Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017

Relaterede dokumenter
Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Marianne Puge. * Formøde afholdes kl i H :00

Joke-Gesine Habben. Orientering om den systematiske efteruddannelse

Fonden for Almen Praksis

Fonden for Almen Praksis

Resume af forløbsprogram for depression

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Nordjysk Praksisdag 2016

personlighedsforstyrrelser

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

angst og social fobi

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

periodisk depression

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

En værdig død - hvad er det?

CVI BUC Region Hovedstaden

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

bipolar affektiv sindslidelse

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Disposition. 2

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Opsporing og forebyggelse af depression

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Ældre medicinske patienters værdighed

Status på forløbsprogrammer 2016

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Klinik for selvmordsforebyggelse

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Specialevejledning for psykiatri

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Børne- og Ungdomspsykiatri

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

Status på forløbsprogrammer 2014

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Status på forløbsprogrammer 2016

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Den Ældre Medicinske Patient

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Psykisk sygdom eller socialt bedrageri

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Udredningspakkeforløb:

Transkript:

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017

Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et samlet 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler den diagnostiske udfordring i almen praksis Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers diagnostiske færdigheder i relation til: Identifikation af alvorlig lidelser på basis af uspecifikke symptomer. Udredningen af funktionelle lidelser. Afklaringen af komplekse bio-psyko-sociale problemstillinger. Aktiviteten skal styrke de deltagende læger i rationel brug af parakliniske undersøgelser. Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at undgå over- og underdiagnostisering og sygeliggørelse af raske personer. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Tidlig diagnostik af alvorlig lidelse Aktiviteten skal indeholde: o Træning i diagnostik ved praksissjældne, alvorlige lidelser, herunder cancersygdom. Der skal være træning i kliniske situationer, hvor der er fravær af klassiske alarmsymptomer. Undervisningen skal tage udgangspunkt i hyppige og uspecifikke symptomer, der ofte ikke skyldes alvorlig sygdom, f. eks svimmelhed og/eller træthed. o En diskussion af, hvordan de deltagende lægers kliniske erfaringer kan kombineres med kliniske vejledninger og nationale retningslinjer, med udgangspunkt i at sikre den enkelte patient den for vedkommende mest hensigtsmæssige behandling. Rationel brug af parakliniske undersøgelser inden for laboratorie- og billeddiagnostik Aktiviteten skal indeholde: o Undervisning i, hvilke former for billeddiagnostik der er mest hensigtsmæssige ved forskellige kliniske problemstillinger samt rationel brug af blodprøver, herunder hvordan en uventet skæv blodprøveværdi kan tolkes. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 1

o o En diskussion af, hvordan man undgår over- og underforbrug af parakliniske undersøgelser. Det anbefales at repetere betydningen af den positive, prædiktive værdi i tolkningen af parakliniske svar. En diskussion af, hvordan følgende to forskellige tilgange bør påvirke valg af diagnostiske test: Ordinering af parakliniske test for at be- eller afkræfte mistanken om en specifik diagnose, og ordinering af parakliniske test for at udelukke uspecificeret alvorlig sygdom. Viden om over- og underdiagnostik i almen praksis Aktiviteten skal indeholde: o Viden om, hvad det betyder for en patient at få en diagnose, hvornår en diagnose kan opleves som en god forklaring, og hvornår den vil opleves som en dom. o En diskussion af, hvornår et funktionstab er en diagnose værdig eller skyldig. o En diskussion af, hvordan et øget fokus på tidlig diagnostik kan afbalanceres med et fokus på at undgå overdiagnostik/sygeliggørelse af raske personer og/eller et uhensigtsmæssigt henvisningsmønster samt overforbrug af parakliniske undersøgelser. o Viden om og diskussion af fordele og ulemper ved screening. Masser af symptomer, men fravær af diagnose Aktiviteten skal indeholde: o Viden om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikationen, sygehistorien og patientens fortælling som basis for diagnostik o Den gode kommunikation med patienten som basis for optimeret diagnostik i almen praksis. o Det at finde balancen mellem patientens og lægens dagsorden i den diagnostiske proces. o Samarbejde med sekundærsektoren i den diagnostiske proces. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal indeholde: o En diskussion af tilrettelæggelsen internt i praksis omkring den diagnostiske proces, herunder styr på prøvesvar, ansvar, opgavefordeling og planlagt opfølgning. Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 2

OBS! Dette tema udgår pr. 1. januar 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (3 dage) Såfremt emnerne dækkes som del i et større kursusforløb, kan titlen indgå som en undertitel. Aktivitetens form og varighed Kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. Anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 15 timer eksklusiv pauser, svarende til 3 hele kursusdage. Formål med aktiviteten At styrke de deltagende lægers diagnostiske færdigheder både i relation til identifikation af alvorlig lidelse, udredning af uspecifikke symptomer og funktionelle lidelser, afklaring af komplekse bio-psykosociale problemstillinger og i relation til at undgå overdiagnosticering og sygeliggørelse af raske personer. At styrke de deltagende læger i rationel brug af parakliniske og billeddiagnostiske undersøgelser. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Udredning af uspecifikke symptomer: Der skal tages udgangspunkt i to hyppige kontaktårsager: Svimmelhed og træthed hos patienten. Herunder hvordan der anvendes en tværgående medicinsk viden og en psykosocial forståelse med en individbaseret tilgang. Tidlig diagnostik af alvorlig lidelse: Udfordringer ved diagnostik og brug af diagnostiske instrumenter ved praksissjældne, alvorlige lidelser, herunder cancersygdom. Det bør inddrages, hvordan lægens mavefornemmelse kan kombineres med kliniske vejledninger i identificeringen af mindre indlysende tegn på alvorlig sygdom og ved fravær af alarmsymptomer. Derudover bør kendskabet til principper for lægesøgning, symptomer og henvisninger styrkes. Over- og underdiagnostik i klinikken: Hvornår er et funktionstab en diagnose værdig eller skyldig? Hvad betyder en diagnose for patienten? Hvornår kan en diagnose opleves som en god forklaring? Og hvornår vil det opleves som en dom? Hvordan afbalanceres et øget fokus på tidlig diagnostik med et fokus på at undgå overdiagnostik/sygeliggørelse af raske personer og/eller et uhensigtsmæssigt henvisningsmønster, herunder screening? Masser af symptomer, men fravær af diagnose: Udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 3

Rationel brug af parakliniske undersøgelser inden for laboratorie- og billeddiagnostik: Det bør diskuteres, hvordan man undgår over- og underforbrug af parakliniske undersøgelser, og betydningen af den positive, prædiktive værdi i tolkningen af parakliniske svar bør repeteres. Hvornår tester man for at finde en diagnose, og hvornår tester man for at udelukke alvorlig sygdom? Hvilke former for billeddiagnostik er mest hensigtsmæssige ved forskellige kliniske problemstillinger, og hvordan tolkes en uventet, skæv blodprøveværdi? Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikationen, sygehistorien og patientens fortælling som basis for diagnostik Den gode kommunikation med patienten som basis for optimeret diagnostik i almen praksis. Samarbejde med sekundær sektor i den diagnostiske proces. Forhold omkring organisation Tilrettelæggelse internt i praksis omkring den diagnostiske proces, herunder styr på prøvesvar, ansvar, opgavefordeling og planlagt opfølgning. Implementering Hvordan får vi ny viden og erkendelser med hjem i praksis? Gerne forslag til helt konkrete implementeringsstrategier og plan for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 4

Patienter med kroniske sygdomme og multimorbiditet (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evner til håndtering og behandling af patienter med kronisk sygdom og multimorbiditet, herunder at give et indblik i principper for hvad kronisk sygdom og multisygdom er, og hvordan man organiserer sin indsats i praksis. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Evidensbaseret, opdateret viden vedrørende kroniske sygdomme som diabetes mellitus, iskæmisk hjertesygdom, atrieflimmer, KOL og eventuelt andre relevante, kroniske lidelser/sygdomme. Håndtering, kontrol, monitorering og behandlingsjustering af den multimorbide patient med flere kroniske sygdomme, herunder udfordringer ved anvendelse af kliniske vejledninger til disse patienter. Håndtering af dilemmaer omkring indlæggelse versus det at forblive i eget hjem/plejehjem. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Lægen som tovholder for den kroniske, multimorbide patient. Lægens rolle i et tværsektorielt samarbejde omkring patienter med kronisk sygdom. Styrkelse af kendskab til kommunale og regionale samarbejdsflader og tilbud. Sygemelding, ressourceforløb eller pension. Hensigtsmæssig brug af sygemeldinger, attestarbejde og nødvendig viden om socialmedicin og andet lægeligt samarbejde med kommuner. Forhold omkring organisation Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 5

Kronikerindsats i almen praksis og intern organisation i egen praksis vedrørende patienter med kroniske sygdomme og multimorbiditet. Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 6

Den døende patient (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler svært syge patienter, herunder patienter med cancer, eller som omhandler palliativ behandling. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at behandle døende patienter i eget hjem eller på plejehjem, og styrke samarbejdet med pårørende samt regionale og kommunale samarbejdspartnere. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Hvad en palliativ indsats er. Hyppige symptomer ved den døende. Medicinsk behandling og symptomkontrol i relation til den palliative indsats, med fokus på de(t) sidste døgn i det palliative forløb. Psykologiske, sociale og eksistentielle problemstillinger i relation til døden. Viden om patientens og pårørendes bekymringer og ønsker i relation til død og dødssted. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Samtalen med patienten og de pårørende, herunder formidling af dårlige, prognostiske forhold. Samarbejde og kommunikation med hjemmepleje, socialrådgiver og sekundær sektor, herunder terminalerklæring, økonomiske tilskud og tilsvarende forhold. Forhold omkring organisation Logistik og checklister i egen praksis vedrørende terminale patienter. Implementering Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 7

Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 8

Opdatering i børn og unge i almen praksis (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler behandling af børn og unge i almen praksis. Formål med aktiviteten Formålet med temaet Børn og unge i almen praksis er at styrke de deltagende lægers evne til at håndtere, udrede, diagnosticere og behandle barnealderens sygdomme i almen praksis. Herunder hører kommunikation med børnefamilier og samarbejde med og visitation til kommune, speciallæger og sygehuse. Temaets del 1 fokuserer på en vidensopdatering og træning i hyppige eller alvorlige børnesygdomme, som de præsenterer sig i almen praksis. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Udredning og behandling af børn med udvalgte hyppige, somatiske, akutte og tilbagevendende tilstande. Udredning og initial behandling af børn med alvorlig sygdom. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med barnet og familien/forældrene. Forhold omkring organisation Organisering i egen praksis vedrørende håndtering af syge børn. Implementering Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 9

Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 10

Den svære pædiatri i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler behandling af børn og unge i almen praksis. Formål med aktiviteten Formålet med temaet Børn og unge i almen praksis er at styrke de deltagende lægers evne til at håndtere, udrede, diagnosticere og behandle barnealderens sygdomme i almen praksis. Herunder hører kommunikation med børnefamilier og samarbejde med og visitation til kommune, speciallæger og sygehuse. Temaets del 2 fokuserer på den svære pædiatri, hvor psykologiske og sociale faktorer inddrages i forståelsen og håndteringen af problemerne. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Barnet med smertetilstande, herunder hovedpine og mavesmerter, små som store. Børn med adfærdsforstyrrelser, herunder ADHD. Herunder lægens rolle i udredning og støtte til forældre. Identifikation og deltagelse i udredning af teenagere med depressioner, selvmutilering og spiseforstyrrelser, herunder støtte til de unge og forældre. Barnet med trivselsproblemer, identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældre. Barnet der er truet og/eller udsat, herunder børn der vokser op i den syge familie. Identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældrene. Hvordan og hvornår foretages indberetninger til de sociale myndigheder? Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med barnet og familien/forældrene. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 11

Samarbejde med kommune, institutioner, speciallæger og sygehuse/ambulatorier. Forhold omkring organisation Organisering i egen praksis vedrørende håndtering af somatisk og psykisk syge børn, såvel akutte som kroniske tilstande. Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 12

OBS! Dette tema udgår pr. 1. januar 2019 Børn og unge i almen praksis (3 dage) Såfremt emnerne dækkes som del i et større kursusforløb, kan titlen indgå som en undertitel. Aktivitetens form og varighed Kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. Anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 15 timer eksklusiv pauser, svarende til 3 hele kursusdage. Formål med aktiviteten At styrke de deltagende lægers evne til at håndtere, udrede, diagnosticere og behandle barnealderens sygdomme somatisk og psykisk i almen praksis, herunder kommunikation med børnefamilier og samarbejde med og visitation til kommune, speciallæger og sygehuse. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Udredning og behandling af børn med hyppige somatiske, akutte og tilbagevendende tilstande, herunder symptomer fra luftveje, hjerte, bevægeapparat, mave, tarm, urinveje samt centralnervesystem. Udredning og initial behandling af børn med alvorlig sygdom. Børn med smertetilstande, herunder hovedpine og mavesmerter. Børn med adfærdsforstyrrelser, herunder ADHD - lægens rolle i udredning og støtte til forældre. Identifikation og deltagelse i udredning af teenagere med depressioner, selvmutilering og spiseforstyrrelser, herunder støtte til de unge og deres forældre. Børn med trivselsproblemer, identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældrene. Børn der er truet og/eller udsat, herunder børn der vokser op i den syge familie. Identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældrene. Hvordan og hvornår foretages indberetninger til de sociale myndigheder? Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med barnet og familien/forældrene. Samarbejde med kommune, institutioner, speciallæger og sygehuse/ambulatorier. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 13

Forhold omkring organisation Organisering i egen praksis vedrørende håndtering af somatisk og psykisk syge børn, såvel akutte som kroniske tilstande. Implementering Hvordan får vi ny viden og erkendelser med hjem i praksis? Gerne forslag til helt konkrete implementeringsstrategier og plan for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 14

Hverdagspsykiatri i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et samlet 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus omhandlende psykiske og psykiatriske problemstillinger i almen praksis. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis med tristhed, sorg, krise, stressrelaterede tilstande, depression og personlighedsforstyrrelser. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Træning af hvordan lægen kan skelne mellem stress, sorg, eksistentielle problemer og depression. Farmakologisk og nonfarmakologisk behandling af depression i almen praksis. Håndtering af suicidalrisiko Diagnostik, behandling og omsorg i forhold til patienten med relativt hyppige tilstande som for eksempel krise, stressrelaterede symptomer, PTSD, fødselsdepression og depression efter alvorlig somatisk sygdom, personlighedsforstyrrelser samt angstlidelser. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med patienter med psykiske symptomer. Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger. Samarbejde med det kommunale system om pressende og klemte patienter. Forhold omkring organisation Organisering i praksis med henblik på behandling af patienter med psykisk sygdom. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 15

Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 16

Den tunge psykiatri i almen praksis (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus omhandlende psykiske og psykiatriske problemstillinger i almen praksis. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis, der er socialt marginaliserede, sårbare og misbrugende samt patienter med psykoser og personlighedsforstyrrelser. Emner som kurset skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Diagnostik, behandling og omsorg i forhold til patienten med psykisk sygdom med samtidige somatiske helbredsproblemer (somatisk ko-morbiditet)/misbrug. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten, der er socialt marginaliseret. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten med mulig psykose, som det præsenteres i almen praksis eller på lægevagten, herunder indikationer for tvangsindlæggelse. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med patienter med psykiatrisk sygdom. Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger. Samarbejde med det kommunale system om særligt udsatte patienter. Forhold omkring organisation Organisering i praksis med henblik på behandling af patienter med psykisk sygdom, herunder et særlig fokus på socialt marginaliserede patienter og patienter med suboptimal evne til egenomsorg. Implementering Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 17

Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 18

OBS! Dette tema udgår pr. 1. januar 2019 Patienter med psykiske og psykiatriske problemstillinger i almen praksis (2 dage) Såfremt emnerne dækkes som del i et større kursusforløb, kan titlen indgå som en undertitel. Aktivitetens form og varighed Kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. Anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 10 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Formål med aktiviteten At styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis, der er socialt marginaliserede, sårbare og misbrugende, samt patienter med tristhed, sorg, krise, stressrelaterede tilstande, depression, angst, psykoser og personlighedsforstyrrelser. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Træne hvordan lægen kan skelne mellem stress, sorg, eksistentielle problemer og depression. Diagnostik, anvendelse af relevante psykometriske tests, behandling og omsorg i forhold til patienten med: Fødselsdepression og depression efter alvorlig sygdom, krise, stressrelaterede symptomer, PTSD, personlighedsforstyrrelser, angstlidelser og psykisk sygdom med samtidige somatiske helbredsproblemer/misbrug. Vurdering af selvmordsrisiko, funktionsniveau og kognitivt niveau. Behandling både farmakologisk og nonfarmakologisk af depression i almen praksis. Introduktion til psykoterapi i almen praksis. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten med mulig psykose og selvmordsrisiko, som det præsenteres i almen praksis eller på lægevagten, herunder indikationer for tvangsindlæggelse. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten, der er socialt marginaliseret. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med patienter med psykiske symptomer. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 19

Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger. Samarbejde med det kommunale system om særligt udsatte patienter. Forhold omkring organisation Organisering i praksis m.h.p. forløbsplanlægning og opfølgende behandling af patienter med psykisk sygdom, herunder et særlig fokus på socialt marginaliserede patienter og patienter med suboptimal evne til egenomsorg. Implementering Hvordan får vi ny viden og erkendelser med hjem i praksis? Gerne forslag til helt konkrete implementeringsstrategier og plan for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 20

Den ældre patient (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at kende egen rolle og udrede, håndtere og behandle den ældre patienters sygdomme og problemstillinger i almen praksis. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Diagnosticering, behandling og lægefaglig omsorg for ældre patienter, herunder ældre patienter med multimorbiditet, faldtendens, funktionstab, psykologiske og sociale problemer. Polyfarmaci, smertebehandling og medicinbivirkninger hos ældre. Håndtering af typiske helbredsmæssige problemstillinger hos ældre, herunder multimorbiditet, osteoporose, artrose, obstipation, inkontinens, syns- og høresvækkelse, sorg og tristhed. Udredning, diagnostik og håndtering af den ældre med konfusion, forvirring og delir. Udredning af depression, demens, somatisk delir og misbrug. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Egen læge som gennemgående sundhedsperson og tovholder. Samtalen med den ældre patient og de pårørende. Samarbejde og kommunikation med de pårørende, kommune, fysioterapeuter og træningstilbud, hjemmepleje, socialrådgiver og sekundær sektor. Forhold omkring organisation Organisation i egen praksis vedrørende håndtering og kontrol af de ældre patienter, herunder hjemmebesøg og forebyggende besøg. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 21

Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli 2017 22