Områdeforum spirer og gror i Højstrup/Bolbro

Relaterede dokumenter
Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser. Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang. Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16

Velkommen til udviklingsforløb for fælles områdeforum i Højstrup/Bolbro

Indsatser på borgernes præmisser Erfaringer med ABCD-metoden. Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Når borgerne bliver deltagere

Frivillighedspolitik

Plejeboliger og naboskaber. Om lokalsamfund, ressourcer og aktive borgere

Formand, Majbrit Berlau

Ældre- og Handicapudvalget

Halvdagsseminar om inddragelse

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Forord. På vegne af Byrådet

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Tidsplan for Kommunikation

Lokalforum - Referat af møde

Beboerne_som_motor_i_udviklingen

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Et aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Har I plads til unge i jeres forening?

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

2018 UDDANNELSES POLITIK

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Hvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet?

Frivillighedspolitik UDKAST

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Kultur- og aktivitetshuset Bolbro Brugerhus Projektet Ud over egen dørtærskel 1. oktober til 31. december 2012

Frivillighedscirklen

Frivillighedspolitik. Bo42

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Med dette lille nyhedsbrev ønskes I alle en glædelig jul vi ses i det nye år

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Program for de næste 45 minutter

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Ansøgningsvejledning

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

QUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST. Få fat i de voksne sådan gør du!

Konsulent men hvordan? Om at navigere mellem forskellige positioner i det konsultative arbejde Lasse Offenberg, DISPUK

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

Mænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

De frivilliges dag. Referat fra en aktiv dag. Til inspiration for andre. Kontakt evt.:

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

Giv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?

Velkommen til Ghetto Bingo!

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

Effektundersøgelse organisation #2

Lokal Udviklingsplan for. XXXX XXX-området består af.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for mennesker.

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

BO-VESTs Frivillighedspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni Det talte ord gælder.

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen

Socialt Konkrette tiltag: Ikke direkte rollespilsorienteret: Web og Struktur

Bestyrelsens beretning

Få gang i et aktørnetværk om uddannelse i boligområdet

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Inviter borgerne på NATURENS DAG

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014

Teori U - Uddannelsen

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

En historie fra det virkelige liv. -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Transkript:

Områdeforum spirer og gror i Højstrup/Bolbro Med ABCD-værktøjskassen i hånden har en gruppe lokalentusiaster gransket deres nærområde i jagten på ressourcer og drømme, som kan tilføre ny energi til det sociale liv. På vej er et stærkt lokalforum, markedsføringsevents med øje for områdets fritidstilbud, en fælles hjemmeside med nyheder og tilbud, orienteringsløb med lokalhistorisk twist og et aldersintegreret aktivitetshus. Af Sol Stoffregen Ved første blik på rækkerne af boligblokke, øde fortove og nedlagte butikker minder Bolbro måske mest af alt om en søvnig provinsby og ikke om en forstad to kilometer fra Danmarks tredje største by, Odense. Men da 27 lokalinteresserede tog på opdagelsesrejse i kvarteret i efteråret 2012 guidet af konsulent fra Upgreat Consult, Steen Søgaard, kom der et helt andet billede af Bolbro til syne. Nemlig et sted, hvor ressourcerne findes i stort mål, men også hvor ideer og drømme for området står i kø. Den fire dage lange opdagelsesrejse - med det mindre eksotiske navn Fælles områdeforum - var arrangeret af lokale kræfter i form af Tarup Ungdomsskole, Lokalråd 3, Bolbro Brugerhus og afdelingsbestyrelser og beboerkonsulent fra Højstrup Bolig. De rejsende bestod af en blanding af beboere fra Bolbro og lokale institutioner, foreninger og organisationer. Transportmidlet udgjorde ABCD-værktøjskassens ressourcebaserede tilgang og den anerkendende tilgang. Slutdestinationen var firgrenet: etablere netværk på tværs i området, fremme følelsen af fællesskab, skabe tiltag med henblik på fremtidigt samarbejde og synliggøre forandringer og tiltag. Debatter og ideer tog hurtigt fart ved Fælles områdeforum. Foto: Bodil Kristensen. Vi er selv ressourcerne Forløbet Fælles områdeforum, som fandt sted i det lokale samlingspunkt Bolbro Brugerhus, bestod af en blanding af teori og praksis. Efter arrangørernes ønske var forløbet pakket ind i ABCDtankegangen, Asset Based Community Development, som kan oversættes til ressourcebaseret

udvikling i lokalområder. Et af ABCD-metodens værktøjer, som deltagerne blev præsenteret for, er Appreciative Inquiry, som dækker over den anerkendende tilgang. - Hele ABCD-tankegangen går ud på at se alle borgere og hele området med foreninger, institutioner og fysiske rammer som ressourcer, og som noget, der er potentiale i. Det overordnede mål er at få deltagerne (borgerne, institutionerne og foreningerne) inddraget og engageret til selv at tage ansvar for udviklingen i deres kvarter, forklarer konsulent fra Upgreat Consult, Steen Søgaard, som har bred erfaring i at arbejde med udviklingsprocesser i byområder, både i praksis i boligsociale projekter og i metoder inden for feltet. ABCD-metoden stammer oprindeligt fra USA, hvor den blev udviklet i forbindelse med boligsocialt arbejde i ghettoer. Her var konklusionen, at bæredygtig udvikling i et lokalområde kræver, at borgerne er med som den allervigtigste part. Eftersom det er dem, der ved bedst, og sikrer, at ideer og udvikling også overlever efter et projekt. Metoden fremmer, at udviklingen kommer indefra og nedefra. Derfor har Steen Søgaards rolle i forløbet især været at guide deltagerne, men også at træde et skridt tilbage og lade deltagerne selv se mulighederne og få ideerne. Tro på Bolbro Med den faglige ballast i rygsækken blev deltagerne de to første dage stillet overfor en række tankevækkende opgaver, som havde sigte på at finde Bolbros ressourcer ud fra, hvad borgerne og området kan. En af øvelserne gik ud på at sætte ord på de fem egenskaber, som hver deltager er allermest glad for at besidde, og som den enkelte helst vil have, at resten af deltagerne kender til. Det var en udfordring for mange af de fremmødte, husker deltageren Michala Bruun-Givskud fra organisationen Home-Start. - Det var en super svær øvelse. Jeg tror, det kræver rigtig meget af folk at fremhæve det gode ved én selv. Måske handler det om ikke at begrænse sig. Det skulle næsten hives ud af folk, siger Michala Bruun-Givskud, som også selv måtte grave dybt for at finde værdier. Anderledes flydende forløb det, da deltagerne blev udstyret med små gule post-its og kuglepenne. Her var opgaven at komme i tanke om alle områdets ressourcer ud fra fem overordnede grupper: borgere, institutioner, foreninger, fysiske rammer og kommunen. En hel væg blev klistret til med papirlapper i løbet af få minutter. Fra lokale kunstnere og firmaer til klubber og kendte ansigter. Endnu et tegn på at Bolbro bugner af ressourcer. Nogle er allerede i spil, mens andre står uberørte hen. - Der er en masse ressourcer i området. Ikke mindst hos os, der deltog i Fælles områdeforum. Det kom bag på de fleste, hvor mange forskellige lokale ressourcer vi kunne spotte i løbet af ret kort tid, siger Bodil Kristensen, medarrangør og beboerkonsulent i Højstrup Bolig. Deltagerne blev også sendt ud i Bolbros gader med særlige briller på. En gruppe skulle se området gennem ejendomsmæglerens øjne, mens den anden gruppe havde politibetjentens briller på. Ukrudt, larmende biler, dårlige parkeringsforhold, tomme arealer og en dyr bager fangede den sidste gruppes opmærksomhed. Ord som historisk bydel, idrætsfaciliteter, god infrastruktur, beboerhus og gåafstand til Odense centrum var den første gruppes indtryk af området. - Det var tankevækkende at opleve, hvor meget ens fokus betyder for oplevelsen. Det var uhyggelig nemt at falde ind i rollen som politibetjent og få øje på de grimme og dårlige ting, siger Bodil Kristensen, medarrangør og beboerkonsulent i Højstrup Bolig. Formålet med flere af øvelserne var at finde det bedste af det, borgerne og Bolbro har at byde på, hvilket er den anerkendende tankegangs kerne. Øvelserne mundede ud i såkaldte ressourcekort, som samler alle områdets ressourcer og fungerer som inspiration til nye netværk og samarbejde - både på kort og lang sigt.

Fra hjemmeside til fest Den tredje dag i forløbet stod i ideernes og drømmenes tegn. Ud fra hvad området er god til, begyndte deltagerne at drømme. Denne drømmende proces tager udgangspunkt i noget, der allerede er lykkedes i området. Hvilke historier vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Bolbro?, lød en af opgavetitlerne. Og deltagerne havde meget på hjertet. Velkomstgruppe til nytilflyttere, børnekulturhus, OL for ældre, IT-kørekort, ungeambassadører og flere tilbud på væresteder og cafeer for alle aldre. Den ene planche efter den anden blev tæt beskrevet. - Der er kommet vildt mange ideer ud af det. Vi har så mange forslag, at vi bliver nødt til at tage nogle ideer af gangen. Det er i realiteten noget, der kan ske over rigtig mange år, siger deltageren Michala Bruun-Givskud fra Home-Start. På baggrund af ideerne blev der dannet arbejdsgrupper, som gik i gang med at gøre de mest populære forslag til virkelighed. En håndfuld ideer blev udvalgt. 1) En hjemmeside, der kan rumme alle de tilbud og aktiviteter, der er i lokalområdet. På den måde har alle borgere let adgang til mange slags oplysninger om området. 2) Et aldersintegreret aktivitetshus, som skal favne borgere fra 2 år og op efter. Hensigten er blandt andet at skabe fællesskab og sammenhold på tværs af generationerne. 3) Et orienteringsløb i gå-tempo med et lokalhistorisk twist for seniorer og et løb med fokus på hverdagsting for nytilflyttere. Udover motion og frisk luft skal orienteringsløbene give lokalkendskab og nye bekendtskaber. 4) Events med henblik på at markedsføre lokalområdet, fx en stor fest, hvor Bolbro og de lokale foreninger bliver synlige. Håbet er at skabe gode traditioner, som involverer mange. Står stærkt i fremtiden En af de store udfordringer ved Fælles områdeforum er at fastholde netværket og sørge for, at det gode samarbejde forsætter, men også at flere frivillige kommer til. Netop disse udfordringer var oppe at vende på forløbets fjerde og sidste dag.

Derfor har det været centralt for forløbet at få nedsat en gruppe, et lokalforum, der ikke blot fungerer som talerør for området, men også som tovholder for det videre arbejde efter Fælles områdeforum. Denne gruppe skal det første år arrangere fire møder, hvor deltagerne fra Fælles områdeforum mødes og samler op på ideerne. Første gang er den 26. februar. - I løbet af de fire dage har vi fået samlet en række ressourcepersoner i et netværk. Forløbet har været en form for kick start, forhåbentlig starten på noget mere. Og nu skal alle - også dem, der ikke deltog - have mulighed for at komme på banen og være med. Der er stadig ressourcepersoner i bydelen, vi gerne vil have med som en del af netværket, siger medarrangør og beboerkonsulent fra Højstrup Bolig, Bodil Kristensen, som håber at se mange nye ansigter den 26. februar - der er både mulighed for at komme med nye ideer, men også at hoppe med på eksisterende ideer, som er under udvikling. Siden forløbet i Bolbro Brugerhus har hver enkelt arbejdsgruppe mødtes for at planlægge og organisere deres ideer. Dette er foregået uden konsulenten Steen Søgaards tilstedeværelse. I enkelte grupper sidder nogle af arrangørerne af Fælles områdeforum, men ellers kører arbejdet videre uden nogen egentlig leder eller guide. Med ABCD-metoden i bagagen er fundamentet for et bæredygtigt og selvkørende netværk lagt. Fem hurtige til medarrangør og beboerkonsulent i Højstrup Bolig, Bodil Kristensen 1. Hvorfor arrangerede I Fælles områdeforum? Vi ønsker at opbygge et lokalt netværk, hvor ideer og projekter til gavn for bydelen kan udvikles og realiseres. Tanken er også, at et netværk på tværs af aktører og enkeltpersoner i bydelen kan være med til at binde området sammen. 2. Hvad har Bolbro fået ud af Fælles områdeforum? Det ser ud til, at Bolbro har fået et stærkt netværk af engagerede mennesker, der gerne vil gøre noget for området. 3. Hvad er det bedste, Bolbro tager med fra de fire dage? Oplevelsen af fælles engagement og motivation for arbejdet med at bygge videre på netværket og samarbejdet. Og visheden om, at der er masser af gode, stærke kræfter i bydelen, der gør en forskel for de mennesker, der bor her. 4. Er der noget, I gerne ville have gjort anderledes? Vi skulle måske have kæmpet mere for at få flere med, men på den anden side passede deltagerantallet rigtig godt til forløbet. Vi vil alle gøre en indsats for at få flere med i netværket. Det er ikke en lukket kreds, men tværtimod åben for alle, der er interesserede i at være med til at udvikle bydelen. 5. Vil du anbefale et lignende forløb til andre lokalområder og hvorfor? Helt klart. Alene det, at vi fik mødt hinanden, fik sat ansigter på og hørte hinandens beretninger om, hvad der foregår i området, var meget givtigt. Rigtig mange havde en forestilling om, at der ikke sker så meget i Bolbro, men det blev hurtigt manet til jorden. Det kan kun være en fordel, at man som aktører i et område kender hinanden og har et rum for samarbejde.

Asset Based Community Development taler for: at lade bydelen revitalisere sig selv indefra ved, at lokale institutioner og organisationer aktivt anvender deres eksisterende ressourcer og forankring i området i forhold til at skabe livskvalitet og øge områdets attraktivitet. Det er i denne sammenhæng centralt, at dette sker i en selvstyrende proces, som områdets borgere, foreninger og institutioner grundlæggende selv har ansvaret - og dermed ejerskabet - for at skabe. Kilde: Kristian Aagaard Dahl, 2006. Om Fælles områdeforum Højstrup/Bolbro: HVAD: Fælles områdeforum er et forløb med fokus på udvikling af et lokalt netværk og det sociale liv. Anført af konsulent Steen Søgård fra Upgreat Consult mødtes de interesserede parter af fire omgange i efteråret 2012. HVEM: Projektet henvender sig til alle med lyst til at udvikle og styrke Bolbro/Højstrup. Fra organisationer og institutioner til foreninger og beboere i området. Bag områdeforum i Bolbro/Højstrup står Tarup Ungdomsskole, Lokalråd 3, Bolbro Brugerhus, Højstrup Boligs afdelingsbestyrelser 7 og 11 og Højstrup Boligs boligsociale helhedsplan Nøglen til et løft. HVORFOR: For at få øjnene op for lokalområdets forskellige ressourcer og bygge videre på det sociale liv ved at styrke eksisterende tiltag og udvikle nye initiativer på tværs af området. HVORNÅR: 21. og 22. september, 3. november og 20. november 2012.