Den offentlige sektor Kap 4 % 50 40 Størrelsen af den offentlige sektor Angola 30 20 10 Namibia Israel Sverige DK Norge Tyskland USA Japan Singapore Venezuela 0 200 500 1.000 2.000 5.000 10.000 20.000 50.000 BNI $/indb. (log skala) 1
Hvad bestemmer størrelsen? n Økonomisk begrundelse Den realøkonomiske udvikling, ligesom andet forbrug Bias mod offentlig produktion? (produktionsudviklingen) n Politisk valg mellem privat og off. virksomhed Forskellig fordeling i forskellige lande: l USA versus den skandinaviske model l noget er tilsyneladende, andet er reelt n Det offentliges opgaver: Allokering af produktionsfaktorer Indkomstfordeling Konjunkturregulering Produktionsfaktorer Offentlige goder kan anvendes af alle på en gang - man kan ikke udelukke nogen fra brug marginale omk ved at stille det til raadighed for andre er nul eks ren luft, fyrtårn, forsvar, politi, retsvæsen Meritgoder goder som politikerne tillægger større værdi end den enkelte selv gør: eks: generel uddannelse, boliger, pensionsopsparing, sygeforsikring også negative merit goods: narkotika, alkohol og cigaretter Eksterne effekter effekter af anvendelse af produktionsfaktorer eller forbrug, der har stor betydning for andre eks: miljøspm som energiforbrug, gødskning, uddannelse, vaccination af befolkningen 2
Produktionsfaktorer (continued) "Naturlige" monopoler ved tydelig fordel (lavere produktionsomkostninger) ved stor produktion - economics of scale eks: tidligere: Jernbanedrift, televæsen postvæsen, men teknologien ændres, så betingelserne ændres tendens til at sådanne monopoler fortsættes længere end produktionsteknisk betinget, fordi der er nogen der har fordel af det. Eksempler? Informationsproblemet forbrugerne kan kun træffe den rigtige afgørelse, hvis de har informationer til det. Informations og viden-monopol. eksempler: ydelser fra sundhedssektoren overlades til eksperter, men også her sker der noget. Indkomstfordeling/konjunkturreg. "Rimelig" indkomstfordeling markedsmekanismen og andre mekanismer kan føre til skæv indkomstfordeling velfærdsøkonomisk argument for at flytte indkomst fra rige til fattige, men måske også produktivitetsmæssige grænser for hvor stor lighed, der kan opnås midler: skatte- og socialpolitik, boligpolitik, uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik skatter og overførsler (finanspolitik) samt tilskud Konjunkturregulering stabilisering af de økonomiske konjunkturer midler: finanspolitik, pengepolitik (valutakurspolitik) 3
Offentlig sektors størrelse Rel. lav målt produktivitetsudvikling hvorfor? Eks med arbejdstidsforkortelse stor personalevækst Privatisering skal sikre mere effektiv ressourceanvendelse? kun få off. virksomheder i DK, er solgt, og egentlig offentlig virksomhed kan udliciteres privatisering og ydelsers kvalitet, fordelingsmålsætning forskningen om effekter af privatisering Brugerbetaling skal sikre mere økonomisk allokering, men kan være i modstrid med fordelingsmålsætning, formål at sikre at de privatøkonomiske marginalomkostninger svarer til samf.øk eks: medicin, lægeydelser, tandlæge, bibliotek, hvor ydelsen kan individualiseres. Offentlige sektor Realøkonomisk fordeling STO, s 140 og tabel 4.3 i bogen Begreber: Driftsudgifter Konsum + overførsler Kapitaludgifter Driftsoverskud = bruttoopsparing Drifts- og Kapitaloverskud= fordringserhvervelse 4
Social- og sundhedsvæsen Principper: retsprincip versus skønsprincippet man har ret til en bestemt ydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge - faste takster versus individuel trangsbedømmelse forsikrings- versus forsørgelsesprincippet præmiebetaling ligger til grund for udbetalingen forsørgelse gennem skatter kontant - versus naturalieprincippet pengeoverførsel - girokort, bankoverførsel- fri forbrugsret ydelse in kind De sociale ydelser Pensioner se http://www.danmark.dk/ skpl Folkepension: alle der er fyldt 65 år 710.000 pers i 1999 (Sto 61) (fra 67 år!)- international smlgn grundbeløb ca kr 4130 pr måned ej indtægtsafhængigt for pens over 65 pensionstillæg ca kr 4095 pr md til enlige pensionister uden større indtægt, Førtidspension: erhvervsudygtighed, 270.000, pers grundbeløb og pensionstillæg som hos folkepensionister - indkomstafhængige tillæg alt efter fysiske behov og økonomiske forhold - ej indkomstafhængige. Invaliditetsydelse: 2021 pr md for enlige, ej skpl 5
ATP, efterløn og delpension skpl ATP: alle lønmodtagere 16-66 år bidrager, når de er beskæftiget: årligt bidrag var i relation til antal arbejdstimer, nu 1% af bruttoløn, dog maks 1300 kr ydelse: typisk 18.000 pr år forskel til folkepension Efterløn: arbejdsmarkedspolitisk ydelse til arbejdsløse 60-65 årige medlemsskab af a-kasse i 20 ud af de sidste 25 år, ydelse: højeste dagpenge fra 63, eller lavere beløb fra 60, som nedsættes til Folkepension (ca 128.000 personer+41.000 på overg.ydelse) Ydelser ved sygdom, barsel og arbejdsskade Sygdom:lønmodtagere har ret til dagpenge fra første sygedag;(3 mill uger)(430169) modtagere ydelse: højeste dagpengesats, ca 2500 om ugen selvstændige kan også forsikre sig, egenperiode 3 uger herudover overenskomstmæssige aftaler private arbejdsgivere betaler de første 2 uger, dernæst kommunens sygesikring hvorfor offentlig opgave? STO 58 Barsel etc: ( 2 mill uger) dagpenge 4 uger før fødsel dagpenge 24 uger efter fødsel herudover overenskomstmæssige aftaler hvorfor offentlig opgave? skpl: 6
Ydelser ved sygdom, barsel og arbejdsskade (continued) Arbejdsskadeerstatning og sygedagpenge hvem? arbejdsføre aldre Hvem betaler? Børnetilskud og familieydelse Børnefamilieydelse til alle familier med børn under 18 år 1500 kr pr kvartal Børnetilskud (ordinært og ekstra) gives til enlige forsørgere og familier, der modtager socialpension ej skpl 7
skpl ej skpl Bistandsloven og boligstøtte Socialpolitikkens sikkerhedsnet: Bistandsloven kontantydelse: fast grundydelse + boligtillæg, der dækker de faktiske udgifter 355.000 familier (1998) hvem? unge indtil 1996 Boligydelser: boligsikring: indkomstafhængig - hjælp til relativ dyr husleje til mindrebemidlede (173.000 a ca 951kr)(2000) boligydelse: til personer, der modtager socialpension (330.000 a ca 1710 kr) Sundhedsvæsenet Primære sundhedssektor: prakt.læger, tandlæger etc adm. og finansieres af amtskommunerne sygesikringen yder gratisydelser hos læger samt tilskud til tandlægebesøg, fysioterapeuter etc. samt tilskud til medicin - nu andel af billigste præparat på området 9300 personer Sekundære - hospitalsvæsenet amter styrer 85.000 personer ansat på sygehuse, 1996, sto p 61 8
Afgrænsning af den offentlige sektor Off forvaltning og service: off ydelser Off selskabslignende virksomheder: selvstændige, men overskuds-og underskudsdækning Off selskaber: privatretligt organiserede selskaber Tidligere kraftig vækst i den offentlige sektor, men nu begrænset vækst 1960 1982 1997 Kollektivt konsum i % af BNP 12 28 29 Offentlige udgifter i % af BNP 21 62 61 Offentlig beskæftigelse i % af besk 12 31 36 Skatter i % af BNP 22 45 56 1999-tal, opdater med 2000 tal, STO 145 Direkte skatter 58,9%(62,8%) Personlig indkomstskat Formueskat Selskabs skatter m.v. arbejdsmarkedsbidrag Realrenteafgift Arve- og gaveafgift 50,8% 0,0% 5. 9% 5.0% 5,9% 0,4% Indirekte skatter 32,5%(33,7%) Merværdiafgift, moms Punktafgifter i alt 11,4% 18,9% Skatter Tobak Alkohol Motorkøretøjer Energi Andre 1,2% 0.6% 2,7% 2,7% 1,2% Ejendomsskatter 2,0% 9
Indkomstbegreber Personlig indkomst løn og pension, nettooverskud af virksomhed, fradrag for bruttoskat af løn Kapitalindkomst nettorenteindtægter, kapitalafkast efter virksomhedsskattelov Skattepligtig indkomst personlig indkomst (-arbejdsmarkedsbidrag) + nettokapitalindkomst - ligningsmæssige fradrag Virksomhedsindkomst: overskud opdeles i kapitalafkast = beregnet afkast af bogført kapital (beskattes som kapitalindkomst) samt restoverskud, som beskattes som personlig indkomst Skatteskala (2000) Personfradrag: 33.400 Bundskat: 7% af al indkomst, Mellemskat: 6 % skpl indkomst over 164.300 Topskat: 15% af indkomst over 267.600 Kommuneskat, 21-22% Amtsskat, 11-13% Det skrå skatteloft: summen af skatteprocenter til stat, amt og komm < 59 (excl kirkeskat og arb.m.bidrag) 10
skatteskala Statsskatteskala 1994 1995 1996 1997 2000 Bundskat 14,5 13,0 12,0 10,0 7,0 Mellemskat 4,5 5,0 5,0 6,0 6,0 6%-skat 5,0 3,0 0 0 0 Topskat 12,5 13,5 15,0 15,0 15,0 Det skrå sk.loft Bruttoskat på erhvervsindko mst 65,0 58,0 59,0 5,0 9,0 Heraf 1% til folkepension Skattesats, max 34,5 28 Kommunale og Amtskommunale Skatter 1990 1995 2000 Kommunale udskrivningsprocent 19.5% 19.5% 20.5% Amtskommunale udskrivn 9.5% 10.5% 11.5% 11
Skatteskala 2 (continued) Bruttoskat: 9% af al erhvervsindkomst, heraf 1 procent til særligt folkepensionsbidrag. Kommunale skatter 25-33% af skattepligtig indkomst (erhvervsindkomst-fradrag (incl personfradrag Beregning af skat: Indkomstbegreber Proportional skat Degressiv skat Progressiv skat i virkelighedens verden diskontinuert kurve 12
Afgifter på varer og tjenester Moms: 25% afgift på værdiskabelsen pris - værdi af råvareinput (indkøbte varer, el etc og andet der er momsbelagt) eks1 detailhandel: 25% af (pris - engrospris samt husleje, el etc,) eks 2 grossist: 25% af (engrospris-produktionspris - andre momsbelagte omkostninger) eks 3 producent: 25% af (prod.pris - råvarer - andre momsbelagte omkostninger) eks 4 importør: 25% af (salgspris- importmoms) importmoms betales, når en momsreg. importerer og udgør 25% af importen eksport, der betales ikke moms af eksport Skattetryk i andre lande se STO s 168, 1998 Højt skattetryk i Danmark, 49,8% Hovedvægt på indkomstskat, 25.7% (29,1) Meget mindre vægt på sociale bidrag, 1,6% Hvad er forskellen? Stor omsætningsafgift, 9,8% 13
Skattetryk i andre lande (continued) Skatteharmonisering - hvorfor? selskabsbeskatningen - virksomheder og navnlig deres overskud er meget mobile - fx via datterselskaber varebeskatningen - det indre marked personbeskatningen - personer flytter sig sjældent ejendomsbeskatning punktafgifter - biler fx kan flyttes men ej bopæl Kommuners økonomi Opgavefordeling: hvilke opgaver påhviler hvem Stat: Generelle, sikkerhed, højere undervisning Amter: Sundhed, lidt undervisning: gymnasier Kommuner (primærkomm): Socialvæsen og folkeskole 14
Kommuners økonomi 2 (continued) Byrdefordelingen: hvem betaler? (STO142) Stat: Forsvar og offentlig sikkerhed, generelle tj., sociale forhold (bloktilskud) Sociale kasser og fonde Amter: Sundhedsvæsen Kommuner: undervisning, eget bidrag til førtidspension Hovedide: beslutninger skal træffes så tæt på problemerne, og helst følges af betaling Andre lande meget mere centralt styrede Flere og flere udgifter flyttet væk fra staten statens byrdeudgift større end dens opgaveudgift bl.a fordi staten betaler pensioner 100% Skatteindtægter Skatteindtægter Stat: personlige skatter, selskabsskatter og moms og andre afgifter Amter: andel af personskatter og ejendomsskatter Kommuner: personlige skatter, selskabsskatter, ejendomsskatter sociale kasser og fonde: bidrag + stort statsligt tilskud 15
Kommuners økonomi 2 (continued) Udligning af byrder mellem kommuner: statens generelle tilskud: % af beskatningsgrundlaget mellemkommunal udligning i hovedstadsområdet: 90% af forskellen i beskatningsgrundlag. udligning efter udgiftsbehov - 35% af forskelle, efter såkaldte objektive kriterier Statsfinansernes saldobegreber 1998 DAU: +31 mia - oblig køb mm 4 nettokasseoverskud: +27 mia - afdrag 107 Bruttokasseoverskud -80 mia som skal lånfinansieres ved udlandslån,indlandslån samt træk på nationalbanken STO150 16
Statens nettolåntagning Faldende låntagning Mere indenlandsk og mindre udenlandsk Maastricht kravet om budgetdisciplin: den samlede offentlige gæld max 60% af BNP. Udvikling i nettofordingserhvervelse I lavkonjunktur: det offentlige har underskud - lave skatter og store udgifter den private sektor øger fordringer på den offentlige sektor I højkonjunktur: det offentlige har overskud - høje skatter og mindre udgifter den offentlige sektor har nettofordingserhvervelse Finanseffekten: Første års effekt på BNP af ændret finanspolitik: ekspansiv eller kontraktiv? 17
Styringen af offentlige udgifter Statslige udgifter Finansloven, vedtages i Folketinget inden 1.jan lovbundne (pensioner etc) såvel som ikke-lovbundne (lønninger etc) der styres med totalrammer for den enkelte styrelse Kommunernes og amternes udgifter lokal beslutning, men staten sætter politiske rammer for udskrivningsprocenter, dvs skatter. Henstillinger, men ultimativt kan man regulere bloktilskudene Offentlige finanser og indkomstfordeling Omfordeling Tabel 4.15 i BØ viser meget omfattende omfordeling via offentlige overførsler via skatter Samordningsproblemet Faktisk marginalskat (incl offentlige transfereringer) kan være meget høj incitamentsvirkninger på arbejdsudbud Omkring 500.000 personer tjener mindre end 500 kr pr måned ved at gå på arbejde gør det selv arbejde 18