Dansk biotek gennem 25 år Ventureinvesteringer, afkast og exitter 1
Vækstfonden December 2014 Tryk: Kailow Oplag: 1.000 2
Forord Positive takter for dansk biotek Dansk biotek har gennemgået en markant selskaber, som har rejst venturekapital i I 2000 gik selskaberne på børsen kun fire udvikling siden slutningen af 1980 erne. perioden 2000-2013, fået tilført 5 mia. kr. år efter første ventureinvestering, og de I feltet mellem store muligheder og stor fra danske ventureinvestorer. blev i gennemsnit prissat til 3 mia. kr. efter sandsynlighed for at fejle er det lykkedes noteringen. I dag går de på børsen efter for en håndfuld danske biotekselskaber De seneste år har også været kendetegnet ca. otte år og bliver prissat til ca. 1,5 mia. kr. at få produkter helt frem til godkendelse ved mange børsnoteringer af bioteksel- efter noteringen. og markedsføring. Og fremtiden for de skaber særligt i USA. Udviklingen er også etablerede biotekselskaber tegner godt. smittet af på de danske venturefinansiere- Desuden er der en række underliggende Flere af selskaberne har lovende produkt- de selskaber, hvoraf en række selskaber faktorer, som er medvirkende til at un- kandidater i porteføljen, og samtidig har som Egalet (IPO), Forward Pharma (IPO) og derstøtte værdistigningerne inden for branchen i 2012 for første gang samlet set Santaris (M&A) er blevet exittet i 2014. Og biotek. Bl.a. accepterer pharmaindustrien i leveret et positivt resultat (EBIT). De dan- det kan ses på investorernes afkast. Den stigende grad, at særligt den tidlige ud- ske venturefinansierede biotekselskaber samlede pengemultipel for Vækstfondens vikling af lægemidler foregår bedst hos beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere ventureinvesteringer i biotek siden 1998 specialiserede biotekselskaber. Således står i Danmark, og deres omsætning er på nærmer sig 1,5, mens multiplen for under- biotekprodukter for 70 pct. af den sam- mere end 4 mia. kr., hvoraf de 3 mia. kr. er gruppen lægemidler er oppe på 2,0. lede omsætning i 2012, når man ser på eksport. de bedst sælgende lægemidler. I 2001 var Det store antal børsnoteringer bringer denne andel kun 7 pct. Desuden står flere Forudsætningen for, at det er lykkedes for tankerne tilbage til boblen i 2000, hvor pharmaselskaber over for pantentudløb på de danske selskaber, er bl.a., at de har haft biotekselskaber med kun få år på bagen nogle af deres bedst sælgende produkter adgang til risikovillig kapital i form af enten kunne børsnoteres til høje priser. Men de kommende år, hvilket gør dem endnu venturekapital eller kapital rejst på børsen. Samlet set har de ca. 100 danske biotek- de selskaber, der børsnoteres i dag, er i gennemsnit kommet betydeligt længere. mere villige til at søge mod biotek i kampen om at få nye produkter på markedet. 3
25 års ventureinvesteringer i dansk biotek indledning Danmark har i dag en række etablerede biotekselskaber, som har produkter første specialiserede venturefond, som fokuserede primært på biotek, blev først dels fordi ventureinvestorerne gennem 00 erne har foretaget færre nyinvest- på markedet og betydelig omsætning. etableret i 1998. I de følgende år blev der eringer i danske biotekselskaber. I årene Flere faktorer har været afgørende for, etableret knap 10 fonde med et specifikt 1998-2001 blev der i gennemsnit foreta- at dette har kunnet lade sig gøre. En af fokus på life sciences. get 10 nyinvesteringer i danske biotek- disse er adgangen til risikovillig kapital. I selskaber, mens antallet siden 2005 har perioden 2000-2013 har danske ven- Markedet bliver mere modent været nede på 2-4 årligt. tureselskaber investeret 5 mia. kr. i dansk Den store interesse for biotek i starten af biotek, hvoraf de 3,3 mia. kr. er investeret 00 erne betød, at der årligt blev foretaget En anden årsag til de lavere venture- i udvikling af lægemidler. op mod 15 nyinvesteringer i danske bio- investeringer er et skifte i, hvordan tekselskaber. De mange nyinvesteringer venturekapitalen anvendes. Hvor det Det første danske biotekselskab, Neu- særligt i perioden 1998-2001 med- omkring årtusindeskiftet var muligt for rosearch, blev etableret i 1989, og i det førte et stort behov for opfølgningsinves- en række selskaber at rejse mere end 100 følgende årti blev der etableret en række teringer i de efterfølgende år, hvilket gav mio. kr. i de første runder til at opbygge lovende biotekselskaber, som i dag står udslag i en stigende investeringsaktivitet. en bred produktportefølje, som mulig- for hovedparten af aktiviteten inden for Ventureinvesteringerne i danske biotek- gjorde en exit via børsnotering har det biotek. I 1990 erne blev ventureinves- selskaber nåede således op på knap 600 de senere år været mere udbredt, at sel- teringer i biotek foretaget af nogle få mio. kr. i 2006, jf. figur 1. skaberne kun har kunnet rejse kapital til investorer, som fx Vækstfonden, Dansk at udvikle et primært produkt. Desuden Erhvervsinvestering og Dansk Kapita- Investeringsniveauet er siden aftaget. har kapitalen i højere grad været delt op lanlæg, der alle havde et bredt fokus på Dels fordi de mest succesfulde selska- i trancher og er først blevet udbetalt, når 4 både it, industri og life sciences. Den ber er blevet solgt eller børsnoteret, og selskaberne har opnået deres milepæle.
Figur 1: Danske ventureinvestorers investeringer i danske biotekselskaber, mio. kr. Kilde: Vækstfonden. Biotek, lægemidler Biotek, andet Biotek, undergruppe ikke oplyst Figur 2: Ventureinvesteringer i biotek, opdelt på underbrancher. Kilde: Vækstfonden. Cancer Hjerte-kar-sygdomme Diabetes Infektioner Inflammation Andre sygdomsområder Diagnostik Platformsteknologi Anden biotek 5
Kombineret med et øget fokus på omkostninger betyder det, at udbetalingerne til danske biotekselskaber i de senere år har været lavere end tidligere. områder, som endnu ikke er dækket med tilstrækkeligt virksomme lægemidler, og hvor der samtidig er stor betalingsevne og -vilje. 6 Fokus på sjældne sygdomme Der er også sket ændringer i hvilken type biotekselskaber, der har tiltrukket kapital. De store og generelt mest kapitalkrævende sygdomsområder som cancer, diabetes og hjertekarsygdomme har historisk tiltrukket mest kapital. I dag er fokus dog mere på sjældne sygdomme og understøttende teknologier, jf. figur 2. Lægemidler til mere sjældne sydomme er kendetegnet ved samme høje sværhedsgrad som andre områder, men de har typisk en kortere vej til markedet, og de kliniske forsøg vil ofte ikke være så omkostningstunge som fx diabetes. For de store sygdomsområder gælder, at der i dag allerede er udviklet mange lægemidler, som er på markedet, og konkurrencen er ofte stor. Ventureinvestorerne vil derfor i højere grad søge mod Siden de første biotekinvesteringer er der sket en stor udskiftning i aktører på markedet. Hovedparten af de fonde, som var aktive i 1998-2002, har selv valgt enten at neddrosle deres investeringer i biotek eller har ikke været i stand til at rejse nye venturefonde. I dag er det Novo Seeds, Sunstone LSV og Lundbeckfond Emerge, som investerer i danske biotekselskaber.
De danske biotekinvestorer Novo Seeds Etableret i 2007 Ejer: Novo A/S Fokus på virksomheder i pre-seed- og seed-fasen inden for life sciences. Porteføljevirksomheder bl.a. Contera Pharma, EpiTherapeutics og Reapplix. Sunstone Life Sciences Ventures Managementselskab etableret i 2007 Kapital under forvaltning i seneste fond: 662 mio. kr. Investorer (LP er): Industriens Pension, Dansk Vækstkapital, Vækstfonden og EIF Fokus på life science-sektoren i Europa herunder lægemidler, medicinsk teknologi og diagnostik. Porteføljevirksomheder bl.a.: Zealand Pharma og Symphogen. Lundbeckfond Emerge Etableret i 2012 Ejer: Lundbeckfonden Fokus på kommercialisering af grundforskning inden for innovativ biomedicin og naturvidenskab. Porteføljevirksomheder: EpiTherapeutics og Insusense Therapeutics. 7
Høje succesrater blandt de danske biotekselskaber Udvikling af lægemiddelkandidater er solgt via et trade-sale, mens 23 pct. er figur 5. Det indikerer, at kapitaltilførslerne omkostningstungt, tidskrævende og gået på børsen og fortsat er aktive, jf. ved børsintroduktionerne har gjort det forbundet med stor risiko. Derudover figur 3. Derudover er yderligere 36 pct. af muligt for selskaberne at føre deres mest gælder det, at succes for et selskab ikke selskaberne fortsat aktive, mens blot 23 lovende kandidater hele vejen gennem nødvendigvis er at bringe en lægemid- pct. er blevet afviklet. de kliniske studier og til godkendelse. delkandidat hele vejen til markedet. For Blandt de aktive selskaber, som ikke er mange selskaber vil det være en succes Ud af de 22 er fire selskaber solgt via et gået på børsen, har seks ud af otte selska- at sælge rettighederne videre til en større trade sale. Fælles for disse selskaber er, ber kandidater i fase II. aktør, som så kan stå for at bringe kandi- at deres mest lovende kandidater var daten gennem de sidste kliniske faser og ved eller havde gennemført de kliniske ud på markedet. fase II studier, jf. figur 4. Yderligere fem selskaber er enten allerede lukket eller er Fra slutningen af halvfemserne og frem under afvikling i 2014. Blandt disse havde til og med 2004 1 har 22 danske selskaber to selskaber kandidater i fase II, mens de med fokus på udvikling af lægemiddel- resterende tre selskaber havde kandidater kandidater modtaget venturefinansie- i hhv. fase I, III og i registreringsfasen. ring. Vi har gjort status på disse selskaber i 2014. 4 ud af 5 børsnoterede har produkter på markedet Samlet set ser det ganske fornuftigt ud Blandt de selskaber, der stadig er aktive 1 2004 er valgt som skæringsår, da det giver for de 22 danske lægemiddelorienterede i 2014, er fem børsnoterede selskaber, selskaberne en periode på mindst 10 år til at 8 selskaber. 18 pct. af selskaberne er blevet hvoraf fire har produkter på markedet, jf. skabe resultater.
Figur 3: Samlet status på venturefinansierede biotekselskaber med udvikling af lægemiddelkandidater, 2014. Kilde: Vækstfonden. Aktive Aktive og børsnoterede Lukkede / under afvikling / likviderede Trade sale Figur 4: Status ved trade sale eller afvikling af selskab. Kilde: Vækstfonden. Trade sale Lukkede / under afvikling / likviderede Figur 5: Status på de aktive selskaber i 2014. Kilde: Vækstfonden. Aktive Aktive og børsnoterede 9
Positivt afkast på udvikling af lægemidler Samlet set har danske ventureinvestorer op i yderligere to grupper, fremgår det, at men nu med en bruttopengemultipel på investeret mere end 7 mia. kr. i dansk life investeringer i biotekselskaber med fokus 0,99. science siden 2000. Og ser man på de 85 på lægemiddeludvikling har givet den life science-selskaber, som har modtaget højeste multipel på 2,03, mens invest- venturefinansiering enten direkte eller eringer i øvrig biotek (fx platformsteknol- indirekte fra Vækstfonden i perioden ogier og diagnostik) har givet en multipel fra 1998 til 2013, så har de genereret en på 0,41. bruttopengemultipel på 1,21, jf. figur 6. En investering kan være afgørende for Bruttopengemultiplerne er opgjort afkast således, at de både dækker over real- Venturemodellen indebærer, at det ofte iserede og urealiserede investeringer. En er få eller blot én enkelt investering, der bruttopengemultipel på 1 betyder, at en sikrer et stort tilbageløb til fondene, og fond har fået eller forventer et tilbageløb derved en multipel over 1. Det samme fra sine investeringer, der matcher det gør sig gældende, når porteføljen af beløb, fonden har investeret i selskabet. danske life science-selskaber betragtes. Her udgør Forward Pharma en væsentlig Der er dog forskel på biotek og andet life positiv outlier, som gør, at bruttopenge- sciences (fx medtech og øvrige devices), multiplen for life sciences bevæger sig 10 som har genereret en multipel på 0,55, mens biotek som hovedgruppe har genereret en multipel på 1,45. Deles biotek over 1 2. Trækkes Forward Pharma ud af opgørelsen, så er lægemiddeludvikling stadig den mest succesfulde kategori, 2 I oktober 2014 blev Forward Pharma introduceret på NASDAQ-børsen i USA og rejste i den forbindelse 1,3 mia. kr.
Life sciences 1,21 Figur 6: Bruttopengemultipler på Vækstfondens ventureinvesteringer i danske life science selskaber opdelt på underbrancher. Kilde: Vækstfonden. 85 observationer Life sciences ekskl. biotek 0,55 32 observationer Biotek 1,45 53 observationer Anden biotek 0,41 Lægemidler 2,03 21 observationer 27 observationer 11
Dansk bioteks samfundsøkonomiske afkast De danske ventureinvestorer har de hvorefter antallet falder til ca. 1.200 i 2012. deres teknologi til et pharmaselskab, seneste 20 år investeret i ca. 100 danske Udviklingen er en konsekvens af et øget inden det skal markedsføres. Derfor biotekselskaber. Omkring 35 af disse fokus på omkostninger efter finanskris- er det naturligt, at de positive trends i selskaber har fortsat ansatte og aktivitet i en, og at flere af de unge biotekselskaber omsætning, eksport og EBIT primært Danmark 3, jf. figur 7. Omsætningen i i stigende grad vælger at outsource dele er båret af en mindre gruppe selskaber. biotekselskaber kan komme fra flere af lægemiddeludviklingen. Det betyder, Fælles for de mest succesfulde er, at de kilder licensaftaler, salg af aktiver og at en stor del af jobskabelsen sker i de har været lang tid undervejs. De mest egentlig salg af godkendte lægemidler. såkaldte kontraktselskaber, som fx står for succesfulde selskaber er alle grundlagt fra Særligt omsætningen fra licensaftaler og at gennemføre kliniske studier. midten af 90 erne til starten af 00 erne. salg af aktiver vil kunne svinge betyde- Disse selskaber står tilsammen for mere ligt fra år til år. Det afspejler sig også i For succesfulde biotekselskaber tager det end 80 pct. af aktiviteten i dansk biotek. udviklingen for de danske venturefinan- typisk 10-15 år fra den tidlige udvikling af sierede biotekselskaber, hvor omsætningen er gået op og ned fra år til år, men generelt har været stigende siden 1999. I 2012 overstiger de danske biotekselskabers omsætning for første gang 4 mia. kr., hvoraf knap 3 mia. kr. er eksport. et produkt i de prækliniske faser, til produktet kan lanceres på markedet. Denne lange vej til indtjening kan også ses ved, at det først er i 2012, at de danske biotekselskaber samlet set opnåede en positiv EBIT. 3 Den generelle firmastatistik omfatter kun reelt aktive selskaber. Reelt aktive selskaber er operationaliseret således, at der skal være løntimer for ansatte svarende til 0,5 årsværk og/eller de har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Disse betingelser betyder, at enkelte af de små 12 Fokus på omkostninger Beskæftigelsen i de danske biotekselskaber toppede i 2007 med ca. 2.000 ansatte, Kun få biotekselskaber ender med at få et produkt på markedet. Nogle lykkes simpelthen ikke. Andre gør, men sælger biotekselskaber af regnskabsmæssige årsager kan glide ud af opgørelsen, hvorfor antallet af aktive venturefinansierede biotekselskaber potentielt kan være en anelse højere.
Kliniske forsøg ved udvikling af lægemidler Præklinisk: Lægemidlet afprøves på dyr og giver de første pejlemærker for sikkerhed og effektivitet. Fase I udføres typisk på en lille mennesker endnu er ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter, der lider af den sygdom, præparatet er rettet imod. Fase II-studier er typisk opdelt i dlingens virkning. Præparatet testes mod en placebogruppe for at sikre, at stoffet har en tilstrækkelig stor effekt i forhold til eksisterende præparater. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre gruppe raske forsøgspersoner og/ to faser. I fase IIa bestemmes den og tidsforbrugende. På basis af fase eller patienter, og det er første rette dosis, mens fase IIb er mere III-undersøgelsen kan lægemidlet gang lægemidlet testes på men- fokuseret på at undersøge, hvor blive godkendt af myndighederne. nesker. I denne fase undersøges effektivt præparatet er i forhold til lægemidlets sikkerhed, hvordan den pågældende sygdom samt Registrering sker efter positive det nedbrydes i kroppen samt dets dets bivirkningsprofil. fase III-studier. Selskaberne søger virkninger. I fase I-studier giver om markedsføringstilladelse hos man kun forsøgspersonerne en Fase III udføres på en meget stor myndighederne. lille del af den mængde, som gives gruppe patienter for at give en til forsøgsdyr, eftersom effekten på endegyldig vurdering af behan- Figur 7: Aktiviteten i danske venturefinansierede biotekselskaber, 1999-2012. Kilde: Danmarks Statistik. Antal ansatte (i årsværk) Eksport (mio. kr.) Omsætning (mio. kr.) EBIT (mio. kr.) Antal aktive selskaber (højre akse) 13
De største danske biotekselskaber Bavarian Nordic: Vacciner mod cancer og kopper Bavarian Nordic blev børsnoteret i 1998 fire år efter virksomhedens etablering. Siden har selskabet rejst betydelig kapital på børsen. Gennem årene har Bavarian Nordic haft partnerskaber med U.S. National Institutes of Health og National Cancer Institute (NCI). Bavarian Nordic udviklede i samarbejde med NCI nye produktkandidater til behandling af forskellige typer cancer og en ny immunterapi platform baseret på NCIs terapeutiske cancervaccine-teknologi. I 2010 splittede de virksomheden op i to divisioner med fokus på hhv. koppevaccinen og prostatacancervaccinen med henblik på kernedrift og eksekvering. Det var også i 2010, at virksomheden for alvor oplevede et gennembrud i deres omsætning, og udviklingen har været positiv siden. Grundlagt i 1994. Fokus på forskning og udvikling inden for genterapi, celleterapi og vacciner. Noteret på NASDAQ OMX København i 1998. Ny strategi i 2002 med fokus på vacciner. Succes med koppevaccinen Imvamune. Atter ny strategi i 2008 med fokus på biodefence, infektionssygdomme og cancer. I dag er koppevaccinen Imvamune godkendt til salg i Canada og EU. På cancerområdet er vaccinekandidaten Prostavac til behandling af fremskreden prostatacancer i fase III. Selskabet har en række andre kandidater fordelt på prækliniske forsøg til fase II. Gennemsnitlig årlig omsætning 2011-2013: 918 mio. kr. Ansatte i 2013: 441 14
De største danske biotekselskaber Genmab: Antistof-medicin mod cancer og ledbetændelse Genmab blev børsnoteret i 2000 kun et år efter virksomhedens etablering. I forbindelse med børsnoteringen rejste selskabet 1,6 mia. kr., hvilket dengang var en europæisk rekord for et privatejet biotekselskab. Efterfølgende har Genmab rejst kapital ad flere omgange svarende til mere end 2 mia. kr. Gennem tiden har Genmab indgået produkt- og teknologisamarbejder samt licensaftaler med andre biotek og farmaceutiske virksomheder, bl.a. GlaxoSmithKline og Roche. I 2007 sås et gennembrud i omsætningen, hvilket var drevet af en aftale indgået året forinden med GlaxoSmithKline om fælles udvikling og kommercialisering af produktet ofatumumab (Arzerra). Grundlagt i 1999. Udvikler fuldt humane monoklonale antistof-baserede produkter mod cancer, ledbetændelse og flere andre livstruende og invaliderende sygdomme. Noteret på NASDAQ OMX i København og Frankfurt Stock Exchange i 2000. Rejste i den forbindelse 1,6 mia. kr. I dag er antistoffet ofatumamab, som er udviklet i samarbejde med GlaxoSmithKline, godkendt til salg i USA og EU. Derudover indeholder Genmabs pipeline en række andre kliniske og prækliniske antistof-baserede produkter til behandling af cancer og andre sygdomsområder med et udækket behov. Gennemsnitlig årlig omsætning 2011-2013: 511 mio. kr. Ansatte i 2013: 164 Første ventureinvestering: 1999 15
De største danske biotekselskaber Zealand Pharma: Lægemidler til diabetes- og hjertepatienter 16 Zealand Pharma har finansieret deres forskning frem til børsnoteringen i 2010 gennem venturekapital og licensaftaler. Denne strategi har bidraget til, at mindske pipeline risikoen og øge potentialet for produktkandidaterne. Selskabet indgår typisk licensaftaler efter afslutningen af fase IIa studierne. Samarbejdspartnerne er store farmaceutiske selskaber, som besidder relevant klinisk og kommerciel erfaring og ekspertise. På nuværende tidspunkt har Zealand Pharma licensaftaler med Sanofi, Helsinn Healthcare, Boehringer Ingelheim og Eli Lilly. Samme år som børsnoteringen i 2010 kom der for alvor gang i omsætningen. Grundlagt i 1998. Biofarmaceutisk selskab med fokus på design og udvikling af peptidebaseret medicin til mere sikker og effektiv behandling inden for områder med udækket medicinsk behov. Produktet lixisenatide, til behandling af type 2-diabetes, markedsføres globalt med undtagelse af USA. Forventes godkendt til salg på det amerikanske marked i sommeren 2015. Produktet LixiLan, ligeledes til behandling af type 2 diabetes, er i fase III. Begge produkter indgår i en global licensaftale med Sanofi. Derudover har selskabet en række øvrige produkter i pipeline, som dels udvikles af Zealand Pharma og dels deres partnere. I 2010 blev selskabet noteret på NAS- DAQ OMX København. Gennemsnitlig årlig omsætning 2011-2013: 124 mio. kr. Ansatte i 2013: 111 Første ventureinvestering: 1998
De største danske biotekselskaber Symphogen: Antistoflægemidler mod cancer Symphogen har lykkedes med at rejse mere end 1 mia. kr. i venturekapital fra både danske og internationale investorer. I 2012 indgik selskabet et globalt strategisk samarbejde med Merck KGaA med henblik på udvikling og kommercialisering af produktet Sym004. Denne aftale har potentiale til at indbringe i omegnen af 3 mia. kr. i form af milepælsbetalinger og royalties. Symphogen har tilmed en udviklings- og licensaftale med Genentech omkring produktet Symplex, som har potentiale til at indbringe mere end 2 mia. kr. Disse aftaler var medvirkende til en væsentlig stigning i virksomhedens omsætning i 2012. Grundlagt i 2000. Beskæftiger sig med udviklingen af næste generations antistoflægemidler til behandling af cancer. Symphogen gør brug af forskellige sammensætninger af antistoffer for at ramme komplekse sygdomme som cancer på flere områder simultant. Selskabets førende onkologiprodukt, Sym004, er undervejs i to nye kliniske studier. I 2012 blev Sym004 udlicenseret til Merck KGaA. Størstedelen af produkterne i Symphogens pipeline er multitargeting monoklonale antistofmixturer, som egner sig til at løse de terapeutiske udfordringer, som cancer og infektionssygdomme skaber. Derudover har selskabet produkterne Sym013 og Sym009 i pipeline på vej til fase I. Gennemsnitlig årlig omsætning 2011-2013: 88 mio. kr. Ansatte i 2013: 101 Første ventureinvestering: 2000 17
Mere kapital til de amerikanske biotekselskaber 18 De seneste 20 år er der investeret mere end 350 mia. kr. i amerikanske biotekselskaber. Alene i 2013 fik knap 500 biotekselskaber tilført venturekapital. I Europa er der i samme periode investeret knap 100 mia. kr., og i 2013 fik godt 150 biotekselskaber tilført kapital. En af årsagerne til forskellene mellem USA og Europa er, at de amerikanske biotekklynger har en længere historik og består af flere biotekselskaber. En af de første store amerikanske venturefinansierede succeser inden for biotek er selskabet Genentech, som blev grundlagt i 1976. Selskabet, som blev børsnoteret i 1980, udvikler og producerer lægemidler til behandling inden for onkologi, infektions- og stofskiftesygdomme m.m. Selskabets succes var startskuddet til amerikansk biotek. Til sammenligning startede udviklingen af biotekklyngen i København i 90 erne og starten af 00 erne, hvor der var god adgang til risikovillig kapital. I hele Europa er der i dag 5-6 biotekklynger, som alle er opstået i regioner, hvor der i forvejen var en betydelig medicinalindustri. Ingen af de europæiske biotekklynger kan dog måle sig med de amerikanske, når det gælder størrelse og antallet af succesfulde selskaber. Udviklingen i Europa følger USA I de første 10 måneder i 2014 har ca. 120 biotekselskaber i Europa modtaget venturekapital over for knap 400 i USA, jf. figur 8. Udviklingen i antal venturefinansierede biotekselskaber i hhv. USA og Europa har stort set fulgt den samme tendens i perioden 1994 til 2005. Efter 2005 har niveauet været nogenlunde stabilt i USA, hvorimod det har været aftagende i Europa. I Europa toppede antallet af selskaber i 2005, hvor det nåede op på knap 300. I USA så vi derimod et rekordhøjt niveau i 2007, som talte næsten 500 selskaber. I 2014 er der foretaget ventureinvesteringer for ca. 4 mia. kr. i Europa og for godt 20 mia. kr. i USA. Udviklingen over de seneste 20 år har været væsentlig mere volatil i USA i forhold til Europa, hvor niveauet til sammenligning har været stort set stabilt siden 2000. I USA har der været særlig stor interesse for at investere i biotek i de år, hvor vinduet for børsnoteringer af biotekselskaber har været åbent. I både 2000 og 2007 blev der således foretaget ventureinvesteringer for mere end 25 mia. kr., mens beløbet i de øvrige år har været på ca. 20 mia. kr., jf. figur 9.
Forskellen mellem USA og Europa øges Det er desuden interessant, at forskellen mellem USA og Europa igen ser ud til at blive større. Hvor der i 2009-2010 blev investeret ca. tre gange så meget venturekapital i USA som Europa, er forholdet i 2014 steget til en faktor fem. Baggrunden for udviklingen kan også denne gang hænge sammen med, at vinduet for børsnoteringer i USA er åbnet før det europæiske. I takt med børsnoteringerne bliver der frigivet kapital, som i USA tilsyneladende bliver geninvesteret i venturefonde, som kan foretage nye ventureinvesteringer i biotekselskaber. Desuden bliver biotekselskaber i USA i højere grad bygget til at kunne børsnoteres end i Europa. Og selskaber, der skal børsnoteres, vil ofte skulle have en bredere produktportefølje og vil derfor have behov for at få tilført mere venturekapital. Figur 8. Antal biotekselskaber pr. år som modtager venturekapital. Kilde: Thomson ONE. Opgjort primo november 2014. USA Europa Figur 9. Samlede ventureinvesteringer i biotek, mio. kr. Kilde: Thomson ONE. Opgjort primo november 2014. USA Europa 19
Høje exitniveauer skaber grundlag for positivt afkast Exitter af venturefinansierede bioteksel- biotekselskaber i USA igen. Udviklingen er situationen markant anderledes. Der skaber har gennem en årrække primært er fortsat i 2014, og vi nærmer os nu all- stilles betydeligt større krav til selskab- foregået via salg til pharmaselskaber time high, jf. figur 10 og 11. erne. Et biotekselskab, der børsnoteres i (trade sales). De seneste 10 år er der dag, har i gennemsnit været i en ven- således foretaget 20-40 trade sales årligt i Mere robuste børsnoteringer i dag tureportefølje i otte år. Og de rejser i USA, jf. figur 10. Mens aktiviteten på trade Det store spørgsmål er i hvor høj grad gennemsnit ca. 450 mio. kr. i forbindelse sales har været forholdsvis konstant, har den positive udvikling, vi ser i dag, kan med børsnoteringen, mens deres værdi exitter via børsnoteringer (IPO) imidlertid sammenlignes med den, vi så i 2000. De efter børsnoteringen er på ca. 1,5 mia. kr. været kendetegnet ved korte perioder store beløb, som særligt de amerikanske med intens IPO aktivitet og længere biotekselskaber rejste i forbindelse med Det nuværende opsving er godt hjulpet perioder, hvor det stort set ikke har været deres børsnotering i 2000, hang i høj på vej af den makroøkonomiske ud- muligt at børsnotere venturefinansierede grad sammen med en stor risikovillighed vikling og den lave rente, der gør, at de biotekselskaber. hos investorerne på det tidspunkt. Det amerikanske investorer er villige til at var således muligt for et biotekselskab påtage sig en højere risiko for at opnå Når der ses på, hvor meget kapital at blive børsnoteret kun fire år efter, at et attraktivt afkast. Der er også tegn på, biotekselskaber har rejst i forbindelse det havde tiltrukket venturekapital. Og at den nuværende positive udvikling er med børsnoteringer, er 2000 fortsat det det var også i stand til at rejse betydelig mere robust end sidst. Opturen i 2000 bedste år. Siden fulgte en lang periode kapital, selvom det fortsat befandt sig i en var trukket af færre selskaber med en høj med moderat til meget lav IPO-ak- tidlig udviklingsfase. Selskaberne rejste i værdisætning bl.a. som følge af en stor tivtet med 2008-2009 som lavpunktet. I gennemsnit ca. 700 mio. kr. i forbindelse tro på DNA-afkodningen, som en vigtig 2013 kom der imidlertid for alvor gang i med en børsnotering og blev prissat til value-driver, mens den i dag er spredt på 20 børsnoteringerne af venturefinansierede ca. 3 mia. kr. efter exit, jf. figur 12. I dag flere selskaber.
Figur 10. Exitter af venturefinansierede biotekselskaber i USA, IPOs og trade sales, antal. Kilde: Thomson ONE. Bemærk, at der for IPOs kun er inkluderet selskaber, hvor post offer value er oplyst. IPOs Trade sales Figur 11. Exitter af venturefinansierede biotekselskaber i USA, IPOs og trade sales, beløb. Kilde: Thomson ONE. Bemærk, at der for IPOs kun er inkluderet selskaber, hvor post offer value er oplyst. Kapital rejst ved IPO Værdi af trade sales Figur 12. Venturefinansierede IPOs på NASDAQ gennemsnitlig værdi, rejst kapital og liggetider pr. selskab. Kilde: Thomson ONE. Kapital rejst ved IPO Post offer value År til exit (højre akse) 21
22 Ny arbejdsdeling mellem biotek og pharma Men der er også sket en grundlæggende ændring i arbejdsdelingen mellem biotekog pharmaselskaber. Pharmaindustrien har i stigende grad accepteret, at særligt den tidlige udvikling af lægemidler foregår bedst hos specialiserede biotekselskaber. Således står biotekprodukter for 70 pct. af den samlede omsætning i 2012, når man ser på de bedst sælgende lægemidler. I 2001 var denne andel kun 7 pct. 4 Desuden står flere pharmaselskaber over for pantentudløb på nogle af deres bedst sælgende produkter de kommende år, hvilket gør dem endnu mere villige til at søge mod biotek i kampen om at få nye produkter på markedet. En gennemgang af de otte bedst sælgende lægemidler i 2013, foretaget af Life Science Leader 5, viser, at de syv er baseret på bioteknologi. Af de syv produkter udspringer de seks fra biotekselskaber. USA fører an med børsnoteringer Når det gælder exitter af venturefinansierede selskaber, er USA typisk op til et år foran særligt når det gælder børsnoteringer. Dette gør sig også gældende denne gang. I USA startede opturen for IPOs af venturefinansierede biotekselskaber i 2013, mens det først er i 2014, at der begynder at ske en stigning i børsnoteringerne af europæiske biotekselskaber, jf. figur 13. Der kan være mange forklaringer på, at markedet for børsnoteringer er mere velfungerende i USA. En branche som biotek kræver dyb og detaljeret indsigt for at kunne værdisætte selskaberne rigtigt,og et stort marked som USA vil i højere grad have en kritisk masse af både analytikere og investorer, som forstår sig på aktivklassen. I Europa er virksomhedssalg imidlertid en betydelig og vedvarende exitkilde for venturefinansierede biotekselskaber. Også i 2014 har virksomhedssalg vist sig at være den primære exitkilde for de europæiske selskaber. Exitaktiviteten for virksomhedssalg følges ad i Europa og USA, dog med et højere niveau i USA, hvilket hænger sammen med, at de investerer i fire gange så mange biotekselskaber som i Europa. 4 Tufts Center for the Study of Drug Development, Impact REPORT, Volume 15, Number 6 - November/December 2013 5 www.lifescienceleader.com
Figur 13. Børsnoteringer og salg af venturefinansierede biotekselskaber i USA og Europa. Kilde: Thomson ONE. Bemærk, at der for IPOs kun er inkluderet selskaber, hvor post offer value er oplyst. IPOs, USA IPOs, Europa Trade sales, USA Trade sales, Europa 23
De globale biotekaktier sætter ny rekord På globalt plan har biotekindustrien meget som de europæiske. De noterede godkendelse er nødvendig for, at selska- gennemgået en positiv udvikling på stort amerikanske selskaber beskæftigede i berne kan markedsføre deres præparater set alle parametre de seneste 2-3 år. Både 2013 ca. 110.000 medarbejdere, mens i USA, også selvom det er et gammelt i USA og Europa har de noterede biotek- de europæiske beskæftigede ca. 55.000. stof i en ny formulering. Stigningen i selskaber oplevet fremgang i omsætning De amerikanske selskaber ligger derved NME ere og NDA ere indikerer, at biotek- og markedsværdi. Derudover ses en foran de europæiske, når det kommer til selskaberne i disse år er ved at høste tendens til, at flere produkter godkendes omsætning pr. medarbejder. frugterne af mange års kliniske studier. til salg på markedet. Flere nye præparater godkendes Rekordhøj værdisætning Stigende global omsætning Biotekindustrien oplever ikke kun økon- De positive tendenser, der har præget USA er verdens førende bioteknation, omisk fremgang i disse år. Der er også biotek de senere år, har også haft stor og specielt dette marked har udviklet sig fremdrift at spore i antallet af nye god- betydning for værdisætningen af biotek- meget gunstigt de senere år. Den positive kendte præparater hos amerikanske Food selskaberne. Siden starten af 2011 er vær- stemning omkring biotek i USA har også and Drug Administration (FDA). Her er dien af de børsnoterede biotekselskaber i smittet af på resten af verden, herunder der ultimo november 2014 allerede god- USA mere end tredoblet, jf. figur 16. Europa. I de to største biotekregioner kendt 34 reelt nye lægemidler (NME) 6, Europa har oplevet samme udvikling, USA og Europa har de børsnoterede hvilket er flere, end der blev godkendt i hvor værdien næsten er fordoblet i pe- selskaber siden 2009 oplevet en gene- hele 2013, jf. figur 15. Endvidere gælder, rioden. Fælles for værdisætningen af sel- rel positiv udvikling i omsætningen, jf. at der de senere år har været en svag skaberne i både USA og Europa gælder, figur 14. Med en omsætning på USD stigning i antallet af produkter, der gen- 24 72 mia. i 2013 omsatte de amerikanske biotekselskaber for næsten 3,5 gange så nem en New Drug Application (NDA), er blevet godkendt til salg i USA. En NDA- 6 Nye innovatorpræparater baseret på helt nye molekyler (NME).
Figur 14: Omsætning i noterede biotekselskaber i USA og Europa. Kilde: EY Beyond Borders. USA, omsætning, US$ mia. (venstre akse) Europa, omsætning, US$ mia. (højre akse) at de befinder sig på det højeste niveau nogensinde. Værdiudviklingen i de noterede biotekselskaber i USA har også outperformet de øvrige teknologi aktier i NASDAQs Composite Index med en faktor 2 siden 2011. En del af denne udvikling kan tilskrives manglen på alternative aktivklasser for investorerne på grund af lave renter og obligationsafkast. At investorerne har kastet sig over netop biotekaktier indikerer, at investorerne igen har øget risikoappetitten oven på finanskrisen. Figur 15: Antal godkendte lægemidler hos FDA, 2000-2014 (estimeret). Kilde: Food and Drug Administration. NDAs approved (venstre akse) New Molecular Entities (højre akse) Figur 16: Værdiudviklingen i noterede biotekselskaber i USA og Europa. Kilde: NASDAQ & Stoxx. NASDAQ Biotech Index, US Stoxx Euro TMI Biotech, EU 25
Læs cases på vf.dk Adenium Biotech Adenium Biotech er en biofarmaceutisk virksomhed, der udvikler nye typer antibiotika til behandling af multiresistente bakterier i forbindelse med lungebetændelser og urinvejsinfektioner. Egalet Det danske biotekselskab Egalet blev etableret af to forskere i 1995. Undervejs har virksomheden haft store udfordringer, men tålmodige ventureinvestorer troede på projektet og holdt fast. I februar 2014 lykkedes det Egalet at blive børsnoteret i New York og rejse 360 mio. kr. Forward Pharma Den danske biotekvirksomhed Forward Pharma udvikler et lægemiddel til behandling af patienter med svær psoriasis og multipel skerose, som ser ud til at have færre bivirkninger end de tilsvarende lægemidler på markedet. 26
Symphogen Den danske biotekvirksomhed Symphogen udvikler en ny type lægemidler, der afspejler immunforsvarets effektivitet, og som kan anvendes til behandling og forebyggelse af alvorlige infektionssygdomme og kræft. Zealand Pharma Danske forskere i Zealand Pharma opfandt det banebrydende peptid-baserede lægemiddel Lyxumia til behandling af Type 2-diabetes. I 2013 fik patienter i Europa endelig glæde af det nye lægemiddel. Zymenex Det danske biotekselskab Zymenex udvikler medicin, der kan forbedre livskvaliteten hos patienter med meget sjældne arvelige sygdomme. I august 2013 solgte Sunstone Capital selskabet til en italiensk medicinalkoncern. 27
Vækstfonden i Hellerup Strandvejen 104A 2900 Hellerup Vækstfonden i Vojens Vestergade 26 6500 Vojens Vækstfonden i Randers Tronholmen 3 8960 Randers SØ www.vf.dk vf@vf.dk Telefon 35 29 86 00 28