K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET. uud. Budget 2018

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET uud Budget 2018 Godkendt af bestyrelsen den 11. december 2017

2 INDHOLD Rektors budgetberetning og indstilling 2 BILAG 9 Bilag 1. Resultatbudget Bilag 2. Balancebudget Bilag 3. Bestyrelsens Strategiske pulje Bilag 4. Fakulteternes flerårsbudgettering Bilag 5. Bygningsbudget Bilag 6. Budgetproces- og forudsætninger Fotograf: Jakob Dall 1

3 Rektors budgetberetning og indstilling Rektors samlede indstilling Rektor indstiller: At bestyrelsen vedtager det samlede budget for Københavns Universitet for 2018, således som det aktuelt foreligger. I den løbende ledelsesinformation i løbet af 2018 vil bestyrelsen blive orienteret om de justerede forventninger/prognoser. At bestyrelsen godkender balancebudgettet i 2018 og genopbygning af egenkapitalen for budgetoverslagsårene At bestyrelsen betragter budgetforslaget for budgetoverslagsårene som vejledende som følge af de generelle usikkerheder, der knytter sig til såvel indtægtsgrundlaget, som forventningerne til reduktionen af omkostningssiden. Rektors budgetberetning Budgetteret resultat Resultatet for KU's budget 2018 viser et samlet budget med et overskud på 138,7 mio. kr. I 2019 budgetteres med et lille underskud på 5,1 mio. kr., i 2020 er underskuddet 29,3 mio. kr., mens der for 2021 budgetteres med et lille overskud på 6,0 mio. kr. KU's budgetterede positive resultat for 2018 er i tråd med den linje, der blev lagt som følge af Finanslov 2016 og tilpasningerne i kølvandet herpå. Tilpasningerne er fuldt implementeret i KU's organisation, og der arbejdes nu frem mod 2020 på at skabe yderligere økonomisk råderum til at understøtte kerneforretningen i en tid med økonomisk usikkerhed på såvel indtægtssiden som omkostningssiden, ikke mindst i relation til KU's verserende byggesager. Regeringen fremsatte den 31. august 2017 Forslag til Finanslov 2018 (FFL18), som ikke indeholdt de store overraskelser i forhold til Finanslov Totalt set falder KU's indtægter med 68 mio. kr. i perioden (løbende priser). KU's finanslovsindtægter har en faldende profil på godt 320 mio. kr. fra 2017 til 2021 (løbende priser), faldet skyldes fald i uddannelsesindtægterne på godt 325 mio. kr. Omprioriteringsbidraget andrager 234,9 mio. kr. af denne samlede nedgang, ligesom evt. bortfald af TAKST-1-forhøjelsen efter 2019 på 70 mio. kr. er med til at reducere indtægterne. Der er dog usikkerhed om hvorvidt TAKST-1 forhøjelsen bortfalder i en kommende bevillingsreform. Midler fra forskningsreserven er endnu ikke udmøntet efter 2019 (forskningsmidlerne falder med godt 200 mio. kr. fra 2019 til 2020). KU har en forventning om, at regeringen indfrier dens intention om budgetsikkerhed på universiteterne, også i det flerårige perspektiv, hvorfor der tentativt er indarbejdet 200 mio. kr. i såvel 2020 som Faldet i finanslovsindtægterne modsvares af bl.a. forøgelse af de eksterne midler på 54,3 mio. kr. På trods af nye midler til Det Frie Forskningsråd og Danmarks Innovationsfond ligger de offentlige fonde og råd stadig under niveauet fra 2015, hvilket giver usikkerhed i forhold til fremtidens offentlige projektindtægter. Der er dog tiltro til, at det er muligt at øge de private midler samt ikke mindst EU-midler fra Horizon 2020 programmet. Hertil kommer forøgelse af andre indtægter; der forventes en stigning på næsten 200 mio. kr. Heri er indregnet en stigning som følge af bl.a., at KU har overtaget det veterinære beredskab fra 2020, hvor omsætningen forventes at stige med 40 mio. kr. KU's bestyrelse besluttede 27. oktober 2015 en forståelsesramme for KU's egenkapital, som opdeler den i en teknisk og fleksibel egenkapital. I samme forbindelse lagde bestyrelsen sig fast på, at det langsigtede mål for en fleksibel egenkapital - opsparing - er 7,5 procent af omsætningen. Opsparingen afsættes med henblik på at kunne absorbere forventede eller uventede omkostninger på KU. Det kan være fremtidige dispositionsbegrænsninger, indkøbsbesparelser samt ikke mindst KU's bidrag til Statens Naturhistoriske Museum (SNM) i 2022 med i alt 300 mio. kr. Hertil kommer usikkerheder knyttet til omkostninger samt tidsforskydninger og 2

4 uventede fordyrelser i byggerierne. I bilag 2 er KU's forventede egenkapital i perioden nærmere beskrevet. Ud over konsolidering af en central opsparing på 35 mio. kr. årligt er der i budget 2018 en yderligere reserve på 22 mio. kr. Reserven er afsat, så der sikres en økonomisk buffer, hvorved strategiske initiativer i forbindelse med den kommende strategi 2023 kan understøttes. Der er ligeledes udisponerede midler i Bestyrelsens Strategiske Pulje. I bilag 3 er Bestyrelsens Strategiske Pulje nærmere beskrevet. Strategi I løbet af 2017 har rektoratet på bestyrelsens mandat stået i spidsen for at udarbejde KU's nye strategi for Strategien godkendes af bestyrelsen i december 2017 og træder i kraft 1. januar Udkastet til KU's strategi er blevet til efter en inputfase med bred involvering på KU og har efterfølgende været i høring i KU's formelle ledelses- og samarbejdsfora fra 30. juni til 27. september Strategiudkastet indeholder fire fokusområder: Tiltrækning, udvikling og fastholdelse af videnskabeligt talent, uddannelse med tættere kobling til forskning og praksis og samarbejde og samfundsengagement nationalt og globalt og ét samlet og fokuseret universitet. Med henblik på at indfri ambitionerne, som udtrykkes i strategien, skal universitetets ressourcer (intellektuelle, økonomiske og infrastrukturelle) udnyttes bedst muligt. En del af strategien er således udvikling af de organisatoriske rammer og herunder den økonomiske styring, som understøtter universitetets kerneopgaver; forskning og uddannelse, der skal fungere så smidigt som muligt. Endvidere har rektoratet fokus på at indføre en systematisk og dialogbaseret implementeringsmodel, der sikrer opfølgning på strategiens fokusområder. Organisationsudvikling Optimering af støttefunktioner Oven på tilpasningerne i efteråret 2016 og foråret 2017 har alle enheder på KU arbejdet på at konkretisere konsekvenserne af tilpasningerne i forhold til opgavebortfald, serviceforringelser og effektivisering. Dette arbejde vil fortsætte i Sideløbende med dette er KU i gang med at lave et eftersyn af alle de administrative områder for at skabe tydelige roller og ansvar, enkle og ensartede procedurer med henblik på at anvende de administrative (og videnskabelige) ressourcer bedst muligt. De administrative områder skal gennemgås én for én, og rationalet bag en eventuel ændring af KU's organisering oven på analyserne er drevet af, at det skal give mening for organisationen, det vil bl.a. sige, at der er stor fokus på den samlede organisatoriske effektivitet og ikke mindst den professionelle service til både ansatte og studerende sammenholdt med et gevinstpotentiale på minimum 15 mio. kr. i årlig effektivisering ved fuld implementering. Medio 2017 har HR-søjlen gennemgået omstrukturering på baggrund af en forudgående analyse. De administrative HR-medarbejdere er samlet i 3 centre og en fælles HR-afdeling. I den nærmeste fremtid er det it-søjlen, som skal omstruktureres, når "KU-IT" bliver implementeret. "KU-IT" bliver en del af Fællesadministrationen, men med lokale servicedesk-enheder på de forskellige campusser. Ansvaret for forsknings-it forbliver på fakulteter/institutter. Efterfølgende vil de øvrige administrative områder også blive gennemgået med henblik på optimering af arbejdsprocesser og effektivisering af den administrative opgavedeling. Indkøb Et andet væsentligt område, der er sat spot på i forhold til at forbedre KU's økonomi, er på indkøbsområdet. Universitetet har i forbindelse med tilpasningen af økonomien efter Finanslov 2016 lagt en strategi, som skal sikre, at bedre indkøb kan frigøre minimum 75 mio. kr. pr. år, som i stedet kan tilføres kerneopgaverne forskning og uddannelse. Der er i løbet af 2017 etableret en række nye indkøbsaftaler, som i sig selv vil kunne frigøre omkring 20 mio. kr. om året og flere aftaler er på vej i en 3-årig udbudsplan. Hertil kommer et stort uudnyttet potentiale, idet eksisterende aftaler kun udnyttes på halvdelen af indkøbene. Derfor vil der fortsat 3

5 blive arbejdet på et bedre partnerskab omkring kommunikation og bedre tekniske muligheder for indkøberne. Samtidig viser analyser et stort potentiale for organisatoriske justeringer af indkøbsområdet. En mere enkel organisation med få og kompetente bestillere frigiver administrativ tid og sikrer indkøb på de indgåede aftaler og til aftalte priser. Da kun meget få indkøbsområder er organiseret på denne måde, er potentialet stort. Endelig vil der blive arbejdet videre med at skabe større gennemsigtighed i indkøbsadfærden, som i sig selv fremmer fornuftig indkøbsadfærd. Eksterne midler Københavns Universitet har i en længere årrække haft en relativ pæn vækst i de eksterne midler. Vækstraten er aftaget inden for de sidste år, men profilen er stadig stigende med en lavere vækstrate. I budget 2018 forventes de eksterne midler samlet at udgøre 2.932,4 mio. kr. for 2018 og er således på niveau med prognosen ved 3. kvartal for Indtægterne fra den eksterne virksomhed genereres henholdsvis som Indtægtsdækket virksomhed (IV), Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (TFV), Retsmedicinske ydelser (RM) og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (ATA). Samlet set har udviklingen i de eksterne midler en flad profil. Årsagen skal primær tilskrives fald vedr. Retsmedicin og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed forventes i 2018 at udgøre 2.592,7 mio. kr., der forventes således en vækst på 4,5 procent ift. prognosen ved 3. kvartal for Fra 2018 til 2019 forventes en vækst på 4,1 procent, i de efterfølgende år er væksten aftagende. Samlet indfries ledelsens mål om gennemsnitlig 2 procent årlig vækst. mio. kr Figur 2. Forventning til omsætning, tilskudsfinansierede aktiviteter Af figur 2 fremgår forventningen til KU's tilskudsfinansierede aktiviteter opdelt i forventede og konkrete igangsatte projekter. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 31. oktober indgået en aftale om udmøntning af mio. kr. til forskning og B Q Q Q Note: Negativ pipeline i 2017 er udtryk for fakulteternes nedjustering af den forventede omsætning i den pågældende periode. udvikling i Beløbet blev afsat i finanslovforslaget for 2018 og er ca. 440 mio. kr. større end i Der er tale om konkurrenceudsatte midler, som vil tilfalde KU som eksterne midler, såfremt universitetet får del i dem. Med regeringens "aftale om fordeling af forskningsreserven" af 1. november 2017 er Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond blevet tildelt henholdsvis 205 mio. kr. og 360 mio. kr. Der henstår derfor i ,4 mio. kr. på puljen til Danmarks Frie Forskningsfond og på puljen til Danmarks Innovationsfond mio. kr. i Således er puljen til Danmarks Frie Forskningsfond 180 mio. kr. større ift. 2017, og niveauet for Danmarks Innovationsfond bibeholdes, men hertil skal erindres fald i niveauet på 600 mio. kr. fra 2015 til Der er tale om midler, som KU skal søge i konkurrence med andre institutioner. Ses der på 4 Pipeline EV-projekter KU i alt

6 de største private fonde, forventes uddelingsniveauet enten fastholdt eller øget. KU har erfaringsmæssigt hentet ca. 40 procent af den eksterne omsætning fra de offentlige konkurrenceudsatte midler. Trods en positiv udvikling i omsætningen på KU's tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed og et højt niveau for KU's hjemtag af eksterne forskningsmidler er det universitetets vurdering, at KU samlet set kan øge sin omsætning af eksterne forskningsmidler. Den øgede omsætning skal blandt andet muliggøres ved hjælp af et øget hjemtag fra Horizon 2020, hvor der særligt inden for søjlerne "Industrielt lederskab" og "Samfundsmæssige udfordringer" vurderes at være et uudnyttet potentiale for universitetet sammenlignet med hjemtaget i søjlen for "Videnskabelig topkvalitet", hvor KU allerede står meget stærkt. Som værktøj til at bidrage til at indfri universitetets mål om øget omsætning af eksterne forskningsmidler skal alle fakulteter udarbejde strategier for øget hjemtag af ekstern finansiering. Herved får det enkelte fakultet mulighed for at prioritere dets indsatser i forhold til forskellige kilder og forskellige typer virkemidler. Der arbejdes til stadighed på at indhente flere overheadindtægter til dækning af følgeomkostninger ifm. de eksternt finansierede projekter. Forskning Regeringen fastholder med FFL18, at det offentlige forskningsbudget udgør 1,00 procent af BNP. Forskningstilskuddet består bl.a. af basisforskningsmidler fra forskningsreserven og af midler fra omstillingsreserven. Forskningstilskuddet er i 2018 på 2.995,9 mio. kr. og er på niveau med Midler fra forskningsreserven er endnu ikke udmøntet efter 2019 (forskningsmidlerne falder med godt 200 mio. kr. fra 2019 til 2020). KU har en forventning om, at regeringen indfrier dens intention om budgetsikkerhed på universiteterne, også i det flerårige perspektiv, hvorfor der tentativt er indarbejdet 200 mio. kr. i såvel 2020 som Der henstår hhv mio. kr. og mio. kr. på forskningsreserven i 2020 og KU's basisforskningstilskud på finansloven bliver årligt reduceret med 2 procent i omstillingsbidrag. Midlerne overføres til ministeriets omstillingsreserve, hvor der er udmøntet midler i alle år (hhv. 183,0 mio. kr. i 2020 og 226,6 mio. kr. i 2021). Forskningstilskuddet er fortsat friholdt fra regeringens omprioriteringsbidrag på 2 procent årligt. Uddannelse Fra budget 2017 til 2018 forventes uddannelsesindtægterne samlet at falde med 85,4 mio. kr. og med yderligere 240,3 mio. kr. frem til 2021 som følge af faldende STÅ, omprioriteringsbidrag på 2 procent (ca. 40 mio. kr. årligt), og bortfald af TAKST-1-forhøjelsen fra 2020 (ca. 70 mio. kr. om året). På grund af dimensioneringen af kandidat- og bacheloruddannelser er det ikke muligt at kompensere for faldende uddannelsestakster ved at producere flere STÅ. Der er indgået aftale om et nyt bevillingssystem fra 2019, Det betyder bl.a. at færdiggørelsespuljen afskaffes, men at reduktionsmålet for universitetssektoren fastholdes fra studietidsmodellen. KU skal således fortsat reducere studietiden. Såfremt studietiden for sektoren ikke lever op til det samlede reduktionsmål fra studietidsmodellen, vil universiteterne få reduceret deres bevillinger, og midlerne forventes at forsvinde helt ud af sektoren. Udvikling i STÅ Indtil 2016 har der været en pæn fremgang i sommeroptaget på bachelorstuderende, ikke mindst som følge af de politiske signaler om større optag. Med Finanslov 2016 og endelig fastlæggelse af dimensionering er der nu politisk fokus på at begrænse adgangen til uddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse er i den lavere ende. For budget er den ministerielle dimensionering således indarbejdet i STÅ-prognosen Det endelige bacheloroptag er på KU i , hvor det i 2016 var (i 2015 var det 7.500). Prognosen for bacheloroptag i 2018 er 6.985, og for årene derefter er prognosen flad. 5

7 Det faldende optag skyldes bl.a. den pålagte dimensionering og 6-tals kravet fra 2018 og samlet ses der et forventet fald i STÅ-produktionen i de kommende år. Studietidsmodellen I forbindelse med den politiske aftale om SU-systemet og rammerne for studietidsgennemførelse fra april 2013 blev det aftalt, at en stadig stigende andel af puljen til færdiggørelsesbonus gøres betinget af studietiden. Ordningen indfases gradvist fra 2015, men erstattes i 2019 af den nye bevillingsreform (se nedenstående afsnit) Såfremt KU ikke lever op til studietidsmålet, reduceres universitetets tilskud fra færdiggørelsespuljen frem mod Figur 4. KU's studietidsoverskridelse siden 2011 (mdr.) og reduktionsmål frem til 2020 (mdr.) 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 15,8 14,4 Der har ikke før fremdriftsreformen været særskilt fokus på den normerede studietid. KU har i de senere år iværksat en række tiltag, som har reduceret studietiden væsentligt. KU's samlede studietidsoverskridelse var i ,3 mdr. I 2016 var studietidsoverskridelsen reduceret til 12 mdr., mens reduktionsmålet i studietidsmodellen for KU i 2016 var 15,7 mdr. KU opfyldte således studietidsreduktionen i 2016, hvilket også var tilfældet i årene Der er indgået aftale om en ny bevillingsmodel for universitetsområdet, som betyder, at færdiggørelsespuljen nedlægges, men studietiden stadig have betydning for KU's tilskud, jf. afsnittet nedenfor vedr. bevillingsreform. I forhold til studiefremdriftsreformen er der stadig usikkerheder forbundet med studietid/færdiggørelsesbonus. Der er på KU et løbende studieaktivitetskrav på minimum 45 beståede ECTS årligt (ift. tidligere krav om tilmeldte 60 ECTS point årligt) samt maksimale studietider på normeret tid plus 1 år. De ændrede krav skærper usikkerheden i forhold til den nuværende prognose for STÅ. Hertil kommer, at der er indført adgangskrav på minimumskarakteren 6,0 fra 2018 på størstedelen af KU's uddannelser. Det er usikkert, hvilken betydning dette vil få ift. gennemførselstider. 14,9 17,0 14, KU's studietidsoverskridelse KU's reduktionsmål 15,7 12,0 14,5 13,2 11,9 10,6 Bevillingsreform Der er i november 2017 indgået et bredt politisk forlig om en bevillingsreform, der vil være gældende fra Reformen omfatter både universitetsuddannelser og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. UFM har oplyst, at følgende elementer er omfattet af forslag til nyt bevillingssystem: Taxameterbevilling, færdiggørelsesbonus, administrative effektiviseringer, mindre faste tilskud og tidligere udmeldt reduktion af finanslovselementerne (såkaldt PL-dispositionsbegrænsning). Følgende tilskud er dermed ikke omfattet og vil være tilskud, KU fortsat kan forvente at modtage ud over midlerne via nyt bevillingssystem: internationaliseringstilskud, udlandsstipendieordning, tilskud til småfag, deltidsuddannelse, fripladser og stipendier, samt øvrig efter- og videreuddannelse. Det er uklart om, og i hvilken form TAKST-1-forhøjelsen bliver omfattet af den nye bevillingsmodel. Bevillingsreformen medfører, at uddannelsestaxameteret vil blive reduceret til at udgøre 67,5 procent af uddannelsesindtægterne. Indtægterne fra STÅ vil blive reduceret til fordel for et grundtilskud på 25 procent samt et resultattilskud på 7,5 procent baseret på færdiggørelse og beskæftigelse. Bevillingsreformen omfatter også en række politisk prioriterede puljer bl.a. fra ikke-udmøntede midler til færdiggørelse og beskæftigelse. Disse midler fordeles ud fra aftalepartiernes prioritering. Bevillingsreformen betyder, at færdiggørelsespuljen bliver nedlagt men der er fortsat krav om, at universitetssektoren lever op til kravet fra studietidsmodellen om en samlet reduktion af studietiden. Endvidere vil universiteterne få tildelt en del af de samlede uddannelsesmidler ud fra den gennemsnitlige studietid på hhv. bachelor- og kandidatuddannelser. De studerendes studietid vil således stadig spille en rolle for KU`s tilskud. 6

8 Samtidig vil en del af midlerne blive tildelt på baggrund af beskæftigelsesgraden for KU's dimittender ift. befolkningsgennemsnittet. Hermed introduceres et helt nyt element i uddannelsesøkonomien. Personale Der forventes en stigning i det samlede lønforbrug på 161,7 mio. kr. i 2018 i forhold til prognosen for 2017 ved 3. kvartal for Stigningen i løn er ikke udelukkende udtryk for, at der ansættes flere medarbejdere, men også udtryk for, at der i overenskomst 2015 (OK15) er indeholdt generel høje lønstigninger på 2,7 procent i 2017, heraf er 1,5 procent gældende fra december Hertil kommer eventuelle stigninger som følge af OK18, hvor flere fakulteter har indarbejdet lønstigninger pr , svarende til 1-2 procent. Dertil kommer usikkerhed om fremtidige projekter i den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, der medfører fluktuationer på især VIP og TAP-FU løn henover årene. Lønomkostninger til Videnskabelige medarbejdere (VIP), der blandt andet omfatter Faculty-VIP, Ph.d. og post. doc. stiger med 122,7 mio. kr. fra forventningen til 2017 efter 3. kvartal 2017 til budget 2018 svarende til 4,2 procent. De seneste års indsats for at øge antallet af fastansat videnskabeligt personale samt en øget aktivitet i relation til ansættelser i forbindelse med 2016 puljen blev afløst af status quo i Hertil opleves derudover fald fra 2016 til 2017 som følge af tilpasningerne i forbindelse med Finanslov 2016 på såvel faste VIP som Ph.d. Stigningen i VIP fra 2017 til 2018 skyldes primært stigende aktiviteter på Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Det teknisk-administrative personale er opdelt i to personaletyper; TAP-FU (forskning og uddannelse) og TAP-AS (administration og service). TAP-FU udviser et fald på 17,0 mio. kr. fra forventningen til 2017 efter 3. kvartal 2017 til budget 2018, svarende til et fald på 2,3 procent, TAP-AS udviser en stigning på 56,0 mio. kr. svarende til en stigning på 4,6 procent. Stigningen på forventningen til TAP-AS skal henføres til Almindelig virksomhed. Årene er behæftet med betragtelig usikkerhed i såvel indtægtskilderne som omkostningsniveauet, som gør, at der fortsat kan blive behov for at justere på strukturen og forbruget af ressourcer lokalt, så der sikres balance mellem omkostninger og fremtidig indtægtsgrundlag i alle enheder. Bygningsområdet Det 10-årige bygningsbudget indeholder vedtagne beslutninger i forbindelse med KU's campusplaner og investeringsplaner. I budgettet er der taget højde for, at KU fortsat har behov for at nedbringe vedligeholdelsesefterslæbet og opnå en behovsdrevet vedligeholdelsessituation, og at Statens Naturhistoriske Museum forventes overdraget i Projekteringen af museet er i gang og indgår i den samlede fortætning i henhold til aktstykke 148 af den 22. juni Der er en række væsentlige opmærksomhedspunkter i bygningsområdets totaløkonomi i perioden , som bl.a. omfatter et markant risikobillede på nybyggerierne på 158 mio. kr. pr. år fra 2022 og frem, svarende til en potentiel huslejestigning på op mod 8 procent fra 2022 (jf. risikovurdering nedenfor) pga. stor usikkerhed på huslejen på primært Mærsk Tårnet og Niels Bohr Bygningen. Risikoen er ikke indregnet i budgettet. Der er samtidig usikkerhed omkring SEA-reformens indvirkning på huslejen fra 2020, hvor lejen vil blive fastsat på baggrund af Bygningsstyrelsens revurdering af bygningernes genanskaffelsesværdi, og en ny vedligeholdelsesmodel vil blive taget i brug. Herudover er der usikkerhed om ejendomsskatter fra 2019 og frem som følge af SKAT's implementering af et nyt ejendomsvurderingssystem. Ejendomsskatterne er på baggrund heraf budgetteret til at stige ca. 9 mio. kr. svarende til en generel stigning på ca. 10 procent. Ovenstående opmærksomhedspunkter følges tæt, og virkningen af dem kan have stor indflydelse på KU's samlede økonomi. 7

9 Risikovurdering Risikovurdering af indtægter og udgifter for budgetperioden Hovedkilderne til indtægter på KU er uddannelsesindtægter, tilskudsindtægter og projektindtægter. Uddannelsesindtægter plejer at udvikle sig efter et bestemt mønster, der er lagt ind i frekvensrækkemodellen, der bruges til at prognosticere uddannelsesindtægterne. Studiefremdriftsreform, en kommende bevillingsreform, bortfald af TAKST-1 og den ministerielle dimensionering giver markante usikkerheder og udfordringer med prognosticering af indtægterne i perioden KU vurderer, risikoen kan være årlige fald på 3 procent i perioden (6,5 procent fra 2019 til 2020 som følge af TAKST-1-bortfald) (høj usikkerhed) Tilskudsindtægterne er med undtagelse af uddannelsesindtægterne relativt sikre. Der er dog usikkerhed om fremtidig forskningstilskud i 2020 og 2021, da der ikke med Finanslov 2018 er udmøntet midler fra forskningsreserven. KU forventer dog, at regeringen indfrier sin tidligere fremførte tilkendegivelse om budgetsikkerhed i det tre-årige perspektiv og har således tentativt indarbejdet 200 mio. kr. i 2020 og KU vurderer, risikoen kan være årlige fald på 1 procent i perioden (lav usikkerhed) Projektindtægterne har gennem de seneste år været pænt stigende med ca. 4-5 procent årligt. Fakulteternes budgettering af de eksterne midler udviser fra budget fortsat en pæn vækst på mere end 4 procent. I de efterfølgende år ses et fald i væksten. Der er fuld fokus på de eksterne midler, og udviklingen følges nøje (høj usikkerhed) På omkostningssiden er løn og øvrig drift relativt stabile, derfor knytter risici sig primært til huslejeudgifter i forbindelse med nybyggerier. I budget 2018 bruges knap 59 procent af KU's samlede omkostninger til løn. Det vurderes, at risici for øgede lønomkostninger ud over det budgetterede er begrænsede. KU vil i videst muligt omfang undgå strukturelle personaletilpasninger inden for det videnskabelige personale, da det kræver en vis kontinuitet at drive et universitet og kan svække KU's evne til international rekruttering på et stærkt specialiseret marked. Omvendt kan KU komme til at stå med et behov for at tilpasse lønomkostningerne i de kommende år som følge af faldende uddannelsesindtægter. KU vurderer, risikoen kan være en årlig stigning på 0,1 procent i (lav usikkerhed). I budget 2018 er 41 procent drifts- og bygningsomkostninger. Bygningsomkostningerne er langsigtede og kan ikke tilpasses hurtigt. Der er fortsat væsentlige uafklarede risici knyttet til færdiggørelsen af Mærsk Tårnet og Niels Bohr Bygningen og de øvrige byggerier (f.eks. UNILAB), som opføres til KU. Den samlede risiko er pr. november 2017 estimeret til ca mio. kr. i anlægsudgift, svarende til en huslejefordyrelse på ca. 158 mio. kr., som ikke er indarbejdet i budgettet. Risikovurderingen er baseret på et aktuelt skøn for prisoverskridelser, som ikke er godkendt af bestyrelsen. Skønnet er baseret på konkrete observationer og korrespondancer (bedste bud). Det bemærkes, at området er under afklaring, da KU's nybyggerier midlertidig er overført til Vejdirektoratet. KU vurderer, at der er risiko for en huslejestigning på op mod 8 procent fra 2022 og frem (høj usikkerhed). Såfremt alle de nævnte risici indtræffer samtidigt, kan KU stå med et indtægtsfald på 672 mio. kr. i perioden og en stigning i omkostninger på ca. 668 mio. kr. i Samlet beløber risici sig i perioden til mio. kr., svarende til 15,4 procent af den forventede omsætning i Med et langsigtet fleksibelt egenkapitalmål på 7,5 procent af omsætningen, svarende til 643 mio. kr. i 2021, vil KU's fleksible kapital kunne dække risici godt 2 år. KU's faktiske fleksible kapital forventes at udgøre mio. kr. med udgangen af 2017, hvilket svarer til, at kapitalen kan dække risici i godt 3 år. 8

10 BILAG BILAG 1. Resultatbudget Mio. kr. Budget 2017 Prognose 2017-Q3 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Uddannelsesindtægter 2.135, , , , , ,3 Forskningstilskud 2.928, , , , , ,8 Basistilskud 316,2 340,4 309,4 294,5 289,1 283,7 Eksterne midler 2.993, , , , , ,9 Bygningsrelaterede indtægter 68,6 112,6 74,9 74,9 74,9 73,5 Andre indtægter 185,0 210,8 300,2 331,3 380,7 380,9 Indtægter 8.627, , , , , ,1 Løn - VIP 3.075, , , , , ,9 Løn - TAP-FU 711,3 733,9 716,9 712,2 727,3 707,7 Løn - TAP-AS 1.203, , , , , ,7 Bygningsdrift 1.852, , , , , ,5 Øvrig drift 1.554, , , , , ,5 Afskrivninger 138,7 114,2 133,5 136,6 134,6 131,9 Ordinære driftsomkostninger i alt 8.535, , , , , ,1 Resultat før finansielle poster 91,2 251,1 123,7-22,1-46,3-11,0 Finansielle poster 10,0 30,6 15,0 17,0 17,0 17,0 Ledelsesmæssig korrektion 43,3 Årets resultat 101,1 325,0 138,7-5,1-29,3 6,0 Det forudsættes, at nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven videreføres efter Her tentativt 200 mio. kr. i 2020 og

11 Indtægter På indtægtssiden tilvejebringes universitetets samlede økonomiske råderum primært via 3 hovedkilder: 1) Finanslovstilskud inkl. uddannelsesindtægter, 2) Eksterne midler og 3) øvrige indtægter. Budget Budget (BO1) (BO2) (BO3) mio kr niveau 2018-niveau 2018-niveau 2018-niveau 2018-niveau Heltidsuddannelse 1) 1.823, , , , ,5 Deltidsuddannelse 14,5 15,0 14,5 14,5 14,4 Færdiggørelsesbonus (bachelor og kandidat) 183,6 170,0 219,9 256,5 250,0 Fripladser og stipendier 14,4 12,8 12,3 12,0 11,8 Udvekslingsstuderende 13,0 13,6 12,9 12,7 12,4 Småfag 11,3 11,3 10,7 10,5 10,3 Øvrige uddannelsestilskud fra UFM og UVM 2) 74,5 73,6 64,9 61,1 63,0 Uddannelsestilskud 2.135, , , , ,3 Forskningstilskud 3) 2.679, , , , ,8 - Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs 383,8 394,1 394,1 394,1 194,1 Omstillingsreserven 4) 202,5 0,0 0,0 183,0 226,0 Nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven 5) 46,6 0,0 0,0 200,0 200,0 Forskningstilskud 2.928, , , , ,8 Øvrige formål 381,1 397,1 382,2 376,8 371,4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening 20,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Administrativ effektiviseringer -85,4-87,7-87,7-87,7-87,7 Basistilskud fra UFM 316,2 309,4 294,5 289,1 283,7 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 2.683, , , , ,5 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 57,4 63,2 43,5 37,4 30,5 Retsmedicinske ydelser 189,0 195,2 192,9 190,0 186,3 Indtægter i kommerciel indtægtsdækket virksomhed 63,8 81,3 85,5 82,9 79,5 Eksterne midler 6) 2.993, , , , ,9 Fremleje, driftsrefusioner mv. 68,6 74,9 74,9 74,9 73,5 Bygningsrelaterede indtægter 68,6 74,9 74,9 74,9 73,5 Salg af varer og tjenester 160,4 167,2 163,1 162,3 163,7 Øvrige indtægter 7) 24,7 133,0 168,2 218,5 217,2 Andre indtægter 185,0 300,2 331,3 380,7 380,9 Indtægter i alt 8.627, , , , ,1 1) KU benytter egen prognose i forhold til uddannelsesindtægterne. TAKST-1 forhøjelsen er ikke videresført efter ) 'Øvrige uddannelsestilskud' er midler fra Undervisningsministeriet (UVM) samt midler fra Styrelsen for institutioner og uddan nelesesstøtte (SIU), som overføres til Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM). Midlerne er budgetteret af fakulteterne. 3) Forskningstilskud er i alle år tillagt 6 mio. kr. i forventede TB-indtægter vedrørende fremleje fra Bygningsstyrelsen (Bygst). 4) Fra 2018 og frem er midlerne 202,5 mio. kr. fra omstillingsreserven indeholdt i selve forskningstilskuddet. Tilskud i er nye tilskud fra puljen. 5) Det forudsættes at nye basisforskningsmidler på ca. 200 mio. kr. videreføres efter ) Eksterne midler er fakulteternes egen indmelding. 7) 'Øvrige indtægter' er baseret på fakulteternes egen indmelding. 10

12 I figur 5 er indtægtskilderne illustreret. Finanslovstilskud Den væsentligste del af KU's indtægter stammer fra finansloven. Finanslovsindtægterne består dels af aktivitetsafhængige tilskud (uddannelsesindtægter), hvorved der kan opstå usikkerhed omkring tilskuddets størrelse som følge af ændret produktion og/eller takstfastsættelse, dels af forsknings- og basistilskud, hvor der er en noget større sikkerhed om tilskuddenes størrelse. Til gengæld er disse ofte udsat for besparelser og styret af politiske forhandlinger sent i budgetprocessen. Figur 5. Indtægtskilder, budget % 3% 34% 3% Uddannelsesindtægter Basistilskud Bygningsrelaterede indtægter 24% 35% Forskningstilskud Eksterne midler Andre indtægter Uddannelsesindtægter Prognosen er beregnet på baggrund af antallet af optagne studerende pr. 1. oktober 2017, de eksisterende studerende samt forventninger til deres adfærd i form af beståede eksaminer. Budgettet er baseret på den forventede STÅ-produktion, som har været i høring og til justering på fakulteterne. Uddannelsesindtægten er afhængig af den endelige STÅ-produktion, hvorfor der er usikkerhed forbundet med midlerne. Den forventede STÅ-produktion i 2017 er nedjusteret med 590 STÅ siden budget Generelt har STÅ-prognosen på det korte sigt været rimelig pålidelig. Pga. studiefremdriftsreformen og dimensioneringen har det dog i de sidste par år været svært at forudse de studerendes adfærd. I 2016 var der pga. fremdriftsreformen ekstraordinært mange STÅ. Som følge heraf var der ved udarbejdelsen af budget 2017 en tro på, at det ville smitte af på 2017, men det har ikke været tilfældet. I det flerårige perspektiv forventes lavere STÅ-produktion, hvilket primært er et udtryk for dimensioneringen. Fald i antallet af STÅ sammenlagt med, at TAKST-1 ikke er videreført efter 2019 samt at omprioriteringsbidraget på STÅ er videreført i 2021, medvirker til, at STÅ-indtægterne falder. Hertil kommer besparelserne som følge af Statens indkøbsprogram samt nye udbudslove (ca. 0,3 procent) ligesom taksterne for heltid er yderligere reduceret i 2020 med godt 3 procent som følge af omlægning til færdiggørelsesbonus. Som tidligere omtalt vil universitet blive omfattet af bevillingsreformen gældende fra 2019 bl.a. med introduktion af et helt nyt element i uddannelsesøkonomien "beskæftigelsesgrad". Det er endnu usikkert, hvilken betydning dette vil få for uddannelsesindtægterne. Ud over den ordinære STÅ-produktion genererer KU også uddannelsesindtægter for deltidsuddannelse og ind- og udrejsestuderende. KU har også diverse uddannelsesaktiviteter finansieret af Uddannelses- og forskningsministeriet (UFM), som ligger udenfor 19.2 (Forskning- og Universitetsuddannelser) samt uddannelsesproduktion fra Undervisningsministeriet (UVM). Disse aktiviteter er prognosticeret af fakulteterne og indgår som en del af "Uddannelsesindtægter". Forskningstilskud KU's forskningstilskud i 2018 er på niveau med KU's forskningstilskud falder på FFL2018 med 212 mio. kr. fra 2019 til Årsagen er, at der kun er udmøntet midler fra omstillingsreserven med 183 mio. kr. i 2020 og 226,6 mio. kr. i Som tidligere nævnt henstår 2,7 mia. kr. i 2020 og 3,0 mia. kr. i 2021 på forskningsreserven. Det er fra disse midler, KU tidligere har fået finansieret den 3-årige budgetsikkerhed på basisforskningstilskuddet. Regeringen har tilkendegivet, at den ved de kommende finanslovsforhandlinger ønsker at sikre denne 3-årige budgetsikkerhed på basisforskningstilskuddet. På denne baggrund er der videreført 200 mio. kr. på basisforskning i 2020 og

13 Forskningstilskuddet reduceres stadig med 2 procent, men denne reduktion overgår til omstillingsreserven, som returneres til sektoren. Basistilskud KU's basistilskud dækker dels over Øvrige formål, Forskningsbaseret myndighedsbetjening samt Administrative effektiviseringer. KU udfører Forskningsbaseret Myndighedsbetjening for Fødevareministeriet vedr. opgaver i relation til fødevareøkonomi. Derudover udføres for Miljøministeriet, bl.a. opgaver vedr. skovovervågning; i 2017 overføres der 21 mio. kr. til myndighedsbetjening på KU, som går til SCIENCE. Forskningsbaseret Myndighedsbetjening er med FFL17 flyttet til anden finanslovsparagraf ( Miljø- og Fødevareministeriet). Finanslovens tilskud til Øvrige formål dækker bl.a. over en teknisk omlægning af det tidligere kapitaltilskud. Øvrige formål dækker således bl.a. tilskud til bygningsvedligeholdelse, tilskud til ejendomsskatter, tilskud til universitetets museer og samlinger, biblioteker m.m. Øvrige formål er omfattet af 2 procents omprioriteringsbidrag. Øvrige formål stiger i 2018 ift. budget 2017, da KU i efteråret 2017 har modtaget 19,3 mio. kr. på Øvrige Formål fra UFM, som kompensation i alle år ifm. omlægning af den statslige barselsfond. Tilskudsforhøjelsen modsvares af en tilsvarende omkostning i forhold til at betale bidrag til ordningen. Basistilskud er underlagt en årlig administrativ besparelse på 88 mio. kr., som har til hensigt at sikre en fortsat effektivisering af det administrative område. Eksterne midler De eksterne midler tilfalder den enkelte optjenende enhed. De bidrager til den Almindelige virksomhed (AV) via overhead/administrationsbidrag. Siden 2008 er alt optjent overhead tilfaldet det enkelte fakultet. Indtægterne fra den eksterne virksomhed genereres henholdsvis som Indtægtsdækket virksomhed (IV), Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (TFV), Retsmedicinske ydelser (RM) og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (ATA). Alle eksterne midler er budgetteret af fakulteterne. Der forventes i 2018 eksterne midler for i alt mio. kr., hvilket er på niveau med prognosen for 2017 ved 3. kvartal Indtægtsdækket virksomhed (IV) forventes at stige med 3,7 mio. kr. fra prognosen for 2017 ved 3. kvartal for 2017 til budget 2018 (4,9 procent). Retsmedicin forventes af falde med 3,2 mio. kr. (1,6 procent). Figur 6. Omsætning fordelt på delregnskaber 2% 3% 7% 88% IV RM TFV ATA Den tilskudsfinansierede forskning udviser en stigning på 110,7 mio. kr. (4,5 procent) fra prognosen ved 3. kvartal for 2017 til budget Modsætningsvis falder Andre tilskudsfinansierede aktiviteter med 105,0 mio. kr. (62,4 procent), primært pga. indregning af aptering af Mærsk-bygningen i 2017 (80 mio. kr.). Øvrige indtægter Bygningsrelaterede indtægter De bygningsrelaterede indtægter knytter sig til KU's udlejning af lokaler til eksterne lejere. Ud over huslejebetaling indgår diverse driftsindtægter forbundet med disse lejemål, da KU opkræver ejendomsskat og bidrag til vedligeholdelse. 12

14 Andre indtægter KU's Andre indtægter består primært af salg af varer og tjenester, kompendier, deltagerbetaling samt øvrige indtægter. Der er en vis usikkerhed forbundet med budgetteringen af Øvrige indtægter, som stiger hen over årene. Andre indtægter budgetteres af det decentrale niveau. Fra 2019 til 2020 stiger forventningen til andre indtægter med knapt 50 mio. kr. Knap 40 mio. kr. heraf skyldes, at KU fra 2020 sammen med Statens Serum Institut overtager den forskningsbaserede myndighedsbetjening ift. udbrud af farlige husdyrssygdomme under Fødevarestyrelsen. Ordinære driftsomkostninger Figur 7. Samlede omkostninger, budget 2018 Institutterne har foretaget konkret budgettering af udgifterne i Sammenholdt med forventningerne til investeringsomfanget og ændring i feriepengehensættelse er fakulteternes konsoliderede budgetter korrigeret, så de optræder omkostningsbaseret. De ordinære driftsomkostninger forventes at ligge på 8.538,7 mio. kr. i Lønomkostninger Løn - VIP Løn - TAP-FU Løn - TAP-AS De samlede lønomkostninger er budgetteret Bygningsdrift Øvrig drift Afskrivninger til 5.064,2 mio. kr. i Lønomkostningerne udgør 59,3 procent af de samlede ordinære omkostninger. Lønnen er fordelt på løn til videnskabeligt personale (VIP) og teknisk-administrativt personale (TAP), hvoraf VIP lønnen udgør 60,6 procent af de samlede lønomkostninger og den samlede TAP-løn udgør 39,4 procent, heraf løn til TAP-FU på 14,2 procent og løn til TAP-AS på 25,3 procent. De samlede lønomkostninger er budgetteret godt 74,0 mio. kr. højere end ved budget 2017 (løbende priser). Der er dog generelt knyttet stor usikkerhed til fordelingen mellem løn og drift, ikke mindst i den eksterne virksomhed, hvor endnu ikke realiserede projekter skal estimeres og budgetteres. Bygningsdrift og øvrig drift Driftsomkostninger er samlet budgetteret til 3.474,5 mio. kr. i 2018, hvilket er et fald på 71,1 mio. kr. ift. budget Driften udgør 40,7 procent af de ordinære omkostninger og omfatter bygningsdrift, øvrig drift og afskrivninger. Der er budgetteret med bygningsrelaterede omkostninger på 1.804,5 mio. kr. ekskl. afskrivninger i Fra og med budget 2014 er 50 procent af huslejen og ejendomsskatterne udlagt til fakulteterne. I 2018 er fakulteternes andel af huslejebetalingen på 541,9 mio. kr. Omvendt får fakulteterne tilført en øremærket afsætning til huslejeudgiften på 544,1 mio. kr. Den øremærkede afsætning til husleje er ikke identisk med den andel af huslejen, som fakulteterne bliver opkrævet i huslejebetaling. Differencen skyldes dispositioner foretaget af fakulteterne, der har indflydelse på deres husleje. Det kan være nye lejemål, ændringer i udlejning, ophør af lejemål som følge af fortætning etc. Udgangspunktet for fastsættelsen af omkostninger til husleje og dermed størrelsen af den øremærkede afsætning til husleje tager afsæt i de gældende campusplaner, dvs. at der kan forekomme ændringer i udlægningen, hvis disse allerede indgår i campusplanerne. Bygningsomkostningerne er nærmere beskrevet i bygningsbudgettet, jf. bilag 5. 21% 18% 2% 15% 8% 36% 13

15 Afskrivninger Afskrivningerne i 2018 er baseret på den eksisterende aktivmasse, og på det forventede investeringsomfang i I årene er afskrivningerne beregnet i forhold til den eksisterende aktivmasse og det forventede investeringsomfang Afskrivninger mio kr B Bruttoinvesteringer 350,9 254,5 207,8 118,1 83,3 Donationsneutralisering 132,8 65,1 30,6 21,1 18,2 Nettoinvesteringer 218,1 189,5 177,3 97,0 65,1 Bruttoafskrivninger 251,2 246,5 244,7 225,9 203,3 Donationsneutralisering 112,5 113,0 108,1 91,2 71,4 Nettoafskrivninger 138,7 133,5 136,6 134,6 131,9 Note: På grund af afrundinger afviger totalen for nettoinvesteringer og nettoafskrivninger fra delsummerne. Forskellen mellem brutto- og nettoafskrivninger skyldes donationsneutraliseringen, der i stedet påvirker donationsforpligtelsen på balancen. Investeringsomfanget er estimeret af fakulteterne. Bruttoinvesteringerne fordeler sig gennemsnitligt med ca procent til forsøgsudstyr og -maskiner, ca procent til bygningsrelaterede investeringer, ca procent til it-investeringer samt ca procent (ca. 14 procent i 2021) til øvrige investeringer (inventar og transportmateriel) henover perioden. De bygningsrelaterede investeringer er estimeret af Campus Service og angår hovedsageligt laboratorierenoveringer, fjernvarmetilslutning og aptering af nybyggerier i årene Mht indgår ekstraordinær doneret investering på ca. 80 mio. kr. ifm. apteringen af Mærsk-bygningen. Fakulteternes indmeldinger viser et aftagende investeringsniveau frem mod Nye estimater, baseret på mere sikker viden efterhånden som vi rykker nærmere 2021, vil formentlig vise et større investeringsniveau, end det der fremgår af oversigten. Finansielle poster (renteindtægter/-udgifter), netto Der er i 2018 budgetteret med finansielle poster på 15,0 mio. kr. i indtægter svarende til et afkast på 0,7 procent. Med henblik på at optimere afkastet på den likvide beholdning har KU i 2017 implementeret sit nye mandat til formueplacering, som ud over investering i obligationer nu også indebærer placering i aktier. Herudover er antallet af kapitalforvaltere i 2017 forøget fra 1 forvalter til 3 forvaltere. Budgettet er fastlagt med udgangspunkt i budget 2017 og justeret for, at der samtidig med indgåelse af de nye kapitalforvaltningsaftaler blev foretaget større indskud i forvaltningsdepoterne. Prognosen for 2017 er pt. på 30,6 mio. kr., hvorfor budgettet for 2018 kan være for konservativt. Det bør dog bemærkes, at udsvingene på kapitalmarkederne er svære at forudsige, hvorfor budgettet for 2018 ikke er opjusteret. 14

16 BILAG 2. Balancebudget Med udgangspunkt i 3. kvartalsrapport for 2017 er der opstillet et balancebudget for den resterende del af 2017 samt for året Forventet Forventet Primo ultimo ultimo mio.kr kr Immaterielle anlægsaktiver 35,6 43,0 42,5 Materielle anlægsaktiver 1.033, , ,6 Finansielle anlægsaktiver 716,1 716,0 715,9 Anlægsaktiver i alt 1.784, , ,0 Tilgodehavender 1.282, , ,0 Kortfristede obligationer 1.722, , ,0 Likvide beholdninger 1.031, , ,0 Omsætningsaktiver i alt 4.035, , ,0 Aktiver i alt 5.820, , ,0 Teknisk egenkapital * 933,1 933,1 933,1 Fleksibel egenkapital (overført overskud) 734, , ,4 Egenkapital 1.667, , ,4 Hensatte forpligtelser 53,7 50,3 53,3 Langfristede gældsforpligtelser 259,3 328,2 280,4 Kortfristede gældsforpligtelser 3.840, , ,9 Gældsforpligtelser 4.099, , ,3 Passiver i alt 5.820, , ,0 * Teknisk egenkapital består af reguleret egenkapital (startkapital pr. 1/1-2005) på 243,3 mio. kr. og reserveret egenkapital i form af gældsbreve i alt 689,8 mio. kr. Aktiver Anlægsaktiver Samlet forventes immaterielle og materielle anlægsaktiver at blive forøget med 8,0 mio. kr. som følge af, at de samlede investeringer anslås til 254,5 mio. kr., mens bruttoafskrivningerne er budgetteret med 246,5 mio. kr. i Donerede investeringer forventes at udgøre 65,1 mio. kr., og donationsafskrivningerne vil være på 113,0 mio. kr. i Omsætningsaktiver Tilgodehavender på i alt 1.162,0 mio. kr. ultimo 2018 består primært af tilgodehavender vedr. eksterne projekter på 650,0 mio. kr. De likvide beholdninger og investeringerne i kortfristede værdipapirer forventes samlet at udgøre 3.210,0 mio. kr. ultimo 2018, og beholdningen forventes samlet set at stige med 56,0 mio. kr. i 2018 fra 3.154,0 mio. kr. ultimo Forøgelsen af de likvide beholdninger med 46 mio. kr. i 2018 på trods af et overventet overskud på 138,7 mio. kr. skyldes primært et fortsat højt investeringsniveau på 189,5 mio. kr. i 2018, som ikke er finansieret via donerede projekter. 15

17 Der kan endvidere forventes betydelige udsving i de likvide midler gennem året, og fordelingen kan ændre sig mellem investering i værdipapirer og likvide midler. Passiver Egenkapitalen 1 KU's egenkapital defineres i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning og Årsregnskabsloven, som forskellen mellem KU's ejendele (aktiver), og KU's gæld (fremmedkapital). KU definerer egenkapitalen i to lag: "Teknisk kapital" er regnskabstekniske poster som følger af lovkrav til kapitalen eller af at KU udviser sin ejerandel af bestemte aktiver (f.eks. anlæg og likvider) og "fleksibel kapital" er regnskabsposter som følger af de løbende overskud/underskud i resultatopgørelsen. Det langsigtede mål for en passende størrelse af KU's egenkapital er defineret til, at den fleksible kapital skal udgøre 7,5 procent af omsætningen. Den samlede egenkapital ("teknisk" og "fleksibel" kapital) kan således godt være større end 7,5 procent af universitetets omsætning. 7,5 procent af den forventede omsætning i 2018 svarer til 650 mio. kr. og i 2021 svarer det til 643 mio. kr. Målet bør ikke ses som en automatisk mekanisme, men som et ledelsesmæssigt pejlemærke for at træffe beslutninger, der rettidigt kan sikre op-/nedsparing afhængigt af risici i KU's økonomi og investeringsbehov. KU's tekniske kapital forventes at udgøre 933 mio. kr. primo 2018, svarende til KU har ikke optaget gældsbreve siden 2015, hvor der blev optaget gældsbreve vedrørende Mærsk-donation på 603,3 mio. kr. til det nye Mærsk Tårn. mio.kr , KU's fleksible kapital forventes at udgøre mio. kr. ultimo 2017 og mio. kr. ultimo Det skyldes, at der forventes et driftsmæssigt overskud på 325 mio. kr. i prognosen for 2017 ved 3. kvartal 2017 samt et driftsmæssigt overskud i 2018 på 139 mio. kr., opgjort efter indmeldinger fra fakulteterne og Fællesadministrationen. Fra 2017 foretages årlig central opsparing på 30 mio. kr. til bl.a. finansiering af bestyrelsens beslutning om at bidrage med 300 mio. kr. til Statens Naturhistoriske Museum. Ultimo 2021 vil den fleksible kapital udgøre mio. kr., hvilket er større end 7,5 procent målet i 2021 på 643 mio. kr. De 7,5 procent skal ses som et "loft" snarere end et "gulv" ift. mulighed for årlige udsving såvel på KU-niveau som decentralt på fakultetsniveau. Den forventede disponering af egenkapitalen i kan henføres til ,0 Prognose for udvikling i KU's opsparing (baseret på årsregnskab 2016, Q og B ) (300 mio.kr. til SNM i 2022) ,7-5,1-29,3 6, ÅR 2017 Q Opsparing (forventet) Teknisk egenkapital Årets resultat Langsigtet opsparingsmål (7,5% af omsætning) Note: B , som besluttet ved Budget er lineært fremskrevet ,0 Fakulteters flytte- og indretningsomkostninger ved ibrugtagning af nye bygninger (fx Niels Bohr Bygningen, Mærsk Tårnet). Heraf er en del omkostninger flyttet fra 2017 til 2018 i forhold til forsinkelse i ibrugtagning af bygningerne. Bundne strategiske initiativer på enkelte fakulteter 1 Bestyrelsen drøftede egenkapitalens definition, sammensætning og størrelse (7,5 procent-målet i fleksibel kapital) på bestyrelsesmødet 27. oktober

18 Den forventede disponering af egenkapitalen i indeholder ikke omkostninger til yderligere etableringsomkostninger af Statens Naturhistoriske Museum 2, men der forventes konkret brugt 300 mio. kr. af egenkapitalen i Nybyggeri og ombygning af ca m 2 samler museet i Botanisk Have. Det fremlagte projektforslag er gransket og godkendt af projektets styregruppe. Aktstykke er fremsat i februar 2017, og byggeaktivitet forventes at begynde ultimo Museet forventes overdraget til Københavns Universitet i De involverede fonde bakker op om byggeprojektet og bidrager med finansiering. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter hensættelser til åremålsforpligtelser samt reetablering af lejemål. I forbindelse med indretning af lejede lokaler kan der ved fraflytning pålægges KU at reetablere lejemålene til den stand, de havde før lejemålets indgåelse. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med ombygninger, der i højere grad var tilpasset de ønsker, undervisningen eller forskningen krævede. I den forbindelse er der hensat et beløb til tilbageførsel af lejemål til den oprindelige anvendelse. Denne hensættelse forventes forøget med 3,0 mio. kr. i Gældsforpligtelser Den langfristede forpligtelse vedrører den langfristede del af de periodiserede donationer vedr. anlægsinvesteringer. Den kortfristede del (et års afskrivninger) er opført under de kortsigtede gældsforpligtelser. I de kortsigtede gældsforpligtelser indgår der gæld til leverandører og anden almindelig varegæld, indbetalte legater til senere udbetaling, hensatte beregnede feriepenge til ansatte, forudindbetalte beløb af finanslovsindtægterne (12.-delsrate), forudindbetalte beløb til forskningsprojekter og opgørelseskonto (gæld) for Retsmedicinske ydelser samt anden gæld mv. Til den kortfristede gæld indgår også skyldige feriepenge til fratrådte medarbejdere og kortvarige periodiserede beløb. Den forventede kortfristede gæld ultimo 2018 på i alt 3.804,9 mio. kr. består af gæld til kreditorer på i alt 400,0 mio. kr., feriepengeforpligtelse med i alt 630,1 mio. kr., forud indbetalte bundne tilskud til forskningsaktiviteter mv ,1 mio. kr., forudindbetalte finanslovsindtægter (12.-delsrate) med 474,4 mio. kr. og anden gæld m.v. med i alt 342,3 mio. kr. Den kortfristede gæld forventes at være næsten uændret ultimo 2018 med en begrænset reduktion på 23,8 mio. kr. 2 Bestyrelsen har tidligere tiltrådt, at KU kan anvende 300 mio. kr. af egenkapitalen i i forbindelse med at samle og udbygge Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have. Forventes nu først i