BUDOLFI LADS - REGISTRERINGER: FRA SKOLEGADEKVARTER TIL SUERBRUGSEN
Denne registrant indeholder et historisk rids for Budolfi lads, registreringer i nærområdet og sammenknytning til byen, samt inspiration til fornyelse af området. Formålet er at give et hurtigt overblik over området og skabe et fælles grundlag. Indledning s. 4 Historisk baggrund s. 8 Nærområdet s. 16 Sammenhæng med byen s. 24 Lys og skygge s. 32 Miljø s. 34 Inspiration s. 36 2
LIMFJORDEN 3
INDLEDNING AFTALEN Grunden Vingårdsgade 10 / Budolfi lads 2 tilhører Aalborg kommune, ejendommen blev erhvervet i forbindelse med områdets sanering i perioden 1933-1938. Den 20. december 1960 indgik kommunen en aftale med murermester Anker Jacobsen vedr. leje af arealerne til opførelse af p-anlæg, butik, tankstation samt offentligt beskyttelsesrum. Lejemålet omfatter 2 dele, hhv. et areal på 4600 m 2 (hovedparten) samt et mindre på 200 m 2, svarende til et 2,5 m bredt areal langs Vingårdsgade, der aktuelt er udnyttet til en fremrykning af butiksfacaden. Begge lejemål er fra såvel lejer som udlejers side uopsigeligt frem til 1. Januar 2012, hvorefter hele det opførte bygværk vederlagsfrit tilfalder Aalborg Kommune, dog skal lejeren fjerne tankanlæg samt den fremrykkede del af butiksarealet. KOMMUNELAN I gældende kommuneplanramme for området 1.1.C4 nævnes, at der i forbindelse med lejemålets ophør bliver mulighed for at redefinere brugen af området. Her fremhæves endvidere det særlige behov for at forskønne gadebilledet Vesterbro Den udlejede ejendom 4
Indledning osv: Fra Skolegadekvarter til åben plads til Superbrugsen til??? Evt. resumé af aftalen FORELØBIGT UDKAST... Jernbanegade Algade Østerågade Vingårdsgade Budolfi lands Boulevarden 5
INDLEDNING langs gaden Budolfi lads, særligt af hensyn til Budolfi kirke. Det skrånende gadeforløb fremstår i dag både nedslidt og temmelig skummelt, særligt omkring den mørke indkørsel til parkering og den tidligere benzintank. HELHEDSLANEN I Helhedsplan for Aalborg Midtby, 2004, er der beskrevet en vision for opgradering af Budolfi Kirke s nærarealer, dels ved at anlægge en byhave ved kirkens østlige ende (hvor der i dag er offentlig p-plads), dels ved en omlægning af det eksisterende parkeringsområde mod vest mellem kirken og posthuset, således arealet får karakter af en værdig forplads til kirken. For området Vingårdsgade, Algade, Budolfi lads og Jernbanegade-nord er det intentionen at trafikfredeliggøre gaderum hvor det er muligt, og generelt højne kvaliteten af belægning og udstyr. Det er visionen, at udvide gågaden Algade på strækningen fra Østerågade til posthuset og der peges på behovet for at tilføre området træplantninger. Konkret peges på en begrønning af p-dækket, tilføjelse af en trærække i gaderummet Budolfi lads og planting af flere solitære træer på udvalgte placeringer i området Vingårdsgade. Busstop ved SuperBrugsen -dækket er i dag et af midtbyens mest velbelagte offentligt tilgængelige p-pladser. Jf. Aalborg Kommunes parkeringsstrategi er der i dag 190 offentlige p-pladser på Budolfi lads, derudover er der i området ca. 200 private p-pladser. I forhold til at vurdere muligheden for evt. nedlægning af p-pladser, samt muligheder for fremtidig indplacering af p-anlæg, skal der, som en del af planlægningsprocessen, udarbejdes en sammenhængende p-undersøgelse for området, set i sammenhæng med området vest for Vesterbro, mellem Kastetvej og banen (omfatter bl.a. muligheder ved Gåsepigen / tidl. busstation, sygehus Nord mv.) 6
Facadetegning 1988 Opkørsel til off. p-areal arkering i kælder/ stueetage Tidligere sikringsrum Åbning af Kvickly i nov. 1961 (det nuværende SuperBrugsen) 7
HISTORISK BAGGRUND: SKOLEGADEKVARTERET Middelalderbyen Aalborg er opstået omkring et øst-vestgående hovedstrøg, Algade, med byporte i hver ende, og med Budolfi Kirke beliggende ca. midt herpå. I renæssancen voksede Aalborg og fik endnu et hovedstrøg, Østerågade, der kobledes til Algade via Adelgade, stadig med Budolfi Kirke i centrum. Dermed var Skolegadekvarteret (det nuværende område ved Budolfi lads) et af de ældste kvarterer i Aalborg, og giver Budolfi lads en historisk placering. 1440 Budolfi Kirke som den ser ud i dag opføres i sengotisk stil, men kirken har ligget på denne plads siden 1000-årene. I 1554 overgår kirken til Domkirke og er siden blevet tilbygget flere gange. Bl. a. kom det barokke spir i 1759, da det oprindelige tårn blev ødelagt. 1100 Budolfi Kirke 1250 1550 FRA 1850 ERNE Skolegadekvarteret begynder for alvor at bære præg af den forsorgsvirksomhed der præger området, ex. Fattiggården, Fattigskolen og Trøstens Hus. Herudover er det Aalborgs forlystelseskvarter med værtshuse, bordeller og hasardspil. 1868 Jernbane til Nordjylland anlægges og man anlægger Jernbanegade, der gennembryder kvarteret. Flere gader opstår og aalborg udvides mod syd og vest. 1: Hjørnet mellem Skolegades Vandgyde og Skolegade 1870 ERNE Åerne inddækkes og Aalborg vender sig nu mod industri og handel. OMKRING ÅRHUNDREDESKIFTET Banegården flyttes til dens nuværende placering, og man skal passere det snørklede og berygtede Skolegadekvarter for at komme til centrum. 1912 Boulevarden anlægges som et lyst og luftigt element, der byder de togrejsende velkommen, og fører dem til centrum udenom Skolegadekvarteret. 8 2: Algade 1904 Området i dag
Billede 2 Billede 1 Skolegadekvarteret kort før Saneringen i 1930 erne 9
SANERINGEN OG BUDOLFI LADS OSTÅEN 1930 ERNE Vesterbro anlægges i 1930-33 tværs gennem byen i forbindelse med opførelsen af Limfjordsbroen. Den skulle varetage den stigende trafik, og blev set som et symbol på det moderne fremskridt. Skolegadekvarteret blev set som et slumkvarter med dårligt rygte, til trods for her også var helt almindelige beboere, håndværkere, detailbutikker og industri. 1936-39 Sanering og nedrivning af 43 bygninger i Skolegadekvarteret. (Firkanten Kirkegyde, Svingelen, Algade og Skolegade). Vejene blev gjort bredere så der var plads til bilerne og Skolegade skiftede navn til Vingårdsgade, pga. det dårlige ry. Målet var en lys, luftig og sund by med moderne huse, og saneringen blev foretaget uden hensyn til bevaring. Man så kun kvarteret som uhygiejnisk, smittebærende og moralsk smittende. I stedet anlægges en stor plads til Domkirken - Budolfi lads. Denne skulle være Aalborgs fornemste plads og bruges til markeder, events o. lign. Trods protester var det borgmesterens svigersøn Carlo Odgård, der stod for genopbygningen af de nye bygninger omkring pladsen - uden en samlet plan for området. Bl. a. var der stor diskussion omkring byggeriet langs den gamle Kirkegyde, der blev opført som et stramt klassicistisk hus med lånte træk fra den gamle Bispegård. Derimod har byggeriet langs Vingårdsgade mere et funktionalistisk præg. 1941-42 Budolfi Kirkes østparti ombygges og forlænges med 14 meter for at få kirken til at syne større i forhold til den store åbne plads. Det virker dog ikke. 2. VERDENSKRIG Budolfi lads bebygges med beskyttelsesrum, oversået med jord og græs. Vesterbro Budolfi lads Boulevarden Budolfi lads med beskyttelsesrum under 2. verdenskrig Budolfi lads hvor bilerne har fået første prioritet 10
Borgmesterens intensioner bag saneringen af bydelen: I stedet for de gamle, usunde og tæt sammenpakkede rønner, der ikke alene er i vejen for trafikken, men også tager synet fra byens skønneste bygningsværker, skal der nu skabes en smuk og festlig plads. Aalborgbogen 1989 Området efter Saneringen I 1930 erne 11
BUDOLFI LADS FRA 1960 ERNE 1960 ERNE ad e 1962 de n 1969 Vin gå 1961 rd sg ad e ul ev erb ro Alg Bo FUNKTIONALISME/ MODERNISME Ves t Det medfører, at man bebygger Budolfi lads igen, denne gang først med kontorhuset Budolfi Hus og Kvickly i starten af 1960 erne. I slutningen af 1960 erne fjernes den sidste del af Svingelen, da Algade 53 og Vingårdshus bygges. Hermed forsvandt den sidste del af Skolegadekvarteret. 1967 ar Behovet for parkering og plads til bilerne overstiger behovet for så stor en plads. Desuden beslutter man, at Budolfi Kirke tager sig bedst ud beliggende i tæt bebyggelse, som det er skik for middelalderkirker. Kun på denne måde kommer kirkens størrelse og detaljer til sin ret. I modsætning til den omkringliggende bebyggelse, fremstår byggeriet på Budolfi lads i et funktionalistisk/ modernistisk udtryk. Bygget med søjle-plade skelet i beton og med lette facader og flade tage, skiller de sig markant ud fra det omkringliggende byggeri, der primært fremstår i tegl. BUDOLFI HUS Indviet i nov. 1962 til Andelsbanken. Arkitekt: Torben Stokholm og Christian edersen Bygherre: Murermester Anker Jacobsen Bygningen er præmieret i 1963 af Aalborg Kommune. Senere ombygges hjørnet mod Budolfi lads, således det som i dag fremstår som en buet glasfacade. Budolfi Hus ca. 1984 ALGADE 53 (Danske Bank) Bygget i 1967. VINGÅRDSHUS Bygget i 1969 og har fået en facaderenovering i 1990 1991, arkitektfirmaet Arne Kjær A/S. Derfor fremstår bygningen i dag som en blåtonet spejlende kubus, hvori det omkringliggende spejler sig. SuperBrugsen og hjørnet mellem Budolfi lads og Vingårdsgade i dag 12
Opførelsen af Kvickly med den sidste rest af Svingelen i baggrunden 13
BYGNINGSHISTORIE - KVICKLY / SUERBRUGSEN Siden man bebyggede Budolfi lads i 1960 erne har ejendommen undergået flere ombygninger. 1960-63 I 1961 åbnede Danmarks første Kvickly på Budolfi lads med et helt nyt indkøbskoncept, dobbelt supermarkedet: Fødevarer kombineret med manufaktur og isenkram. Samtidig blev selvbetjeningsprincippet introduceret. Til byggeriet hørte også benzintank og service, samt parkering i 2 etager. å dette tidspunkt står der stadig en del af Svingelen tilbage. 1974 Udvidelse af butik/ facade mod Vingårdsgade. Facaden rykkes 2,5m ud for at opnå et større butiksareal. Situationsplan 1963 1988 Smøregrav opfyldes og inddrages til butiksareal. Samtidig lukker man benzintankene og servicestationen. 1990 og 1993 Der laves forslag til randbebyggelse ovenpå SuperBrugsen samt ny sammenhængende facade. Arkitektkontoret af 1983 Vest A/S udarbejdede det første forslag i 1990 og Dam og Bengaard udarbejdede andet forslag i 1993. Der blev dog ikke sat noget igang fordi man må afvente status på lejekontraktens ophør i 2012. Forslag til randbebyggelse 1993 2002 Indvendig ombygning til nuværende udseende. Blandt andet med ny bagerafdeling. Inventarplan 2002 14
Algade Sikringsrum 300 personer arkeringskælder for banken arkeringskælder Sikringsrum 300 personer Indkørsel Vask Selvbetjening Kødeksp. Kasser Smøregrav Butiksareal non-food Vente Benzinhelle Cafeteria Bageriudsalg Vingår dsgade Stueplan 1960 15
HOVEDANVENDELSE ANVENDELSE Området indeholder en god blanding af bolig og erhverv. Det bærer præg af at ligge i udkanten af byens gågadenet med fortrinsvis mange service-erhverv (banker, frisører etc.) og spredte små-butikker i stueetagen. DØGNRYTME Den megen trafik giver i dagtimerne området et livligt præg. I aftentimerne opleves området generelt mere lukket, der er lokalt en del aktivitet omkring teatret samt på Gammeltorv, særligt ved Studenterhuset. ARKERINGSSTRATEGI Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkering primært sker på større parkeringsanlæg langs randgaderne i Midtbyen. arkeringsstrategi, Januar 2009. ARKERING Budolfi lads er placeret i udkanten af Aalborgs shoppingcentrum, dog ikke langt fra gågadenettet. Derfor er pladsen et meget populært sted og et af de mest besøgte større parkeringspladser i Aalborg centrale Midtby. arkering ved kantsten Off. og off. tilgængelig parkering (antal pladser) rivat parkering (antal pladser) Blandet bolig og erhverv Hovedsagligt boliger Række- kædehuse Blandet bolig og erhverv Kontor, handel, lager, off. administration Undervisning Industri og håndværk Mulighed for kommende -hus Butikker i stueetagen 16 arkering på taget af SuperBrugsen Hotel, restaurant mv. Teater, museum, kirke, udstilling mv. Carport Udhus Række- kædehuse Blandet bolig og
Gravensgade Latinergyden Adelgade Cortesgyde Gammeltorv Vesterbro Grønnegangen (6) (9) (12) (24) (17) (167) (162) Tiendeladen Jernbanegade Schellerups Gang (8) Sankelmarksgade Vingårdsgade (14) (16) Algade Bleggårdsgangen Budolfi lads (20) (10) (36) Boulevarden Østerågade Skipper Clements Gade Algade erhverv Boliger Industri og håndværk Blandet bolig og erhverv Kontor, handel, lager, off.administration Hotel, restaurent mv Teater, museum, kirke, udstilling mv Undervisning Carport 17
OFØRELSESÅR UDVIKLING Generelt set er der i området flere bygninger fra forrige århundrede og enkelte helt tilbage fra 1600-tallet, der vidner om at dette er et af de ældste kvarterer i Aalborg. Det ses dog tydeligt hvordan området omkring Budolfi lads som vi kender det i dag, er opstået i etaper som følge af byens udvikling og fornyelse i 1900-tallet. Eksempelvis ses det hvordan bygningerne langs både Boulevarden, Jernbanegade og Vesterbro har fulgt disses gennemførelser, samt hvordan saneringen i 1930 erne satte sine spor på byggeriet langs Vingårdsgade og Budolfi lads. Også bebyggelsen af selve Budolfi lads i 1960 erne skiller sig markant ud i byggestil. Vingårdshus fra 1969 Byggeriet langs Budolfi lads fra 1930 erne Handelsbanken fra 1916 Byggeriet langs Vingårdsgade fra 1930 erne 1600 1601-1899 1900-1919 20 erne 30 erne 40 erne 50 erne 60 erne 70 erne 80 erne 90 erne 2000-2009 18
Gravensgade Latinergyden Adelgade Cortesgyde Gammeltorv Vesterbro Tiendeladen Algade Østerågade Grønnegangen Jernbanegade Schellerups Gang Sankelmarksgade Vingårdsgade Bleggårdsgangen Budolfi lads Boulevarden Skipper Clements Gade Algade 1600 1601-1899 1900-1919 20'erne 30'erne 40'erne 50'erne 60'erne 70'erne 80'erne 90'erne 2000 19
BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER OG BYRUM SOR FRA MIDDELALDERBYEN Til trods for de store vejgennembrud og saneringen i 1930 erne, findes der stadig spor af den gamle middelalderby i nærheden af Budolfi lads i form af bygninger, kig og karakteristiske gyder og smalle gadeforløb. Eksempler herpå er Tiendeladen, Latinergyden samt Bleggårdsgang, der ligger hvor den tidligere Skolegades Vandgyde før lå. Derudover gør placeringen midt i det gamle aalborg, at der i nærområdet findes flere fredede og bevaringsværdige bygninger. VESTERBRO Vesterbro strækker sig fra Hobrovej gennem midtbyen, og visuelt set til brolandingen i Nørresundby. I forbindelse med anlæggelsen heraf, blev de fleste af byens funkishuse opført, en stor del tegnet af Carlo Odgård. Det er med til at gøre Vesterbro, som helhed, til et af de mest helstøbte funkisrum i Danmark. Kig til Klosteret fra posthuset Kig fra Latinergyden osthuset osthuset (1908): Nationalromantik. Godt eks. på Hack Kampmanns frodige, veldetaljerede offentlige bygninger. Historisk Museum og Budolfi Kirke Historisk Museum (1878): Historicisme. Godt eks. på tidens institutionsbyggeri. Bevaringsværdige Gaderum Karakteristiske gyder Fredet Høj bevaringsværdig Mellem bevaringsværdig Lav bevaringsværdig 20
Gravensgade Latinergyden Adelgade Cortesgyde Gammeltorv Vesterbro Tiendeladen Algade Østerågade Grønnegangen Jernbanegade Schellerups Gang Sankelmarksgade Vingårdsgade Bleggårdsgangen Budolfi lads Boulevarden Skipper Clements Gade Algade BOULEVARDEN Boulevarden går fra J. F. Kennedy s lads til Østerågade. Samlet set er den præget af flere smukke etagehuse, tegnet af Aalborgs bygmestre i en fin komposition, med inspiration fra Europas storbyer og med elementer fra barokstilen. Fredet bygning Høj brvaringsværdi Middel bevaringsværdi Lav bevaring 21
KREATIVITET OG KULTUR KREATIVE OG KULTURELLE INSTITUTIONER I NÆR- OMRÅDET I området findes flere markante kulturinstitutioner, centralt ved Budolfi lads byens domkirke og Historisk Museum, i det syd-vestlige hjørne Aalborg Teater. Mod nord ved Gammeltorv ligger Studenterhuset, Rådhuset og Det gamle Tinghus med Universitets Institut for Arkitektur & Design, der også arrangerer en række åbne udstillinger og foredrag. I området ligger også nogle gallerier her i blandt Galleri Wolfsen samt en del caféer, barer og spisesteder. Teateret Studenterhuset Unge iværksættere Spillesteder Eventspladser Kultur og kreative virksomheder Spisesteder/ café/ bar/ pub Foreninger og uddannelse Astoria Galleri Wolfsen Historisk Museum Området v Budolfi lads Budolfi Kirke 22
Klosteret Aalborg Folkedansere Galleri rogressive Media Historisk Museum Studenterhuset Arkitektur og Design Rådhus Visit Aalborg Galleri Wolfsen Danske Bank Nordea Galleri Dahl Advokater + B&O????? FOF Indre Mission Ungdom Teknisk Gymnasium 23
TRAFIK OG FLOW Området er generelt præget af en del trafik, fordi Vingårdsgade og Algade forbinder de to veje Boulevarden og Vestrebro, samt fordi parkeringspladsen på Budolfi lads er en af de mest benyttede i Aalborg midtby. KOLLEKTIV TRAFIK Vingårdsgade er et centralt knudepunkt for den kollektive trafik, og virker som supplement til Nytorv. Der kører på Vingårdsgade ca. 12-14 busser i timen, hvilket sætter sit præg på området, samtidig med, at det sørger for der er liv det meste af dagen. Dog er der i gadebilledet dårlig plads til de mange ventende på busserne. FODGÆNGERE Budolfi lads virker som en mental barriere. Flow et går omkring pladsen i stedet for at lade bylivet sive igennem fra Algade til Vingårdsgade. Derudover er mange af fortorvene smalle, og det er tydeligt at det var trafikken der blev prioriteret, da man bebyggede området efter saneringen. 4500 biler/ døgn Tung trafik Kollektiv trafik 3500 biler/ døgn 5900 biler/ døgn Dominerende flows Gående Trappe ned fra parkeringsareal For at skabe et velfungerende netværk skal der sættes fokus på tilgængelighed. Forbedret tilgængelighed sikres dels gennem nye stiforbindelser - men måske i lige så høj grad gennem fredelig sameksistens mellem trafikarter og en fornuftig håndtering af barrierer i netværket. Kommuneplan 2009. NT Ensretninger Busstoppested Offentlig tilgængelig parkering Kollektiv trafik Gågade Området v Budolfi lads Stier og pladser Vejforbindelser Ventende ved busstoppested Trafik på Algade Kirker 24
Jomfru Ane arken Limfjorden Vesterbro alads Bispensgade NT NT Sygehus Nord Kommende havnepromenade Mulighed for kommende p-hus Algade NT NT Gammeltorv NT NT Salling Føtex Friis kommende p-hus Kommende parkering i forb. m. Musikkens Hus Boulevarden Ågade Frederiks Torv Saurs lads NT NT NT Aalborg NT banegård NT NT 25
GRØNNE BYRUM OG LADSER BUDOLFI LADS SET I FORHOLD TIL GRØNNE BY- RUM OG LADSER Midtbyen er præget af et urbant miljø med solitære træer og beplantning langs vejene eller ved byens pladser. I takt med, at mindre parkeringspladser flyttes til større områder i randgaderne, bliver der plads til små byhaver med grøn karakter i midtbyen. Derudover er der i forbindelse med omdannelsen af Aalborg Havnefront et større fokus på grønne byrum med eksempelvis Jomfru Ane arken, Utzonparken og den kommende Slotspladsen. Grønne kiler skal synliggøres som landskabselementer helt ind i bymidten. Synliggørelse af naturen i byen skal således samtidig ses som en understregning af urbaniteten. Kommuneplan 2009. Kildeparken Slotspladsen og -haven Mølletorvet Mølleåarkaden Ågade Godsbanearealet Ønskede grønne forbindelser gennem midtbyen, jf. Grønt Katalog, 1999. Kirkegård Solitært træ ved kirken Lille ubenyttet opholdsareal ved SuperBrugsen Trærækker på Gammeltorv Forsøg på at gøre SuperBrugsen mere grøn Kommende grønt byrum o. lign. arker og grønne byrum Gågade Området v Budolfi lads Stier og pladser Vejforbindelser Kirker 26
Jomfru Ane arken Limfjorden Toldbod lads Kommende Slotspladsen/ grøn byhave Klostret C.W. Obels lads Nytorv Slotshaven Kommende Utzonparken Gåsepigen Gammeltorv Kommende Gabels Torv Kommende Nørregadeforbindelsen Mølletorv Kommende Teglgårdsplads Louise lads Ågade Frederiks Torv Kildeparken J. F. Kennedys lads Tivoli Karolinelund 27
DETAILHANDEL OG SHOINGKULTUR Budolfi lads ligger i kanten af Aalborgs shopping-centrum, nær flere gågader og pladsforbindelser. I Kommuneplanen s afsnit om detailhandel er også den vestlige del af Algade udpeget som strøggade, jf. Helhedsplanen for Aalborg Midtby er det ønskeligt at konvertere strækningen mellem Østerågade - osthuset til gågade. KOMMUNELANEN Aalborg City er landsdelens vigtigste kulturelle og handelsmæssige center og skal som sådan være attraktiv for Nordjyllands borgere og turister. Gennem en arkitektonisk bearbejdning af de offentlige rum skal midtbyen gives sin egen identitet for at tiltrække kunder. Der må satses på markant markedsføring og på en planlægning, der indebærer en renovering af de mest nedslidte gader og pladser samt skaber en smuk sammenhæng mellem forretningsstrøg, pladser, havnen og kulturelle knudepunkter. Strøggaderne skal bevares som attraktion med varierede butikker og mødesteder, og nye initiativer skal medvirke til at styrke de gamle handelsgader. I strøggaderne kan der etableres dagligvarebutikker i form af specialbutikker. FAKTA Området omkring Budolfi lads er en del af Aalborg City, hvor med et fastsat maks. butiksareal på i alt 189.750 m 2, hvoraf 32.286 m 2 (fratrukket Sallings udvidelse samt etablering af Friis) aktuelt er uudnyttet. Maks. butiksstørrelser er fastsat til 3.500 m 2 for dagligvarebutikker, i strøggader dog maks. 250m 2 (hele Algade er udlagt til strøggade). Maks. butiksstørrelse for udvalgsvarer er 2.000 m 2. Dagligvarerbutikker Overvejende detailbutikker Butikscentre Shoppingområdet langs gågaderne, Nytorv og Boulevarden Ønsket gågadeforbindelse, jf. Kommuneplan 2009 Butikker på Algade Frugt og grønt Gågade Området v Budolfi lads Stier og pladser Vejforbindelser Kirker 28
Limfjorden Bispensgade Nytorv Vesterbro Algade Salling Friis Algade Boulevarden Kennedy Arkaden 29
OLEVELSESBYEN Aalborg bymidte indeholder en god blanding af varieret kultur, historisk middelalderby, shoppingmuligheder og kontakten til Limfjorden. Aalborg bymidte udvides i disse år, hvor eksempelvis det nye kulturelle centrum rykkes mod øst. Midtbyen er præget af shopping, detailbutikker, gågaden, indkøbscentre og café- og værtshusmiljø. Det er vigtigt både at tænke i finkultur, subkultur og massekultur....vægt på muligheden for at favne en bred vifte af anvendelser, men også at tænkningen udspringer af lokale beboere/brugeres behov og den enkelte bys/ bydels værdigrundlag. Kommuneplan 2009. ÅRLIGE EVENTS Marts: Aalborg Opera Festival Maj: Karneval i hele byen. August: Den Blå Festival. Jazz og Blues på Gammeltorv og Toldbod lads. September: Rundstykkespisning for nye studerende på Gammeltorv. Aalborg i Rødt, forskellige events, live musik på bl.a. Nytorv, Gammeltorv og Toldbod lads, Open By Night. Oktober: Oktoberfestival på C.W. Obels lads. Kulturnatten, hele byen. December: Julemarked på Gammeltorv og Nytorv. Skøjtebane på C.W. Obels lads - til medio marts. Cafe o. lign. Butikker langs gågaderne Udendørs byliv Café/ Restaurant/ ub/ bar Kultur Limfjorden Nyt kulturelt centrum Julemarked Skøjteløb Gågader Området v Budolfi lads ladser Kirker 30
Casino Jomfru Ane arken Limfjorden Jomfru Ane Gade Toldbod lads Klosteret C.W. Obels lads Nytorv Aalborghus Slot Utzoncenter Historisk Museum Gammeltorv Bibliotek Kommende musikkens Hus Kommende Kvægtorvet Biograf Grønt- torv Medborgerhus Nordkraft Kultur og Kongrescenter Tivoli Karolinulund Biograf 31
LYS OG SKYGGE Simulering af områdets lys og skyggeforhold viser ikke overraskende, at det i relation til sollys er ganske attraktivt at opholde sig på det nuværende p-dæk ved Budolfi lads. Forår / sensommer er det kun Vingårdsgades sydlige randbebyggelse samt Vingårdshus som hen på eftermiddagen kaster generende lange skygger på den syd/vestlige del af pladsen - på sommeraftener er der smalle skygger fra hhv. Vingårdshus og Algade 53, mens den øvrige del af pladsen ligger smukt eksponeret i aftensolen. ARMATURER En foto-registrering af områdets belysning viser, her anvendes en række forskelligartede armaturer, hvoraf nogle af ældre dato og som derfor har en vis byhistorisk interesse. arkeringsområdet opleves efter mørkets frembrud dunkelt og en anelse utrygt. Vingårdsgade og Jernbanegade Gammeltorv og posthuset Algade og Budolfi lads Lampe ved posthuset 32
14. marts kl. 12.00 14. juli kl. 12.00 14. sep kl. 12.00 14. marts kl. 16.00 14. juli kl. 16.00 14. juli kl. 19.00 14. sep kl. 16.00 33
MILJØFORHOLD SÆRLIGE MILJØMÆSSIGE FORHOLD Det vides, at der blandt andet har ligget en tidligere tankog servicestation på grunden, samt at der har ligget en tidligere kirkegård i området omkring Budolfi Kirke. Resultatet af konfliktanalyse for parkeringspladsen på Budolfi lads viser følgende: DRIKKEVAND Der er begrænset drikkevandsinteresser indenfor området. JORDFORURENING/ JORDFLYTNING Lokalplanområdet er kortlagt efter reglerne i jordforureningsloven (lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer). En kortlægning medfører, at der skal indhentes en tilladelse efter 8 i jordforureningsloven, hvis man ønsker at etablere bolig, institution, offentlig legeplads, rekreativt område eller alment tilgængeligt område. Der skal således forud for projektet udføres de nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumentere, at den planlagte ændrede anvendelse er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt jf. jordforureningsloven 8 stk. 3. For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning af jord bort fra det kortlagte areal skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres konkrete tegn på jordforurening, skal arbejdet standses, og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår, inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens 21 og Jordforureningslovens 71. 34
Sikringsrum 300 personer Indkørsel erspektivskitse af servicestation 1960 Vask Benzinhelle Smøregrav Vente Forslag til facadeskilte 1961 Udsnit af stueplan 1960 35
REFERENCEROJEKTER OG INSIRATION SKOLEGADEKVARTERET, DEN TABTE LABYRINT -Skæve kig -Niveauer og differentiering af gaderum. -Tilfældige solitære træer. BILLEDER FRA MADRID - Lodrette grønne byrum, der understreger det urbane. - Snoede smalle gadeforløb med grønt islæt. REALDANIA HOVEDSÆDE I KØBENHAVN - Tegnet af Rem Koolhaas, OMA - En hybrid af funktioner, indeholdende boliger, kontorer, restaurant, DAC, legepladser og Motorring 2. - Det interessante er her de sammeflettede funktioner, konstellationen mellem offentlig og privat, samt indeuderum der flyder ud i hinanden. Bryghuset af Rem Koolhaas, Køben BELYSNING - Stemning: Gadebelysning der mindsker skumle områder. - Belysningskunst: Her billede fra en busterminal i New York, hvor Leni Schwendinger har benyttet LED belysning som en del af arkitekturen til at forvandle ellers skumle og slidte områder til et farvestrålende kunstværk. Lodret begrønning, Madrid 36
havn Belysningskunst, New York Gademusikanter i Madrid Skolegades Vandgyde, Aalborg Lodret begrønning Berlin Skolegadekvarteret, Aalborg Snoede gadeforløb, Madrid 37
LITTERATUR Aalborg Kommune, Kommuneplan 2009. Aalborg Kommune, Helhedsplan for Aalborg Midtby, 2004 Aalborg Kommune, Grønt Katalog, dec. 1999, s. 58 og 59. Jensen, Bente; Moderne gennembrud i Aalborg i 1930 erne ; Aalborg-bogen 2003; Selskabet for Aalborgs historie i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum; ISBN: 87-87409-21-6 Jensen, Jørgen Elsøe; Danmark Middelalderlige Byplaner, Nordjylland ; Dansk Komité for Byhistorie, Skov- og Naturstyrelsen, Odense Universitetsforlag; 1995; ISBN: 87-7838-170-3 Knudsen, Børge Møller og Christensen, er Bo; Skolegadekvarteret i aalborg - en bydel, der forsvandt ; Aalborg-bogen 1989; Selskabet for Aalborgs Historie i samarbejde med Aalborg Historiske Museum; ISBN: 87-87409-13-8 Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Aalborg Kommune; Kommuneatlas aalborg Syd, bevaringsværdier i byer og bygninger 1994 ; 1994; ISBN: 87-601-3881-5 38
BILLEDFORTEGNELSE Side 7 nederst til højre: Aalborg Stadsarkiv. Side 8 øverst: Inspiration i Danmarks Middelalderlige Byplaner, Nordjylland s. 33. Side 8 midt: Skolegadekvarteret i Aalborg s. 41. Side 8 nedest: Aalborg Stadsarkiv. Side 9: Skolegadekvarteret i Aalborg index. Side 10 midt: Skolegadekvarteret i Aalborg s. 104. Side 10 nederst: Skolegadejvarteret i Aalborg s. 108. Side 11: Skolegadekvarteret i Aalborg s. 99. Side 12 midt: Aalborg Stadsarkiv. Side 13: Skolegadekvarteret i Aalborg s. 112. Side 36-37: Bryghuset, illustration af Rem Koolhaas. Side 37: Skolegadekvarteret i Aalborg s. 36 og 37. Side 37 øverst: Belysning af busterminal i New York af Leni Schwendinger. Øvrige foto og illustrationer er Aalborg Kommune. 39
Teknik og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk 9400 Nørresundby Fax 9931 2009 teknik.miljoe@aalborg.dk 2009