Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen
Forord Det er Naalakkersuisuts ønske, at flere borgere bliver i stand til at begå sig på grønlandsk i hverdagen. Naalakkersuisut er samtidig bevidst om, at hvis dette ønske skal opfyldes, vil det udover en motiveret indsats fra den enkelte kræve, at en lang række initiativer bliver igangsat. Dette kan bedst ske efter en grundig afdækning og prioritering af de samlede opgaver på uddannelsesområdet, hvor der bliver sat fokus på både økonomiske og strategiske konsekvenser af de forskellige initiativer. Naalakkersuisut ser med stor tilfredshed på strategi- og handlingsplanen Paaseqatigiissa, og vil tage dens konklusioner og anbefalinger med i det fremtidige arbejde på uddannelses-, kultur- og sprogområdet. Naalakkersuisut vil, på baggrund af de i strategi- og handlingsplanen anbefalede tiltag, prioritere de tiltag, der vil have den størst mulige effekt for derved sikre en økonomisk ansvarlig og effektiv indsats for at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk, til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen God læselyst Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Nick Nielsen 1
Indhold 1 Indledning... 3 2 Tiltag... 4 2.1 Hovedanbefalingen... 4 2.1.1 Arbejdsgruppens Hovedanbefaling... 4 2.2 Tiltag med fokus på specifikke målgrupper... 4 2.2.1 Førskolebørn... 4 2.2.2 Skoleelever... 5 2.2.3 Grønlandsk som 2. Sprog... 6 2.2.4 Viderekomne lørnere i grønlandsk som fremmedsprog... 7 2.2.5 Nytilkomne dansksprogede og engelsksprogede... 7 2.3 Tværgående tiltag... 9 2
1 Indledning På Inatsisartuts Efterårssamling 2013 blev det besluttet, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde og fremlægge en strategi- og handlingsplan til FM 2014. Strategi- og handlingsplanen skal have til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. På baggrund af Inatsisartuts beslutning blev der i december 2013 udarbejdet et kommissorium og nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en strategi- og handlingsplan. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er strategi- og handlingsplanen Paaseqatigiissa. Paaseqatigiissa indeholder et idekatalog over tiltag rettet mod forskellige målgrupper, eller som på et overordnet eller tværgående niveau har til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. 3
2 Tiltag 2.1 Hovedanbefalingen Naalakkersuisut ønsker at prioritere arbejdsgruppens hovedanbefaling således: 2.1.1 Arbejdsgruppens Hovedanbefaling Tiltag Der bør til realisering af den strategi, der anbefales i det følgende, oprettes et Integrationsråd/Sprogråd/Vidensbank, som skal virke som et 1-dørssystem for henvendelser og forespørgsler vedr. sprogindlæring samt koordinere de forskellige tiltag i samarbejde med Selvstyret. Økonomi Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste ca. 1 mio. kr. pr år. Dette skal dække halvanden fuldtidsstilling samt faciliteter. Naalakkersuisut mener Som arbejdsgruppen gør opmærksom på, er det vigtigt at styrke koordineringen af sprogtiltagene. Dette er dog en opgave Sprogsekretariatet, derfor skal der i Finanslovsforslag 2015 søges indarbejdet en forhøjelse af Sprogsekretariatets bevilling på 750.000 kr. svarende til halvanden fuldtidsstilling. 2.2 Tiltag med fokus på specifikke målgrupper Naalakkersuisut ønsker at prioritere de tiltag, arbejdsgruppen har anbefalet i Paaseqatigiissa, der fokuserer på specifikt definerede målgrupper, således: 2.2.1 Førskolebørn Tiltag I pædagoguddannelsen bør der være fokus på andet- og fremmedsprogspædagogik samt sprogligstimulering for at opnå en forståelse for sproglig mangfoldighed og redskaber til at stimulere børnene i deres sproglige udvikling. Udvikling af Best-practice. Efteruddannelse for daginstitutionspersonalet. Nyankomne børn bør modtages med en sproglig introduktion. Økonomi Arbejdsgruppen har ikke estimeret de økonomiske konsekvenser af disse tiltag. 4
Naalakkersuisut mener Det vigtigste område for sprogindsatsen er før- og folkeskoleområdet, blandt andet fordi sprogkundskaber er en vigtig forudsætning for at tilegne sig færdigheder i andre fag. Det er blandt andet dokumenteret, at et solidt fundament i sit modersmål giver de bedste forudsætninger for at lære et fremmedsprog. Det er derfor vigtigt, at der i førskolen foregår gode udviklingsfremmende aktiviteter, der udvikler børnenes grønlandske sproglige kompetencer. Indsatsten for at styrke udviklingsfremmende aktiviteter skal indarbejdes i samarbejdet med kommunerne i Meeqqerivitsialak. 2.2.2 Skoleelever Tiltag Skoleelever, herboende med dansk som modersmål Det står i lovens 16, stk. 3, at der bør gives supplerende undervisning til Flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Fastboende grønlandske børn med dansk som modersmål har ifølge denne paragraf ingen ret til supplerende undervisning, uagtet at de kan føle sig helt lost i undervisningen. Arbejdsgruppen påpeger, at det er overordentligt vigtigt at inkludere denne gruppe, således at vi ikke producerer nye generationer af ikke-grønlandsk talende grønlændere og skaber uhensigtsmæssig sproglig social arv. Skoleelever, nytilkomne Udvikling af læreplaner og UV-materialer for mod-tager-grønlandsk. Læreruddannelsen bør indeholde større fokus på andet-og fremmedsprogsdidaktik. Det er vigtigt at have fokus på de to-sprogede børn for at fremme den fortsatte udvikling af begge sprog samt motivere til sproglig tolerance og respekt. Det er vigtigt at nytilkomne ikke-grønlandsktalende børn modtages med et startkursus i grønlandsk sprog. Økonomi De økonomiske konsekvenser af disse tiltag har arbejdsgruppe estimeret således: o Til et introforløb i grønlandsk sprog for nytilkomne ikke-grønlandsksprogede elever, ca. 40 timer: Udvikling af materialer: en lærerløn i 3 måneder: ca. 100.000 kr. Gennemførsel af introforløb for ca. 35 forløb x 10.000 kr. ca. 350.000 kr. 5
o Til et forløb i sprog i folkeskolen for ikke-grønlandsk-talende elever skal der udvikles læreplan og undervisningsmaterialer til de 3 trin: yngstetrin, mellemtrin, ældstetrin. Læreplan: En lærerløn i 2 måneder: ca. 75.000 kr. Materialer: En lærerløn i 1 år: ca. 450.000 kr. o Den nærmere fordeling af udgifterne til disse tiltag vil indgå i forhandling mellem kommuner og Selvstyret. Naalakkersuisut mener Sprogundervisningen skal prioriteres i samarbejde med kommunerne, så alle børn behersker begge sprog, når de forlader folkeskolen. For at opnå dette, skal det sikres, at grønlandskundervisningen i folkeskolen er god og af høj kvalitet. Inerisaavik har primo 2014 foretaget en rundspørge hos de skoler, der i deres oktober indberetning havde angivet, at de havde ikke-grønlandsksprogede elever. Rundspørgen skulle afdække, i hvor høj grad de forskellige skoler gør brug af supplerende undervisning til de elever, der er flyttet til landet, og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Rundspørgen viser, at der er stor forskel på omfanget af brugen af supplerende undervisning, og at det er nødvendigt, at dette område bliver prioriteret af skolerne og kommunerne i fremtiden. En sikring af kvaliteten af sprogundervisningen skal holdes indenfor bevillingerne til Inerisaavik og kommunernes budgetter. 2.2.3 Grønlandsk som 2. Sprog Tiltag: Der bør udarbejdes en udredning om gruppens ønsker og behov. Derefter udarbejdes handlingsplan for denne gruppe. Man skal have opmærksomhed på den næste generation, som risikerer ikke at få det grønlandske sprog med sig. Se målgruppe 2 og 3. Økonomi: Arbejdsgruppen estimerer at dette tiltag vil koste ca. 100.000 kr. at gennemfører dette skal dække spørgeskema og kvalitative interviews samt løn til en akademiker i cirka 3 måneder. 6
Naalakkersuisut mener Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling vil forestå en udredning af området og på baggrund af denne udarbejde en handlingsplan. Denne handlingsplan forventes udleveret på Inatsisartuts efterårssamlingen i 2014, og handlingsplanens tiltag vil blive søgt indarbejdet i Finanslovsforslag 2015. Afdækningen af området og udarbejdelsen af handlingsplanen forventes afholdt inden for Departementets budget. 2.2.4 Viderekomne lørnere i grønlandsk som fremmedsprog Tiltag Udvikling af kurser og UV-materialer på højere niveau end Begynder og Lidtøvede. Dette er en anden gruppe end gruppe 1, idet der er forskel på kultur og sprogbaggrund i de to grupper. Gruppen har behov for nyere og mere moderne materialer. Selvstændig læring med mentorstøtte. Øvning i afkodning af mere kompliceret tale og skrift. Tilskud til mentorordning. Økonomi De økonomiske konsekvenser af disse tiltag har arbejdsgruppe estimeret således: o Materialer: En lærerløn i 1 år: ca. 450.000 kr. o Kursustilbud: Brugerbetalte kursustilbud. E-learning og fysiske kurser. Ca. 0 kr. Naalakkersuisut mener Det er Oqaatsinik Pikkorissarfiks opgave at tage sig af indsatsen for viderekomne lørnere, og denne indsats skal afholdes inden for Oqaatsinik Pikkorissarfiks nuværende bevilling. 2.2.5 Nytilkomne dansksprogede og engelsksprogede Tiltag o Obligatoriske introkurser i sprog, kultur og samfund, 40 timer, betalt af det offentlige. Om muligt afholdt den første uge i Grønland, eller senest inden for de første 3 måneder. Kurset er obligatorisk for alle, der skifter folkeregisteradresse hertil. Derefter bør der være tilbud om yderligere grønlandskundervisning for interesserede på frivillig basis, som hidtil. 7
Der bør udarbejdes materialer engelsk-grønlandsk. Der er pt. ikke ressourcer til at udarbejde materialer til alle repræsenterede modersmål blandt tilflyttere. Økonomi De økonomiske konsekvenser af disse tiltag har arbejdsgruppe estimeret således: o Materialer: En lærerløn i 1 år: (engangsudgift) ca. 450.000 kr. o Kursustilbud: Ca. 1000 kursister x 10.000 kr./uge: (inkl. lønkompensation og undervisning) ca. 10 mio. kr. o Materialer specielt for engelsksprogede lørnere: En lærerløn i 6 mdr. ca. 225.000 kr. Naalakkersuisut mener For offentligt ansatte er der allerede i dag et tilbud om introkursus og for nogle af disse kurser er det også muligt for private virksomheder at købe adgang for deres nyansatte. Det er dog Naalakkersuisuts holdning, at sådanne forløb skal være frivillige for dem, der ønsker at benytte tilbuddet. Der er mange unge mennesker, der i dag kommer til vort land med henblik på at blive her i nogle få år. Det vurderes ikke at være realistisk eller økonomisk ansvarligt at kræve, at disse personer tager et længerevarende intensivt grønlandskkursus. Derimod skal der arbejdes for, at der gøres brug af eksisterende tiltag for de personer, der opholder sig i længere tid i vort land. Dette vil både skabe større værdi for den enkelte og for samfundet. Brugen af disse tiltag skal dog også være frivillig, og der vil formentlig altid findes en gruppe, der ikke kan lære grønlandsk. Dem skal der også være plads til i samfundet. Brugen af grønlandsk som dagligsprog, har meget stor indflydelse på muligheden for at tilegne sig sproget. Naalakkersuisut er enig i arbejdsgruppens intention med dette tiltag, men ønsker for at opnå dette i stedet at henvise til de eksisterende tiltag, som eventuelt kan udvides i forbindelse med FFL15. 8
2.3 Tværgående tiltag Naalakkersuisut ønsker at prioritere de tiltag, arbejdsgruppen har anbefalet i Paaseqatigiissa, der er overordnede eller tværgående, således: 1. Større fokus på andetsprogsdidaktik på Ilisimatusarfik. Viden om andetsprogsdidaktik skal opbygges og formidles, fx ved oprettelse af en stilling som forsker og underviser i andet- og fremmedsprogsdidaktik med særligt henblik på grønlandsk. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste cirka 500.000 kr. årligt, som skal dække udgiften til en akademikerstilling. Naalakkersuisut tilslutter sig dette tiltag, og der er allerede på nuværende tidspunkt uddannet en håndfuld kandidater i andetsprogsdidaktik. Da de nødvendige investeringer allerede er foretaget, forventes tiltaget at være udgiftsneutralt. 2. Målrettet efteruddannelsestilbud om andetsprogsdidaktik for folkeskolelærerne. Folkeskolelærerne har ifølge folkeskoleloven forpligtelser i forhold til området og bør tilføres metoder og værktøjer til at opfylde dem. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag ikke vil skabe yderligere udgifter, da udgiften allerede ligger i Ilinniarfissuaqs regi. Naalakkersuisut tilslutter sig dette tiltag og er opmærksom på, at skal tiltaget være udgiftsneutralt, vil det nødvendiggøre en omprioritering af kursusudbuddet. 3. Udarbejdelse af centrale læreplaner/mål og modulbeskrivelser for grønlandsk som andetsprog i folkeskolen samt for kurser i grønlandsk for voksne. Standardiserede målbeskrivelser er en forudsætning for at kunne evaluere effekten af kurserne. Arbejdsgruppen estimerer at dette tiltag vil koste cirka 200.000 kr. som skal dække et halvt årsværk. 9
Ansvaret for udarbejdelse af læreplaner/mål og modulbeskrivelser for folkeskole ligger hos Inerisaavik. Arbejdet med at forbedre disse skal prioriteres inden for Inerisaaviks ramme. 4. Sommerskole (fx sommerkurser på højskole) for frivillige lørnere. Hermed kan man benytte allerede eksisterende faciliteter til behovsbaseret kurser. Arbejdsgruppen har ikke estimeret udgiften til dette tiltag. Dette er et spændende tiltag, og muligheden for at føre det ud i livet skal afdækkes. På baggrund af afdækningen vil tiltaget efterfølgende søges indarbejdet i kommende finanslove. 5. Tekstning af alle KNR-udsendelser, idet der herved opnås og støttes såvel aktiv som passiv sprogindlæring, større forståelse for samfundet og kulturen og hermed en større følelse af aktivt medborgerskab blandt den ikke-grønlandsksprogede del af befolkningen og flere seere. Arbejdsgruppen estimerer at dette tiltag vil koste cirka 350.000 kr. som skal dække aflønningen af en fuldtidsmedarbejder. Med dagens teknologi kan tekstning kun lade sig gøre på arkivudsendelser. Naalakkersuisut ønsker ikke at prioritere dette tiltag, da man ikke mener, at effekten vil stå mål udgiften. KNR kan dog vælge selv at prioritere tekstning. 6. Dagens ord/historie/digt på grønlandsk, engelsk og dansk, Sprogminut, grønlandsk mini-grammatik, Sprog pop-ups mm. fx i KNR, sociale medier, virksomheders intranet, på Oqaatsinik Pikkorissarfiks hjemmeside, det offentlige rum osv. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste cirka 40.000 kr., som skal finansiere 5 minutters spotudsendelser. 10
Der skal i den kommende public service kontrakt indarbejdes sprogligt fremmende tiltag. Dette forventes dog ikke at medføre behov for en øget bevilling. 7. Arbejdsgruppen anbefaler, at journalistuddannelsen også bør omfatte undervisning i grønlandsk sprogbrug samt sprogmentorering. Dansksprogede journalister bør få et intensivt udtalekursus ud over introkurset. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste cirka 35.000 kr., som skal dække undervisning i 1 måned. Det vil være ønskeligt med en forbedring af journalisternes grønlandske sprogkompetencer. Dette bør dog finansieres indenfor journalistuddannelsen rammer og inden for medievirksomhedernes budgetter. 8. Frit tilgængelige læringsmaterialer, så folk, der har lyst, kan beskæftige sig grundigt med sproget eller blot lege lidt med sproget. Det skal samles og findes i en oversigt på ét sted. Arbejdsgruppen antager, at E-learning materiale fra Oqaatsinik Pikkorissarfik nok kan frikøbes ret let, men det må blive en ny instans, som skal undersøge omkostningsniveauet for ophavsrettigheder. E-learning er vigtig, og en handlingsplan vil blive udarbejdet og fremlagt på Inatsisartuts efterårssamling 2014. 9. Der bør være fokus på grønlandsksprogede, som har været udenlands eller på dansksprogede uddannelser. For denne gruppe bør der være mulighed for et genopfriskningskursus også fagrettet. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste 6000 kr. pr person. Der er allerede mulighed for denne gruppe for at få genopfrisket deres sprog via de eksisterende kursustilbud. 11
10. Udvikling af oplysningskampagner i forhold til sproglig holdningsbearbejdelse i befolkningen som helhed for at fremme sproglig tolerance og respekt, gerne i form af humoristiske indslag. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste 500.000 kr., som skal dække kampagner mm. Det skal undersøges, om der i forbindelse med oplysningskampagner, der er beskrevet i Uddannelsesstrategien 2014 og Uddannelsesplan II, kan indarbejdes et fokus på sprog. 12