K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 88 d. 4. april 2017 Punkt 8. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. MARTS 2017 Vedr. Økonomiske vilkår for KU frem mod budget 2018 Sagsbehandler Koncern-økonomi Københavns Universitets bestyrelse godkendte den 6. december 2016 KU s budget for 2017 og overslagsårene 2018-2020. Dette notat opridser budgetforudsætningerne for årene 2018-2020 og en række forhold som kan have betydning for KU s økonomiske vilkår i budget 2018 og i de kommende år. KONCERN-ØKONOMI MUSEUMSBYGNINGEN (H) LOK. 5.2.03 NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 1017 KØBENHAVN K Resumé Den endelige finanslov 2017 bød ikke på overraskelser i forhold til forslag til finanslov 2017. Der er derfor ikke væsentlige ændringer i relation til finanslovsmidlerne siden bestyrelsen godkendte budget 2017. De vigtigste faktorer, der påvirker budgetforudsætninger i 2018-2020, er: Udviklingen i de eksterne midler Ny bevillingsmodel, som vil påvirke uddannelsesindtægter Udviklingen i uddannelsesindtægterne som følge af fremdriftsreform og dimensionering Indførelse af investeringsrammer. TLF 35322626 DIR 35323934 mapet@adm.ku.dk www.oko.ku.dk REF: MAPET Indhold Udviklingen i KU s indtægter 2016-2020... 2 Eksterne rammevilkår og usikkerheder... 3 Eksterne midler 2017-2020... 3 Ny bevillingsmodel... 5 Studiefremdrift... 6 Investeringsrammer... 7
Udviklingen i KU s indtægter 2016-2020 SIDE 2 AF 8 KU s indtægtsgrundlag 2017-2020 inkl. 2016 regnskabstal Budget Regnskab Budget (BO1) (BO2) (BO3) 2016 2016 2017 2018 2019 2020 mio kr. 2016-niveau 2017-niveau 2017-niveau 2017-niveau 2017-niveau Heltidsuddannelse 1) 1.757,3 1.821,5 1.823,8 1.764,9 1.662,2 1.502,2 Deltidsuddannelse 15,1 15,8 14,5 14,1 13,7 13,5 Færdiggørelsesbonus (bachelor og kandidat) 169,1 190,6 183,6 189,5 251,3 294,8 Fripladser og stipendier 15,5 16,9 14,4 12,5 12,0 11,7 Udvekslingsstuderende 17,8 18,0 13,0 12,7 12,1 11,9 Småfag 11,4 11,4 11,3 11,0 10,4 10,2 Øvrige uddannelsestilskud fra UFM og UVM 2) 79,7 83,8 74,5 72,9 71,4 70,5 Uddannelsestilskud 2.065,2 2.158,0 2.135,0 2.077,6 2.033,1 1.914,9 Forskningstilskud 3) 2.491,6 2.486,6 2.679,6 2.624,4 2.572,3 2.521,0 - Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs 383,8 383,8 383,8 383,8 383,8 383,8 Omstillingsreserven 205,9 205,9 202,5 92,0 136,3 0,0 Nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven 4)5) 204,3 204,3 46,6 201,2 200,4 0,0 Forskningstilskud 2.901,8 2.896,8 2.928,7 2.917,6 2.909,0 2.521,0 Øvrige formål 400,3 398,6 381,1 366,0 351,5 346,3 Forskningsbaseret myndighedsbetjening 21,1 21,1 20,5 19,7 18,9 18,9 Administrativ effektiviseringer -84,5-84,2-85,4-85,4-85,4-85,4 Basistilskud fra UFM 336,9 335,6 316,2 300,3 285,1 279,8 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 2.592,8 2.402,1 2.683,4 2.654,4 2.633,8 2.684,8 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 63,2 106,3 57,4 39,0 32,7 29,1 Retsmedicinske ydelser 191,0 220,5 189,0 195,9 196,8 197,4 Indtægter i kommerciel indtægtsdækket virksomhed 59,7 77,0 63,8 61,4 60,5 57,4 Eksterne midler 6) 2.906,8 2.805,9 2.993,6 2.950,6 2.923,9 2.968,7 Fremleje, driftsrefusioner mv. 98,1 68,4 68,6 68,6 68,6 68,6 Bygningsrelaterede indtægter 98,1 68,4 68,6 68,6 68,6 68,6 Salg af varer og tjenester 148,6 193,1 160,4 159,9 158,0 147,0 Øvrige indtægter 7) 84,4-16,3 24,7 107,8 130,3 158,9 Andre indtægter 233,0 176,9 185,0 267,7 288,3 306,0 Indtægter i alt 8.541,9 8.441,5 8.627,1 8.582,3 8.507,9 8.058,9 1) KU benytter egen prognose i forhold til uddannelsesindtægterne. Der forudsættes finansiering af takst 1-forhøjelsen frem til og med 2019. 2) 'Øvrige uddannelsestilskud' er midler fra Undervisningsministeriet (UVM) samt midler fra Styrelsen for Videregående uddannelser (UDS), som overføres til Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM). Midlerne er budgetteret af fakulteterne. 3) Forskningstilskud er i alle år tillagt 6-7 mio. kr. i forventede TB-indtægter vedrørende fremleje fra Bygningsstyrelsen (Bygst). 4) Der er ikke udmøntet midler fra forskningsreserven i 2020. 5) Fra 2018 og frem er midlerne 202,5 mio. kr. indeholdt i selve forskningstilskuddet. Tilskud i 2018-2019 er nye tilskud fra puljen. 6) Eksterne midler er fakulteternes egen indmelding. 7) 'Øvrige indtægter' er baseret på fakulteternes egen indmelding. KU s indtægter tilvejebringes primært via tre hovedkilder: Finanslovstilskud inkl. uddannelsesindtægter, eksterne midler og øvrige indtægter. Forslag til finanslov 2017 indeholdt ikke de store overraskelser i forhold til Finanslov 2016, hvor KU har mistet ca. 250 mio. kr. i 2019 stigende til 300 mio. kr. i 2020 med yderligere risici særligt på uddannelsessiden. Nedgangen skyldes primært omprioriteringsbidrag (2% årligt), som blev indført på finanslov 2016 samt fjernelse af huslejetilskud på 70 mio.kr. til KUA2 og KUA3. Hertil kommer risikoen for bortfald af takst-1 forhøjelsen fra 2019, faldende STÅ-indtægter samt Statens indkøbsprogram og nye udbudslove.
Samtidig er der usikkerhed vedr. forskningsskrænten i 2020, hvor der endnu ikke er udmøntet midler fra forskningsreserven. KU har en nedgang på 385 mio. kr. fra 2019 til 2020. KU har dog også en forventning om videreførelse af den 3-årige budgetsikkerhed ift. midlerne (helt eller delvist) udmøntes ved finanslovsforslag 2018. KU har i løbet af 2016 og videre ind i 2017 tilpasset økonomien (fase 2) i forhold til det nye indtægtsniveau, og KU arbejder på yderligere tilpasninger frem mod 2020 (fase 3). De indmeldte prognoser fra fakulteterne for de eksterne midler udviser en stagnerende kurve fra 2017 til 2020. Den samlede effekt for KU s eksterne midler er svær at forudsige i forhold til om KU er i stand til at tiltrække private midler som kompensation for nedgang i de offentlige råd og fonde på Finanslov 2016, hvor niveauet kun delvist er fyldt op ved finanslov 2017. Uddannelses- og forskningsministeren har inviteret en række topfolk i den danske forskningsverden inklusiv universitetsrektorerne til møde i slutningen af marts, mødet skal fungere som inspiration for et forskningspolitisk udspil, der forventes klar i efteråret 2017. SIDE 3 AF 8 Eksterne rammevilkår og usikkerheder Eksterne midler 2017-2020 Indtægter på den eksterne virksomhed genereres henholdsvis som Indtægtsdækket virksomhed, Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, Retsmedicinske ydelser og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Ved vedtagelsen af budget 2017 forventedes aktiviteten (forbruget) på de eksterne midler at udgøre ca. 3.000 mio. kr. i 2017. Heraf udgør projektaktiviteten på den tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed knap ca. 2.700 mio. kr. (jf. figur nedenfor). Vurderingen af omfanget af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed kan ske på to måder. Dels i forhold til nye bevillingstilsagn, som KU hjemtager fra forskellige råd og fonde, og dels i forhold til den faktiske aktivitet (forbrug) af de modtagne bevillingstilsagn. De nye bevillingstilsagn svinger typisk fra år til år, mens projektaktiviteten er mere stabil. Der er generelt knyttet relativ stor usikkerhed i budgetteringen af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, idet omsætningen, dels afhænger af fakulteternes succesrate i forbindelse med ansøgninger, dels afhænger af den aktuelle produktion og dermed forbrug af løn og drift til forskningsaktiviteter på de enkelte projekter i budgetåret
Projektaktiviteten på den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed har været stigende i en årrække. Regnskab 2016 viser et fald i projektaktiviteten sammenlignet med regnskab 2015 på 24 mio.kr. Hvis der korrigeres for særlige bygningsdonationer, som er forbrugt i 2016, er der tale om et større fald i forhold til 2015. Forventningen fra KU s fakulteter og institutter er at projektaktiviteten i perioden 2017-2020 vil udgøre knap 2.700 mio.kr.. SIDE 4 AF 8 mio.kr. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (årligt forbrug af bevillingstilsagn) 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 - R2014 R2015 R2016 B2017 B2018 B2019 B2020 Udvikling 2.256 2.426 2.402 2.683 2.654 2.634 2.685 Usikkerheden vedr. udviklingen i den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed skal ses i lyset af nedgangen i de offentlige råd og fonde på Finanslov 2016. Offentlige råd og fonde udgør en stor del af KU s eksterne forskningsaktivitet. Der er generelt en forventning om, at særligt de private fonde vil uddele flere penge til forskning i de kommende år. KU har med tilpasningsplanen (fase 3) fokus på at øge hjemtaget af bevillinger fra private fonde og fra EU. Fra 2014-2016 har KU haft et fald i hjemtaget af nye bevillingstilsagn på 135 mio.kr. Udviklingen dækker over modsatrettede bevægelser i nye bevillingstilsagn fra forskellige finansieringskilder (jf. figur nedenfor): Offentlig danske kilder viser et fald på 393 mio.kr. (fast overhead er ca. 44%). Private danske kilder viser en stigning på 154 mio.kr. (gennemsnitlige overhead er ca. 3%). EU-midler viser både stigning og fald i perioden (gennemsnitlige overhead er ca. 20%). Øvrige danske kilder oplever et lille fald i perioden. Der er fokus på at øge overhead på nye private fondsansøgninger, jf. fokusområde i fase 3 i tilpasningen af KU s økonomi.
SIDE 5 AF 8 Note: 2014 var ekstraordinært højt pga. overgang til nyt økonomisystem Ny bevillingsmodel Det forventes at Uddannelses-og Forskningsministeriet i 2017 fremlægger en ny bevillingsmodel til afløsning af taxametermodellen med virkning fra Finansloven 2018. Forventningen er, at den nye model vil omfatte tre overordnede kategorier: grundbevilling, aktivitetsafhængige takster og performance/kvalitet. Ligesom i det nuværende taxametersystem forventes STÅ fortsat at være et centralt bevillingsparameter. Modellen vil formentlig indeholde et øget fokus på beskæftigelse for færdiguddannede, og som en del af grundbevillingen er der lagt op til understøttelse af bedre adgang til gode uddannelser i alle regioner. Foreløbig skitse til ny bevillingsmodel, som KU har fået kendskab til: Nuværende model: Skitse til ny model: CA. 10-17 % Færdiggørelse Performance 10-20 % CA. 82-89 % Taxameter Aktivitetsafhængige takster 55-75 % 3 takster CA. 1 % Institutionstilskud og faste tilskud Grundbevilling 15-25 %
Den bevillingsmodel vil ikke tilføre sektoren flere midler, men modellen vil omfordele allerede tildelte midler mellem universiteterne. Omfordelingen kan føre til, at KU mister eksisterende uddannelsestilskud, da en øget grundbevilling vil støtte bedre adgang til uddannelser i alle regioner, altså omfordeling fra uddannelsessteder omkring storbyer til institutioner i landområderne. KU har påpeget, at et vigtigt regionshensyn også er de høje huslejeomkostninger i hovedstaden. Performanceelementet kan betyde, at KU mister penge til universiteter med lavere dimittendledighed f.eks. DTU, ITU og CBS. På trods af forbedringer er KU s performance i forhold til studietider og beskæftigelse stadig lavt. I forhold til at måle på kvalitet vurderes KU at få en god score. SIDE 6 AF 8 Studiefremdrift Ved budget 2017 er den forventede profil for antallet af STÅ vist i figuren: STÅ-udvikling 2016-2020 29.000 28.500 28.000 27.500 27.000 26.500 26.000 27.075 B2016 28.588 TB 2016 28.169 27.780 27.546 27.300 B2017 2018 2019 2020 Året 2016 var særlig godt med langt flere STÅ end forventet. Samtidig er 2017 og de følgende år også opjusteret. Den forøgede STÅ-produktion i 2016 samt opjusteringen også i 2017 er en følge af fremdriftsreformen, som har tilskyndet flere studerende til at færdiggøre studiet. Opjusteringen er dog udtryk for en engangseffekt, som på grund af dimensioneringen aftager og antallet af STÅ forventes derfor at falde ud i årene som følge af faldende optag. Der er knyttet stor usikkerhed til, hvilke økonomiske konsekvenser studiefremdriftsreformen får. Endvidere er det usikkert hvilke konsekvenser KU s krav om 6,0 i karaktergennemsnit får på optag, frafald og STÅproduktion fra 2018. Hertil kommer, at der også er usikkerhed om effekten af 12-mandsudvalgets aftale om, at de studerende minimum skal bestå minimum 45 ECTS point om året. Samtidig med forventning om faldende optag og faldende STÅ-produktion reduceres uddannelsesindtægterne med 2 procent årligt som følge af omprioriteringsbidrag (akkumuleret til 10 procent i 2020). Der er yderligere usikkerhed forbundet med, at en større del af uddannelsesindtægterne er studietidsafhængige (studietidsmodellen). Fra 2018 er hele puljen til
færdiggørelsesbonus omfattet (KU s prognosticerede andel er 190 mio. kr. i 2018 stigende til knap 300 mio. kr. i 2020). På baggrund af usikkerhed i at prognosticere KU s STÅ-produktion og færdiggørelsesbonus er der igangsat et internt arbejde på KU med henblik på at blive bedre til at forudse studenteradfærd og derved udarbejde mere pålidelige STÅ-prognoser. Arbejdet forventes at være afsluttet medio 2017 i forhold til indarbejdelse i STÅ-prognosen ved budget 2018. SIDE 7 AF 8 Investeringsrammer Uddannelses- og forskningsministeriets har sendt udkast til forslag til lov vedr. Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v. i høring. Loven indebærer, at ministeren bemyndiges til at indføre flerårige investeringsrammer og om nødvendigt foretage prioritering af institutionernes investeringer, såfremt investeringsrammerne overskrides/risikerer at blive overskredet. Investeringsrammerne optages på de årlige finanslove fra 2018. Institutionerne skal løbende indberette investeringsbudgetter, -prognoser og regnskaber til ministeriet. Indberetningen opdeles på investeringer i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskilde. Også investeringer, der helt eller delvist finansieres af donationer fra fonde eller andre institutioner mv. skal indgå i indberetningerne. Private og ikkestatslige donationer (herunder fra EU) friholdes dog for investeringsrammer og prioritering. Alle institutionens nyinvesteringer i anlæg (både i bygninger, it, inventar mv.) er omfattet af investeringsrammer. Lovudkastet lægger op til at de investeringer Bygningsstyrelsen (BYGST) foretager for universiteterne via SEA-ordningen skal indgå i opgørelsen af investeringsrammen. Det er uklart hvordan det vil komme til at foregå i praksis. Konsekvensen for KU er, at betydningen af at være selvejende udfordres. Universitetets handlefrihed vil blive hæmmet heraf. F.eks. kan der opstå træghed i forhold til eksekvering og tilpasning af den bygningsmæssige infrastruktur, bl.a. i forbindelse med hjemtagning af eksterne donationer og forskerrekruttering. Til trods for at private- og ikke statslige donationer jf. lovudkastet er undtaget investeringsrammen betyder det ikke at området går fri. Det kan være nødvendigt at kunne garantere gennemførelse af tilpasninger af f.eks. bygninger i forbindelse med hjemtagne eksterne bevillinger, da dette ofte er en bevillingsmæssig præmis. Alternativt må universitetet sige nej til eksterne donationer, hvis investeringsrammen ikke giver luft for gennemførelse af evt. bygningstilpasninger.
Internt på KU vil rammerne i praksis betyde et krav om betydelig koordination mellem fakulteterne vedrørende investeringer for at undgå, at investeringsrammen overskrides. SIDE 8 AF 8