0 % 25,5 % Tilsvarende kompetence 0 % 59,4 % Ingen af delene 100 % 15,1 % Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen vedrører LP for alle medarbejdere.
24 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Tabel 21 viser, hvor mange undervisningstimer der har været anvendt pr. elev på skolen til den almindelige specialpædagogiske bistand, herunder AKT for skoleåret 2008/2009 og 2010/2011. Desuden fremgår gennemsnittet for hele kommunen. Tabel 21 Boeslunde Skole Antal undervisningstimer anvendt til den almindelige specialpædagogiske bistand i gns. pr elev pr. år Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 5,0 8,9 4,4 6,8 Hvordan er den specialpædagogiske indsats tilrettelagt? Tilrettelagt dels periodevist, dels i længere forløb. Undervisningen foregår i forlængelse af undervisningen, men også i normal skemalagt undervisningstid. Inklusion og inklusionsfremmende initiativer Et mål i udviklingsaftalen under indsatsområdet Faglighed i inklusion er, at styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. Succeskriterier er, at der sættes fokus på ressourcetænkning, og at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. Af tabel 22 fremgår det, i hvilken grad skolerne arbejder mod målet. Tabel 22 Boeslunde Skole I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov Handleguiden anvendes
25 Vejledere og særlige ressourcepersoner I udviklingsaftalen er et succeskriterium, at vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne. Tabel 23 viser, hvilke medarbejdere skolen har tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson (med formelle kompetencer inden for området), om der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse, om 75 % af den tid, der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring, samt om der opleves en positiv effekt af indsatsen. Tabel 23 Ingen er tillagt vejlederfunktion Anvendelse af konsulenter Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. Af tabel 24 fremgår det, i hvilken grad ledelse og medarbejdere har anvendt de kommunale skolekonsulenter til konsultativ bistand og anden hjælp (f.eks. kurser og videndeling i netværk) i de sidste to skoleår og/eller har anvendt eksterne konsulenter (ikke kommunale) inden for en række områder. Tabel 24 Boeslunde Skole I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har anvendt eksterne konsulenter Anvendelse af konsulenter Vedr. LP- modellen (herunder også PPR s bistand) Vedr. Dansk som andetsprog Vedr. It i undervisningen Vedr. læseindsats Vedr. Adfærd, kontakt og trivsel herunder specifikke områder som f.eks. ADHD Vedr. materialeudvælgelse Vedr. samarbejde og evaluering Vedr. specifikke vanskeligheder herunder testning Vedr. skoleorganisering Vedr. særlige etablerede tilbud, f.eks. specialklasser og gruppeordninger Andre områder inden for skoleudvikling Har skolen fået den bistand der er blevet efterspurgt? JA
26 Lektiehjælp I projekt Uddannelse til alle (UTA) er en af målsætningerne, at der tilbydes lektiehjælp til elever i 0.-4. klasse i SFO(Fritidshjem/klub), samt på mellemtrinnet og i overbygningen. Af tabel 25 fremgår det, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. Tabel 25 Boeslunde Skole Ja Nej Lektiehjælp i SFO 0.-4. Klasse Lektiehjælp på skolen (Indskoling) Elevernes trivsel Statusanalysen fra projekt Partnerskab om Folkeskolen har vist, at der er fremgang angående, hvor mange elever, der har det godt i skolen. I Statusanalysen 2009 var andelen af elever i kommunen, der gav udtryk for ikke at trives i skolen, på 6 %. Statusanalysen for 2011 er ikke fuldt afsluttet endnu, men et udtræk af foreløbige besvarelser viser, at tallet er faldet til 4 % (ud af 2300 elevbesvarelser). Af tabel 26 fremgår det, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 26 Boeslunde Skole Ja Nej Mobbepolitik/trivselspolitik er udarbejdet/revideret inden for de sidste to år Der er foretaget LP-kortlægning (4.-10. klasse) Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste to år (hvis der er SFO) Der er foretaget andre former for trivselsundersøgelser inden for de sidste to år (evt. på 0.-3. klasse) Der er udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af trivselsundersøgelserne
27 LP-modellen 8 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er et værktøj til udvikling af læringsmiljøet på skolen med det formål, at øge elevernes trivsel, motivation og læring. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Lp-modellen er implementeret over en 3-årig periode. I skoleåret 2011/2012 anvender alle folkeskoler i Slagelse Kommune Lp-modellen. Af tabel 27 fremgår det, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. Tabel 27 Skolen har ikke lavet LP-kortlægning, da det kun er fra 4. klasse og op. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand Miljøet på skolen er grundlæggende inkluderende, og børn og voksne omkring skolen giver generelt plads til forskelle. Det er skolens kerneopfattelse, at god trivsel går hånd i hånd med god læring. Trivsel for den enkelte er basis for god udvikling, men selvfølgelig kan alle ikke altid være i god trivsel, - og så er skolens netværk (andre børn, voksne, omgivelser, PPR, vejledere mv.) den pædagogiske analyse, det sociale miljø og læringsmiljøet vigtige medspillere for lærerteamet og SFO-teamet. Skolens SFO tilbyder lektiecafé fire dage ugentligt. 8 http://www.lp-modellen.dk/
28 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Skole-hjem-samarbejde Med overenskomsten OK08 er det ikke muligt at opgøre, hvor mange timer der anvendes til skole-hjem samarbejdet, da skole-hjem samarbejdet er en del af timepuljen til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betyder, at der ikke kan sammenlignes med tal fra tidligere kvalitetsrapporter. I stedet angives i tabel 28 om skolen har udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet. Tabel 28 Boeslunde Skole Ja Nej Skolen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet Anvendelse af Skole-Intra Skole-Intra er en digital kommunikationsplatform, som alle skoler i Slagelse Kommune har adgang til. Mulighederne i Skole-Intra udvikler sig hele tiden, og har et væld af værktøjer, som i de fleste tilfælde kan tilpasses den enkelte skoles eller klasses behov. Skole-Intra er et oplagt supplement i forbindelse med samarbejde og evaluering. Det består af fire forskellige platforme, der på visse områder kan spille sammen: Fællesintra (Fælles adgang for alle kommunens skoler) Personaleintra Forældreintra Elevintra Tabel 29 viser, i hvilken grad skolen anvender de fire platforme i Skole-Intra som et værktøj i hverdagen til kommunikation, samarbejde, udvikling og evaluering. Tabel 29 Boeslunde Skole I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fælles-Intra Personale-Intra Forældre-Intra Elev-Intra
29 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen under indsatsområdet Integration er, at lærerne er klædt bedre på til skole-hjem samarbejdet med de nydanske forældre. Et af midlerne er tre værktøjskasser 9, som er udviklet til formålet. Slagelse Kommune har været med i et pilotprojekt, under værktøjskassernes udvikling. De tre værktøjskasser har titlerne: Værktøjskasse til teammødet Værktøjskasse til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Værktøjskasse til forældremødet Værktøjskasserne er udarbejdet med udgangspunkt i skolens samarbejde med de nydanske forældre, men er anvendelige til forældresamarbejde generelt. Derfor er alle skoler blevet spurgt om kendskab til og anvendelse af værktøjskasserne, selv om det ikke kan forventes, at skoler med få nydanske forældre, har kendskab til værktøjskasserne endnu. Tabel 30 Boeslunde Skole Ja Nej Skolen har kendskab til værktøjskasserne Skolen bruger en eller flere af værktøjskasserne Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner For hver elev i 0.-7. klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin udarbejdes elevplan og uddannelsesplan og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. Af tabel 31 fremgår det, hvordan skolen arbejder med elevplaner/uddannelsesplaner Tabel 31 Boeslunde Skole Ja Nej Skolens elevplaner/uddannelsesplaner er elektroniske (købte eller selvudviklede) Skolen har udarbejdet principper for indhold og anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner Elevplanerne/uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning Elevplanerne/uddannelsesplanerne danner baggrund for forældresamtalen 9 Om værktøjskasser til skole-hjem samarbejde: http://www.nyidanmark.dk/nr/rdonlyres/4868c60f-b8be-47c8-bf14- C26A0E51F4F2/0/Praesentationafvaerktoejskassertilhjemmeside29410.pdf
30 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 32 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Tabel 32 Boeslunde Skole Ja Nej Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges Der anvendes løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes løbende elevportfolio og/eller elevlogbog Der anvendes løbende elevsamtaler og/eller elevinterviews Der anvendes redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. målcirkler, "kan/kan næsten", "rød-gul-grøn", "smileys" Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Læreraftalen 08 giver ikke et samlet timetal til forældresamarbejde. Elevsamtaler foregår i undervisningstiden og har ikke særskilte ressourcer. Personale-, forældre- og elevintra anvendes. Værktøjskasserne har ikke været anvendt. Elevplaner udarbejdes i Personaleintra. Skolen arbejder med portfolio som evalueringsredskab, hvilket indgår i Skoleårshjulet.
31 Kapitel 7: It i undervisningen Antal elever pr. nyere computer Tabel 33 viser antal elever pr. nyere computer og gennemsnit for hele kommunen for 2008/2009 og 2010/2011. Kun computere, der er under 5 år og har internetopkobling, er medtaget. Antal computere er opgjort pr. marts 2011. Tabel 33 Boeslunde Skole Antal elever pr. Computer Skolen 2010/2011 Gns. kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. kommunen 2008/2009 2,0 2,1 2,1 2,5 Antal elever pr. interaktiv tavle Tabel 34 viser antal af elever pr. interaktiv tavle og gennemsnit for hele kommunen for de sidste to skoleår. Kun interaktive tavler, der benyttes til undervisning og er under 5 år gamle er medtaget. Tabel 34 Boeslunde Skole Antal elever pr. interaktiv tavle Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2009/2010 Gns. Kommunen 2009/2010 60 39,1 60 52 Anvendelse af it i daglig undervisning It- og medier er en integreret del af folkeskolens fag. Kravene til elevernes it- og mediekompetencer indgår i Fælles mål for de enkelte fag og i Faghæfte nr. 48. 10 I udviklingsaftalen er it i undervisningen et indsatsområde, hvor de fastsatte mål skal føre frem mod en bedre integration af it i fagene, bl.a. gennem FIIT-projektet 11, som endnu ikke er afsluttet. Tabel 35 viser på hvilken måde, og en vurdering af, i hvilken grad it anvendes på skolen i den daglige undervisning. 10 It- og mediekompetencer i Folkeskolen faghæfte 48 http://www.uvm.dk/~/media/publikationer/2010/folkeskolen/faelles%20maal%202009%20-%20it- %20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.ashx 11 FIIT-projektet (Fagenes Integration af IT). Et fagdidaktisk projekt for integration af It i fagene dansk, engelsk og matematik på mellemtrinnet. Projektet er forankret i Center For Skole med lærermiddel.dk som ekstern partner. Projektet er delvist finansieret af Undervisningsministeriet. Fire af kommunens skoler er involveret i projektfasen, der løber fra 2010-2011.
32 Tabel 35 Boeslunde Skole Der undervises i og anvendes it-baserede værktøjsprogrammer, f.eks. tekstbehandling, regneark og præsentationer I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Der undervises i og anvendes it-baserede faglige læringsprogrammer, f.eks. skoleaftalen, egne licenser eller gratisprogrammer på nettet Der undervises i og anvendes søgning på internettet Der undervises i Web-etik og digital dannelse Undervisningen tilrettelægges så elever med læse-/skrive-vanskeligheder kan udnytte it som kompenserende redskab Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen Antal elever pr. nyere computer o Skolen har ca. én pc pr. 2 elever. Antal elever pr. interaktiv tavle o 60 børn pr. interaktiv tavle, - vi vil gerne have flere tavler! Anvendelse af it i daglig undervisning o I undervisningen er computeren for alle skolens børn godt integreret. Ved siden af fagenes træningsprogrammer øves især Word og PowerPoint, billedbehandling i bl.a. Photostory og lydredigering i Audacity, Elevintra og Internet. Medie-etik er et væsentligt dialog-område. Alle skolens børn tilbydes desuden i løbet af skoleåret et 6-timers kursus It efter skoletid.
33 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø Fysisk aktivitet i skole/sfo Et succeskriterium i udviklingsaftalen inden for det tværfaglige indsatsområde sundhed er, at alle skoler, ved udgangen af 2011, har iværksat minimum en ny aktivitet, der bidrager til, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden. Dette succeskriterium indgår som et led i Projekt Motion i skoler 12 Tabel 36 viser, hvilke tiltag skolen allerede har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i skoletiden. Tabel 36 Boeslunde Skole Ja Nej Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb Der arbejdes strategisk med at få mere bevægelse ind i den faglige undervisning Legepatrulje Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber 12 Om Motion i skoler i Slagelse Kommune http://www.slagelse.dk/kultur+og+fritid/fritid+og+idraet/breddeidraet/motion+i+skoler/motion+i+skoler.htm
34 Rusmiddelpolitik Et succeskriterium i udviklingsaftalen inden for det tværfaglige indsatsområde sundhed er, at alle skoler skal have udarbejdet en lokal rusmiddelpolitik og offentliggjort den på skolens hjemmeside medio 2011. De fem forebyggelsesgrupper understøtter arbejdet. Tabel 37 viser, hvor langt skolen er med udarbejdelse af en lokal rusmiddelpolitik. Tabel 37 Boeslunde Skole Er udarbejdet og offentliggjort Er i gang Er ikke kommet i gang endnu Rusmiddelpolitik Anvendelse af naturskolearrangementer Et mål i det tværfaglige indsatsområde Agenda 21 er, at fastholde og udvikle naturskoleaktiviteter for børn og unge, for at styrke deres viden, handlekompetencer og erfaring med natur, miljø og sundhed 13. Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen er, at skoler i Slagelse Kommune har booket 100 naturskolearrangementer om året. Tabel 38 viser skolens konkrete antal bookninger til naturskolearrangementer for 2009-2010 og 2010-2011. Data er hentet fra Slagelse Naturskole Tabel 38 Boeslunde Skole Naturskolearrangementer Skolens antal bookninger 2010-2011 Naturskolens bookninger i alt 2010-2011 Skolens antal bookninger 2009-2010 Naturskolens bookninger i alt 2009-2010 0 125 0 100 Uderummet som læringsmiljø Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen er, at skoler og SFO mindst en gang i et skoleforløb anvender uderummet som læringsmiljø. At anvende uderummet som læringsmiljø skal forstås som pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure, f.eks. i nærmiljøet, i naturen, i samfundslivet i kulturelle institutioner m.v. Tabel 39 viser, i hvilken grad skolen anvender uderummet som læringsmiljø. 13 Naturskolen: http://www.slagelse.dk/naturskole/forside.htm
35 Tabel 39 Boeslunde Skole I høj grad I nogen grad Skolen anvender uderummet som læringsmiljø I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø Fysisk aktivitet i skolen: o Fokus på betydningen af motion og bevægelse gennem mange år har implementeret en forståelse for området. Skolen har morgenløb, idrætsforløb med fx Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, DGI-badminton, Gerlev Legepark. Rusmiddelpolitik: o Kommunens politik på området anvendes. Anvendelse af uderummet som læringsmiljø: o Skolens gård, legeplads og naturområder er rigtig gode som læringsrum og medtænkes i lærernes planlægning. Anvendelse af naturskolearrangementer gerne en kvalitativ vurdering af arrangementerne: o Naturskolen er ikke benyttet de sidste to år.
36 Kapitel 9: Høringssvar